Gelex

Vejledning om pensionsbestemmelser

GældendeVersion 1998-03-15
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1997/25030@1998-03-15/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.
    7. § 7.
    8. § 8.
    9. § 9.
    10. § 10.
  2. Underskrift 1

1. Indledning

I det følgende omtales lov om tjenestemandspension (TPL), jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 9. september 1993, som ændret ved lov nr. 316 af 14. maj 1997, og lov nr. 82 af 12. marts 1970 om pensionering af civilt personel mv. i forsvaret, som ændret ved lov nr. 138 af 26. april 1972 (»civilarbejderloven«, CAL). TPL og CAL er optrykt som bilag 1 og 2 til KFF B.5-3.

Udtrykket »civilarbejder« benyttes som betegnelse for ansatte, der er omfattet af CAL.

2. Lovenes område

TPL omfatter tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken samt disses efterlevende ægtefæller og børn (TPL § 1, stk. 1).

CAL omfatter civile funktionærer, håndværkere og arbejdere i det militære forsvar samt disses efterlevende ægtefæller og børn (CAL § 1, stk. 1).

CAL omfatter endvidere ikke-tjenestemandsansatte befalingsmænd og militære mekanikere samt disses efterlevende ægtefæller og børn, når der ved ansættelsen er truffet bestemmelser herom (CAL § 1, stk. 3).

CAL omfatter ikke personer, der i henhold til overenskomst eller aftale er berettiget til pension mv., hvortil staten har ydet tilskud som bidrag til pensionskasse, forsikring, opsparing eller lignende (CAL § 1, stk. 2).

Personer, der er omfattet af CAL, er med de i CAL § 3 fastsatte afvigelser, berettigede til pension og efterindtægt efter tilsvarende regler, som gælder for tjenestemænd efter TPL kap. 2-8.

Bestemmelser, der omhandler en tjenestemands/civilarbejders efterlevende ægtefæller, omfatter også registrerede partnere (TPL § 1, stk. 3).

3. Pensionsalder

En tjenestemands/civilarbejders pensionsalder er det antal år, omregnet til fuld tid, den pågældende efter sit fyldte 25. år har været tjenestemand/civilarbejder (TPL § 4, stk. 1).

For tjenestemænd/civilarbejdere med nedsat arbejdstid medregnes ansættelsesperioden efter det 25. år omregnet til fuldtidsbeskæftigelse efter forholdet mellem den for den pågældende fastsatte arbejdstid og den til enhver tid gældende tjenestetidsnorm.

Den højeste egenpension opnås ved 37 års pensionsalder (TPL § 6, stk. 1).

4. Egenpension

En tjenestemand er berettiget til egenpension, når afskedigelse sker på grund af

a) alder,

b) helbredsbetinget utjenstdygtighed (svagelighed) eller

c) anden utilregnelig årsag,

såfremt den pågældende har været fuldtidsansat i 10 år i pensionsberettigende stilling (TPL § 2, stk. 1).

En civilarbejder er berettiget til egenpension, når afsked er begrundet i a) eller b).

I to tilfælde gælder særlige regler for tjenestemænd/civilarbejdere:

1. Når der tilkendes mellemste eller højeste social førtidspension, fordi erhvervsevnen er nedsat til 1/3 eller derunder, opnås pensionsret uden hensyn til alder og ansættelsestidens længde.

Pensionen beregnes i dette tilfælde på grundlag af den pensionsalder, som den pågældende ville have opnået, hvis han var forblevet ansat, til han skulle gå på grund af alder. Dette gælder kun, hvor den pågældende ved afskedigelsen ikke er fyldt 60 år (TPL § 2, stk. 2 og § 7, stk. 1).

Reglen finder ikke anvendelse, hvis tjenestemanden/civilarbejderen inden for en periode af 10 år fra ansættelsen afskediges på grund af en lidelse, der var lægeligt konstateret ved ansættelsen. Det samme er tilfældet, hvis afskedigelsen er begrundet i en følgesygdom af en på ansættelsestidspunktet lægeligt konstateret risikofaktor (TPL § 7, stk. 3).

2. Når utjenstdygtigheden skyldes tilskadekomst i tjenesten, der begrunder krav på erstatning for tab af erhvervsevne i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring, anses pensionsretten for opnået uden hensyn til alder og ansættelsestidens længde (»tilskadekomstpension«). Pensionsalderen regnes som 37 år (TPL § 2, stk. 2 og § 8, stk. 1).

Ifølge TPL kap. 5 er fastsat følgende særregler:

a. Når en tjenestemand/civilarbejder, for hvem der er aftalt en lavere pligtig afgangsalder end 70 år og på mindst 60 år, afskediges på grund af alder, regnes pensionsalderen frem til det 70. år (TPL § 17).

b. Når militære tjenestemænd med en lavere pligtig afgangsalder end 60 år afskediges på grund af alder, indgår hvert af de sidste 5 tjenesteår i pensionsalderen med 2 år (TPL § 18, stk. 1).

Der er i TPL §§ 4, 4a og 4b fastsat specielle regler om tillæggelse af forhøjet pensionsalder, hvoraf hovedparten også gælder for civilarbejdere.

5. Udbetaling af egenpension

Egenpension kommer til udbetaling fra afskedigelsen. En civilarbejder, der afskediges på grund af arbejdsmangel o.l., får først udbetalt egenpension fra det 60. år (CAL § 3, stk. 1).

Hvis civilarbejderen efter afskedigelsen, men inden han fylder 60 år, af helbredsmæssige grunde bliver utjenstdygtig i et sådant omfang, at det ved fortsat ansættelse ville have medført afsked med pension, vil egenpensionen kunne udbetales uanset alderen (CAL § 3, stk. 2).

6. Ægtefællepension

Den efterlevende ægtefælle efter en tjenestemand/civilarbejder eller en pensioneret tjenestemand/civilarbejder er efter TPL § 11, stk. 1, berettiget til ægtefællepension, hvis ægteskabet blev indgået,

1) før den afdøde tjenestemand/civilarbejder var fyldt 65 år og

2) før den afdøde tjenestemand/civilarbejder var afskediget med ret til egenpension efter TPL's kap. 2, og

3) mindst 3 måneder før dødsfaldet.

Bestemmelsen om ægteskabets beståen i mindst 3 måneder finder dog ikke anvendelse, hvis dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde eller en akut infektionssygdom indtruffet efter ægteskabets indgåelse (TPL § 11, stk. 2).

Ægtefællepension beregnes efter den af tjenestemanden optjente pensionsalder, dog mindst efter 15 års pensionsalder.

Modtog den afdøde pension efter TPL § 7, beregnes ægtefællepension efter den af afdøde optjente pensionsalder med tillæg af perioden, hvori afdøde modtog pension efter TPL § 7.

Pensionsalderen kan dog ikke i noget tilfælde overstige den pensionsalder, som afdøde kunne have opnået ved den pligtige afgangsalder (TPL § 12, stk. 3).

Er den afdøde ægtefælle afgået ved døden som følge af tilskadekomst i tjenesten, og begrunder dødsfaldet krav på erstatning for tab af forsørger mv. i henhold til lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, udgør pensionen det beløb, der gælder for en pensionsalder på 37 år. Det samme gælder, såfremt den afdøde ægtefælle var pensioneret med ret til pension efter TPL § 8 (TPL § 12, stk. 4).

7. Udbetaling af ægtefællepension

Ægtefællepension udbetales fra udløbet af efterindtægtsperioden (TPL kap. 6). Efterindtægt af pension er reguleret i TPL. Tilsvarende gælder efterindtægt af løn for tjenestemænd, mens evt. efterindtægt af løn for civilarbejdere må fremgå af overenskomsten.

En ægtefællepension bortfalder ikke som følge af indgåelse af nyt ægteskab.

Såfremt en efterlevende ægtefælle er berettiget til mere end en ægtefællepension, sker der kun udbetaling af den ægtefællepension, der er størst (TPL § 13).

8. Børnepension

Når en tjenestemand/civilarbejder pensioneres med egenpension, bliver den pågældendes børn berettiget til børnepensionstillæg (TPL § 14, stk. 1).

Afgår en tjenestemand/civilarbejder eller en med egenpension pensioneret tjenestemand/civilarbejder ved døden, er den pågældendes børn berettiget til børnepension (TPL § 14, stk. 2).

Retten til børnepensionstillæg/børnepension vedvarer indtil barnets fyldte 21. år, (TPL § 16).

Der er ikke mulighed for forlængelse af børnepensionstillæg/børnepension ud over det 21. år.

9. Opsat pension mv.

En tjenestemand/civilarbejder, der fratræder tjenesten uden at være berettiget til egenpension, har ret til opsat pension, når han omregnet til fuld tid har opnået en pensionsalder på 3 år (TPL 24, stk. 1).

Den opsatte pension beregnes på grundlag af pensionsalder og pensionsgivende lønindtægt ved fratræden, jf. pkt. 12.

10. Udbetaling af opsat pension

Opsat pension reguleres med samme beløb som en tilsvarende aktuel tjenestemandspension.

Opsat pension kommer til udbetaling til den berettigede

a. den 1. i måneden efter det fyldte 67. år eller

b. den 1. i måneden efter udtræden af arbejdsmarkedet efter det fyldte 60. år (pensionen nedsættes med førtidsfradrag), eller

c. hvis den pågældende får tilkendt social førtidspension som følge af nedsat erhvervsevne på grund af helbredsmæssige forhold fra samme tidspunkt, som førtidspensionen udbetales (TPL § 24, stk. 3 og 5).

Hvis udbetalingen af opsat pension iværksættes på grund af udtræden af arbejdsmarkedet, jf. pkt. b, vil pensionen blive reduceret med et førtidsfradrag på 1/2% for hvert år eller dele af år, der står tilbage, til den pågældende fylder 67 år. Fradraget, der højst kan udgøre 31/2%, vedvarer, så længe pensionen kommer til udbetaling.

Når en tjenestemand/civilarbejder med ret til opsat pension afgår ved døden, kommer fra den 1. i måneden efter dødsfaldet en pensionsydelse til udbetaling til en eventuel ægtefælle og børn til det fyldte 18. år (TPL § 24, stk. 4).

En ægtefælle har ret til at få udbetalt pensionsydelse, selv om ægteskabet er indgået efter tjenestemandens/civilarbejderens afsked med opsat pension, men ikke hvis ægteskab er indgået efter den afdøde ægtefælle var fyldt 65 år, eller efter at den opsatte pension var påbegyndt udbetalt, eller hvis ægteskabet er indgået mindre end 3 måneder før dødsfaldet. Betingelsen om ægteskabets beståen i 3 måneder før dødsfaldet finder dog ikke anvendelse, hvis dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde eller en akut infektionssygdom indtruffet efter ægteskabets indgåelse (TPL § 24, stk. 4).

Ægtefællens pensionsydelse beregnes som 2/3 af den pension, afdøde var berettiget til (TPL § 24, stk. 6).

Børnepensionsydelsen udgør for hvert barn 10% eller, såfremt der ikke udbetales ægtefællepensionsydelse, 20% af den pension, afdøde var berettiget til (TPL § 24, stk. 7).

11. Fratrædelsesgodtgørelse

I stedet for en opsat pension kan en fratrædende tjenestemand/civilarbejder vælge at få overført en fratrædelsesgodtgørelse til en ny pensionsordning (TPL § 25).

Dette er kun muligt under visse nærmere betingelser, og kun hvis nogle snævre tidsfrister overholdes. Herunder skal fremhæves, at tjenestemanden/civilarbejderen inden 1 år efter sin afsked skal være overgået til en anden ansættelse i privat eller offentlig stilling, hvor en pensionsordning er et led i ansættelsesforholdet, samt at den pågældende ikke må være fyldt 60 år, inden fratrædelsesgodtgørelsen overføres til den nye pensionsordning. Et valg vil ikke senere kunne ændres. Der henvises til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 23 af 14. januar 1994 om fratrædelsesgodtgørelse (bilag 1).

12. Den pensionsgivende lønningsindtægt

Den pensionsgivende lønningsindtægt er for en tjenestemand/civilarbejder ansat med tjenestemandslignende løn, lønnen på det opnåede løntrin (TPL § 5, stk. 1 og CAL § 2, stk. 4).

For en civilarbejder, der ikke aflønnes med en tjenestemandslignende løn, fastsættes pensionslønrammen af Finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet (CAL § 2, stk. 5).

13. Tillæg til pensionister under 67 år

Til pensionerede tjenestemænd/civilarbejdere under 67 år ydes et pensionstillæg (»U/67-års tillæg«). Tillægget afhænger af den optjente pensionsalder, og det falder bort, når pensionisten fylder 67 år.

14. Enkepension

Bestemmelser om en fraskilt hustrus ret til enkepension efter en tjenestemand/civilarbejder er indeholdt i lov nr. 102 af 14. marts 1941 med senere ændringer om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse. Retten er betinget af, at ægteskabet har bestået i mindst 5 år, og at der påhviler manden underholdspligt overfor hustruen. Såfremt mandens underholdspligt er tidsbegrænset, er den fraskilte hustru kun berettiget til at oppebære enkepension i samme tidsrum. Har manden indgået nyt ægteskab, og er såvel den fraskilte hustru som enken berettiget til enkepension, deles denne imellem dem i forhold til det antal påbegyndte år, hvori hver især har været gift med ham, dog således at den enkeltes andel mindst udgør 1/3.

En fraskilt hustrus ret til enkepension skal anmeldes over for Forsvarsministeriet, Regnskabssekretariatet. Den fraskilte hustrus ret til enkepension bortfalder, hvis hun indgår nyt ægteskab.

P.M.V.

E.B.

H. Lange

Bilag 1

Bekendtgørelse nr. 23 af 14. januar 1994 om fratrædelsesgodtgørelse

m.v.

I henhold til § 25, stk. 1 og 3, i lov om tjenestemandspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 9. september 1993 fastsættes:

Anvendelsesområdet for fratrædelsesgodtgørelse

§ 1.

Stk. 1. En tjenestemand under 60 år, som fratræder med ret til opsat pension, og som overgår til anden ansættelse med tilknyttet pensionsordning, kan efter reglerne i §§ 2-9 vælge at få en fratrædelsesgodtgørelse overført til det pensionsinstitut, hvor pensionsordningen i det nye ansættelsesforhold er oprettet. Pensionsordningens indhold

§ 2.

Stk. 1. Fratrædelsesgodtgørelsen kan overføres til en pensionsordning, der i lighed med tjenestemandspensionsordningen sikrer ret til løbende, livsvarig ydelse af alderspension og invalidepension og ved død løbende, livsvarig pension til efterlevende ægtefælle samt løbende pension til efterlevende børn længst til deres 24. år. En pensionsordning med en mindre sumudbetaling ved pensionsbegivenhedens indtræden svarende til den, der gælder for tværgående pensionskasser, vil kunne godkendes.

Stk. 2. Det er en forudsætning for overførsel af fratrædelsesgodtgørelsen til det nye pensionsinstitut, at den pensionsordning, der er knyttet til det nye ansættelsesforhold, sikrer løbende, livsvarig ydelse af alderspension og invalidepension og ved død løbende pension til børn længst til deres 24. år. Overførsel vil kunne tiltrædes uanset, om pensionsordningen indeholder en mindre sumudbetaling ved pensionsbegivenhedens indtræden svarende til den, der gælder for tværgående pensionskasser. Det er en forudsætning, at der til pensionsordningen indbetales et pensionsbidrag på mindst 10 pct. af lønnen i det nye ansættelsesforhold, medmindre der er tale om en kollektiv arbejdsmarkedspensionsordning, der er godkendt eller godkendes af Finansministeriet. Spørgsmål om godkendelse af pensionsordninger, hvor pensionsbidraget i den nye ordning er mindre end 10 pct., kan forelægges for Finansministeriet.

§ 3.

Stk. 1. Ved eventuel senere udtræden af det pensionsinstitut, hvortil fratrædelsesgodtgørelsen er overført, kan den del af pensionsordningens tilbagekøbsværdi/udtrædelsesgodtgørelse, der hidrører fra den indbetalte fratrædelsesgodtgørelse, ikke tilbagekøbes eller overføres til anden pensionsordning uden Finansministeriets godkendelse.

Stk. 2. Tilbagekøb vil kun blive tilladt i tilfælde, hvor den forsikrede tager varigt ophold i udlandet.

§ 4.

Stk. 1. Hvis den pågældende igen ansættes i en stilling med tjenestemandspensionsrettigheder, der medregnes i den pågældendes pensionsalder i henhold til tjenestemandspensionslovens § 4 eller tilsvarende regler, skal den del (inkl.bonus) af tilbagekøbsværdien/udtrædelsesgodtgørelsen, der hidrører fra den overførte fratrædelsesgodtgørelse, indbetales til den myndighed, der til sin tid skal udbetale pensionen.

Stk. 2. I tilfælde, hvor den pågældende i medfør af § 3, stk. 2, har fået udbetalt tilbagekøbsværdi/udtrædelsesgodtgørelse, skal beløbet inkl. statsafgift indbetales til den myndighed, der til sin tid skal udbetale pensionen, med tillæg af renter. Finansministeriet fastsætter forrentningen, og indtil andet bestemmes beregnes rente en gang om året, svarende til diskontoen.

§ 5.

Stk. 1. Betingelserne i § 3 og § 4 skal noteres og knyttes til den enkeltes rettigheder i den pensionsordning, hvortil fratrædelsesgodtgørelsen er overført. Beregning af fratrædelsesgodtgørelsen

§ 6.

Stk. 1. Fratrædelsesgodtgørelsen beregnes på grundlag af den opsatte pension og på grundlag af det tillæg, der ydes til egenpensionister indtil det 67. år med de satser, der gælder på beløbsoverførselstidspunktet.

Stk. 2. Fremgangsmåden ved beregningen fremgår af bilag 1 til denne bekendtgørelse. Beregningen foretages ved anvendelse af de faktorer til beregning af fratrædelsesgodtgørelse, der er anført i bilag 2 og 3 til denne bekendtgørelse. Tidsfrister for fremsættelse af krav om overførsel af fratrædelsesgodtgørelse

§ 7.

Stk. 1. Ved en tjenestemands fratræden beregner den pensionsberettigende myndighed et opsat pension.

Stk. 2. Inden 1 år efter fratræden fra tjenestemandsstillingen kan den pågældende over for den pensionsberegnende myndighed anmode om beregning af en fratrædelsesgodtgørelse. Anmodningen skal være vedlagt dokumentation for, at fratrædelsesgodtgørelsen overføres til en pensionsordning, der opfylder betingelserne i § 2, stk. 1, § 3 og § 4, og for, at den pågældende er overgået til ansættelse i en stilling, hvortil der er knyttet en pensionsordning, der opfylder betingelserne i § 2, stk. 2.

Stk. 3. Hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt, beregner den pensionsberegnende myndighed fratrædelsesgodtgørelsen med henblik på, at den fratrådte tjenestemand kan undersøge den mulige pensionsdækning i den nye pensionsordning.

Stk. 4. Hvis den pågældende ønsker fratrædelsesgodtgørelsen overført, skal dette skriftligt meddeles den pensionsberegnende myndighed senest 3 måneder efter, at beregningen er modtaget.

Stk. 5. Overførsel kan ikke finde sted efter den pågældendes fyldte 60. år uanset bestemmelserne i stk. 2-4. Finansministeriet kan dog i ganske særlige tilfælde tillade overførsel.

Stk. 6. Proceduren i stk. 2-4 skal følges, uanset om der i pensionsordningen knyttet til det nye ansættelsesforhold er en karenstid for optagelse. Fratrædelsesgodtgørelsen overføres dog ikke, før den fratrådte tjenestemand er optaget i denne nye pensionsordning.

§ 8.

Stk. 1. En fratrådt tjenestemand kan ikke efter udløbet af de frister, der fremgår af § 7, vælge en fratrædelsesgodtgørelse. Efter udløbet af disse frister består alene ret til opsat pension.

Stk. 2. Når fratrædelsesgodtgørelsen er overført, kan valget ikke omgøres, og godtgørelsen kan ikke tilbagebetales til statskassen for i stedet at få ret til opsat pension. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 9.

Stk. 1. Bekendtgørelsen har virkning for tjenestemænd, der fratræder den 1. januar 1994 eller senere.

Stk. 2. Tjenestemænd, der er fratrådt i tiden 1. april 1986 til 31. december 1993, og som ville kunne have fået overført fratrædelsesgodtgørelse til et andet pensionsinstitut, hvis betingelserne i §§ 1-4 havde været gældende på det tidspunkt, da de efter bekendtgørelse nr. 238 af 14. april 1989 skulle fremsætte ønske om overførsel, kan efter forelæggelse for Finansministeriet få overført fratrædelsesgodtgørelse, hvis de nævnte betingelser var opfyldt inden 1 år efter fratræden fra tjenestemandsstillingen.

Stk. 3. Anmodning om vurdering af, om betingelserne i §§ 1-4 var opfyldt på det nævnte tidspunkt, skal, vedlagt fornøden dokumentation herfor, jf. § 7, stk. 2, fremsættes senest 31. december 1994. Når beregningen er modtaget, gælder reglerne i § 7, stk. 4 og 5. Pensionsbidrag vedrørende ansættelse før 1. juli 1969

§ 10.

Stk. 1. Pensionsbidrag, der er udbetalt i medfør af lov om tjenestemandspension for ansættelsestid forud for 1. juli 1969, skal ved genansættelse som tjenestemand indbetales til den myndighed, der til sin tid skal udbetale pensionen, efter reglerne i lønnings- og penisonsloven af 1958, § 50, stk. 3.

Underskrift 1

Finansministeriet, den 14. januar 1994 Mogens Lykketoft / Lene Larsen

Bilag 2

Fremgangsmåden ved beregning af fratrædelsesgodtgørelse

1) Fra bilag 2 for mænd og fra bilag 3 for kvinder.

2) Faktor I fra bilag 2.

3) Faktor II fra bilag 2.

Beregning af fratrædelsesgodtgørelsen foregår i 2 led:

1. led Følgende beløb beregnes:

a) Tjenestemandens opsatte pension på beløbsoverførselstidspunktet beregnet efter tjenestemandspensionslovens § 24, stk 5, 1. punktum.

b) Det tillæg, der ville blive ydet efter lovens § 24, stk. 5, sidste punktum, indtil den fratrådte tjenestemand fylder 67 år.

Opsat pensionxfaktor I1)

+ Tillæg indtil 67 årxfaktor II1)

Fratrædelsesgodtgørelse

Eksempel En 42-årig mandlig tjenestemand ønsker den 1. februar 1994 fratrædelsesgodtgørelse overført til en ny pensionsordning:

Han har været aflønnet på skalatrin 27 og har optjent en pensionsalder på 11 år:

1. led a) 36.951,01 kr. b) 8.770,77 kr. 2. led 36.951,01 kr. x 7.34792) = 271.512,00 kr. + 8.770,77 kr. x 1.14003) = 9.999,00 kr. ------------------------------------------- Fratrædelsesgodtgørelse 281.511,00 kr. -------------------------------------------

Versioner

  1. 1998-03-15