Gelex

Cirkulære om afsked inden for Forsvarsministeriets område

OphævetVersion 1998-03-15fra 1998-03-15 til 2002-06-18
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1997/25035@1998-03-15/da

Indhold
  1. Kapitel I Afsked efter ansøgning
    1. § 1.
    2. § 2.
  2. Kapitel II Helbredsbetinget afsked m.m.
    1. § 3.
    2. § 4.
  3. Kapitel III Helbredsbetinget afsked m.m.
    1. § 5.
    2. § 6.
    3. § 7.
  4. Kapitel IV Afsked af andet personale
    1. § 8.
    2. § 9.
  5. Kapitel V Fælles bestemmelser
    1. § 10.
    2. § 11.
    3. § 12.
    4. § 13.
    5. § 14.

Kapitel I Afsked efter ansøgning

§ 1.

Stk. 1. Ansatte kan begære sig afskediget med gældende varsler.

Stk. 2. Ansatte, der begærer sig afskediget på grund af alder, må til den ansættende myndighed/institution fremsende ansøgning så betids, at afsked kan meddeles i overensstemmelse med gældende varsler. Afsked på grund af alder

§ 2.

Stk. 1. Ansatte afskediges med virkning fra udgangen af den måned, hvor de når den for deres stilling fastsatte aldersgrænse.

Stk. 2. Afskedigelsessag iværksættes så betids, at gældende varsler kan overholdes.

Kapitel II Helbredsbetinget afsked m.m.

§ 3.

Stk. 1. Ved afsked på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed følges Finansministeriets cirkulære nr. 64/94 af 2. juni 1994 om pensionering af tjenestemænd i staten, folkekirken og folkeskolen mfl. på grund af sygdom eller alder (bilag 1) samt Finansministeriets vejledning nr. 68/94 af 2. juni 1994 om afsked og pensionering af tjenestemænd ved sygdom (bilag 2).

Stk. 2. Ligeledes bør overvejelse af afsked finde sted, når myndigheder/institutioner vurderer, at tjenestemanden ikke er helbredsmæssigt egnet til at varetage sin stilling, fx hvor tjenestemanden gennem længere tid ofte er sygemeldt.

Stk. 3. Spørgsmålet om den pensionsmæssige stilling ved afsked forelægges af myndigheden/institutionen for Finansministeriet, Økonomistyrelsen. Blanket til brug for forelæggelse findes i Finansministeriets cirkulære nr. 64/94. Suspension, disciplinær afsked mv.

§ 4.

Stk. 1. Såfremt en tjenestemand gør sig skyldig i tjenesteforseelse, strafbart forhold mv. bør sagen tages op til drøftelse, idet der i forbindelse hermed kan tildeles den pågældende en mundtlig misbilligelse dokumenteret i skriftlig form. I gentagelsestilfælde eller ved grovere forseelser kan chefen for myndigheden/institutionen tildele en skriftlig advarsel med tilkendegivelse af, at ansættelsesforholdet i gentagelsestilfælde eller ved anden forseelse af tilsvarende grov karakter vil kunne medføre afsked.

Stk. 2. I tilfælde af oftere gentagen tjenesteforseelse mv. eller af tjenesteforseelse eller strafbart forhold mv. af særlig grov karakter forelægges sagen snarest for Forsvarsministeriet, idet forudgående advarsel i sidstnævnte tilfælde efter omstændighederne vil kunne udelades.

Stk. 3. Såfremt der foreligger begrundet mistanke om et forhold, som betager tjenestemanden den tillid, stillingen kræver, eller i øvrigt gør fortsat bestridelse af stillingen betænkelig, kan denne ifølge tjenestemandslovens § 19 suspenderes eller midlertidigt overføres til andet arbejde.

Stk. 4. Indstilling om suspension eller midlertidig overførsel til andet arbejde af en tjenestemand forelægges Forsvarsministeriet.

Stk. 5. Indtil afgørelse i henhold til stk. 4 er truffet, kan myndigheden/institutionen bestemme, at tjenestemanden skal sættes fra tjeneste.

Kapitel III Helbredsbetinget afsked m.m.

§ 5.

Stk. 1. Ved afsked på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed m.m. af ikke-tjenestemandsansat personale omfattet af civilarbejderloven følges bestemmelserne i § 3, for så vidt angår spørgsmålet om krav på pension.

Stk. 2. Afhængig af ansættelsesgrundlaget kan afsked af helbredsmæssige grunde ske uafhængigt af afgørelsen om spørgsmålet om krav på pension. Diskretionær afsked

§ 6.

Stk. 1. Afsked kan foretages som følge af arbejdsmangel, såfremt der ikke foreligger fortsat mulighed for beskæftigelse, herunder at det eventuelt efter omskoling ikke er muligt at anvise anden passende stilling.

Stk. 2. Er den ansatte, uden at der foreligger misligholdelse, ude af stand til på tilfredsstillende måde at bestride stillingen og ej heller anses for egnet til efter eventuel omskoling at varetage en anden passende stilling, kan afsked foretages på grund af manglende beskæftigelsesmulighed.

Stk. 3. Afsked begrundet i samarbejdsvanskeligheder kan foretages, såfremt samarbejdsvanskelighederne er betydelige, og den ansatte efter sagens omstændigheder findes at udgøre hovedårsagen til det manglende samarbejde. Endvidere er det en betingelse for iværksættelse af afsked, at den pågældendes tjenesteforløb mv. ikke giver grundlag for at antage, at en forflyttelse til anden stilling vil afhjælpe forholdet. Disciplinær afsked

§ 7.

Stk. 1. Såfremt den ansatte gør sig skyldig i tjenesteforseelse, strafbart forhold mv. følges bestemmelserne i § 4, stk. 1.

Stk. 2. Gør den ansatte sig herefter på ny skyldig i tjenesteforseelse mv. - eller er der tale om tjenesteforseelse eller strafbart forhold mv. af særlig grov karakter, hvor forudgående advarsel mv. efter omstændighederne kan udelades - bør der, hvis der ikke fremkommer oplysninger, som taler herimod, snarest ske afskedigelse. Hvis omstændighederne i øvrigt taler for det, kan den pågældende midlertidigt fritages for tjeneste, inden afskedigelsen meddeles.

Kapitel IV Afsked af andet personale

§ 8.

Stk. 1. Når en ansat, der ikke er tjenestemand eller omfattet af civilarbejderloven, inden for 12 på hinanden følgende måneder har været sygemeldt i alt 120 dage, idet der ved tilskadekomst i tjenesten heri kun medregnes det sygefravær, som er en følge af tilskadekomsten, bør spørgsmålet om den pågældendes afsked tages op til overvejelse.

Stk. 2. Ligeledes bør overvejelse af afsked finde sted, når myndigheden/institutionen vurderer, at den ansatte ikke er helbredsmæssigt egnet til at varetage sin stilling, fx hvor den ansatte gennem længere tid ofte er sygemeldt.

§ 9.

Stk. 1. Såfremt den ansatte gør sig skyldig i tjenesteforseelse, ulovligt forhold mv., følges bestemmelserne i § 4, stk. 1.

Stk. 2. Gør den ansatte sig herefter på ny skyldig i tjenesteforseelse mv., eller er der tale om tjenesteforseelse eller strafbart forhold m.v. af særlig grov karakter, følges bestemmelserne i § 7, stk. 2.

Kapitel V Fælles bestemmelser

§ 10.

Stk. 1. Bestemmelserne om afskedskompetence fremgår af Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 832 af 11. december 1990 om delegering af Forsvarsministeriets udnævnelses- og afskedigelseskompetence samt Kundgørelse for Forsvaret B. 4-32.

Stk. 2. For modtagelse af skriftlige advarsler skal den ansatte kvittere. En genpart af advarslen sendes til den ansattes centralorganisation/organisation. En skriftlig advarsel er gyldig i 5 år efter udstedelsen, og forudsættes fulgt op inden for perioden.

Stk. 3. I sager om uansøgt afsked - bortset fra afsked på grund af alder - gives den ansatte og vedkommende centralorganisation/organisation lejlighed til at udtale sig, forinden spørgsmålet afgøres af myndigheden/forelægges Forsvarsministeriet. Fristen for svar bør ikke være mindre end 14 dage. Vedrørende partshøring henvises til forvaltningslovens §§ 19 og 20 samt til Finansministeriets Personale Administrative Vejledning (PAV) kapitel 9. Når afsked foretages, gives meddelelse til centralorganisation/organisation i henhold til gældende hoved-/organisationsaftaler.

Stk. 4. Bestemmelserne i dette cirkulære gælder for samtlige ansatte inden for Forsvarsministeriets område, med mindre andet følger af den pågældendes ansættelsesgrundlag.

§ 11.

Stk. 1. For tjenstemænd og ikke-tjenestemandsansat personale omfattet af civilarbejderloven indsendes pensionsskema til Forsvarsministeriet, Regnskabssekretariatet, Rigensgade 11, 1316 København K (bilag 3). Ved afsked på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed vedlægges pensionsskemaet kopi af Finansministeriets afgørelse i helbredssagen og eventuelt oplysning om, om der er søgt social førtidspension.

Stk. 2. Afgår/afskediges en tjenestemand eller en ansat omfattet af civilarbejderloven efter at have været ansat i 3 år omregnet til fuld tid efter det fyldte 25. år, indsendes pensionsskema til Regnskabssekretariatet, der herefter vil fastsætte en opsat pension samt orientere om reglerne for fratrædelsesgodtgørelse.

Stk. 3. Hvis en ansat, der har været omfattet af civilarbejderloven i mindst 3 år efter det fyldte 25. år omregnet til beskæftigelse på fuld tid, afskediges på grund af arbejdsmangel eller manglende beskæftigelsesmulighed, jf. § 6, og ikke inden for den nærmeste fremtid kan forventes genansat i pensionsberettigende stilling, indsendes et pensionsskema til Regnskabssekretariatet, som vil underrette den pågældende om pensionsrettighederne afhængig af ansættelsesforholdets længde m.m.

§ 12.

Stk. 1. For ansatte, der opfylder betingelserne herfor, ydes efterløn i henhold til Kundgørelse for Forsvaret B. 5-8 eller fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærlovens § 2 a. Er den ansatte omfattet af begge regelsæt, ydes efter de bestemmelser, som er mest fordelagtige for den ansatte.

§ 13.

Stk. 1. For ansatte, der opfylder betingelserne for understøttelse efter Økonomi- og Budgetministeriets cirkulære af 26. januar 1972, indsendes ansøgningsskema til Regnskabssekretariatet. Ikrafttræden

§ 14.

Stk. 1. Kundgørelser for Forsvaret B. 4-19, B. 4-20 og B. 4-21, alle af 1. juli 1989 samt Forsvarsministeriets skrivelse nr. 2.kt. 87-9020- 4/0946 af 19. juli 1990 ophæves. Cirkulæret træder i kraft den 1. november 1997. P.M.V. E.B. H. LangeBilag 1

Bilag 1

Cirkulære om pensionering af tjenestemænd i staten, folkekirken samt

tjenestemænd i folkeskolen m.fl. på grund af sygdom eller alder

Bilag 2

Vejledning om afsked og pensionering af tjenestemænd ved sygdom

Bilag 3

Skema til fastsættelse af egenpension for tjenestemænd/civilarbejdere

Versioner

  1. 1998-03-15 · til 2002-06-18