Gelex

Cirkulære om kørekort (* 1) (Til politiet og Statens Bilinspektion)

OphævetVersion 1997-10-01fra 1997-10-01 til 2026-06-23
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1997/26@1997-10-01/da

Indhold
  1. Kapitel 1 Almindelige bestemmelser
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.
    7. § 7.
    8. § 8.
    9. § 9.
    10. § 10.
    11. § 11.
    12. § 12.
    13. § 13.
    14. § 14.
  2. Kapitel 2 Køreundervisning og køreprøver mv.
    1. § 15.
    2. § 16.
    3. § 17.
    4. § 18.
    5. § 19.
    6. § 20.
    7. § 21.
    8. § 22.
    9. § 23.
    10. § 24.
    11. § 25.
    12. § 26.
    13. § 27.
    14. § 28.
    15. § 29.
    16. § 30.
    17. § 31.
    18. § 32.
    19. § 33.
    20. § 34.
    21. § 35.
    22. § 36.
    23. § 37.
    24. § 38.
    25. § 39.
    26. § 40.
  3. Kapitel 3 Udstedelse af kørekort
    1. § 41.
    2. § 42.
    3. § 43.
    4. § 44.
    5. § 45.
    6. § 46.
    7. § 47.
    8. § 48.
    9. § 49.
    10. § 50.
  4. Kapitel 4 Særligt om kørekort til erhvervsmæssig personbefordring
    1. § 51.
    2. § 52.
    3. § 53.
    4. § 54.
    5. § 55.
  5. Kapitel 5 Inddragelse af kørekort, førerret mv.
    1. § 56.
    2. § 57.
    3. § 58.
    4. § 59.
    5. § 60.
  6. Kapitel 6 Færøske, grønlandske og udenlandske kørekort
    1. § 61.
    2. § 62.
    3. § 63.
    4. § 64.
    5. § 65.
    6. § 66.
    7. § 67.
    8. § 68.
    9. § 69.
    10. § 70.
  7. Kapitel 7 Betaling mv.
    1. § 71.
    2. § 72.
    3. § 73.
    4. § 74.
    5. § 75.
  8. Kapitel 8 Ikrafttrædelse
    1. § 76.
  9. Underskrift 1

Kapitel 1 Almindelige bestemmelser

§ 1.

Stk. 1. Blanketter til ansøgning om kørekort udfærdiges af Rigspolitichefen.

§ 2.

Stk. 1. En ansøgning om udstedelse af kørekort anses for indgivet på det tidspunkt, hvor kørekortkontoret modtager ansøgningsblanketten, jf. § 1, vedlagt samtlige de for behandlingen af ansøgningen relevante dokumenter.

§ 3.

Stk. 1. Det er en betingelse for at få udstedt et dansk kørekort, at ansøgeren har sædvanlig bopæl i Danmark.

Stk. 2. Personer, der ikke har sædvanlig bopæl i Danmark kan, hvis betingelserne for udstedelse i øvrigt er opfyldt, dog få udstedt følgende kørekort: 1) Duplikatkørekort. 2) Internationalt kørekort. 3) Kørekort i anledning af fornyelse. 4) Turistkørekort.

Stk. 3. Personer, der har bopæl i Grønland eller på Færøerne, kan aflægge køreprøve og få udstedt kørekort i Danmark.

§ 4.

Stk. 1. Prøvelse af betingelserne for at udstede kørekort foretages af kørekortkontoret i den politikreds, hvor ansøgning om kørekort indleveres.

Stk. 2. Prøvelse af, om betingelserne er opfyldt skal ske snarest muligt efter ansøgningens indlevering, og såfremt udstedelse forudsætter afholdelse af en køreprøve, en praktisk prøve eller en orienterende køreprøve, under alle omstændigheder inden den første prøve berammes.

Stk. 3. Det undersøges, om der ud over oplysningerne i lægeattesten foreligger oplysninger, der tyder på, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at erhverve kørekort. I tvivlstilfælde forelægges sagen til udtalelse for embedslægen, for anden (special)læge, for Statens Bilinspektion eller for Sundhedsstyrelsen.

Stk. 4. Hvis politiet træffer bestemmelse om, at ansøgeren skal aflægge en vejledende praktisk prøve efter kørekortbekendtgørelsens § 40, skal ansøgeren underrettes herom af politiet.

Stk. 5. Ansøgeren skal i øvrigt have lejlighed til at fremsætte bemærkninger til de udtalelser, som politiet indhenter, inden der træffes afgørelse, medmindre udtalelsen taler til gunst for ansøgeren. Identifikation mv.

§ 5.

Stk. 1. Ansøgeren skal ved indlevering af en ansøgning om kørekort forevise et offentligt udstedt legitimationspapir (eventuelt i kopi), hvoraf den pågældendes personnummer fremgår. Er en ansøger ikke tildelt personnummer, skal fødselsdato og fødested fremgå af legitimationspapiret. Såfremt ansøgerens personnummer tydeligt fremgår af et af de i stk. 2 nævnte dokumenter, er dette tilstrækkeligt.

Stk. 2. Ansøgeren skal med henblik på identifikation i øvrigt forevise et af følgende dokumenter: 1) tidligere udstedt kørekort af den i kørekortbekendtgørelsens § 41, stk. 2, nævnte EF-model, 2) pas udstedt efter den 1. oktober 1949, hvoraf ansøgerens identitet tydeligt fremgår, eller 3) original dåbs-, navne- eller fødselsattest.

Stk. 3. Såfremt udstedelse af et kørekort forudsætter aflæggelse af en køreprøve, en praktisk prøve eller en orienterende køreprøve, skal et af de i stk. 2 nævnte dokumenter dog først forevises for den prøvesagkyndige i forbindelse med aflæggelsen af den praktiske prøve, jf. herved bestemmelsen i § 25.

Stk. 4. Foreligger der for en ansøger særlige omstændigheder - f.eks. fordi den pågældende er udlænding og derfor ikke er i besiddelse af et af de i stk. 2 nævnte dokumenter - kan politiet dispensere fra kravet om forevisning heraf. Ansøgerens identitet bør i sådanne tilfælde søges bekræftet på anden og tilstrækkelig sikker måde. Yderligere dokumentation for en ansøgers identitet kan således altid i disse såvel som i andre tilfælde kræves, hvis det skønnes nødvendigt.

§ 6.

Stk. 1. Såfremt en ansøger ikke er dansk eller nordisk statsborger, skal ansøgningen tillige vedlægges en opholdstilladelse eller opholdsbevis, medmindre vedkommende lovligt kan opholde sig i Danmark uden tilladelse.

Stk. 2. Personer, der er statsborgere i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, er som følge af særlige regler indenfor Unionen i visse tilfælde berettigede til at opholde sig i Danmark uden opholdstilladelse eller -bevis.

Stk. 3. Asylansøgere, der under asylsagens behandling lovligt kan opholde sig i Danmark uden opholdstilladelse eller -bevis, vil kunne få udstedt dansk kørekort efter det tidspunkt, hvor den pågældende har erhvervet sædvanlig bopæl her i landet. Tilsvarende gælder for personer med midlertidig opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien mv.

Stk. 4. Er der i anledning af en ansøgning om kørekort tvivl om, hvorvidt ansøgeren har ret til at opholde sig i Danmark, kan spørgsmålet forelægges Udlændingestyrelsen til udtalelse. Sædvanlig bopæl

§ 7.

Stk. 1. Dokumentation for, at ansøgeren opfylder betingelserne for at have sædvanlig bopæl i Danmark, bør kun kræves i tilfælde, hvor der er tvivl om den pågældendes domicilstatus. Lægeattesten mv.

§ 8.

Stk. 1. Lægeattest skal i alle tilfælde vedlægges i forbindelse med indgivelse af ansøgning om: 1) udstedelse af det første kørekort, 2) udstedelse af det første kørekort til en af kategorierne C, C/E, D eller D/E, 3) udstedelse af det første kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, 4) fornyelse af kørekort, 5) generhvervelse af førerretten, når denne har været inddraget af lægelige grunde eller på grund af afhængighed af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller på grund af manglende ædruelighed, og 6) udstedelse af dansk kørekort på baggrund af kørekort, der ikke er erhvervet i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, medmindre kørekortet er erhvervet på Færøerne, i Grønland, Island, Liechtenstein eller Norge.

Stk. 2. Er en ansøger indehaver af et af de i stk. 1, nr. 2 eller 3, nævnte kørekort, og er kørekortet udstedt før den 1. juli 1996, skal en ansøgning om udstedelse af nyt (udvidet) kørekort i disse tilfælde tillige vedlægges en lægeattest.

§ 9.

Stk. 1. Udover de i § 8 nævnte tilfælde skal lægeattest som hovedregel ikke vedlægges en ansøgning om kørekort.

Stk. 2. Lægeattest kan dog i alle tilfælde kræves af ansøgeren, hvis det skønnes at være nødvendigt for at kunne træffe en afgørelse om udstedelse af kørekort.

Stk. 3. Lægeattest bør kræves i tilfælde, hvor en tidligere lægeattest, afgivet i forbindelse med udstedelse eller fornyelse af kørekort, giver anledning hertil.

Stk. 4. Lægeattest bør ligeledes kræves i tilfælde, hvor politiet på anden måde er bekendt med forhold, der giver begrundet tvivl om, hvorvidt en ansøger opfylder de helbredsmæssige betingelser for udstedelse af kørekort.

§ 10.

Stk. 1. Det skal påses, at lægeattesten er udstedt af ansøgerens egen læge på den af Sundhedsstyrelsen godkendte blanket. Lægeattesten kan være udstedt af en anden læge, hvis ansøgeren giver en fyldestgørende grund herfor. Dette vil navnlig kunne være tilfældet, hvis ansøgerens egen læge er bortrejst eller af andre årsager er forhindret i at udstede lægeattesten, eller hvis ansøgeren som følge af særlige omstændigheder er forhindret i at søge egen læge.

Stk. 2. Er lægeattesten og fotografiet efter lægeundersøgelsen udleveret til ansøgeren i en kuvert, skal det påses, at kuverten ikke herefter har været åbnet af ansøgeren. Åbning af kuverten kan accepteres, hvis dette er sket som led i sagsbehandling ved en anden offentlig myndighed, herunder militæret.

Stk. 3. Forevisning af ansøgerens sygesikringsbevis bør kun forlanges i tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt lægeattesten er udfyldt af ansøgerens egen læge.

§ 11.

Stk. 1. Afgørelse af, hvorvidt oplysningerne i lægeattesten bør give anledning til at sagen forelægges for embedslægen, Statens Bilinspektion eller Sundhedsstyrelsen eller i øvrigt giver anledning til indhentelse af yderligere lægelige erklæringer eller vurderinger træffes i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 1. Fotografiet

§ 12.

Stk. 1. Tilladelse til at ansøgeren bærer hovedbeklædning på fotografiet, kan meddeles efter en konkret vurdering, hvis ansigtets hovedtræk tydeligt fremgår af fotografiet. Dette vil være tilfældet, hvis ansigtets hageparti, næse, kindben, øjne og øjenbryn ikke er tildækket samt hvis panden er afdækket i et sådant omfang, at ansigtsformen fremgår. Udfyldelse af stamkort

§ 13.

Stk. 1. Ved indlevering af en ansøgning om udstedelse af kørekort skal politiet med tydelig håndskrift anføre ansøgerens personnummer på et stamkort, jf. dog § 14.

Stk. 2. På stamkortets bagside angives om ansøgeren vil afhente kørekortet på et kørekortkontor eller ønsker det tilsendt. Hvis ansøgeren ønsker kørekortet tilsendt, anfører politiet tillige ansøgerens navn og adresse på stamkortet.

Stk. 3. Ansøgeren skal i politiets påsyn udfylde underskriftsrubrikken på stamkortet. Underskriften skal afgives med sort pen og holdes inden for rubrikkens ramme.

Stk. 4. Er ansøgeren ikke i stand til at udfylde underskriftrubrikken, efterlades rubrikken blank, og der foretages i stedet afkrydsning i feltet »Ansøger er ikke i stand til at afgive underskrift«.

Stk. 5. Fotografiet af ansøgeren påklæbes stamkortet i det dertil markerede felt.

Stk. 6. Stamkortet må ikke udleveres til ansøgeren eller andre.

§ 14.

Stk. 1. Såfremt udstedelse af et kørekort forudsætter aflæggelse af en køreprøve, en praktisk prøve eller en orienterende køreprøve, skal det i § 13 omtalte stamkort først udfyldes af den prøvesagkyndige, når den praktiske prøve er bestået, jf. § 27.

Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte tilfælde påklæbes fotografiet af ansøgeren ansøgningsblanketten.

Kapitel 2 Køreundervisning og køreprøver mv.

§ 15.

Stk. 1. De i kørekortbekendtgørelsens § 22, stk. 3, nævnte undervisningsplaner udsendes for hver kategori som særskilte bekendtgørelser, der ved kgl. anordning er undtaget fra kundgørelse i Lovtidende. Bekendtgørelserne kan købes hos Statens Information og skal ligge til gennemsyn på kørekortkontoret.

§ 16.

Stk. 1. Materiale, der anvendes til skriftlige teoriprøver er strengt fortroligt. Prøvematerialet må ikke forevises for kørelærere eller andre, som i denne sammenhæng må anses som værende uvedkommende personer.

Stk. 2. Alle diasserier, lydbånd, koncepter med spørgsmål og svar samt rettemasker opbevares under lås på tjenestestedet.

Stk. 3. Anvendes der til teoriprøvernes afholdelse lokaler fælles med kørelærere, opbevares prøvematerialet under ingen omstændigheder ved prøvestedet. Ved hver prøve medbringer den prøvesagkyndige det nødvendige materiale fra tjenestestedet. Efter prøvens afholdelse anbringes prøvematerialet straks under lås på tjenestestedet.

§ 17.

Stk. 1. Berammelse af køreprøver, der aflægges for Statens Bilinspektion, kan efter aftale med politimesteren eller i København politidirektøren, foretages af bilinspektionen.

Stk. 2. Efter kørekortbekendtgørelsens § 28, stk. 1, kan politiet i særlige tilfælde kræve, at praktisk prøve aflægges ved Statens Bilinspektion. Dette vil navnlig kunne ske i forbindelse med aflæggelse af prøver, hvor det køretøj der anvendes ved prøven, er særligt indrettet til brug for ansøgeren.

§ 18.

Stk. 1. Har spørgsmålet om, hvorvidt ansøgeren opfylder betingelserne for at få kørekort, været forelagt Sundhedsstyrelsen, embedslægen, anden lægelig myndighed eller Statens Bilinspektion, skal den prøvesagkyndige underrettes herom.

§ 19.

Stk. 1. Hvis ansøgeren ikke i fornødent omfang kan tale og forstå dansk eller et fremmedsprog, som den prøvesagkyndige behersker, skal politiet eller Statens Bilinspektion udvælge en tolk, der af ansøgeren kan anvendes ved køreprøven.

Stk. 2. Eventuelle tolkeudgifter afholdes af ansøgeren.

§ 20.

Stk. 1. Inden afholdelse af teoriprøve eller praktisk prøve skal det påses, at side 2 i ansøgningsblanket P 23 er udfyldt i henhold til følgende retningslinier: 1) Ved berammelsen af teoriprøven skal rubrikken om køreundervisning på lukket øvelsesplads være udfyldt og underskrevet. 2) Ved aflæggelsen af teoriprøven skal rubrikken om teori og øvelseskørsel være udfyldt og underskrevet. 3) Ved aflæggelsen af den praktiske prøve skal rubrikken om køreundervisning på et køreteknisk anlæg være udfyldt og underskrevet.

Stk. 2. Den kørelærer, der personligt har undervist ansøgeren, skal udfylde og underskrive den rubrik, som vedrører den præsterede køreundervisning.

Stk. 3. Har flere kørelærere undervist ansøgeren i kørsel på lukket øvelsesplads, i teori, i praktik eller i kørsel på køreteknisk anlæg, skal den kørelærer, der har foretaget den afsluttende undervisning indenfor det pågældende område udfylde og underskrive den dertil hørende rubrik. Det må i forbindelse hermed forudsættes, at den underskrivende kørelærer forinden har sikret sig, at den øvrige køreundervisning er gennemført i overensstemmelse med den relevante undervisningsplan.

Stk. 4. Det kan ikke anses for tilstrækkeligt, at en køreskoleleder eller lignende, der ikke selv har foretaget køreundervisningen, underskriver på vegne af en anden kørelærer.

Stk. 5. Det skal påses, at de af kørelærerne afgivne underskrifter er anført direkte på ansøgningsblanketten. Anvendes fortrykte mærkater, skal underskriften være påført således, at den strækker sig henover både mærkat og ansøgningsblanket.

§ 21.

Stk. 1. I kørekortbekendtgørelsen er fastsat følgende betingelser for udstedelse af kørekort: 1) Ansøgeren skal have modtaget undervisning i overensstemmelse med undervisningsplanen for den pågældende kørekortkategori, jf. § 22, stk. 3. 2) Kørelæreren skal inden afholdelse af teoriprøve og praktisk prøve ved sin underskrift på ansøgningsblanketten bekræfte, at undervisning er gennemført i overensstemmelse med den relevante undervisningsplan, jf. § 33 henholdsvis § 34. 3) Ansøgeren skal ved afholdelse af såvel teoriprøve som praktisk prøve medbringe ansøgningsblanketten og eventuelt tidligere udstedt kørekort, jf. § 27, stk. 3. 4) Ansøgeren skal stille et køretøj til rådighed ved afholdelse af den praktiske prøve, jf. § 35, stk. 3.

Stk. 2. Ansøgeren må ikke møde til en praktisk prøve i beruset tilstand, jf. betingelserne i færdselslovens § 53.

Stk. 3. Konstateres det umiddelbart inden eller i løbet af afholdelsen af en teoriprøve eller en praktisk prøve, at en eller flere af de i stk. 1 eller 2 nævnte betingelser ikke er opfyldt, kan den prøvesagkyndige efter omstændighederne afvise eller afbryde prøven, som herefter anses som ikke bestået.

§ 22.

Stk. 1. Hvis en ansøger ikke har bestået køreprøven, skal der gives en begrundelse herfor i overensstemmelse med afsnit 4.2.4 og 4.3.5 i Færdselsstyrelsens retningslinier for prøvesagkyndige ved afholdelse af køreprøver.

Stk. 2. Ønsker ansøgeren at påklage afgørelsen til politimesteren eller i København politidirektøren, skal klageren, forinden der træffes afgørelse, gøres bekendt med indholdet af den prøvesagkyndiges notat om køreprøven og eventuelle andre oplysninger, der tillægges betydning ved sagens afgørelse. Teoriprøve

§ 23.

Stk. 1. Opfylder ansøgeren betingelserne for at få kørekort, fastsætter kørekortkontoret tidspunktet for den teoretiske prøve.

Stk. 2. Inden teoriprøven berammes, undersøges det ved hjælp af politiets indexregister, eventuelt tillige Kriminalregisteret, om ansøgeren har været i besiddelse af kørekort, der er inddraget af politiet, eller om førerretten er frakendt. Hvis dette ikke er tilfældet, og hvis lægeattesten ikke giver anledning til yderligere undersøgelser, sker berammelsen straks.

Stk. 3. Prøven berammes til afholdelse snarest muligt, idet der tages hensyn til rimelige ønsker fra ansøgeren.

Stk. 4. Ansøgningen forsynes med påtegning om tidspunktet for prøven og overgives påklæbet fotografiet til ansøgeren.

Stk. 5. Teoriprøven gennemføres i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens retningslinier for prøvesagkyndige ved afholdelse af køreprøver. Praktisk prøve

§ 24.

Stk. 1. Når teoriprøven er bestået, fastsætter kørekortkontoret tidspunktet for den praktiske prøve hos den prøvesagkyndige. Prøven berammes til afholdelse snarest muligt, idet der tages hensyn til rimelige ønsker fra ansøgeren.

Stk. 2. Efter kørekortbekendtgørelsens § 35, stk. 1, kan den praktiske prøve tidligst aflægges, når ansøgeren opfylder aldersbetingelserne for at få udstedt kørekort.

Stk. 3. Når særlige omstændigheder gør sig gældende kan politiet dispensere fra den i stk. 2 nævnte betingelse. Dette vil navnlig kunne ske, hvis ansøgerens personlige eller erhvervsmæssige forhold bevirker, at vedkommende må forlade landet før aldersbetingelsen er opfyldt, eller af andre årsager ikke har mulighed for at aflægge den praktiske prøve i rimelig tilknytning til dette tidspunkt. Kørekortet kan i alle tilfælde tidligst udstedes, når ansøgeren opfylder aldersbetingelsen for at få udstedt det pågældende kørekort.

Stk. 4. Den praktiske prøve skal så vidt muligt afholdes på et tidspunkt, hvor der er mulighed for at prøve ansøgeren i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 5 i kørekortbekendtgørelsen. Den praktiske prøve kan henlægges til aftentimerne.

Stk. 5. Den praktiske prøve gennemføres i øvrigt i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens retningslinier for prøvesagkyndige ved afholdelse af køreprøver.

§ 25.

Stk. 1. Forinden den praktiske prøves afholdes, skal den prøvesagkyndige med henblik på identifikation af ansøgeren kræve et af de i § 5, stk. 2, nævnte dokumenter forevist.

Stk. 2. Er ansøgeren ikke i besiddelse af den fornødne dokumentation, kan den prøvesagkyndige efter omstændighederne afvise at afholde prøven, som herefter anses som ikke bestået.

Stk. 3. Den praktiske prøve kan dog gennemføres, såfremt ansøgeren på anden måde kan dokumentere sin identitet, jf. herved afsnit 4.3.4 i Færdselsstyrelsens retningslinier for prøvesagkyndige ved afholdelse af køreprøver. Den prøvesagkyndige skal i sådanne tilfælde gøre ansøgeren opmærksom på, at udstedelse af kørekort forudsætter henvendelse til kørekortkontoret med henblik på forevisning af et af de i § 5, stk. 2, nævnte dokumenter.

Stk. 4. Er en praktisk prøve gennemført i tilfælde, hvor ansøgeren ikke er i besiddelse af den fornødne dokumentation for sin identitet, skal den prøvesagkyndige gøre bemærkning herom på ansøgningsblanketten.

§ 26.

Stk. 1. Efter den praktiske prøves afslutning indberetter den prøvesagkyndige resultatet til kørekortkontoret.

Stk. 2. Konstaterer eller formoder den prøvesagkyndige på grundlag af ansøgerens adfærd under den praktiske prøve, at de helbredsmæssige betingelser for at opnå kørekort ikke er opfyldt, angives dette i indberetningen, uanset om prøven bestås.

§ 27.

Stk. 1. Er den praktiske prøve bestået, skal den prøvesagkyndige i overensstemmelse med de i § 13 nævnte retningslinier med tydelig håndskrift udfylde et stamkort.

Stk. 2. Stamkortet og ansøgningen må ikke udleveres til kørelæreren, ansøgeren eller andre.

Stk. 3. Stamkortet sendes eller indleveres sammen med ansøgningen direkte til kørekortkontoret af den prøvesagkyndige.

§ 28.

Stk. 1. Er den praktiske prøve bestået, udsteder den prøvesagkyndige et midlertidigt kørekort, dog ikke i de i § 25, stk. 3, nævnte tilfælde.

Stk. 2. Eventuelt tidligere kørekort skal afleveres til den prøvesagkyndige, dog ikke i de i § 25, stk. 3, nævnte tilfælde. I sidstnævnte tilfælde skal tidligere kørekort afleveres til kørekortkontoret i forbindelse med ansøgerens forevisning af den fornødne dokumentation for sin identitet, jf. § 25, stk. 3, 2. pkt.

Stk. 3. Den prøvesagkyndige skal gøre ansøgeren opmærksom på, at det midlertidige kørekort ikke gælder ved kørsel i udlandet, bort-set fra i Finland, Norge og Sverige. Oplyser ansøgeren at skulle føre motorkøretøj i andre lande, skal den prøvesagkyndige give vejledning om adgangen til at få udstedt et midlertidigt erstatningskørekort, jf. kørekortbekendtgørelsens § 49. Særligt om orienterende køreprøve

§ 29.

Stk. 1. Ved afholdelse af såvel den teoretiske som den praktiske del af den orienterende køreprøve efter kørekortbekendtgørelsens §§ 62 og 64 skal ansøgeren forvise sit kørekort for den prøvesagkyndige. Såfremt prøven ikke bestås, inddrager den prøvesagkyndige kørekortet.

Stk. 2. Består en ansøger ikke en orienterende køreprøve, skal den prøvesagkyndige underrette kørekortkontoret om resultatet af køreprøven. Indberetningen vedlægges kørekortsagen.

Stk. 3. Forinden der træffes afgørelse om indkaldelse til orienterende køreprøve efter kørekortbekendtgørelsens § 62, skal den pågældende gøres bekendt med grundlaget for indkaldelsen samt have lejlighed til at fremsætte eventuelle bemærkninger hertil.

§ 30.

Stk. 1. Afgørelse om aflæggelse af samt indkaldelse til orienterende køreprøve efter kørekortbekendtgørelsens § 62 sker i henhold til bestemmelserne i bilag 2.

§ 31.

Stk. 1. En orienterende køreprøve i anledning af en betinget frakendelse af førerretten eller på grund af manglende kundskaber eller færdigheder, jf. kørekortbekendtgørelsens §§ 62 og 64, skal almindeligvis aflægges senest tre måneder efter afgørelsen herom er endelig.

Stk. 2. Politiet kan dispensere fra denne frist, når særlige omstændigheder foreligger. Dette vil navnlig kunne være tilfældet, når kørekortindehaveren dokumenterer, at fristen ikke med rimelighed kan overholdes, dog kun såfremt den pågældende, f.eks. som følge af et længerevarende hospitalsophold, frihedsberøvelse eller lignende, ikke har mulighed for at føre køretøj, hvortil der kræves kørekort.

Stk. 3. Udlandsophold bør almindeligvis ikke medføre fravigelse af den fastsatte frist.

§ 32.

Stk. 1. Er der ved en ansøgning om fornyelse af kørekort eller i forbindelse med generhvervelse af førerretten, når denne har været inddraget af lægelige grunde eller på grund af afhængighed af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller på grund af manglende ædruelighed, forløbet tre år eller mere, er det en betingelse for udstedelse af kørekort, at ansøgeren består en orienterende køreprøve.

Stk. 2. Politiet kan i særlige tilfælde dispensere fra denne betingelse. Dette vil efter omstændighederne kunne ske i tilfælde, hvor ansøgeren ud fra en konkret vurdering kan anses for at være i besiddelse af tilstrækkelig kørerutine.

§ 33.

Stk. 1. En kørekortindehaver kan i stedet for at aflægge orienterende køreprøve vælge at udvide sit kørekort til at gælde andre kategorier, medmindre den orienterende køreprøve skal aflægges som følge af en ubetinget frakendelse af førerretten.

Stk. 2. Udvidelse kan kun ske, såfremt dette indebærer aflæggelse af en køreprøve bestående af både en teoriprøve og en praktisk prøve, jf. herved kørekortbekendtgørelsens § 27, stk. 1.

Stk. 3. De vilkår og de retsvirkninger, der gælder for den orienterende køreprøve, som kørekortindehaveren oprindeligt skulle aflægge, gælder tilsvarende for den køreprøve, der træder i stedet.

Stk. 4. Bestemmelserne i kørekortbekendtgørelsens § 39, stk. 2 og 3, hvorefter orienterende køreprøve i visse tilfælde skal aflægges til samtlige de kategorier, kørekortindehaveren forsat ønsker at bibeholde, gælder tilsvarende i forbindelse med udvidelse af kørekortet. Er en kørekortindehaver ved ansøgningen om udvidelse omfattet af de nævnte bestemmelser i bekendtgørelsen, eller bliver den pågældende som følge af forsøget på udvidelse omfattet heraf, kan udvidelse ikke ske, medmindre dette i øvrigt er i overensstemmelse med betingelserne for erhvervelse af kørekort til den pågældende kategori. Vejledende praktisk prøve

§ 34.

Stk. 1. Politiet kan kræve, at en ansøger eller en kørekortindehaver underkaster sig en vejledende praktisk prøve hos Statens Bilinspektion.

Stk. 2. Vejledende praktisk prøve kan finde sted i forbindelse med erhvervelse og fornyelse af kørekort med henblik på en vurdering af, om kørekort kan udstedes eller eventuelt skal udstedes på særlige vilkår.

Stk. 3. Vejledende praktisk prøve kan endvidere finde sted med henblik på at afgøre, i hvilket omfang en kørekortindehaver fortsat kan bevare sin førerret helt eller delvis.

§ 35.

Stk. 1. En vejledende praktisk prøve kan kræves aflagt, hvis de lægelige oplysninger i forbindelse med en ansøgning om udstedelse eller fornyelse af kørekort giver anledning dertil.

Stk. 2. Prøven afholdes dels med henblik på at vurdere, om ansøgeren kan erhverve kørekort, dels med henblik på at vurdere, hvilke tekniske- og indretningsmæssige tilpasninger af køretøjet, der i givet fald bør ske.

§ 36.

Stk. 1. En vejledende praktisk prøve kan kræves aflagt i tilfælde, hvor politiet i øvrigt har eller får kendskab til forhold, der giver begrundet tvivl om, hvorvidt en kørekortindehaver fortsat er besiddelse af et tilfredsstillende helbred.

Stk. 2. Prøven har i disse tilfælde til formål at give politiet grundlag for at vurdere, om en kørekortindehavers helbredsmæssige tilstand, f.eks. som følge af en alders- eller sygdomsbetinget svækkelse, må skønnes at have en negativ indflydelse på evnen til at føre køretøjer, hvortil der kræves kørekort.

Stk. 3. Der skal ved prøven foretages en bedømmelse af enhver relevant funktionsevne, herunder den pågældendes åndsevner.

Stk. 4. Er der tale om svækkelse af en kørekortindehavers åndsevner, kan det være nødvendigt, at gennemføre en længerevarende prøve i stærk og kompliceret trafik med henblik på en nøje iagttagelse og vurdering af den pågældendes trafikale adfærd.

§ 37.

Stk. 1. En vejledende praktisk prøve indeholder ingen teoriprøve.

Stk. 2. Der kan dog under en vejledende praktisk prøve stilles enkelte teoretiske spørgsmål med henblik på at vurdere, hvorvidt en kørekortindehaver er i besiddelse af de fornødne kundskaber.

Stk. 3. Teoretiske spørgsmål bør i almindelighed kun stilles med henblik på at vurdere en begået adfærdsfejl. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet ved en åbenbar misforståelse eller tilsidesættelse af en færdselsregulerende foranstaltnings betydning, eller til vurdering af, om en bestemt (eventuelt fraværende) adfærd skyldes manglende kundskaber, f.eks. som følge af svækkede åndsevner.

§ 38.

Stk. 1. Når den vejledende praktiske prøve er aflagt, sendes sagens akter til politiet tillige med en vurdering og en anbefaling af, hvorvidt kørekort kan udstedes henholdsvis bibeholdes.

Stk. 2. Statens Bilinspektion kan på baggrund af de gjorte iagttagelser anbefale, at sagen forelægges for lægelig myndighed med henblik på en vurdering af en eventuel begrænsning af kørekortets gyldighedstid, eller med henblik på en vurdering af, om kørekortet ud fra en lægelig vurdering kan udstedes henholdsvis bibeholdes.

§ 39.

Stk. 1. Statens Bilinspektion kan forlange, at ansøgeren stiller et køretøj, der er godkendt til øvelseskørsel til rådighed.

Stk. 2. En vejledende praktisk prøve bør i almindelighed afvikles i et køretøj, der er godkendt til øvelseskørsel. Prøven kan dog efter Statens Bilinspektions nærmere vurdering af det funktions- og sikkerhedsmæssige behov gennemføres i andre køretøjer.

Stk. 3. Køretøjets drifts- eller parkeringsbremse bør i alle tilfælde uden vanskelighed kunne betjenes fra pladsen ved siden af føreren.

Stk. 4. Skal en vejledende praktisk prøve aflægges i forbindelse med den første erhvervelse af kørekort, og sker dette i et køretøj, der ikke er godkendt til øvelseskørsel, f.eks. fordi køretøjet er særligt indrettet til ansøgeren, bør prøven i videst muligt omfang afvikles på en lukket øvelsesplads eller et køreteknisk anlæg.

Stk. 5. Såfremt det skønnes nødvendigt, kan det kræves, at den pågældende på en lukket øvelsesplads eller et køreteknisk anlæg opnår nogen færdighed i at betjene køretøjet forinden afholdelsen af den vejledende praktiske prøve.

§ 40.

Stk. 1. Udgifter i forbindelse med kørsel på lukket øvelsesplads eller køreteknisk anlæg kan kræves afholdt af ansøgeren.

Kapitel 3 Udstedelse af kørekort

§ 41.

Stk. 1. Kørekortkontoret foretager den endelige prøvelse af, om betingelserne for udstedelse af kørekort er opfyldt. Såfremt dette er tilfældet, registreres ansøgningen om kørekort i Det Centrale Kørekortregister efter de herom fastsatte retningslinier.

Stk. 2. Ved registreringen anvendes nummeret på stamkortet som kørekortnummer. Nummeret opdateres i Det Centrale Kørekortregister med angivelse af de to efterfølgende checkcifre. Disse checkcifre udgør ikke en del af kørekortnummeret. Kørekortnummeret påføres tillige ansøgningsblanketten.

Stk. 3. Stamkortene sorteres i nummerorden og sendes dagligt med det påklæbede fotografi til Rigspolitichefen, som udsteder kørekortet.

§ 42.

Stk. 1. Rigspolitichefen sender kørekortet til ansøgeren på den adresse, som er anført på stamkortet. Hvis dette ikke er muligt, eller hvis ansøgeren har anmodet derom, sendes kørekortet til et kørekortkontor med henblik på udlevering derfra.

Stk. 2. Kørekort udstedt på grundlag af en køreprøve eller en praktisk prøve aflagt for forsvarets eller det statslige redningsberedskabs køredommere sendes til ansøgerens tjenestested.

§ 43.

Stk. 1. En kørekortindehaver, der dokumenterer, at kørekortet på grund af en fejl ved udstedelsen eller ved ansøgningen om kørekort lider af en mangel er berettiget til at få udstedt et nyt kørekort.

Stk. 2. Foretages der ombytning til et nyt kørekort, skal det fejlbehæftede kørekort inddrages af politiet.

Stk. 3. Ombytning af kørekort kan indenfor 30 dage fra udstedelsesdatoen ske ved fremsendelse af det fejlbehæftede kørekort samt blanket P 504 til Rigspolitichefen.

Stk. 4. Indgives anmodning om ombytning først efter forløbet af de 30 dage, skal der udfyldes et nyt stamkort og kørekortindehaveren skal indlevere et nyt fotografi.

Stk. 5. Oplyser en ansøger, at et bestilt kørekort ikke er modtaget fra Rigspolitichefen, skal den pågældende udfylde en ansøgning om udstedelse af duplikatkørekort - blanket P 22.

Stk. 6. Dokumenterede udgifter til fremskaffelse af nyt fotografi skal refunderes.

§ 44.

Stk. 1. Sker udstedelse af kørekort med begrænsninger, eller er kørekortet begrænset til at gælde til et særligt indrettet køretøj, eller er kørekortet i øvrigt betinget af særlige vilkår, anføres dette i kørekortet i talkodeform i overensstemmelse med retningslinierne i Færdselsstyrelsens vejledning om anvendelse af koder og underkoder og om forelæggelse af sager for Statens Bilinspektion i forbindelse med udstedelse af kørekort.

§ 45.

Stk. 1. Ansøgning og bilag kasseres tre måneder efter kørekortets udstedelse, medmindre der foreligger oplysninger, der skønnes at kunne have betydning for evnen til at føre køretøj, hvortil der kræves kørekort.

Stk. 2. Akterne i sager om udstedelse af kørekort, der ikke kasseres efter tre måneders forløb, kasseres efter to års forløb, medmindre sagen har været forelagt for embedslægen, en anden læge, som Sundhedsstyrelsen har godkendt hertil eller Statens Bilinspektion. Duplikatkørekort

§ 46.

Stk. 1. Duplikatkørekort, der træder i stedet for et bortkommet kørekort, forsynes med påtegning om antal duplikatkørekort, der i alt er udstedt til indehaveren. Fremkommer et bortkommet kørekort (duplikatkørekort) efter, at (nyt) duplikatkørekort er udstedt, inddrages det af politiet.

§ 47.

Stk. 1. Inden udstedelse af duplikatkørekort skal kørekortkontoret sikre sig, at ansøgeren har opnået førerret, og at den ikke senere er inddraget eller frakendt ubetinget. Midlertidigt erstatningskørekort

§ 48.

Stk. 1. Ved udstedelse af midlertidigt ersatningskørekort anvendes blanket P 500 B benævnt »midlertidig erstatningskørekort af EF-modellen«. Kørekortet udstedes uden sikkerhedslaminat.

Stk. 2. Udstedelse sker på kørekortkontoret, der samtidig fastsætter en begrænset gyldighedsperiode, der i almindelighed ikke bør være længere end en måned. Navn i kørekortet

§ 49.

Stk. 1. Kørekortet udstedes lydende på ansøgerens fulde navn efter personnavneloven bestående af samtlige fornavne, mellemnavne og efternavne, idet omfang det er muligt indenfor de givne antal positioner, der findes i politiets indexregister, jf. § 50, stk. 2.

§ 50.

Stk. 1. Mellemnavn anmeldt og registreret i CPR som adresseringsmellemnavn i medfør af bekendtgørelse om folkeregistrering kan på ansøgerens anmodning anføres i kørekortet.

Stk. 2. Hvis et fornavn/mellemnavn, herunder adresseringsmellemnavn, jf. stk. 1, samt efternavn tilsammen er for langt til brug ved maskinel udskrivning fra politiets indexregister, dannes et kørekortnavn indeholdende efternavn, mens fornavn/mellemnavn i det nødvendige omfang forkortes til første bogstav. Eventuelle forkortelser foretages i sidste fornavn/mellemnavn, derefter i næstsidste og så fremdeles.

Stk. 3. På ansøgerens anmodning kan forkortelser foretages i en anden rækkefølge, dog således at mindst et fornavn skrives fuldt ud.

Kapitel 4 Særligt om kørekort til erhvervsmæssig personbefordring

§ 51.

Stk. 1. Afgørelse om at nægte kørekort til erhvervsmæssig personbefordring efter færdselslovens § 58 træffes efter en afvejelse af samtlige foreliggende omstændigheder, herunder lovovertrædelsens art, grovhed og udførelsesmåde, domfældtes personlige forhold og den tid, der er forløbet siden forholdet blev begået. Eventuelle ændringer i domfældtes livsforhold, som er sket efter dommen, tages ligeledes i betragtning.

Stk. 2. Kørekort nægtes, når det herefter skønnes, at ansøgerens adgang til erhvervsmæssig personbefordring begrunder en nærliggende fare for misbrug af hvervet.

Stk. 3. Skønnet over, om sådanne lovovertrædelser bør føre til nægtelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, beror på en samlet vurdering af lovovertrædelsernes art, antal og grovhed.

Stk. 4. Tilladelse bør ikke meddeles, før en eventuel prøvetid er forløbet kriminalitetsfri. Særlige begrænsninger i kørekortets indhold eller gyldighedstid bør i almindelighed ikke fastsættes.

Stk. 5. Afgørelsen skal så vidt muligt træffes, inden ansøgeren har haft lejlighed til at aflægge køreprøve.

§ 52.

Stk. 1. Ansøgeren skal have et sådant kendskab til det danske sprog, at køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring kan gennemføres uden benyttelse af tolk.

Stk. 2. Der bør dog ved bedømmelsen ikke lægges afgørende vægt på ordvalg og udtryksmåde, når der i øvrigt kan konstateres en tilfredsstillende forståelse for det krævede stof.

§ 53.

Stk. 1. Afvikles køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D samtidig med prøven til kategori D, skal der udfyldes to blanketter om ansøgning om kørekort, en for køreprøven til kategori D og en for prøven til erhvervsmæssig personbefordring.

Stk. 2. Der betales for hver af køreprøverne, jf. færdselslovens § 124a, stk. 1, 2. pkt.

§ 54.

Stk. 1. Til prøvesagkyndige, køredommere eller godkendte kørelærere udstedes på begæring kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til de kørekortkategorier, hvortil ansøgeren har beskikkelse eller godkendelse, uden særlig køreprøve, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Stk. 2. Udgifterne i forbindelse med udstedelsen af kørekortet afholdes af ansøgeren.

§ 55.

Stk. 1. Til fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kræves ikke, at indehaveren har udført erhvervsmæssig personbefordring.

Kapitel 5 Inddragelse af kørekort, førerret mv.

§ 56.

Stk. 1. Et kørekort kan inddrages på stedet, hvis kørekortet er så beskadiget eller slidt, at det er åbenbart, at ombytningspligten er indtrådt, jf. kørekortbekendtgørelsens § 58, stk. 3.

Stk. 2. Der skal så vidt muligt straks udfærdiges et midlertidigt kørekort og vejledes om adgangen til at få udstedt duplikatkørekort.

Stk. 3. Indehaveren skal gøres bekendt med, at det midlertidige kørekort ikke er gyldigt til kørsel i udlandet, bortset fra i Finland, Norge og Sverige, men oplyses om muligheden for at få udstedt et midlertidigt erstatningskørekort, jf. kørekortbekendtgørelsens § 49.

Stk. 4. Det inddragne kørekort sendes til kørekortkontoret i den politikreds, hvor indehaveren har bopæl med oplysning om årsagen til inddragelsen.

Stk. 5. Politiet kan i stedet for at inddrage kørekortet pålægge føreren inden for en kort frist at rette henvendelse til kørekortkontoret for at få udstedt duplikatkørekort. Kørekortkontoret underrettes i givet fald om forholdet.

§ 57.

Stk. 1. I forbindelse med sigtelse for spirituskørsel eller gentagne tilfælde af promillekørsel inddrages det originale kørekort. Hvis en ubetinget frakendelse af førerretten ikke er utvivlsom, udstedes straks et midlertidigt kørekort.

Stk. 2. Den sigtede gøres bekendt med, at spørgsmålet om inddragelse af førerretten under sagen vil blive afgjort, når Retskemisk Instituts erklæring om alkoholkoncentrationen i blodet foreligger, og at gyldigheden af det midlertidige kørekort kan forlænges, hvis erklæringen ikke foreligger inden gyldigheden er udløbet.

Stk. 3. Den sigtede gøres ligeledes bekendt med, at det midlertidige kørekort ikke er gyldigt til kørsel i udlandet. Hvis den sigtede skal køre i udlandet, tager politiet straks stilling til, om førerretten skal inddrages.

Stk. 4. Den endelige afgørelse af spørgsmålet om inddragelse af førerretten under sagen træffes snarest muligt efter modtagelsen af Retskemisk Instituts erklæring om alkoholkoncentrationen i blodet.

Stk. 5. Hvis erklæringen ikke giver grundlag for at inddrage førerretten, sendes det originale kørekort til den sigtede. Giver erklæringen grundlag for at inddrage førerretten, skal den sigtede snarest muligt gøres bekendt med inddragelsen af førerretten og sin adgang til at få inddragelsen prøvet for retten.

Stk. 6. Det midlertidige kørekort skal søges inddraget. Hvis ikke det midlertidige kørekort inddrages, betragtes førerretten som inddraget fra den dato, hvor det midlertidige kørekort udløb.

Stk. 7. Det skal fremgå af politirapporten, at der er udstedt et midlertidigt kørekort, og at det originale kørekort er inddraget.

§ 58.

Stk. 1. Når en person tvangsindlægges for første gang på grund af en akut mental uligevægtstilstand, skal kørekortet ikke inddrages.

Stk. 2. I gentagelsestilfælde og i tilfælde, hvor den mentale uligevægtstilstand skønnes at være af længerevarende karakter, forelægges den rapport, der er optaget i forbindelse med indlæggelsen, for embedslægen eller Sundhedsstyrelsen.

Stk. 3. Såfremt den pågældende skønnes at lide af en sindssygdom, der medfører overhængende fare for færdselssikkerheden, inddrages kørekortet dog straks uden at afvente indstilling fra embedslægen eller Sundhedsstyrelsen.

§ 59.

Stk. 1. Bliver politiet bekendt med, at en kørekortindehaver ikke opfylder de helbredsmæssige betingelser for at erhverve kørekort, kan førerretten på baggrund af nærmere prøver eller undersøgelser inddrages, jf. færdselslovens § 60, stk. 1, og kørekortbekendtgørelsens § 63.

Stk. 2. Bestemmelserne vedrører tilfælde, hvor politiet bliver opmærksom på, at en kørekortindehavers helbred efter udstedelsen af et kørekort er blevet forringet.

Stk. 3. Der bør ikke tages skridt til inddragelse af førerretten, medmindre der kan konstateres en forværring af den pågældendes helbredsmæssige tilstand i forhold til tidligere udstedelse af kørekort.

Stk. 4. Sagerne vil i givet fald kunne forelægges embedslægen, anden (special)læge eller Sundhedsstyrelsen til udtalelse.

§ 60.

Stk. 1. Er førerretten ubetinget frakendt en person, som har fået udstedt dansk kørekort på grundlag af et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk kørekort, eller er et sådant kørekort inddraget af politiet, gælder følgende: 1) Opbevares kørekortet af Rigspolitichefen kan begæring om udlevering kun imødekommes, når den pågældende forlader landet og opgiver sin bopæl her. Hvis førerretten er inddraget af politiet, eller hvis førerretten er frakendt ubetinget, sendes kørekortet til udstedelsesmyndigheden med oplysning om, at kørekortet ikke er gyldigt til kørsel i Danmark. Fremsendelsen sker gennem Rigspolitichefen. 2) Er kørekortet i forvejen tilbagesendt vedkommende udstedelsesmyndighed, giver Rigspolitichefen meddelelse til udstedelsesmyndigheden.

Kapitel 6 Færøske, grønlandske og udenlandske kørekort

§ 61.

Stk. 1. Ikke-danske kørekort opdeles i færøske, grønlandske og udenlandske kørekort.

Stk. 2. Udenlandske kørekort opdeles i: 1) »EF-kørekort«: Disse omfatter kørekort erhvervet i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union eller i et land, der efter aftale med EF har gennemført Rådets direktiv 91/439/EØF (2. kørekortdirektiv). Det er i øjeblikket Belgien, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Liechtenstein, Luxembourg, Norge, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige og Tyskland. 2) Andre udenlandske kørekort. Disse kørekort omfatter tillige kørekort udstedt i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union eller i et land, der efter aftale med EF har gennemført 2. kørekortdirektiv på baggrund af et kørekort fra et tredjeland.

§ 62.

Stk. 1. Gyldige færøske kørekort betragtes som kørekort udstedt her i landet.

Stk. 2. Gyldige grønlandske kørekort, erhvervet den 1. januar 1995 eller derefter, kan anvendes ved kørsel her i landet under midlertidigt ophold samt endvidere i indtil en måned efter det tidspunkt, hvor indehaveren har erhvervet sædvanlig bopæl i Danmark. Grønlandske kørekort til motorcykel har dog ikke gyldighed i Danmark.

Stk. 3. Gyldige »EF-kørekort« kan anvendes ved kørsel i Danmark under midlertidigt ophold, samt endvidere når indehaveren har erhvervet sædvanlig bopæl her, såfremt den pågældende er fyldt 18 år. Kørekortet gælder til de i udstederlandet angivne kategorier og i den angivne gyldighedsperiode med den begrænsning, at kørekort udstedt med gyldighed udover indehaverens 70. år ikke kan anvendes ved kørsel efter det fyldte 70. år.

Stk. 4. Andre udenlandske kørekort kan, såfremt det er gyldigt, anvendes ved kørsel her i landet i indtil 14 dage, efter at indehaveren har erhvervet sædvanlig bopæl i Danmark, såfremt den pågældende er fyldt 18 år.

Stk. 5. Et udenlandsk eller grønlandsk kørekort giver ikke adgang til at udføre erhvervsmæssig personbefordring, efter det tidspunkt, hvor indehaveren har erhvervet sædvanlig bopæl her i landet.

§ 63.

Stk. 1. Såfremt førerretten inddrages af politiet eller frakendes ubetinget for indehavere af et færøsk, grønlandsk, eller udenlandsk kørekort, gælder følgende: 1) Internationale kørekort udstedt i henhold til de internationale konventioner af 24. april 1926, jf. bekendtgørelse nr. 241 af 9. august 1930, eller 19. september 1949, jf. bekendtgørelse af 2. marts 1956 (Lovtidende 1956 C, nr. 7) eller 8. november 1968, afleveres til politiet. Kørekortet inddrages ikke, men der gives det påtegning om inddragelsen eller den ubetingede frakendelse i overensstemmelse med reglerne i den pågældende konvention. Inddragelsen eller den ubetingede frakendelse indberettes til Rigspolitichefen, der giver meddelelse til vedkommende udenlandske udstedelsesmyndighed. 2) Færøske og grønlandske kørekort samt »EF-kørekort« indsendes til Rigspolitichefen med indberetning om årsagen til inddragelsen eller den ubetingede frakendelse. Rigspolitichefen sender med de nævnte oplysninger kørekortet videre til myndighederne i udstedelseslandet. 3) Andre udenlandske kørekort indsendes til Rigspolitichefen, der opbevarer kørekortet, indtil perioden for inddragelsen eller den ubetingede frakendelse udløber, eller indtil den pågældende opgiver sin bopæl her i landet og udrejser. Rigspolitichefen giver meddelelse til vedkommende udenlandske udstedelsesmyndighed. Ombytning af kørekort

§ 64.

Stk. 1. Færøske kørekort og »EF-kørekort« ombyttes uden køreprøve til et tilsvarende dansk kørekort, dog således at gyldigheden fastsættes efter reglerne i kørekortbekendtgørelsens kapitel 4, uanset om det ombyttede kørekort har længere gyldighedstid.

Stk. 2. Ombytning af »EF-kørekort« udstedt før den 1. juli 1996 foretages i overensstemmelse med kørekortbekendtgørelsens bilag 7.

Stk. 3. Ombyttede »EF-kørekort« indsendes til Rigspolitichefen, der tilbagesender kørekortet til den udenlandske udstedelsesmyndighed.

Stk. 4. Ombyttede færøske kørekort tilbagesendes til Politimesteren på Færøerne.

§ 65.

Stk. 1. Grønlandske kørekort erhvervet den 1. januar 1995 eller derefter kan ombyttes til et tilsvarende dansk kørekort på baggrund af en orienterende køreprøve.

Stk. 2. Ombyttede grønlandske kørekort tilbagesendes til Politimesteren i Grønland.

§ 66.

Stk. 1. Andre udenlandske kørekort kan ombyttes på baggrund af en orienterende køreprøve, medmindre andet følger af bestemmelser fastsat af Færdselsstyrelsen.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte kørekort opbevares efter ombytning af Rigspolitichefen, indtil gyldigheden udløber, hvorefter det kan udleveres til indehaveren.

Stk. 3. Så længe et udenlandsk kørekort efter ombytning er gyldigt, kan det normalt kun udleveres, når den pågældende opgiver sin bopæl her i landet og udrejser.

Stk. 4. Er en kørekortindehaver i besiddelse af gyldigt dansk kørekort, kan et gyldigt udenlandsk kørekort kun udleveres, hvis det danske kørekort samtidig afleveres. Udlevering bør almindeligvis kun ske, når den pågældende skal opholde sig midlertidigt i et andet land og dokumenterer eller sandsynliggør, at dette land ikke accepterer et dansk kørekort.

§ 67.

Stk. 1. Et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk kørekort kan tidligst ombyttes til et dansk kørekort, når ansøgeren er fyldt 18 år.

Stk. 2. Er kørekortet erhvervet før det fyldte 18. år, kan politiet betinge ombytningen af, at ansøgeren består en orienterende køreprøve.

Stk. 3. Der bør ved afgørelsen lægges vægt på ansøgerens samlede kørerutine samt navnlig på, om ansøgeren i en længere periode forud for udstedelsen af dansk kørekort ikke har ført bil eller motorcykel, f.eks. fordi dette ikke lovligt har kunnet ske.

§ 68.

Stk. 1. Er et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk kørekort udstedt på særlige vilkår eller med begrænsninger, skal disse overføres til det danske kørekort, jf. kørekortbekendtgørelsens § 42. Vilkår og begrænsninger påføres kørekortet i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens vejledning om anvendelse af koder og underkoder og om forelæggelse af sager for Statens Bilinspektion i forbindelse med udstedelse af kørekort.

§ 69.

Stk. 1. Såfremt et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk kørekort i forbindelse med ombytning til et dansk kørekort er tilbagesendt til udstedelsesmyndigheden, skal ubetinget frakendelse eller administrativ inddragelse af førerretten særskilt indberettes til Rigspolitichefen, der giver meddelelsen herom videre til vedkommende udstedelsesmyndighed. Deponerede danske kørekort

§ 70.

Stk. 1. Danske kørekort af EF-model, der før den 1. juli 1996 er modtaget som følge af ombytning af kørekortet i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, opbevares af Rigspolitichefen i fem år efter modtagelsesdagen og destrueres herefter.

Stk. 2. Kørekortet kan efter ansøgning til kørekortkontoret vederlagsfrit udleveres til indehaveren, hvis den pågældende i opbevaringsperioden på ny erhverver sædvanlig bopæl i Danmark.

Stk. 3. Et deponeret dansk kørekort destrueres, hvis gyldighedsperioden udløber i opbevaringsperioden.

Stk. 4. Danske kørekort, der efter den 1. juli 1996 modtages fra udenlandske kørekortmyndigheder, destrueres af Rigspolitichefen.

Kapitel 7 Betaling mv.

§ 71.

Stk. 1. Betaling for afholdelse af den første køreprøve eller praktiske prøve, jf. kørekort-bekendtgørelsens § 88, stk. 1-3, samt betaling for ombytning af kørekort, udstedelse af duplikatkørekort og fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring eller med kørelærergodkendelse, jf. kørekortbekendtgørelsens § 90, stk. 1, skal ske på tidspunktet for indleveringen af ansøgningen om kørekort - blanket P 22 eller P 23. Betaling sker med det beløb, der på indleveringstidspunktet er gældende, jf. reguleringsbestemmelsen i kørekortbekendtgørelsens § 92.

Stk. 2. Skønnes forelæggelse for anden offentlig myndighed, indhentelse af yderligere oplysninger eller lignende at være nødvendig for behandlingen af en indgivet ansøgning om kørekort, kan politiet træffe bestemmelse om, at betaling af de i stk. 1 nævnte beløb først sker på et senere tidspunkt. Betaling sker i disse tilfælde tillige med det beløb, der på tidspunktet for indleveringen af ansøgningen om kørekort - blanket P 22 eller P 23 - er gældende, jf. reguleringsbestemmelsen i kørekortbekendtgørelsens § 92. Tilsvarende gælder ved ansøgning om generhvervelse af førerretten.

Stk. 3. Betaling for afholdelse af efterfølgende køreprøver eller praktiske prøver, jf. kørekortbekendtgørelsens § 88, stk. 1-3, skal ske på tidspunktet for den nye prøves berammelse. Betaling sker i disse tilfælde med det beløb, der på berammelsestidspuntet er gældende, jf. reguleringsbestemmelsen i kørekortbekendtgørelsens § 92.

§ 72.

Stk. 1. Betaling for køreprøve kan efter ansøgning godtgøres, når ansøgeren eller kørelæreren bliver syg, efter at rettidig afmelding kan finde sted, og dette dokumenteres ved lægeattest eller lignende.

Stk. 2. Afgørelse om spørgsmålet om godtgørelse træffes af politimesteren eller i København politidirektøren.

Stk. 3. Tillades betalingen godtgjort, gives ansøgeren adgang til at gå op til en ny prøve uden ny betaling. Ansøgningen gives påtegning om betalingsfriheden.

Stk. 4. Træffer Færdselsstyrelsen i anledning af en klage bestemmelse om, at der kan afholdes en ny prøve uden betaling, og har klageren på dette tidspunkt, uden at afvente klagesagens udfald, bestået en ny køreprøve, skal betaling for denne prøve godtgøres.

§ 73.

Stk. 1. Afvises eller afbrydes en teoriprøve eller en praktisk prøve af de i § 21 eller § 25, stk. 2, nævnte grunde, skal der erlægges ny betaling, forinden ny prøve berammes, jf. færdselslovens § 124a.

§ 74.

Stk. 1. Udstedelse af kørekort kan i de i § 43 nævnte tilfælde efter en konkret vurdering ske, uden at der opkræves betaling. Regnskabsførelse

§ 75.

Stk. 1. Med hensyn til regnskabsførelsen henvises til bestemmelserne i Politiets Regnskabsinstruks.

Kapitel 8 Ikrafttrædelse

§ 76.

Stk. 1. Cirkulæret træder i kraft efter trafikministerens nærmere bestemmelse ved bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Samtidig med dette cirkulæres ikrafttræden ophæves: 1) Justitsministeriets cirkulære nr. 58 af 9. marts 1962 om bedømmelse af førligheden hos personer, der ønsker førerbevis m.v., 2) Justitsministeriets cirkulære nr. 70 af 1. juni 1992 om kørekort, og 3) Færdselsstyrelsens cirkulære nr. 102 af 20. juni 1996 om helbredsmæssige betingelser for udstedelse og fornyelse af kørekort.

Underskrift 1

Færdselsstyrelsen, den 11. marts 1997 Christian Duus / Jan Lindeskov

Bilag 1

Bestemmelser om helbredsmæssige betingelser for udstedelse og fornyelse af kørekort

Færdselsstyrelsen har efter forhandling med Sundhedsstyrelsen fastsat følgende retningslinier for behandlingen af sager om udstedelse eller fornyelse af kørekort samt sager om udstedelse eller fornyelse af kørekort med påtegning om godkendelse som kørelærer, til afgørelse af, hvorvidt ansøgeren opfylder de helbredsmæssige betingelser.

Retningslinierne er opstillet i overensstemmelse med udformningen af den skematiske lægeattest.

Førere inddeles i to grupper:

Gruppe 1: Førere af køretøjer i kategori A, B, B/E samt førere af traktor/motorredskab.

Gruppe 2: Førere af køretøjer i kategori C, C/E, D og D/E, samt endvidere førere af køretøjer i kategori B og D, som anvendes til erhvervsmæssig personbefordring, og førere som anmoder om udstedelse eller fornyelse af kørekort med påtegning om godkendelse som kørelærer.

For indehavere af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori B samt kørekort med påtegning om godkendelse som kørelærer til kategorierne A eller B, udstedt for den 1. juli 1996, gælder dog bestemmelserne for førere i gruppe 1 i forbindelse med ansøgning om fornyelse af sådanne kørekort.

Forelæggelse for embedslægen eller Sundhedsstyrelsen sker med henblik på en lægelig vurdering af, om kørekort kan udstedes eller fornyes, herunder en vurdering af, om det bør ske på særlige vilkår.

Forelæggelse for Statens Bilinspektion sker med henblik på afholdelse af en vejledende praktisk prøve til vurdering af, om - og på hvilke vilkår - kørekort kan udstedes eller fornyes, herunder en vurdering af køretøjets indretning.

Udstedelse eller fornyelse af kørekort kan ske på de af Statens Bilinspektion, embedslægen eller Sundhedsstyrelsen anbefalede vilkår, herunder vilkår om eventuel særlig tidsbegrænsning.

Fraråder embedslægen udstedelse eller fornyelse af kørekort, kan sagen forelægges for Sundhedsstyrelsen. På embedslægens anbefaling skal sagen forelægges Sundhedsstyrelsen.

Ved behandling af sager i henhold til dette cirkulære bør sagsakter fra tidligere sager, hvor kørekort er udstedt, fornyet eller afslået, i det omfang det er muligt, tilvejebringes. Akterne bør endvidere vedlægges sagen i tilfælde af forelæggelse for Sundhedsstyrelsen, embedslægen eller Statens Bilinspektion.

A. SYN

Ved afgørelsen skal der navnlig lægges vægt på synsstyrken, synsfeltet, synsevnen i tusmørke og fremadskridende øjensygdomme. Intraokulære (indopererede) linser anses ikke som briller eller kontaktlinser i dette bilags forstand.

--------------------------------------------------------------------- Til Fører Helbredsmæssige oplysninger samt Tids- Sagen læge- grp. betingelser for udstedelse og beg. forelægges under- fornyelse af kørekort søgelsen --------------------------------------------------------------------- 1. Syns- 1 Kørekort kan udstedes eller fornyes, styrke hvis ansøgeren har en synsstyrke på mindst 0,5 (6/12) målt med begge øjne samtidig binokulært syn).*) Er grænseværdien på 0,5 opnået ved brug af briller eller kontaktlinser, udstedes eller fornyes kørekort med vilkår om, at sædvanligt benyttet synskorrektion anvendes under kørsel. For førere af kategori A køretøjer, hvor synsstyrken på det ene øje er under 0,25 (6/24), udstedes eller fornyes kørekort med vilkår om, at beskyttel- sesbriller (eventuelt korrigerende beskyttelsesbriller) anvendes under kørsel.**) 2 Kørekort kan udstedes eller fornyes, hvis ansøgeren har en synsstyrke på mindst 0,8 (6/7,5) på det bedst seende øje og mindst 0,5 (6/12) på det dårligst seende øje. Er grænseværdierne på 0,8 og 0,5 opnået ved brug af briller eller kontaktlinser, skal: * synsstyrken uden briller/kontaktlinser være mindst 0,05 (6/120) på hvert af øjnene, eller * grænseværdierne på 0,8 og 0,5 være opnået ved brug af briller , hvis styrke ikke overstiger plus eller minus otte dioptrier, eller * grænseværdierne på 0,8 og 0,5 være opnået ved brug af kontaktlinser. Kørekort udstedes eller fornyes i disse tilfælde med vilkår om, at sædvanligt benyttet synskorrektion anvendes under kørsel. --------------------------------------------------------------------- 2. Syns- 1 a. Kørekort kan udstedes eller fornyes, hvis felt ansøgerens synsfelt på et eller begge øjne er over 120 grader i det horisontale plan. b. Såfremt der forligger oplysning om, Embedslægen at ansøgerens synsfelt er under 120 grader i det horisontale plan, kan kørekort kun i særlige tilfælde udstedes eller fornyes efter en lægelig vurdering. 2 Kørekort kan kun udstedes eller fornyes, hvis ansøgeren har et normalt synsfelt med begge øjne. --------------------------------------------------------------------- 3. Øjen- 1+2 Såfremt der foreligger oplysning om, Embedslægen syg- at ansøgeren har en fremadskridende domme øjensygdom, kan kørekort kun udstedes eller fornyes efter en lægelig vurdering. --------------------------------------------------------------------- *) Denne synsstyrke (»samsynet«) er anført på side 2, pkt. A 1, i den skematiske lægeattest i felterne benævnt »Begge øjne samtidig«. om brug af beskyttelsesbriller kan opfyldes ved anvendelse af almindelige briller, hvis vertikale mål inclusive fatning er mindst 4,5 cm. --------------------------------------------------------------------- 4. Blind- 1 Kørekort kan udstedes eller fornyes, hed*) hvis ansøgeren har en synsstyrke på (et øje) mindst 0,6 (6/10) på det seende øje. Er grænseværdien på 0,6 opnået ved brug af briller eller kontaktlinser, udstedes eller fornyes kørekort med vilkår om, at sædvanligt benyttet syns- korrektion anvendes under kørsel. For førere af kategori A køretøjer, udstedes eller fornyes kørekort med vilkår om, at beskyttelsesbriller (eventuelt korrigerende beskyttelses- briller) anvendes under kørsel.**) 2 Kørekort kan ikke udstedes eller fornyes, hvis ansøgeren er blind på det ene øje. --------------------------------------------------------------------- 5. Dob- 1 Kørekort kan udstedes eller fornyes, belt- hvis ansøgeren har en synsstyrke på syn mindst 0,6 (6/10) på det bedstseende (diplopi) øje. Kørekort udstedes eller fornyes med vilkår om, at øjeklap eller matteret linse anvendes på det dårligst seende øje under kørsel. For førere af kategori A køretøjer, udstedes eller fornyes kørekort med vilkår om, at beskyttelsesbriller (eventuelt korrigerende beskyttelses- briller) anvendes under kørsel.**) Er grænseværdien på 0,6 opnået ved brug af briller eller kontaktlinser, udstedes eller fornyes kørekort med vilkår om, at sædvanligt benyttet synskorrektion anvendes under kørsel. 2 Kørekort kan ikke udstedes eller fornyes, hvis ansøgeren har dobbeltsyn. --------------------------------------------------------------------- 6. Nat- 1+2 Kørekort kan udstedes eller fornyes, te- hvis ansøgeren accepterer, at kørekort blind- udstedes med vilkår om, at kørsel kun hed må finde sted i dagtimerne. Hvis ansøgeren ikke accepterer dette vilkår, afholdes køreprøven efter solnedgang: - Bestås køreprøven, kan kørekort udstedes eller fornyes. - Bestås køreprøven som følge af natteblindheden ikke, udstedes eller fornyes kørekort med vilkår om, at kørsel kun må finde sted i dagtimerne. --------------------------------------------------------------------- *) Ved blindhed forstås en synsstyrke, der under anvendelse af bedst mulige synskorrektion, er 0,1 (6/60) eller derunder. om brug af beskyttelsesbriller kan opfyldes ved anvendelse af almindelige briller, hvis vertikale mål inclusive fatning er mindst 4,5 cm. B. HØRELSE Ved afgørelsen skal der lægges vægt på eventuelle kompensationsmuligheder. --------------------------------------------------------------------- Til Fører Helbredsmæssige oplysninger samt Tids- Sagen læge- grp. betingelser for udstedelse og beg. forelægges under- fornyelse af kørekort søgelsen --------------------------------------------------------------------- 1. Ned- 1+2 Bestås høreprøve ved brug af sat ansøgerens sædvanlige høre- hørelse apparat, udstedes eller fornyes kørekort med vilkår om, at høreapparat anvendes under kørsel eller, hvis ansøgeren anmoder herom vilkår som angivet, når høre- prøve ikke bestås. Bestås høreprøve ikke, udstedes Statens eller fornyes kørekort med Bilinspektion vilkår om særligt tilpassede spejle. Motorcykel skal være forsynet med sidespejl i begge sider. Andre køretøjer skal være forsynet med udvendigt spejl i begge sider. Spejlet i førerens side af køretøjet skal kunne indstilles fra førersædet. Spejlet i den modsatte side skal være konvekst og kunne anvendes fra fører- sædet gennem den del af forruden, der rengøres af viskerne, eller være anbragt på anden af Statens Bil- inspektion anbefalet måde. ---------------------------------------------------------------------

Forelæggelse for Statens Bilinspektion skal alene ske, når særlige omstændigheder begrunder en nærmere vurdering af tilpasningen af spejle.

C. BEVÆGELSESHÆMMEDE

Kørekort kan ikke udstedes til ansøgere, der lider af sygdomme eller deformiteter i bevægeapparatet, som gør det risikabelt, at den pågældende fører motorkøretøj eller traktor/motorredskab. Ved afgørelsen skal der lægges vægt på kompensationsmuligheder, samt om der er tale om en fremadskridende sygdomstilstand. For ansøgere i gruppe 2 skal der ved den lægelige vurdering lægges vægt på de yderligere risici, der er forbundet med at føre de køretøjer, som omfattes af disse kategorier.

--------------------------------------------------------------------- Til Fører Helbredsmæssige oplysninger samt Tids- Sagen læge- grp. betingelser for udstedelse og beg. forelægges under- fornyelse af kørekort søgelsen --------------------------------------------------------------------- 1. Syg- 1+2 Såfremt der foreligger oplysning om Embedslægen domme stationære eller fremadskridende eller sygdomme eller deformiteter i Statens deformi- bevægeapparatet, kan kørekort kun Bilinspektion teter i udstedes efter en konkret vurdering. bevæge- apparatet ---------------------------------------------------------------------

Forelæggelse for Statens Bilinspektion skal altid ske ved udstedelse af kørekort til en kategori, som ansøgeren ikke tidligere har haft. Forelæggelse kan i disse tilfælde dog undlades, såfremt embedslægen i sin indstilling gør bemærkning om, at forelæggelse er ufornøden. Ved fornyelse af kørekort til en kategori, som ansøgeren allerede har kørekort til, sker forelæggelse for Statens Bilinspektion på embedslægens anbefaling, eller i øvrigt når de helbredsmæssige oplysninger giver grundlag herfor, f.eks. fordi der kan konstateres ændringer i ansøgerens helbredstilstand.

D. HJERTE- OG KARSYGDOMME

Ved afgørelsen skal der lægges vægt på, om ansøgeren lider af sygdomme, der kan medføre pludselige svigt i hjerte- og kredsløbssystemet og dermed bevirke en pludselig ændring af hjernevirksomheden. Der skal ved afgørelsen endvidere lægges vægt på, om ansøgeren gennemfører en regelmæssig lægekontrol. For ansøgere i gruppe 2 skal der ved den lægelige vurdering lægges vægt på de yderligere risici, der er forbundet med at føre de køretøjer, som omfattes af disse kategorier.

--------------------------------------------------------------------- Til Fører Helbredsmæssige oplysninger samt Tids- Sagen læge- grp. betingelser for udstedelse og beg. forelægges under- fornyelse af kørekort søgelsen --------------------------------------------------------------------- 1. Hjerte- 1+2 Såfremt der f.eks. foreligger op- Embedslægen og lysning om, at ansøgeren har eller blodkar- har haft: sygdomme * alvorlige forstyrrelser i hjerte- rytmen, * nedsat hjertefunktion/hjertesvigt, * blodtryksforstyrrelser, * angina pectoris, eller * hjerteinfarkt eller hvis ansøgeren: * bruger pacemaker, eller * har gennemgået operationer på hjertet, kan kørekort kun udstedes eller fornyes efter en lægelig vurdering. ---------------------------------------------------------------------

E. SUKKERSYGE

Ved afgørelsen skal der navnlig lægges vægt på, om ansøgeren gennemfører en regelmæssig lægekontrol, samt på om der har været tilfælde med lavt blodsukker (hypoglykæmiske tilfælde eller insulintilfælde).

Ansøgere, som har tablet- eller insulinbehandlet sukkersyge, skal ved udstedelse eller fornyelse af kørekort have udleveret Færdselsstyrelsens instruktion for trafikanter, som har sukkersyge.

--------------------------------------------------------------------- Til Fører Helbredsmæssige oplysninger samt Tids- Sagen læge- grp. betingelser for udstedelse og beg. forelægges under- fornyelse af kørekort søgelsen --------------------------------------------------------------------- 1. Ikke- 1+2 Kørekort kan udstedes eller fornyes, 5 år medi- hvis sukkersygen ikke behandles cinsk med insulin eller tabletter. behand- let --------------------------------------------------------------------- 2. Tab- 1+2 Kørekort kan, i tilfælde hvor an- Embedslægen let- søgeren har haft hypoglykæmiske behand- tilfælde inden for de sidste 2 år, dlet kun udstedes eller fornyes efter en lægelig vurdering. 1 Kørekort kan udstedes eller 5 år fornyes, hvis ansøgeren ikke har haft hypoglykæmiske tilfælde inden for de sidste 2 år. 2 Kørekort kan efter en lægelig 2 år Embedslægen vurdering udstedes eller fornyes. --------------------------------------------------------------------- 3. Insu- 1 a. Kørekort kan, i tilfælde hvor Embedslægen lin ansøgeren har haft insulintilfælde behand- inden for de sidste 2 år, kun let udstedes eller fornyes efter en lægelig vurdering. b. Kørekort kan udstedes eller for- 2 år nyes, hvis ansøgeren ikke har haft insulintilfælde inden for de sidste 2 år. 2 Kørekort kan kun i helt specielle Sundheds- tilfælde og på baggrund af en styrelsen lægelig vurdering udstedes eller fornyes for ansøgere, der har insulinbehandlet sukkersyge. ---------------------------------------------------------------------

F. NERVESYGDOMME

Ved afgørelsen skal der tages hensyn til de funktionsmæssige muligheder af og prognosen for nervemæssige forstyrrelser, der skyldes sygdomme eller operationer i centralnervesystemet eller i det perifere nervesystem, som giver sanse- eller bevægelsesmæssige mangler eller som påvirker balancen og/eller koordinationen. Der skal endvidere lægges vægt på risikoen for epilepsi og andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser.

Såfremt kørekort kan udstedes eller fornyes for ansøgere, der har medicinsk behandlet epilepsi, udstedes kørekortet med vilkår om, at ansøgeren skal være under lægekontrol og overholde lægens forskrifter, herunder med hensyn til indtagelse af medicin.

--------------------------------------------------------------------- Til Fører Helbredsmæssige oplysninger samt Tids- Sagen læge- grp. betingelser for udstedelse og beg. forelægges under- fornyelse af kørekort søgelsen --------------------------------------------------------------------- 1. Epi- 1 Kørekort kan udstedes eller fornyes lepsi efter en lægelig vurdering, som skal lægge vægt på sygdommens form, kliniske udvikling samt behandlingen og dens resultater. a. Der har været epilepsianfald Embedslægen indenfor de sidste 2 år. b. Der har ikke været epilepsianfald 2 år i mere end 2, men mindre end 4 år. c. Der har ikke været epilepsianfald 5 år i mere end 4, men mindre end 10 år d. Der har ikke været epilepsianfald 5 år i mere end 10 år. e. Der har ikke været epilepsianfald i mere end 10 år, heraf mindst de sidste 5 år uden medicinsk behandling. 2 Kørekort kan ikke udstedes eller Sundheds- fornyes for ansøgere, der har øget styrelsen risiko for at få epileptiske anfald. --------------------------------------------------------------------- 2. Alvor- 1+2 Kørekort kan ikke udstedes eller fornyes Embedslægen lige for ansøgere, som har øget risiko for at bevidst- få alvorlige bevidsthedsforstyrrelser. hedsfor- styr- relser --------------------------------------------------------------------- 3. Andre 1+2 Kørekort kan kun udstedes eller fornyes Embedslægen nerve- efter en lægelig vurdering. syg- domme --------------------------------------------------------------------- G. PSYKISKE SYGDOMME ELLER SVÆKKELSER For ansøgere i gruppe 2 skal der ved den lægelige vurdering lægges vægt på de yderligere risici, der er forbundet med at føre de køretøjer, som omfattes af disse kategorier. --------------------------------------------------------------------- Til Fører Helbredsmæssige oplysninger samt Tids- Sagen læge- grp. betingelser for udstedelse og beg. forelægges under- fornyelse af kørekort søgelsen --------------------------------------------------------------------- 1. Psy- 1+2 Såfremt der foreligger oplysning om, Embedslægen kiske at ansøgeren: syg- * har eller har haft alvorlige domme psykiske sygdomme, * er psykisk udviklingshæmmet eller alvorligt mentalt retarderet, eller * har alvorlig alderdomssvækkelse, alvorligt svækket dømmekraft, adfærd eller tilpasningsevne, der er knyttet til personligheden, kan kørekort kun udstedes eller fornyes efter en lægelig vurdering. --------------------------------------------------------------------- H. ALKOHOL, NARKOTIKA OG LÆGEMIDLER Der skal ved den lægelige vurdering lægges vægt på, om indtagelse af alkohol, psykofarmaka samt lægemidler eller kombinationer af lægemidler kan nedsætte ansøgerens evne til at føre køretøj, herunder om den indtagne mængde er så stor, at den kan påvirke kørslen negativt. For ansøgere i gruppe 2 skal der ved den lægelige vurdering lægges vægt på de yderligere risici, der er forbundet med at føre de køretøjer, som omfattes af disse kategorier. --------------------------------------------------------------------- Til Fører Helbredsmæssige oplysninger samt Tids- Sagen læge- grp. betingelser for udstedelse og beg. forelægges under- fornyelse af kørekort søgelsen --------------------------------------------------------------------- 1. Alko- 1+2 Såfremt der foreligger oplysning om, Embedslægen hol at ansøgeren har været kronisk alkoho- liker, kan kørekort kun udstedes eller fornyes efter en lægelig vurdering og først efter en periode, hvori den på- gældende har været afholdende. --------------------------------------------------------------------- 2. Nar- 1+2 Såfremt der foreligger oplysning om, Embedslægen kotika at ansøgeren misbruger euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, eller regelmæssigt indtager sådanne stoffer i et omfang, der kan påvirke evnen til at føre køretøj, kan kørekort kun udstedes eller for- nyes efter en lægelig vurdering. --------------------------------------------------------------------- 3. Læge- 1+2 Såfremt der foreligger oplysning om, Embedslægen midler at ansøgeren regelmæssigt indtager lægemidler, eller kombinationer af lægemidler, i et omfang, der kan påvirke evnen til at føre køretøj, kan kørekort kun udstedes eller fornyes efter en lægelig vurdering. --------------------------------------------------------------------- I. NYRESYGDOMME Der skal ved afgørelsen og ved den lægelige vurdering navnlig lægges vægt på, om ansøgeren gennemfører regelmæssig lægekontrol. --------------------------------------------------------------------- Til Fører Helbredsmæssige oplysninger samt Tids- Sagen læge- grp. betingelser for udstedelse og beg. forelægges under- fornyelse af kørekort søgelsen --------------------------------------------------------------------- 1. Ned- 1+2 Såfremt der foreligger oplysning om, at Embedslægen sat ansøgeren lider af alvorligt nedsat nyre- nyrefunktion, kan kørekort kun funk- udstedes eller fornyes efter en tion lægelig vurdering. 2 Såfremt der foreligger oplysning om, Sundheds- at ansøgeren lider af alvorlig, styrelsen uhelbredeligt nedsat nyrefunktion, kan kørekort kun udstedes eller fornyes i særlige tilfælde og kun efter en lægelig vurdering. --------------------------------------------------------------------- J. ANDET Der skal ved afgørelsen og ved den lægelige vurdering navnlig lægges vægt på, om ansøgeren gennemfører en regelmæssig lægekontrol, samt endvidere om ansøgerens helbredsmæssige tilstand kan nedsætte evnen til at føre køretøj på betryggende måde. For ansøgere i gruppe 2 skal der ved den lægelige vurdering lægges vægt på de yderligere risici, der er forbundet med at føre de køretøjer, som omfattes af disse kategorier. --------------------------------------------------------------------- Til Fører Helbredsmæssige oplysninger samt Tids- Sagen læge- grp. betingelser for udstedelse og beg. forelægges under- fornyelse af kørekort søgelsen --------------------------------------------------------------------- 1+2 Såfremt der foreligger oplysning om, Embedslægen at ansøgeren: * har gennemgået organtransplantation eller implantation af kunstige organer, eller * i øvrigt lider af en anden sygdom end de i dette bilag nævnte, som kan nedsætte evnen til at føre motorkøretøj på betryggende måde, kan kørekort kun udstedes eller fornyes efter en lægelig vurdering. ---------------------------------------------------------------------

Bilag 2

Bestemmelser om indkaldelse til og aflæggelse af orienterende køreprøve efter kørekortbekendtgørelsens § 62

I. Indledende bestemmelser

Er der begrundet tvivl om, hvorvidt en kørekortindehaver fortsat er i besiddelse af

1) fornøden kørefærdighed,

2) fornødent kendskab til færdselsreglerne, eller

3) forståelse for hensynet til andre trafikanter,

kan politiet på baggrund af et konkret skøn træffe afgørelse om, at den pågældende skal aflægge en orienterende køreprøve.

Indkaldelse kan ske, selv om der ikke er rejst sigtelse for overtrædelse af færdselslovens bestemmelser.

Det bør i alle tilfælde indgå i afgørelsen, at en orienterende køreprøve ikke er et led i strafforfølgning, men derimod en foranstaltning, der skal sikre, at den pågældende ikke fører køretøj, når dette ikke kan ske på fuldt betryggende måde.

Dette bilags bestemmelser finder tillige anvendelse ved afgørelsen af, om en kørekortindehaver på baggrund af en anbefaling fra Statens Bilinspektion, jf. dette cirkulæres § 37, stk. 3 og 4, skal indkaldes til en orienterende køreprøve.

Sager om en kørekortindehavers helbredsmæssige forhold samt sager om ædruelighed eller afhængighed af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, jf. kørekortbekendtgørelsens § 63, er ikke omfattet af dette bilags bestemmelser.

Endvidere er sager om indkaldelse til og aflæggelse af orienterende køreprøve i anledning af en betinget frakendelse af førerretten eller i anledning af generhvervelse efter en ubetinget frakendelse af førerretten ikke omfattet af dette bilags bestemmelser.

II. Betingelser for indkaldelse efter kørekortbekendtgørelsens § 62

Ved afgørelsen af, hvorvidt en kørekortindehaver skal indkaldes til en orienterende køreprøve, skal der foreligge begrundet tvivl om den pågældendes egnethed til at føre køretøjer, hvortil der kræves kørekort.

Ved afgørelsen skal der navnlig lægges vægt på, om den pågældendes adfærd som trafikant afviger tydeligt fra gennemsnittet.

I klare tilfælde vil et enkelt forhold kunne danne grundlag for indkaldelse til en orienterende køreprøve. Almindeligvis vil der dog først gennem gentagne forseelser være grundlag for at antage, at den pågældende ikke længere er i besiddelse af de kundskaber og færdigheder, der kræves i forbindelse med erhvervelse af kørekort.

Ved afgørelsen heraf kan det tillægges vægt, hvis de begåede fejl kan tyde på manglende åndelig eller legemlig førlighed. Det kan endvidere tillægges vægt, hvis der foreligger oplysninger om, at den pågældende har begået et større antal mindre færdselslovsovertrædelser. Det kan ligeledes tillægges vægt, hvis der foreligger oplysning om, at kørekortet er udstedt på baggrund af et kørekort erhvervet i udlandet.

Færdselsuheld, fremkaldelse af fare eller ulempe eller tilsidesættelse af bestemmelserne om vigepligt, svingning eller overhaling kan almindeligvis som enkeltstående tilfælde ikke begrunde indkaldelse til orienterende køreprøve, medmindre der samtidig foreligger oplysninger om et eller flere af de under 1 - 3 nævnte forhold.

Ved afgørelsen af, om en kørekortindehaver skal indkaldes til orienterende køreprøve, skal der således lægges afgørende vægt på, hvorvidt sagens konkrete omstændigheder under henvisning til de under 1 - 3 nævnte situationer danner grundlag for begrundet tvivl om den pågældendes egnethed som fører af køretøjer, hvortil der kræves kørekort.

1) Manglende kørefærdighed

Begrundet tvivl om en kørekortindehavers manglende kørefærdighed vil ofte foreligge, når den pågældende ikke forstår at indpasse sin kørsel efter den øvrige trafik. Der kan ved afgørelsen heraf lægges vægt på, om den pågældende har foretaget manøvrer, der tyder på, at vedkommende ikke har fuld kontrol over køretøjet, f.eks. hvis kørslen virker meget usikker.

En enkeltstående »klapfejl« kan ikke i sig selv føre til begrundet tvivl om manglende kørefærdighed, og kan således ikke danne grundlag for indkaldelse til orienterende køreprøve.

2) Manglende kendskab til færdselsreglerne

Begrundet tvivl om en kørekortindehavers manglende kendskab til færdselsreglerne kan konstateres gennem den pågældendes forklaring om en aktuel færdselssituation eller om færdselsreglerne i øvrigt. Der skal i sådanne tilfælde lægges vægt på forklaringen og ikke på en bestemt færdselslovovertrædelse.

Udspørges en kørekortindehaver med henblik på eventuel indkaldelse til orienterende køreprøve, bør der navnlig stilles spørgsmål vedrørende de vigtigste færdselsregler.

De stillede spørgsmål og svarene herpå, skal nøje fremgå af rapporten eller notitsen. Endvidere skal det anføres, hvori den manglende viden består.

3) Manglende forståelse for hensynet til andre trafikanter

Begrundet tvivl om en kørekortindehavers manglende forståelse for hensynet til andre trafikanter kan ofte konstateres på baggrund af den pågældendes færdselsmæssige opførsel eller på baggrund af vedkommendes forklaring på stillede spørgsmål.

Der skal ved afgørelsen navnlig lægges vægt på, om kørekortindehaveren har tilsidesat færdselslovens forskellige krav om hensynsfuld kørsel eller gennem sin forklaring giver udtryk for manglende vilje til at undgå farlige situationer.

Enkeltstående »klapfejl« kan ikke give anledning til indkaldelse til orienterende køreprøve, medmindre den pågældende i øvrigt udviser manglende forståelse for hensynet til andre trafikanter.

Indkaldelse til orienterende køreprøve alene under henvisning til en kørekortindehavers manglende forståelse for hensynet til andre trafikanter vil almindeligvis kræve flere tilfælde af letsindig eller provokerende kørsel.

III. Fremgangsmåden ved indkaldelse til orienterende køreprøve

Afgørelse om indkaldelse til orienterende køreprøve træffes af politiet i den politikreds, hvor uheldet eller forseelsen er begået, eller forholdet er konstateret. I straffesager, der oversendes til en anden politikreds, afgøres spørgsmålet om indkaldelse til orienterende køreprøve dog af politiet i den kreds, hvor afgørelsen om tiltalespørgsmålet træffes.

Afgørelsen skal i videst muligt omfang træffes inden eller i forbindelse med afgørelsen om tiltalespørgsmålet. Der bør således senest samtidig med underretningen om tiltalespørgsmålet tillige gives den pågældende underretning om afgørelsen vedrørende indkaldelse til orienterende køreprøve.

Er spørgsmålet om indkaldelse til orienterende køreprøve undtagelsesvis ikke afgjort senest ved afgørelse af tiltalespørgsmålet, skal kørekortindehaveren gøres bekendt med den betydning, straffesagens udfald vil blive tillagt, herunder navnlig, at en bødevedtagelse indebærer en vedgåelse af det forhold, der kan begrunde indkaldelse til orienterende køreprøve.

Afgørelse om indkaldelse til orienterende køreprøve skal være nøje begrundet. Det skal fremgå af afgørelsen, om indkaldelsen er begrundet i begrundet tvivl om, hvorvidt den pågældende er i besiddelse af fornøden kørefærdighed, fornødent kendskab til færdselsreglerne eller forståelse for hensynet til andre trafikanter. Endvidere skal afgørelsen indeholde en kort redegørelse for det nærmere grundlag for indkaldelsen med henvisning til sagens konkrete omstændigheder.

Afgørelsen skal vedlægges en vejledning (blanket P 19 B) om betingelserne for aflæggelse af orienterende køreprøve.

Afgørelsen skal indeholde oplysning om muligheden for påklage til Færdselsstyrelsen.

Orienterende køreprøve i henhold til kørekortbekendtgørelsens § 62 afholdes i alle tilfælde af Statens Bilinspektion. Sagens akter sendes til Statens Bilinspektion, før den orienterende køreprøve afholdes.

Versioner

  1. 1997-10-01 · til 2026-06-23