Betalingsevnevurdering i forbindelse med lønindeholdelse og afdragsordninger.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1997/28@1997-09-25/da
Indhold
1. Indledning
Det følger af kildeskattelovens § 73, stk. 3, 3. pkt., at der ved lønindeholdelse skal overlades skatteyderen det nødvendige til eget og familiens underhold.
Heri ligger, at der forinden lønindeholdelse iværksættes skal foretages en vurdering af, om skyldneren og dennes familie overlades det nødvendige til familiens underhold.
Indeholdes der med mere end 15%, følger det af kildeskattelovens § 73, stk. 3, 4. pkt., at myndighederne i hvert enkelt tilfælde skal have sikre oplysninger om, at der overlades skatteyderen de nødvendige midler.
2. Rådighedsbeløb
Det er nødvendigt i hver enkelt sag at foretage en vurdering af familiens økonomi - herunder opgøre indtægter og udgifter. Herudover skal der i beregningen indgå et rådighedsbeløb, som familien skal have til kost, tøj, fornøjelser m.v.
Rådighedsbeløbets størrelse kan ikke beregnes efter en fast takst, men må bero på en konkret vurdering i hver enkelt sag.
Ved vurderingen af rådighedsbeløbet kan der tages udgangspunkt i den praksis, der er på gældssanerings- og eftergivelsesområdet.
Dette indebærer blandt andet, at rådighedsbeløbets størrelse bør ses i sammenhæng med det samlede budget.
Særlige hensyn kan gøre det nødvendigt, at der fastsættes et højere rådighedsbeløb til et eller flere af familiens medlemmer. Eksempelvis sygdom, lettere eller sværere handicap, ekstra læsehjælp m.v.
3. Samlevende
Som nævnt fremgår det af kildeskattelovens § 73, at der ved lønindeholdelse skal overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold. Med baggrund heri medtages en samlevers indtægter og udgifter i forbindelse med vurderingen af betalingsevnen.
Denne praksis er fastslået i en sag om løntilbageholdelse efter lov om inddrivelse af underholdsbidrag, hvor Vestre Landsret afsagde kendelse om, at samleverens indtægter og udgifter skulle medtages i betalingsevnevurderingen, jfr. UfR 91.449 VL.
4. Hjemmeboende børn
Vedrørende hjemmeboende børn over 18 år må det bero på en konkret vurdering, hvorvidt disse skal medtages ved beregningen af betalingsevnen.
Udgangspunktet er, at hvis den hjemmeboende over 18 år bidrager til husholdningen, skal indtægten medregnes ved beregningen af betalingsevnen. Medregnes indtægten, skal der tillige afsættes et rådighedsbeløb til personen over 18 år.
Medregnes indtægten ikke, afsættes der heller ikke rådighedsbeløb.
5. Børnefamilieydelse, børnetilskud og børnebidrag
Børnefamilieydelse, børnetilskud og børnebidrag medtages på indtægtssiden, og udgifter vedrørende børnene medtages på udgiftssiden.
Samtidig skal der i betalingsevnevurderingen afsættes et rimeligt rådighedsbeløb til børnene. Rådighedsbeløbet må fastsættes efter en konkret vurdering af barnets/børnenes behov i den enkelte sag.
6. Udgifter
I forbindelse med betalingsevnevurderingen skal rimelige og nødvendige faste udgifter medregnes.
Rimelige udgifter er udgifter, der står i forhold til familiens størrelse samt økonomiske forhold.
7. Boligudgifter
Skønnes det, at udgiften til bolig ikke er realistisk i forhold til familiens størrelse og økonomiske formåen, må familien have rimelig tid til at finde en anden bolig.
Styrelsen accepterer som udgangspunkt følgende udgifter:
- nettoudgift til lejebolig (boligsikring fratrækkes),
- terminsydelser,
- ejendomsskatter,
- nødvendige forsikringer (lovpligtig brand-, hus- og grundejerforsikring),
- el, varme, gas og vand,
- afdrag på boligindskudslån til nuværende bolig.
Udgifter til sommerhus eller lign. accepteres ikke som nødvendige.
8. Udgifter til bil
Udgifter til bil accepteres som udgangspunkt kun, hvis bilen er nødvendig for beskæftigelsen (benzinudgifter kun for transport til og fra arbejde) eller til transport på grund af handicap eller lignende.
9. Forsikringer
Husstands-, indbo-, familie- og ulykkesforsikringer samt eventuelt nødvendige bilforsikringer accepteres som udgangspunkt.
Udgifter til frivillige livs- og pensionsordninger accepteres som udgangspunkt ikke.
10. Lån
Afdrag på lån til f.eks. sædvanligt indbo, jfr. rpl. § 509 og studielån accepteres som udgangspunkt.
Afdrag til eksempelvis kontokort, luksusprægede genstande eller andre kreditorer accepteres som udgangspunkt ikke.
11. Fagforeninger
Løbende betaling af fagforeningskontingent og A-kasse accepteres som udgangspunkt.
12. Børnepasning
Daginstitution, dagpleje og lignende accepteres.
Udgifter til efterskole eller privatskole kan efter omstændighederne accepteres. Det må vurderes, om der er særlige hensyn til børnene, der begrunder udgiften.
13. Øvrige udgifter
- TV-licens,
- telefonabonnement (ikke samtaler),
- nødvendige medicinudgifter, briller m.v.
accepteres, mens udgifter til kost, tøj og fornøjelser skal afholdes af rådighedsbeløbet.
14. Forvaltningslovens regler
Hvis der er usikkerhed i forbindelse med vurderingen af, om skyldneren og familien overlades det nødvendige til familiens underhold, må beregningsgrundlaget fremsendes til skatteyderen til partshøring, jfr. nærmere herom Told*Skat cirkulære 1996-7 om sagsbehandling i forbindelse med afgørelser om lønindeholdelse.
Frantz Howitz
/Jesper Pålsson