Cirkulære om boligbidrag for tjeneste- og lejeboliger (Til samtlige ministerier m.fl.) (* 1) (* 2)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1997/2@1997-09-25/da
Indhold
1. Finansministeriet har fra Danmarks Statistik fået oplysning om, at der i perioden fra oktober 1995 til oktober 1996 i forbindelse med boligpostens indregning i nettoprisindekset er konstateret en stigning i boliglejen på 2,2 pct.
Med henvisning hertil skal man meddele, at boligbidrag for statens tjeneste- og lejeboliger med virkning fra 1. juni 1997 forhøjes med 2,2 pct. jf. Finansministeriets cirkulære nr. 32 af 16. marts 1989, § 32, stk. 1, og § 38, stk. 2, (LP.nr. 30/89) (* 3).
Såvel for tjeneste- og lejeboliger, hvor boligbidraget er fastsat ved vurdering, som for tilsvarende boliger, hvor boligbidraget fortsat er fastsat på grundlag af skemalejesystemet, forhøjes således det enkelte boligbidrag med 2,2 pct. i forhold til det hidtil gældende bidrag incl. tidligere reguleringer.
2. Der anmodes om, at der snarest og senest inden 1. marts 1997 gives de enkelte boligindehavere meddelelse om boligbidragsforhøjelsen således, at ændrede boligbidrag kan få virkning fra 1. juni 1997, jf. cirkulærets § 32, stk. 4.
3. Det forudsættes, at der gennemføres tilsvarende regulering af boligbidrag for statsunderstøttede institutioners tjeneste- og lejeboliger.
4. I nogle tilfælde er der i henhold til § 37, stk. 2, i ovennævnte cirkulære tillagt tjenestemænd midlertidige personlige, ikke-pensionsgivende tillæg til hel eller delvis dækning af forøgede boligudgifter som følge af nedlæggelse af de pågældendes tidligere tjenesteboliger. Sådanne tillæg skal nedsættes med den procent, som boligbidragene for disse tjenesteboliger ifølge dette cirkulære ville være blevet forhøjet med. Denne nedsættelse gælder også fra 1. juni 1997 og skal ske for alle de personlige tillæg, for hvilke der i forbindelse med tildelingen er taget forbehold om revision ved almindelige reguleringer af tjenestebolig-bidragene.
5. Cirkulæret træder i kraft 1. juni 1997. Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære nr. 12 af 18. januar 1996 om boligbidrag for tjeneste- og lejeboliger (Fmst.nr. 7/96) (* 4).
Finansministeriet
ØKONOMISTYRELSEN
Den 20. januar 1997
P. M. V.
E.B
Ena Poulsen