Offentlige myndigheders indberetning af skyldnere til private kreditoplysningsbureauer (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1997/34@1997-09-25/da
Indhold
Registertilsynet udsendte den 25. september 1995 en vejledning om offentlige myndigheders indberetning af skyldnere til private kreditoplysningsbureauer. Vejledningen er optrykt som nr. 155 i Ministerialtidende 1995.
Ved lov nr. 1204 af 27. december 1996 er der gennemført følgende ændringer af lov om offentlige myndigheders registre § 20 b:
1. § 20 b, stk. 1, nr. 2, affattes således:
"2) den samlede gæld er forfalden og overstiger 7.500 kr., idet der dog ikke heri må indgå gældsposter, der er omfattet af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling."
2. I § 20 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
"Stk. 2. Det er en betingelse, at den samlede gæld, jf. stk. 1, nr. 2, administreres af samme inddrivelsesmyndighed."
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
Lovændringen trådte i kraft den 1. januar 1997.
Udover at sænke beløbsgrænsen fra 25.000 kr. til 7.500 kr. er der med lovændringen givet myndighederne afgang til at kumulere flere forskellige slags krav. Det er den myndighed, der forestår inddrivelsen, der har mulighed for at kumulere fordringer i forbindelse med indberetning af en skyldner, og det er ikke en betingelse, at myndigheden tillige er den oprindelige kreditor for tilgodehavendet.
Med venlig hilsen
Lena Andersen