Gelex

Underskudsfremførsel i skattepligtig indkomst for ægtefæller

OphævetVersion 1997-09-25fra 1997-09-25 til 2007-01-02
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1997/41@1997-09-25/da

Indhold
  1. Indledning

1. Reglerne for fremførsel af underskud i skattepligtig indkomst for ægtefæller fremgår af personskattelovens § 13, stk. 1 og 2.

2. Bestemmelsen er hidtil administreret således, at der i et givet indkomstår skal ske overførsel af underskud i skattepligtig indkomst mellem ægtefæller, forinden fremførsel af underskud fra tidligere år kan foretages.

Landskatteretten har ved kendelse af 11. maj 1995 bestemt, at en person med positiv skattepligtig indkomst skal modregne egne underskud vedrørende tidligere indkomstår, før der sker modregning af ægtefællens underskud i skattepligtig indkomst vedrørende såvel det aktuelle år som tidligere indkomstår.

Kendelsen er offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1995.538 (LSR).

3. Skattemyndighederne anmodes om at genoptage og ændre indkomstansættelser, hvor der ikke er sket fremførsel af underskud i skattepligtig indkomst i overensstemmelse med kendelsen, hvis der anmodes herom eller forholdet i øvrigt er skattemyndighederne bekendt, og ændringen er til fordel for skatteyderen eller dennes ægtefælle.

Genoptagelse kan ske for indkomstårene 1992,1993,1994 og 1995

Det skal præciseres, at der ikke uden for fristen i skattestyrelseslovens § 35 kan ske konsekvensforhøjelse af den ene ægtefælle, som følge af nedsættelse af den anden ægtefælle.

Det bemærkes, at ovenstående ændringer skal ske ved manuel behandling (beregning).

4. For indkomståret 1996 vil de berørte skatteydere automatisk blive behandlet i overensstemmelse med kendelsen. De skattelignende myndigheder skal derfor ikke foretage sig noget i anledning af kendelsen for dette indkomst-år.

5. For indkomståret 1997 er reglerne om fremførsel af skattepligtig indkomst ændret tilbage til praksis før kendelsen som følge af en ændring af personskattelovens § 13, jfr. lov nr. 1217 af 27/12 1996.

Skattepligtige, hvis indkomstår 1997 er påbegyndt den 7. november 1996 kan dog vælge at anvende landskatteretkendelsens principper.

6. Ansøgning om genoptagelse af skatteansættelserne efter punkt 3 skal indgives til skattemyndighederne inden udgangen af 1997, på hvilket tidspunkt cirkulæret bortfalder.

Frantz Howitz / Susanne Reinholdt Andersen

Versioner

  1. 1997-09-25 · til 2007-01-02