Gelex

Sambeskatning af selskaber mv.

OphævetVersion 1998-03-15fra 1998-03-15 til 2007-01-02
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1997/97@1998-03-15/da

Indhold
  1. Indledning

Indledning.

Ligningsrådet har ikke fastsat nye betingelser eller vilkår. Udover opdatering under hensyntagen til lov-ændringer med virkning fra indkomståret 1996 er følgende betingelser og vilkår ændret:

Vilkår 1.4 og 2.10 er lempet. Kompetencen til at meddele dispensation ved fristoverskridelse er tillagt den kommunale skattemyndighed.

Vilkår 2.4.1 er præciseret i overenstemmelse med praksis for, hvorledes der prioriteres mellem sambeskatningsunderskud og tidligere særunderskud.

I vilkår 2.7 er der åbnet mulighed for at overgå til omregning efter ultimokurs i stedet for gennemsnitskurs, hvilket kan være relevant under hensyntagen til ligningslovens § 5 I.

I vilkår 2.9 om indgangsværdier ved udenlandske datterselskabers indtræden i sambeskatning foreskrives ret til for ligningsmyndigheden at kræve både indgangsværdi og handelsværdi dokumenteret.

Brugere, som ønsker en samlet vejledning om reglerne om sambeskatning af selskaber henvises til Told- og Skattestyrelsens Ligningsvejledning for Aktionærer og Selskaber.

Sambeskatning af selskaber mv.

Ligningsrådet har i medfør af bestemmelserne i selskabsskattelovens § 31 fastsat følgende anvisning for sambeskatning af selskaber, der har virkning fra og med indkomståret 1996:

Den kommunale skattemyndighed er bemyndiget til at tillade sambeskatning.

Når skattelovgivningens bestemmelser om sambeskatning er opfyldte, og når de under punkt 1 angivne betingelser er opfyldte, er selskaber berettiget til sambeskatning på de vilkår, som er angivet under punkt 2.

Betingelser:

1. Selskaberne skal have samme regnskabsår.

1.1. Sambeskatning tillades, uanset at selskabernes regnskabsår ikke begynder samtidigt, hvis blot de slutter samtidigt, og moderselskabet tillige har ejet aktierne eller anparterne i datterselskabet i såvel hele moderselskabets indkomstår som i hele datterselskabets indkomstår.

Ejer moderselskabet aktierne eller anparterne fra datterselskabets stiftelse, tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår slutter samtidigt. Det samme gælder, hvis moderselskabet erhverver aktierne eller anparterne i et selskab, som har været uden aktivitet fra dets stiftelse, når bortses fra forrentning af indskudskapitalen.

Ejer moderselskabet aktierne eller anparterne indtil datterselskabets likvidation tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår begynder samtidigt.

1.2. Ejerforholdet, jf. selskabsskattelovens § 31, skal have bestået i hele moderselskabets indkomstår, bortset fra tilfælde hvor moderselskabet ejer aktierne eller anparterne fra datterselskabets stiftelse, eller, hvor moderselskabet erhverver aktierne eller anparterne i et selskab, som har været uden aktivitet fra dets stiftelse, når bortses fra forrentning af indskudskapitalen, eller hvor moderselskabet ejer ak-tierne eller anparterne indtil datterselskabets lik-vidation.

1.3. Fornyet sambeskatning, efter at selskaberne selv har foranlediget en tidligere sambeskatning ophævet, tillades normalt ikke. Ansøgning om fornyet sambeskatning i nævnte situation forelægges Ligningsrådet.

1.4. Ansøgning om sambeskatning fra et givet indkomstår og selvangivelserne for det pågældende indkomstår skal indgives senest inden udløbet af fristen for rettidig selvangivelse. Henstand med indsendelse af ansøgning om sambeskatning og dispensation ved fristover-skridelse af ansøgning om sambeskatning følger de samme regler som henstand med indsendelse af selv-angivelse og eftergivelse af skattetillæg ved frist-overskridelse af indsendelse af selvangivelse. Den kommunale skattemyndighed er bemyndiget til at træffe afgørelse om dispensation ved fristoverskridelse.

2. Under sambeskatningen - og ved dennes ophør - er de sambeskattede selskaber undergivet de til enhver tid gældende vilkår. For tiden gælder følgende:

Vilkår:

2.1. Der skal hvert år i regnskab eller særligt bilag til selvangivelsen afgives oplysning om moderselskabets aktiebesiddelse i datterselskabet.

2.2. For udbytte fra et af sambeskatningen omfattet datterselskab, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, gælder - såfremt udbyttet ikke er omfattet af skattefritagelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 eller stk. 3 - følgende:

Udbyttet fradrages ved moderselskabets indkomstopgø-relse i det omfang, udbyttet kan indeholdes i datter-selskabets skattepligtige indkomst - opgjort efter danske regler - for det regnskabsår, for hvilket ud-byttet er deklareret. Kan udbyttefradrag herefter ikke foretages, indrømmes der moderselskabet lempelse efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, eller efter ligningslovens § 33 vedrørende betalt udbytteskat.

For det første år under sambeskatningen indrømmes dog ikke udbyttefradrag.

2.3. Det er en betingelse for anvendelse af vilkår 2.2, at det enkelte selskab ejer mindst 25 % af aktiekapitalen i datterselskabet.

Vilkår 2.2. anvendes ikke i det omfang, der efter bestemmelserne i selskabssskattelovens § 32, stk. 9 og 10, sammenholdt med stk. 11, jf. lov nr. 312 af 17. maj 1995 (International beskatning) er pligt til førelse af en fradragskonto.

2.4. Underskud.

2.4.1. Underskud fordeles under sambeskatning efter følgende retningslinier:

Er der underskud i et eller flere af de sambeskattede selskaber, fordeles disse underskud forholdsmæssigt på de selskaber, som har overskud for det pågældende år. Underskud, der ikke kan indeholdes i de øvrige selskabers overskud for dette år, fordeles forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber til fradrag i de sambeskattede selskabers samlede indkomst for de efterfølgende år. Underskud omfattet af fradragsbegrænsningen i vilkår 2.4.2 kan dog ikke fradrages i overskud i selskaber, hvori det underskudsgivende selskab direkte eller indirekte ejer aktier.

Ubenyttede underskud fra tidligere år fradrages i medfør af ligningslovens § 15 fortrinsvis i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet, idet ældre underskud i de øvrige sambeskattede selskaber dog fradrages forud for selskabets eget underskud for et senere år. Et herudover ubenyttet underskud fra tidligere år fremføres forholdsmæssigt til fradrag i de af sambeskatningen i øvrigt omfattede selskaber, som har overskud. Ubenyttede underskud omfattet af fradragsbegrænsningen i vilkår 2.4.2 kan dog ikke fradrages i overskud i selskaber, hvori det underskudsgivende selskab direkte eller indirekte ejer aktier.

Ubenyttede underskud i et af selskaberne fra tiden inden sambeskatning kan kun fradrages i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet, idet dog un-derskud fra de øvrige sambeskattede selskaber for det pågældende år fradrages først.

Underskud i udenlandske datterselskaber fra tiden før sambeskatningens indtræden kan ikke fradrages i overskud indtjent efter sambeskatningens indtræden.

2.4.2. Udviser den skattepligtige indkomst for et selskab underskud, kan en til selskabets nettofinansieringsudgift svarende del af underskuddet ikke fradrages i overskud i selskaber, hvori det underskudsgivende selskab direkte eller indirekte ejer aktier, jf. vilkår 2.4.1.

Nettofinansieringsudgiften opgøres som summen af renteudgifter, skattemæssige kurstab og valutakurstab samt løbende ydelser med fradrag af summen af rente-indtægter, skattepligtige kursgevinster og valutakursgevinster.

Såfremt summen af renteindtægter, skattepligtige kursgevinster og valutakursgevinster er mindre end en beregnet rente af selskabets skattemæssige egenkapital ved begyndelsen af selskabets regnskabsår, kan denne beregnede renteindtægt i stedet benyttes. For børsnoterede selskaber kan aktiekapitalen opgjort til børskursen ved begyndelsen af selskabets regnskabsår anvendes i stedet for selskabets skattemæssige egenkapital. Det en gang valgte princip for opgørelsen af egenkapitalen kan kun ændres efter tilladelse fra skattemyndigheden. Ved fastsættelsen af forrentningen anvendes den gældende mindsterente efter kursgevinstlovens § 7 ved begyndelsen af selskabets regnskabsår.

Begrænsningen i adgangen til at fradrage underskud gælder dog højst den del af underskuddet, som svarer til normal forrentning af anskaffelsessummen for aktier i de af sambeskatningen omfattede selskaber, som er erhvervet efter 31. december 1983.

Ved denne beregning nedsættes anskaffelsessummen med 1/7 hvert år, første gang for det regnskabsår, der følger umiddelbart efter anskaffelsesåret, uden hensyn til den faktiske afvikling af købesummen. Ved fastsættelsen af den normale forrentning anvendes den gældende mindsterente efter kursgevinstlovens § 7 ved begyndelsen af selskabets regnskabsår.

2.5. Under sambeskatningen fordeles den på de sambeskattede selskaber hvilende selskabsskat efter en af nedennævnte 3 fordelingsmetoder.

Nettoskatten er skatten efter reduktion for lempelse efter lov nr. 486 af 30. juni 1993 (Ophævelse af udlandslempelsen) § 4, selskabsskattelovens § 17, stk. 2 og ligningslovens § 33.

Det er en forudsætning for anvendelse af den under 2.5.2 nævnte fordelingsmetode, at der gives oplysning om beløb, som overføres mellem selskaberne, enten i en note til selskabernes regnskaber eller i et særligt bilag hertil.

Den en gang valgte metode kan kun ændres efter tilladelse fra skattemyndigheden.

2.5.1. Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten fordeles forholdsmæssigt på de her i landet hjemmehørende sel-skaber, hvis indkomst er positiv.

2.5.2. Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten fordeles forholdsmæssigt på de her i landet hjemmehørende sel-skaber, hvis indkomst er positiv, men herudover skal de her i landet hjemmehørende selskaber, som har op-nået en skattebesparelse som følge af overførsel af underskud fra andre af sambeskatningen omfattede sel-skaber, der er hjemmehørende her i landet, refundere disse andre selskaber et beløb svarende til den opnåede skattebesparelse. Beløbet beregnes ved at gange nettoskatteprocenten med et beløb svarende til det overførte underskud. Er sambeskatningsindkomsten 0 eller negativ, anvendes skatteprocenten 34. Beløbet skal ikke medregnes ved underskudsselskabets indkomstopgørelse og kan ikke fradrages ved overskudsselskabets indkomstopgørelse.

2.5.3. Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten posteres i moderselskabet.

2.6. Det påhviler et her i landet hjemmehørende moderselskab, der ønsker et udenlandsk datterselskab inddra-get under sambeskatning, at drage omsorg for, at bog-føringen mv. vedrørende det udenlandske selskab til-rettelægges således, at resultatopgørelse og balance kan danne grundlag for ligningen af moderselskabet, og at regnskabsmateriale mv. vedrørende det udenland-ske selskab opbevares i overensstemmelse med de her i landet gældende bestemmelser.

Såfremt det udenlandske regnskab ikke er udarbejdet på en sådan måde, at det kan danne grundlag for lig-ningen, påhviler det moderselskabet, at der vedlægges selvangivelsen et særligt bilag, hvorpå resultatop-gørelsen i det udenlandske selskabs årsregnskab omformes til at udvise et resultat opgjort efter dansk lovgivning.

Det regnskab, der vedlægges selvangivelsen, skal være affattet på dansk, norsk, svensk, engelsk, tysk eller fransk. Skattemyndigheden er berettiget til at kræve et regnskab oversat til dansk.

På begæring skal regnskabsmateriale, dokumenter mv., som har betydning for ligningen, indsendes til dansk skattemyndighed, ligesom der på begæring skal medde-les oplysninger i øvrigt, som har betydning for lig-ningen.

Såfremt dette vilkår ikke opfyldes, kan tilladelse til sambeskatning med det pågældende udenlandske datterselskab inddrages af skattemyndigheden som hovedregel med virkning for det følgende indkomstår.

2.7. Et i udenlandsk mønt ført regnskab omregnes på statustidspunktet til kursen på dette tidspunkt eller til en gennemsnitskurs. Det er den skattepligtige indkomst for det udenlandske selskab - opgjort efter danske regler - der omregnes til danske kroner. Tilladelse til ændring af princip fra gennemsnitskurs til anvendelse af kursen på statustidpunktet træffes af den kommunale skattemyndighed.

2.8. Reglerne i afskrivningslovens afsnit IV A om forskudsafskrivning kan ikke anvendes på maskiner mv. og bygninger, når leveringsaftale er truffet af et udenlandsk datterselskab, ligesom reglerne i afskrivningslovens § 14 ikke kan anvendes på kontrakt om bygning af skibe, som et udenlandsk datterselskab har indgået.

2.9. Ved etablering af sambeskatning med et udenlandsk datterselskab fastsættes indgangsværdierne efter skattelovgivningens regler herom. Indgangsværdierne omregnes til kontantværdi for så vidt angår de aktiver, hvor der efter dansk lovgivning er krav herom. Skattemyndigheden er berettiget til at kræve indgangsværdien og handelsværdien dokumenteret.

2.10. Ønskes sambeskatningen bragt til ophør, må selskaberne give meddelelse herom til skattemyndigheden senest inden udløbet af fristen for rettidig selvangivelse for det indkomstår, i hvilket særbeskatning ønskes påbegyndt. Dispensation ved fristoverskidelse for ophør af sambeskatning følger de samme regler som henstand og dispensation ved fristoverskridelse med indsendelse af selvangivelse, jf. betingelse 1.4. Den kommunale skattemyndighed er bemyndiget til at træffe afgørelse om dispensation ved fristoverskridelse.

2.11. Ophører sambeskatningen ved datterselskabets likvida-tion foretages der ikke afsluttende ansættelse af datterselskabet, og datterselskabets eventuelle underskud i den afsluttende regnskabsperiode kan såle-des bringes til fradrag efter de almindelige regler herom, herunder fremføres i medfør af ligningslovens § 15.

Ved ophør af sambeskatning af andre årsager end ved likvidation af datterselskabet kan fremførsel af un-derskud efter ligningslovens § 15 ikke ske i det om-fang, underskuddene har været brugt til fradrag ved opgørelsen af de sambeskattede selskabers skattepligtige indkomst, jf. vilkår 2.4.1.

3. Ansøgning om sambeskatning skal indsendes til den kommune, hvorunder moderselskabet har hjemsted.

3.1. Klage over nægtet sambeskatning stiles til Ligningsrådet og indsendes til Told- og Skatteregionen, hvorunder moderselskabets hjemstedskommune hører.

Klage over afgørelser om nægtet sambeskatning truffet af Direktoratet for Københavns Skatte- og Registerforvaltning og Frederiksberg Skattedirektorat stiles til Ligningsrådet og indsendes til henholdsvis Told- og Skatteregion København 2 (Nord), Hermodsgade 8, 2200 København N og Told- og Skatteregion København 3 (Nordvest) Finsensvej 15, 2000 Frederiksberg.

3.2. Skatteansættelsen for de sambeskattede selskaber fo-retages i den kommune, hvori moderselskabet har hjem-sted.

4. Med nærværende cirkulære ophæves TS-cirkulære 1996-14.

Frantz Howitz

Lisbeth Rasmussen

Versioner

  1. 1998-03-15 · til 2007-01-02