Gelex

Cirkulære om Statens overtagelse af selskabsligningen - overgangsperioden fra den 1. Juli 1998 og indtil den 1. Oktober 1998

OphævetVersion 1998-07-06fra 1998-07-06 til 2005-07-13
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1998/110@1998-07-06/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1
  3. Bilag 1

I henhold til lov nr. 1106 af 29. december 1997 (statens overtagelse af selskabsligningen) overgår ansvaret for ligningen af juridiske personer, bortset fra dødsboer til de statslige told- og skattemyndigheder med virkning fra og med den 1. juli 1998.

Efter § 9, stk. 3, har lovens § 2 virkning for selvangivelser m.v., der efter skattekontrolloven skal indgives den 1. oktober 1998 eller senere.

I § 20, stk. 7, i skatteministeriets bekendtgørelse nr. 336 om sagsudlægning af 10. juni 1998 er den lokale told- og skatteregion bemyndiget til efter aftale at give en kommune, hvormed der forhandles om indgåelse af kontrakt om selskabsligning, jf. § 18, fuldmagt til på regionens vegne at foretage ordinær ligning m.v. i overgangsperioden. Efter bekendtgørelsens § 18, stk. 1, er kompetencen til at indgå aftale om udførelse af selskabsligning udlagt til direktøren for Told- og Skattestyrelsen.

I overensstemmelse med disse bestemmelser har de lokale told- og skatteregioner efter aftale meddelt fuldmagt til de kommuner, som ikke er nævnt i bilag 1 til dette cirkulære, se nedenfor under pkt. 2.2.

Rent praktisk indebærer meddelelse af fuldmagt, at arbejdet med selskabsligningsopgaven med hertil hørende administrative opgaver kan fortsætte uændret. Kommunen skal dog tilkendegive udadtil, at den handler efter fuldmagt på vegne af den lokale told- og skatteregion.

2.1.1. Kommunerne København og Frederiksberg træffer i overgangsperioden afgørelse efter fuldmagt på vegne af den lokale told- og skatteregion i sager om skattefri fusion som omhandlet i TSS-cirkulære 1998-12, sammenholdt med SD-cirkulære 1986-31.

De kommuner, som fremgår af bilag 1, har ikke ønsket at varetage ligningsopgaven efter den 1. juli 1998 og er ikke i forhandling om indgåelse af kontrakt om selskabsligning.

Ligningen af de selskaber m.v., som er hjemmehørende i disse kommuner, vil derfor fremover blive varetaget af den told- og skatteregion, hvorunder kommunen henhører.

Efter § 20, stk. 6, i sagsudlægningsbekendtgørelsen er den kommunale skattemyndighed i disse kommuner, såvel som skattemyndigheden i alle andre kommuner, bemyndiget til at træffe afgørelse i 1. instans indtil den 1. oktober 1998 efter følgende bestemmelser:

1) Selskabsskatteloven, § 17, stk. 3, 1. pkt. (datterselskabslempelse)

2) Skattekontrolloven, § 4, stk. 4 (henstand med selvangivelsesfristen), og § 5, stk. 1 (skattetillæg).

2.2.1. Administrative opgaver .

Det påhviler de kommuner - som ikke har fuldmagt til foretagelse af ordinær ligning m.v. i overgangsperioden - visse administrative opgaver, idet de frem til den 1. oktober 1998 skal afslutte behandlingen af selvangivelserne for indkomståret 1997. Dette gælder også de administrative opgaver, der vedrører de juridiske personer, bortset fra dødsboer, som direktøren for Told- og Skattestyrelsen i medfør af sagsudlægningsbekendtgørelsens § 19 udvælger til ligning af Told- og Skattestyrelsen.

Som administrative opgaver anses bl.a.:

Modtagelse, klargøring og konvertering af selvangivelser.

Udførelse af de administrative opgaver der er nødvendige for, at der kan udskrives en årsopgørelse til selskabet:

- Klargøring af modtagne selvangivelser til indberetning, herunder også foretagelse af tekniske rettelser.

- Håndtering af virksomhedsskemaer, herunder rykning for manglende virksomhedsskemaer (indberetning foretages enten af kommunen eller TSR efter lokal aftale).

- Styring og vedligeholdelse af mandtalsliste.

- Arkivvedligeholdelse.

- Indberetning af klargjorte selvangivelser til edb-medie (SSR/FBS).

-Afgørelse om principskifte vedrørende obligationer, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i TSS-cirkulære 1998-12, pkt. 3.

Foretagelse af afsluttende ansættelser for ophørte selskaber samt skønsmæssige ansættelser skal foretages af told- og skatteregionen, som også skal forestå sagsbehandlingen ved fremtvingelse af selvangivelse ved pålæg af daglige bøder og selvangivelser, med forhold om omlægning af regnskabsår, sambeskatning, lempelse efter Ligningslovens § 33, dobbeltbeskatningsoverenskomster, udlandslempelse, godskrivning af udbytteskat m.v. og udstedelse af frikort.

I disse tilfælde skal chartekstammen umiddelbart efter modtagelsen af selvangivelsen oversendes til den lokale told- og skatteregion, respektive Told- og Skattestyrelsen.

3.1.1. Afgørelser truffet af en kommune efter fuldmagt som led i ordinær ligning kan påklages til Landsskatteretten.

3.1.2. Følgende afgørelser truffet af en kommune i henhold til sagsudlægningsbekendtgørelsens § 20, stk. 6 og 7, kan påklages endeligt til den lokale told- og skatteregion:

1) afgørelser efter selskabsskattelovens § 17, stk 3, 1. pkt. (datterselskabslempelse),

2) afgørelser efter skattekontrollovens § 5, stk. 1 (skattetillæg) og

3) afgørelser omfattet af sagsudlægningsbekendtgørelsens § 2 C.

Afgørelser truffet af kommunerne København og Frederiksberg, jf. pkt. 2.1.1. i dette cirkulære, behandles som hidtil.

3.1.3. Afgørelser som omhandlet i TSS-cirkulære 1998-12 truffet af en kommune efter fuldmagt kan påklages til Ligningsrådet.

Det drejer sig alene om

1) afgørelser efter selskabsskattelovens § 17, stk 3, 1. pkt. (datterselskabslempelse)

2) afgørelser efter skattekontrollovens § 5, stk. 1 (skattetillæg).

Afgørelserne kan påklages endeligt til den lokale told- og skatteregion.

Underskrift 1

Told- og Skattestyrelsen, den 1. juli 1998 Frantz Howitz /Jens Mørkegaard

Bilag 1

Bilag 1 Statens overtagelse af selskabsligningen - overgangsperioden fra den 1. juli 1998 til den 1. oktober 1998 Følgende kommuner har ikke ønsket at varetage ligningsopgaven efter den 1. juli 1998 og er ikke i forhandling om indgåelse af kontrakt om selskabsligning: Kommune Ligningen af selskaber m.v. som er hjemmehørende i nævnte kommuner, vil fremover blive varetaget af: Billund Told- og Skatteregion Esbjerg Hirtshals Told- og Skatteregion Frederikshavn Holeby Told- og Skatteregion Maribo Højer Told- og Skatteregion Haderslev Korsør Told- og Skatteregion Korsør Munkebo Told- og Skatteregion Odense Nørhald Told- og Skatteregion Randers Ravnsborg Told- og Skatteregion Maribo Vamdrup Told- og Skatteregion Vejle

Versioner

  1. 1998-07-06 · til 2005-07-13