Cirkulære om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder (til amtsråd)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1998/132@1998-08-03/da
I medfør af § 3, stk. 1 og stk. 3, i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1997, fastsættes:
Kapitel 1 Formål m.v.
§ 1.
Stk. 1. Cirkulæret skal sikre, at der i regionplanerne udpeges lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder med henblik på at reducere kvælstofudvaskningen som forudsat i regeringens Vandmiljøplan II. Cirkulæret skal endvidere sikre, at der ikke meddeles landzonetilladelser til byggeri og anlæg m.m., som kan forhindre, at de udpegede områder kan genoprettes som vådområder.
Kapitel 2 Regionplanlægning
§ 2.
Stk. 1. Amtsrådet skal tilvejebringe et regionplantillæg, som ud fra en samlet afvejning af areal- og miljøinteresserne og de rekreative hensyn i det åbne land udpeger de lavbundsarealer inden for amtet, der er potentielt egnede som vådområder.
Stk. 2 . Ved lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder, forstås i denne sammenhæng lavbundsarealer, hvor der ved genskabelse af det naturlige vandstandsniveau vil blive fjernet kvælstof ved denitrifikation (nitratfjernelse), svarende til den i Vandmiljøplan II forudsatte kvælstofreduktion på 200-500 kg kvælstof pr. ha pr. år. Kriterierne for områdernes udpegning er præciseret i Miljø- og Energiministeriets vejledning nr. 133 af 15. juli 1998.
Stk. 3. De udpegede lavbundsarealer skal angives på kort i målestok 1:100.000.
Stk. 4. Amtsrådet skal vedtage regionplantillægget endeligt senest den 1. juli 1999.
Kapitel 3 Landzoneadministration
§ 3.
Stk. 1. Inden for de områder, der i henhold til § 2 udpeges i regionplantillæg og forslag til regionplantillæg, må der ikke meddeles tilladelse efter § 35, stk. 1, i lov om planlægning til byggeri og anlæg m.v., som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes.
Underskrift 1
Miljø- og Energiministeriet, den 15. juli 1998 Svend Auken / Solveig Øster