Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1998/145@1998-09-02/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

(Lettelse af strukturtilpasninger)

1. Indledning

Dette cirkulære omtaler de ændringer, der er gennemført ved lov nr. 975 af 17. december 1997 om ændring af af aktieafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og fusionsskatteloven (lettelse af strukturtilpasninger).

2. Aktieafgiftsloven

2.1. Indledning

Aktieafgiftslovens regler om afgiftsfritagelse er blevet ændret, således at aktier m.v., der overdrages og ombyttes i forbindelse med fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier, fritages for afgift. Fritagelsen omfatter såvel skattefri strukturrationaliseringer som strukturrationaliseringer, der kunne gennemføres skattefrit, men vælges at blive gennemført som skattepligtige transaktioner. Endvidere er aktier m.v. i boligaktieselskaber m.v. nu fritaget for afgift.

2.2. Fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier

Efter de tidligere regler i aktieafgiftsloven var der kun afgiftsfritagelse for beholdninger af aktier m.v., der blev overdraget mellem selskaber ved fusion og omdannelse af disse. Deltagerne i selskaberne m.v. skulle således betale aktieafgift i forbindelse med en fusion, når deres aktier m.v. i det indskydende (ophørende) selskab blev ombyttet med aktier i det modtagende selskab. Aktieafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 4, er nu ændret, således at ombytningen af aktier m.v. ved en fusion fritages for afgift. For så vidt angår aktiebeholdninger, der overdrages i forbindelse med fusion og omdannelse af selskaber m.v., er der ikke sket ændringer.

Desuden er der med § 4, stk. 1, nr. 5 og 7, indsat bestemmelser om, at der gives afgiftsfritagelse for beholdninger af aktier m.v., som overdrages fra det indskydende selskab m.v. til et eller flere af de modtagende selskaber m.v. i forbindelse med spaltning og tilførsel af aktiver.

Spaltning og tilførsel af aktiver er defineret i aktieafgiftslovens § 4, stk. 4 og 6. Definitionerne svarer til definitionerne af spaltning og tilførsel af aktiver i fusionsskatteloven. For så vidt angår spaltning, fritages der derfor for afgift ved såvel fuldstændig spaltning som ved delvis spaltning, dvs. når det indskydende selskab m.v. fortsætter. Anpartsselskaber er principielt omfattet af bestemmelsen, selv om transaktionen endnu ikke er mulig efter selskabslovgivningen. Det er som nævnt ikke en forudsætning for afgiftsfritagelsen, at transaktionen gennemføres som en skattefri spaltning m.v.

Svarende til den ovenfor nævnte ændring vedrørende fusion indebærer reglen i § 4, stk. 1, nr. 5, desuden, at aktier m.v., der tilhører deltagerne i det indskydende (ophørende) selskab m.v., og som ved en spaltning ombyttes med aktier m.v. i de modtagende selskaber m.v., fritages for afgift.

Ifølge den ny bestemmelse i aktieafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 6, vedrørende ombytning af aktier gælder det endvidere, at aktier m.v. tilhørende deltagerne i det erhvervede selskab m.v., og som ombyttes med aktier i det erhvervende selskab m.v., fritages for afgift.

Ombytning af aktier er defineret i aktieafgiftslovens § 4, stk. 5. Definitionen svarer til definitionen i aktieavancebeskatningsloven.

2.3. Aktier m.v. i boligaktieselskaber m.v.

Den ny bestemmelse i aktieafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 8, indebærer, at aktier m.v. i boligaktieselskaber m.v. omfattet af § 8 i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber fritages for afgift. Aktier m.v. i disse selskaber er kendetegnet ved, at der til aktien m.v. er knyttet en brugsret til en beboelseslejlighed i selskabets ejendom.

2.4. Ikrafttræden

Ændringerne trådte i kraft den 19. december 1997 og har virkning for overdragelser, der finder sted fra og med den 22. oktober 1997.

Ifølge aktieafgiftslovens § 2, stk. 1, indtræder afgiftspligten på tidspunktet for aftalen om overdragelse af aktier m.v. I forbindelse med f.eks. fusioner og spaltninger finder overdragelsen af aktier m.v. således sted på tidspunktet for vedtagelsen af fusionen eller spaltningen på selskabernes generalforsamlinger.

3. Aktieavancebeskatningsloven

3.1. Indledning

Aktieavancebeskatningslovens regler om aktieombytning er ændret på to områder:

a. Aktier i selskaber i lande udenfor EU er sidestillet med aktier i selskaber i lande indenfor EU (herunder Danmark) i relation til reglerne om succession ved aktieombytning.

b. Den tilladte kontante udligningssum beregnes nu på samme måde, uanset hvilken af de to ombytningsmuligheder i aktieavancebeskatningslovens § 13, der anvendes.

3.2. Sidestillelse af aktier i selskaber i tredjelande med aktier i selskaber i EU

Aktieavancebeskatningslovens § 13 indeholder regler om, at aktieombytning kan ske med succession i de under 3.2.1. og 3.2.2. nævnte tilfælde. Ved succession forstås, at ombytningen ikke udløser beskatning hos aktionærerne, og at de modtagne aktier anses for anskaffet på samme tidspunkt, til samme anskaffelsessummer og i samme hensigt, som de ombyttede aktier.

3.2.1. Et selskab erhverver flertallet af stemmerne i det erhvervede selskab

Aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1 og 2, er udvidet fra alene at gælde, når såvel det erhvervede som det erhvervende selskab er selskaber i en medlemsstat efter EU’s fusionsdirektiv til også at gælde, når et af selskaberne eller begge selskaber er hjemmehørende udenfor EU og er aktie- eller anpartsselskabslignende selskaber. Det erhvervende selskab skal ved aktieombytningen opnå at besidde flertallet af stemmerne i det erhvervede selskab. Begrundelsen for afgrænsningen til selskaber i EU var, at reglerne inkorporerede EU’s fusionsdirektiv (90/434/ EØF) i dansk ret, og dette direktiv omhandler alene selskaber i EU-lande. Tidligere var det således alene selskaber hjemmehørende i EU, der kunne opnå tilladelse til succession ved ombytning af aktier.

3.2.2. Et selskab erhverver hele aktiekapitalen i det erhvervede selskab

For det andet kan der gives tilladelse, når det erhvervende selskab ved aktieombytningen opnår at besidde alle aktierne i det erhvervede selskab. I dette andet tilfælde er det intet krav, at selskaberne er hjemmehørende i EU. De nærmere regler herom findes i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 3.

Afgørelsen af, om der er tale om et aktie- eller anpartsselskabslignende selskab ifølge § 13, stk. 1, træffes i forbindelse med behandlingen af ansøgningen om meddelelse af tilladelse til succession ved ombytning af aktier. Det er i denne forbindelse ansøgeren, der gennem forelæggelse af oplysninger om selskabet og om de regler, selskabet er undergivet, skal kunne dokumentere, at der er tale om et selskab, som svarer til et dansk aktie- eller anpartsselskab.

Ved afgørelsen lægges der særligt vægt på følgende: Der skal være tale om et erhvervsdrivende selskab med en fast indskudskapital, i hvilket ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, men hvor hæftelsen er begrænset til den af deltagerne indskudte kapital og selskabets øvrige formue, og som er undergivet en retlig regulering. Dog kan der også lægges vægt på andre momenter. Mindre væsentlige fravigelser i forhold til danske aktie- og anpartsselskaber bevirker dog ikke, at tilladelse til succession vil være udelukket.

3.3. Harmonisering af beregningen af den maksimale kontante udligningssum

Ved aktieombytningerne er udgangspunktet, at der alene kan gives tilladelse til succession, hvis de ombyttende aktionærer alene modtager aktier i det erhvervende selskab som vederlag for aktierne i det erhvervede selskab. Dog kan der udbetales en mindre kontant udligningssum.

Reglerne om beregning af den maksimale kontante udligningssum i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 3, er harmoniseret med reglerne i samme bestemmelses stk. 2.

Tidligere var der en forskel på reglerne om den kontante udligningssum i henholdsvis § 13, stk. 1 og 2, og § 13, stk. 3. I følge § 13, stk. 1 og 2, kunne den kontante udligningssum udgøre maksimalt 10 pct. af de udleverede aktiers pålydende værdi, eller disse aktiers bogførte værdi, hvis der ikke findes en pålydende værdi.

I følge § 13, stk. 3, kunne den kontante udligningssum udgøre maksimalt 10 pct. af de ombyttede aktiers kursværdi. Beregningsmåden i stk. 3 er nu ændret, således at den er harmoniseret med beregningsmåden i stk. 2.

Den maksimale kontante udligningssum udgør nu i alle tilfælde 10 pct. af den pålydende værdi af de udleverede aktier eller den bogførte værdi af disse aktier, hvis der ikke findes nogen pålydende værdi.

Ved beregningen ses aktieombytningen under ét. Enkelte aktionærer kan således - uden herved at blive forhindret i at succedere - godt tildeles en kontant udligningssum på mere end 10 pct. af de udleverede aktiers pålydende værdi, blot der samlet set ikke udbetales kontante udligningssummer, som overstiger 10 pct. af den pålydende værdi af samtlige de udleverede aktier. Overstiger de samlede kontante udligningssummer 10 pct. af den pålydende værdi af samtlige udleverede aktier, kan der ikke meddeles tilladelse til succession, hverken for de aktionærer, der modtager de høje kontante udligningssummer, eller for de øvrige aktionærer, som deltager i ombytningen.

Det bemærkes, at efter fusionsskattelovens § 9 anses en til de kontante udligningssummer svarende andel af de ombyttede aktier for afstået ved ombytningen. Ombyttes således f.eks. aktier med en pålydende værdi på 500.000 kr. og en kursværdi på 1 mill. kr., og udbetales der en udligningssum på 50.000, anses aktier med en kursværdi på 50.000 kr. og dermed en pålydende værdi på 25.000 kr. for afstået ved ombytningen. Der succederes dermed kun, for så vidt angår de resterende aktier med en kursværdi på 950.000 kr. og en pålydende værdi på 475.000 kr.

3.4 Ikrafttræden

Ændringerne af reglerne for aktieombytning med succession trådte i kraft den 18. december 1997, og reglerne har virkning for aktieombytninger, der foretages den 1. januar 1998 eller senere.

Tilladelserne efter de nye regler vil kun kunne gives til aktieombytninger, der foretages på denne dato eller senere. Det vil sige, at aktieombytningen skal være vedtaget på en generalforsamling, der er afholdt den 1. januar 1998 eller senere

4. Fusionsskatteloven

4.1. Indledning

I fusionsskatteloven er som § 15 a, stk. 4, indsat en bestemmelse om, at Ligningsrådet kan tillade, at lovens regler bringes i anvendelse ved spaltning af investeringsforeninger. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen. Bestemmelsen svarer til reglen i fusionsskattelovens § 14, stk. 2, om tilladelse til fusion af investeringsforeninger.

Efter at der med lov nr. 476 af 10. juni 1997 om investeringsforeninger og specialforeninger skete en lovfæstelse af den selskabsretlige adgang til spaltning af investeringsforeninger, er der således skabt mulighed for, at investeringsforeningerne også kan anvende fusionsskattelovens regler om spaltning.

4.2. Spaltningsbegrebet

Ifølge lov om investeringsforeninger og specialforeninger § 58, stk. 1, er en beslutning om fusion af to eller flere foreninger eller to eller flere afdelinger af samme forening samt beslutning om spaltning af en forening eller en afdeling heraf ikke gyldig, før Finanstilsynet har givet tilladelse til fusionen eller spaltningen. I § 58, stk. 2, anføres det, at aktieselskabslovens regler om fusion og spaltning med de fornødne tillempelser finder anvendelse på investeringsforeninger og afdelinger heraf.

Det fremgår af bemærkningerne til § 58, at spaltning af investeringsforeninger og specialforeninger typisk vil foregå ved, at foreningens enkelte afdelinger bliver selvstændige investeringsforeninger eller overgår til en anden forening. En forening, der ikke er opdelt i afdelinger, eller en enkelt afdeling, kan dog også spaltes.

En spaltning, hvorved en forening, der ikke er opdelt i afdelinger, eller den enkelte afdeling opdeles, vil indebære, at der skal ske afståelsesbeskatning, medmindre der i medfør af fusionsskattelovens § 15 a, stk. 4, opnås tilladelse til at anvende lovens regler om succession.

For investeringsforeninger, der er opdelt i afdelinger med hver deres særskilte formue, bedømmes skattepligten for hver afdeling for sig, og en udskillelse af disse afdelinger uden omfordeling af medlemmerne vil ikke have skattemæssige konsekvenser for foreningen eller medlemmerne. Der kan i øvrigt ikke siges at foreligge en spaltning i fusionsskattelovens forstand.

Ved spaltning forstås i henhold til fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, den transaktion, hvorved et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i henhold til en pro rataregel at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.

For en investeringsforening vil det sige, at den overfører sine aktiver og passiver til eksempelvis to nye foreninger, og at medlemmerne tildeles beviser i begge disse afdelinger samt eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af investeringsbevisernes værdi. Fordelingen af beviser og den kontante udligningssum skal ske i henhold til en pro rataregel, således at det indbyrdes forhold mellem medlemmerne i afdelingerne svarer til det oprindelige forhold.

Spaltning efter fusionsskattelovens regler giver således ikke adgang til at omgruppere medlemmerne. Det er nødvendigt, at medlemmerne tildeles beviser i begge afdelinger efter en pro rataregel, for at man kan tale om succession for deres vedkommende.

4.3. Tilladelse og vilkår

Spaltning under anvendelse af fusionsskattelovens regler kræver tilladelse fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

Der skal derimod ikke indhentes tilladelse fra Ligningsrådet ved udskillelse af selvstændigt skattepligtige afdelinger fra en investeringsforening uden omfordeling af medlemmerne. Denne udskillelse, som i relation til lov om investeringsforeninger og specialforeninger betegnes som en spaltning, har som nævnt ikke skattemæssige konsekvenser og gennemføres uden anvendelse af fusionsskattelovens regler.

Ligesom efter § 15 a, stk. 4, er det ifølge den almindelige regel om spaltning af aktie- og anpartsselskaber i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, en betingelse for anvendelse af fusionsskattelovens regler om spaltning, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ifølge Ligningsrådets hidtidige praksis har spaltningsreglerne ikke kunnet anvendes til at gennemføre interesseopdelinger af selskaber med skattemæssig succession.

Ligningsrådet har således i forbindelse med tilladelser til spaltning af aktieselskaber i visse situationer fastsat vilkår om, at de i forbindelse med spaltningen modtagne aktier eller anparter ikke inden for en periode på 3 år må afhændes således, at der sker en forrykkelse af det indbyrdes ejerforhold, eller således, at det medfører, at kontantvederlæggelsen overstiger 10 pct. af den pålydende værdi af de modtagne aktier eller anparter. Til grund herfor ligger bl.a. en erklæring fra Rådet og Kommissionen i et rådsprotokollat til fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, om, at en medlemsstat kan fravige fusionsdirektivet, hvis for eksempel en spaltning medfører, at det spaltede selskab opdeles mellem dets aktionærer, samt fusionsskattelovens § 2, hvoraf det fremgår, at den kontante udligningssum højst må være på 10 pct. af de modtagne værdipapirers pålydende værdi.

For så vidt angår investeringsforeninger gør der sig det særlige forhold gældende, at medlemmerne til hver en tid kan kræve sig indløst. Denne indløsningsret fremgår af § 1 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger og er implementeret i henhold til investeringsforeningsdirektivet.

På baggrund heraf, og da omstændighederne omkring spaltning af en investeringsforening, som typisk har mange medlemmer, ikke kan sammenlignes med en situation, hvor nogle få aktionærer vil opdele et selskab mellem sig, vil der ikke være grundlag for i samme omfang at opstille vilkår om, at der ikke inden for en vis periode efter spaltningen må ske kontant indløsning af medlemmerne.

En spaltning kan efter fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, gennemføres, uden at det indskydende selskab ophører. I så fald skal de aktiver og passiver, der overføres til det modtagende selskab eller til hvert af de modtagende selskaber, ifølge § 15 a, stk. 3, udgøre en gren af en virksomhed, jf. reglen vedrørende tilførsel af aktiver i fusionsskattelovens § 15 c, stk. 2. Det er imidlertid vanskeligt at forestille sig, at der i de enkelte afdelinger af en investeringsforening kan findes organisationsmæssige grenopdelinger, således at en spaltning kan gennemføres, uden at den indskydende afdeling ophører. Afgørelsen heraf må dog bero på de konkrete omstændigheder, som vil blive vurderet i anledning af en eventuel ansøgning om tilladelse til at anvende fusionsskattelovens regler om spaltning.

Den skattemæssige definition af investeringsforeninger er ikke knyttet til lov om investeringsforeninger. Specialforeninger vil således som hovedregel være omfattet af begrebet investeringsforeninger, når dette er anvendt i skattelovgivningen. Ifølge gældende praksis på skatteområdet bliver foreninger med meget få medlemmer imidlertid ikke betragtet som selvstændige skattesubjekter, hvilket kan få betydning for specialforeninger med få medlemmer.

Der sondres mellem kontoførende investeringsforeninger og bevisudstedende foreninger, ligesom der i relation til de bevisudstedende foreninger sondres mellem de akkumulerende og udloddende foreninger. En udloddende forening er ikke undergivet beskatning. Beskatningen af de udloddede udbytter sker derimod hos foreningens medlemmer efter transparensprincippet, der betyder, at beskatningen i stor udstrækning sker, som om medlemmet selv havde foretaget en direkte investering i det pågældende værdipapir. De akkumulerende foreninger betaler selskabsskat, og udlodninger fra disse foreninger beskattes hos medlemmerne som aktieudbytte. For så vidt angår de kontoførende foreninger, som skattemæssigt er undergivet lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, sker beskatningen direkte hos det enkelte medlem.

En overgang fra akkumulerende til udloddende investeringsforening er ensbetydende med en overgang til beskatning efter selskabsskattelovens §1 stk. 1, nr. 6, som medfører ophørsbeskatning efter selskabsskattelovens § 5, stk. 4, jf. stk. 1.

Skal en investeringsforening kunne opnå tilladelse til, at fusionsskattelovens regler bringes i anvendelse ved spaltning af foreningen, er det således en forudsætning, at den skattemæssige status opretholdes i forbindelse med spaltningen, dvs. at de modtagende foreninger har samme skattemæssige status som den ophørende.

Ligningsrådet kan endvidere konkret fastsætte vilkår, hvis spaltningen lægger op til gennemførelse af dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med de almindelige principper i fusionsskatteloven, jf. TfS 1990, 332, hvor Ligningsrådet, som vilkår for at tillade skattefri fusion af to udloddende afdelinger af investeringsforeninger, fastsatte, at den indskydende afdelings negative udlodningskonto ikke anvendtes til modregning i den modtagende afdelings fremtidige udlodninger.

4.4 Ikrafttræden

Bestemmelsen om, at Ligningsrådet kan tillade, at fusionsskattelovens regler bringes i anvendelse ved spaltning af investeringsforeninger trådte i kraft den 1. januar 1998, og har virkning for spaltninger, når spaltningsdatoen er den 1. januar 1998 eller senere.

Indholdsforetgnelse

side

1 Indledning 000

2 Aktieafgiftsloven 000

2.1. Indledning 000

2.2. Fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier 000

2.3. Aktier m.v. i boligaktieselskaber m.v. 000

2.4. Ikrafttræden 000

3. Aktieavancebeskatningsloven 000

3.1. Indledning 000

3.2. Sidestillelse af aktier i selskaber i tredjelande med aktier i selskaber i EU 000

3.2.1. Et selskab erhverver flertallet af stemmerne i det erhvervede selskab. 000

3.2.2. Et selskab erhverver hele aktiekapitalen i det erhvervede selskab. 000

3.3. Harmonisering af beregningen af den maksimale kontante udligningssum 000

3.4 Ikrafttræden 000

4. Fusionsskatteloven 000

4.1. Indledning 000

4.2. Spaltningsbegrebet 000

4.3. Tilladelse og vilkår 000

4.4 Ikrafttræden 000

Underskrift 1

Skatteministeriet, den 12. august 1998 Peter Loft /K.-H. Ludolph

Versioner

1. 1998-09-02 · til 2026-06-23