Cirkulære om timelønnet undervisning
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1998/178@1998-11-25/da
Indhold
Hermed fremsendes Finansministeriets cirkulære af 17. september 1998 om timelønnet undervisning.
Cirkulæret har virkning fra 1. oktober 1998 og træder i stedet for Finansministeriets cirkulære af 3. oktober 1991 om timelønnet undervisning.
Den væsentligste ændring i forhold til det tidligere cirkulære er, at bemyndigelsen til at foretage satsindplacering af nye uddannelser er decentraliseret til fagministerierne. Departementerne kan videredelegere denne bemyndigelse til de enkelte institutioner.
Derudover er begrænsningen i mulighederne for at ansætte lærere, der er fuldtidsbeskæftigede andetsteds, ophævet. Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) opfordrer dog arbejdsgiverne til, af hensyn til beskæftigelsen og ønsket om at begrænse over- og merarbejde, så vidt muligt at ansætte undervisere, der ikke er fuldtidsansat andetsteds.
Efter drøftelser med Centralorganisationernes Fællesudvalg fastsættes nedenstående regler for vederlæggelse mv. af timelønnet undervisning.
Område
1. Cirkulæret omfatter undervisning inden for områder, hvor undervisningen varetages af lærere, der ikke er aflønnet med tjenestemandsløn, overenskomstløn, honorar el.lign., men som vederlægges med en timelønsats pr. arbejdstime.
Cirkulæret finder ikke anvendelse for eksterne lektorer på universiteter, ingeniørhøjskoler mv., idet der for disse er indgået særlige aftaler.
Ligeledes er der for timelønnede akkompagnatører ved musikkonservatorierne indgået en særlig aftale (Aftale af 10. marts 1995 mellem Kulturministeriet og Dansk Musikerforbund).
Løn mv.
2. Ud fra en vurdering af undervisningens niveau er de forskellige undervisningsområder indplaceret på 7 forskellige satser (sats I-VII).
Fagministeriet - eller hvem der måtte være blevet bemyndiget - foretager indplaceringen af nye uddannelser på et af de 7 satsniveauer.
Tidligere skulle de enkelte uddannelsers indplacering på satsniveau godkendes af Finansministeriet.
Indplaceringen skal ske i overensstemmelse med de i bilag 1 anførte principper. Endvidere forudsættes det, at fagministerierne i fornødent omfang selv koordinerer indplaceringen for sammenlignelige uddannelser.
Eventuelle tvivlsspørgsmål om indplaceringen af en uddannelse forelægges for Finansministeriet.
Indplaceringen af en uddannelse kan kun ændres, hvis der sker så væsentlige omlægninger af uddannelsen, at uddannelsens niveau må henføres til en anden sats. En sådan ændring skal kunne dokumenteres ved en ny studiebekendtgørelse el.lign. Vurderes det med andre begrundelser (f.eks. en mere gradvis udvikling af en uddannelses niveau eller satsændringer for sammenlignelige uddannelser), at der er behov for ændret indplacering af et fag, skal forslag herom rejses i forbindelse med Finansministeriets indkaldelse af krav til de generelle overenskomstfornyelser.
Undervisning på niveau I-III forudsætter generelt akademisk uddannelse på grund af undervisningens niveau. For undervisning inden for undervisningsområder, hvor disse satser kan anvendes, vil der derfor også skulle ydes vederlag efter sats I-III, selvom læreren i det konkrete tilfælde ikke har akademisk uddannelse.
Omvendt kan lærere med akademisk uddannelse ikke få vederlag efter sats I-III, hvis de underviser inden for områder, hvor undervisningen ikke forudsætter akademisk uddannelse.
3. Timelønnen pr. arbejdstime samt den tid, der forudsættes normalt at medgå til forberedelse pr. undervisningstime, udgør på de forskellige satser (grundbeløb pr. 1/10 1997):
Sats Timeløn kr. Forberedelsestid minutter
I 172,92 90
II 172,92 60
III 172,92 40
IV 150,72 40
V 146,42 25
VI 135,43 15
VII 126,14 0
Lønsatser inkl. forberedelse fremgår af bilag 3.
De (gamle) grundbeløb pr. 1/10 1984 er omregnet til nye grundbeløb pr. 1/10 1997, og procentreguleringen er nulstillet. Der er alene tale om en teknisk omlægning.
Timelønsatserne procentreguleres efter den for statens tjenestemænd gældende lønjusteringsaftale. De regulerede timelønsatser fremgår af Finansministeriets lønoversigter.
Forberedelse, opgaveretning, eksamination mv.
4. De anførte satser er timelønsatser pr. arbejdstime (60 min.).
De i pkt. 3 anførte forberedelsestider kan ikke overskrides.
Såfremt den til undervisningen nødvendige forberedelsestid er væsentlig mindre end den under pkt. 3 forudsatte forberedelsestid, vil den kunne nedsættes eller helt bortfalde efter aftale mellem den relevante faglige organisation og vedkommende fagministerium - eller bemyndigede institution.
5. Tidsforbruget for opgavestillelse , der ikke indgår i den løbende undervisning, herunder eksamensopgaver, betales alene med den for det pågældende fag fastsatte arbejdstimelønsats. Dvs. at der ikke beregnes forberedelsestid.
6. For opgaveretning ydes ligeledes alene den for det pågældende fag fastsatte arbejdstimelønsats for den tid, der medgår til retning af opgaverne. Dette gælder også for lærere, der alene antages til opgaveretning. Vederlaget for opgaveretning forudsættes som hidtil omregnet på grundlag af særligt fastsatte normer til en betaling pr. opgave, opgavesæt el.lign.
7. For mundtlig eksamination ydes der eksaminator pr. medgået time den for faget fastsatte arbejdstimelønsats med tillæg af den i pkt. 3 fastsatte forberedelsestid, dog for så vidt angår sats I højst 60 minutter. Der ydes altid betaling for mindst 1 eksaminationstime.
Vederlaget forudsættes som hidtil omregnet på grundlag af særligt fastsatte normer, der beregnes på grundlag af det gennemsnitlige tidsforbrug, således at normerne for timelønnede lærere er i overensstemmelse med normerne for fastansatte lærere for opgaver i samme fag og på samme niveau.
8. For den tid, der deltages i møder i kollegiale organer, ydes der ikke særskilt betaling.
Feriegodtgørelse
9. Til timelønningerne ydes en feriegodtgørelse på 12,5 pct.
Hvis der er tale om vederlæggelse af merarbejde for lærere, der er fastansat ved institutionen, jf. pkt. 13, ydes der dog feriegodtgørelse i henhold til Finansministeriets Cirkulære om Ferieaftalen.
Sygdom, barsel og omsorgsdage
10. Såfremt der ved en timelønnet lærers ansættelse inden for et undervisningsår er aftalt en undervisningsperiode på 4 måneder eller derover eller et undervisningstimetal på 50 eller derover, ydes der:
a) Løn under sygdom for det antal arbejdstimer, der ville være forbundet med den undervisning, som læreren på grund af sygdommen har været ude af stand til at varetage.
Sygdommen kan kræves dokumenteret ved lægeattest.
Sådan sygeløn kan højst ydes i 3 måneder inden for 12 på hinanden følgende måneder.
For personer, der i ansættelsesperioden er fuldtidsbeskæftiget andetsteds, eller som inkl. den timelønnede beskæftigelse har mere end fuld beskæftigelsesgrad, skal aflyste timer i videst muligt omfang søges læst senere. For de timer, der tidligere er betalt med sygeløn, ydes ikke ny betaling.
b) Hel eller delvis tjenestefrihed uden lønafkortning til pasning af et sygt barn , når
1) det er barnets første sygedag,
2) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,
3) forholdene på tjenestestedet tillader det,
4) barnet er under 18 år, og
5) barnet er hjemmeværende
Sygelisten suppleres med oplysning om fravær på grund af barns første sygedag.
Ordningen kan for den enkelte inddrages ved misbrug.
For personer, der i ansættelsesperioden er fuldtidsbeskæftiget andetsteds, eller som inkl. den timelønnede beskæftigelse har mere end fuld beskæftigelsesgrad, gælder samme regler om læsning af aflyste timer som nævnt ovenfor under a).
c) Løn under barsel , adoption og omsorgsdage efter Aftale om barsel, adoption og omsorgsdage mellem Finansministeriet og centralorganisationerne.
Denne bestemmelse gælder ikke for personer, der i ansættelsesperioden er fuldtidsbeskæftiget andetsteds.
Til personer, der er deltidsbeskæftiget andetsteds, ydes der ikke løn under barsel, adoption og omsorgsdage i det omfang den pågældende inkl. den timelønnede beskæftigelse har mere end fuld beskæftigelsesgrad.
Løn under barsel, adoption og omsorgsdage kan højst ydes indtil ansættelsesperiodens udløb.
Generelle bemærkninger
11. Arbejdstimetallet for en timelønnet lærers undervisning må ikke overstige 780 timer årlig.
Ansættelse med mere end 780 arbejdstimer årligt kan således ikke ske i henhold til timelønscirkulæret, men skal ske på kvotalønsbasis i henhold til de i vedkommende overenskomst mv. fastsatte bestemmelser herom.
12. Såfremt en timelærers ansættelse påregnes at ville vare mere end 1 måned, skal der forud for ansættelsen træffes skriftlig aftale om ansættelsesvilkårene, jf. lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.
Finansministeriet henstiller i øvrigt, at der tillige anvendes ansættelseskontrakt på ansættelsesforhold af under 1 måneds varighed.
Ansættelse kan som hidtil ske med forbehold for, at der oprettes et hold i det pågældende fag.
Det samlede arbejdstimetal, der fastsættes i ansættelseskontrakten, bør omfatte eventuelle opgaveretningstimer. Såfremt det ikke på ansættelsestidspunktet er muligt at angive omfanget af opgaveretningstimer, kan der i stedet henvises til muligheden for sådanne efter nærmere aftale.
13. Cirkulæret kan normalt ikke benyttes til fastansatte læreres merarbejde ved samme undervisningsinstitution. De anførte timelønsatser kan derfor kun anvendes til eventuelt merarbejde for lærere, der er fastansat ved undervisningsinstitutionen, hvis der indgås aftale herom mellem institutionen og den forhandlingsberettigede organisation.
Ministerierne anmodes om at påse, at timelønscirkulæret kun anvendes til fastansatte lærere, hvis det af hensyn til undervisningens tilrettelæggelse eller gennemførelse er nødvendigt, at undervisningen varetages af fastansatte lærere som ekstraundervisning ud over den tjenstlige arbejdsforpligtelse.
Ansatte i ledende stillinger uden højste tjenestetid vil ikke kunne honoreres efter timelønscirkulæret for undervisning ved egen institution.
14. Cirkulæret har virkning fra 1. oktober 1998.
Finansministeriets cirkulære af 3. oktober 1991 om timelønnet undervisning ophæves samtidig.
Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende cirkulæret forelægges Finansministeriet.
Underskrift 1
Finansministeriet, den 17. september 1998 P.M.V. E.B. Marianne Brinch-Fischer
Bilag 1
Bilag 1 Vejledning om satsindplacering Indplacering på timelønsatserne I-VII sker efter forudgående vurdering af undervisningens niveau på de forskellige undervisningsområder. Satserne anvendes som hovedregel for undervisning på følgende niveauer, idet forberedende kurser/uddannelse altid er indplaceret lavere: Sats I Universitets- og ingeniørhøjskoleniveau Sats II Seminarieniveau Sats III Gymnasieniveau, videregående teknikeruddannelser Sats IV Etatsskoleniveau, kvalificeret Sats V Etatsskoleniveau, almindeligt Sats VI Instruktion med forberedelse Sats VII Instruktion uden forberedelse Anvendelse af sats I-III forudsætter generelt, at underviseren har en akademisk uddannelse. For undervisning inden for områder, hvor sats I-III kan anvendes, skal der ydes vederlag efter sats I-III, selvom underviseren i det konkrete tilfælde ikke har en akademisk uddannelse. Omvendt ydes der ikke en underviser med akademisk uddannelse vederlag efter sats I-III, hvis undervisningen sker på områder, der ikke forudsætter, at underviseren har akademisk baggrund. I det følgende er anført nogle typiske eksempler på anvendelsen af sats I-VII. Det understreges, at der er tale om eksempler på satsindplaceringer fra Finansministeriets praksis. Nedenstående er således ikke udtømmende, men har alene til formål at illustrere satsindplacering for nogle konkrete uddannelsesniveauer. INSTITUTIONER MED FORSKNINGSFORPLIGTELSE: Bachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelser: Sats I Propædeutisk undervisning/forberedende kurser: Sats III Efteruddannelse: Sats I 1-årigt kursus ved Odense Universitets Institut for Legemsøvelser i praktiske discipliner for seminarieuddannede lærere (bortset fra undervisningsøvelser af mere rutinemæssigt præg) samt specialkursus i husholdning ved Århus Universitet: Sats II INSTITUTIONER UDEN FORSKNINGSFORPLIGTELSE: Generelt: 3½-4½-årige uddannelser: Sats II 2½-3½-årige uddannelser, som forudsætter akademisk uddannelse hos læreren: Sats III 2½-3½-årige uddannelser, som ikke forudsætter akademisk uddannelse hos læreren: Sats IV Efter-/videreuddannelse, som forudsætter akademisk uddannelse hos læreren: Sats I Efter-/videreuddannelse , som ikke forudsætter akademisk uddannelse hos læreren: Sats II Gymnasieskoler, HF-kurser: Den overvejende del af undervisningen vederlægges i henhold til reglerne herom i overenskomst for lærere i gymnasieskolen mv. eller med særligt fastsat honorar. Såfremt der er behov for at honorere timelønnet undervisning anvendes: Sats III Seminarier: Undervisning på seminarieniveau: Sats II Efter-/videreuddannelse: Sats I Håndarbejdsseminarier og pædagogseminarier: Undervisning, der forudsætter akademisk uddannelse: Sats III Øvrig undervisning: Sats IV Journalistuddannelse: Undervisning i kursusfag på Danmarks Journalisthøjskole: Sats I Undervisning i de journalistiske discipliner på 1. del af journalistuddannelsen: Sats III Efter-/videreuddannelse (Journalisthøjskolen): Sats I Terapeutskoler: Undervisning, der kræver ganske særlige kvalifikationer hos læreren: Sats IV Undervisning i teoretiske fag i almindelighed: Sats V
Merkantile og tekniske uddannelser inkl. landbrugsuddannelser: Sats I anvendes kun, hvor der sker undervisning på højt niveau, og hvor det pågældende uddannelsesniveau normalt kun gennemføres på universitetet eller højere læreanstalt, f.eks. visse fag inden for revisoruddannelsen. Sats II anvendes, hvor der er tale om en undervisning på et niveau, hvor uddannelsen er en overbygning på en videregående teknikeruddannelse, som f.eks. bygningskonstruktøruddannelsen, eller hvor der er tale om en videregående merkantil uddannelse som f.eks. markedsøkonomuddannelsen. Sats III anvendes, hvor der er tale om undervisning på de erhvervsgymnasiale uddannelser hhx og htx eller videregående teknikeruddannelser. For så vidt angår hhx og htx bemærkes dog, at der i disse uddannelser indgår fag på erhvervsuddannelsesniveau, som er placeret i uddannelsesgruppe I og II i arbejdstidsaftalen for lærere ved erhvervsskolerne. I disse tilfælde anvendes Undervisningsministeriets timelærercirkulære for henholdsvis handelsskolerne og de tekniske skoler. På landbrugsskoler benyttes sats III til undervisning på akademisk niveau af uddannelsesgruppe IIIa samt undervisning af uddannelsesgruppe Ia (grunduddannelsesniveau). Sats IV anvendes ved undervisning på erhvervsuddannelsesniveau ifølge aftale af 25. juni 1991 om indtægtsdækket virksomhed på tekniske skoler. På landbrugsskoler benyttes sats IV til øvrig undervisning af uddannelsesgruppe IIIa samt undervisning af uddannelsesgruppe Ia (grunduddannelsesniveau). Sats V anvendes til efteruddannelse af faglærte. Etatsskolerne: Undervisning på højere etatsniveau: Sats IV Undervisning på alm. etatsniveau, f.eks. grunduddannelse: Sats V Instruktion med forberedelse: Sats VI Instruktion uden forberedelse: Sats VII
Bilag 2
Bilag 2
ANSÆTTELSESKONTRAKT FOR TIMELØNNEDE LÆRERE ............................................................................. ............................................................................. ...... ansætter (institution) (den timelønnede lærers navn) (den timelønnede lærers adresse) 1. som timelønnet lærer fra den 19 .. 2. som timelønnet lærer for perioden .................. 19 .... - l9 ... i faget ........................................................................... Det samlede arbejdstimetal inkl. forberedelsestid, opgaveretning mv. udgør ........................ arbejdstimer i alt/pr. uge Undervisningen skal foregå på (undervisningsstedets adresse) Ansættelse sker i henhold til Finansministeriets cirkulære af 17. september 1998 om timelønnet undervisning. Betalingen er henført til cirkulærets sats ..., hvorefter der ydes ........... pr. arbejdstime. Aflønning ydes kun for læste timer. For timer, der ikke læses, fordi de falder på skæve helligdage eller fridage, ydes ingen betaling. Endvidere ydes ingen betaling for enkelte timer, der aflyses af institutionen med en uges varsel eller derover. Udbetaling finder sted .................................................................... (udbetalingsterminer) Tidsforbruget for opgavestillelse , der ikke indgår i den løbende undervisning, herunder eksamensopgaver, betales alene med den for det pågældende fag fastsatte arbejdstimelønsats. For opgaveretning ydes ligeledes alene den for det pågældende fag fastsatte arbejdstimelønsats for den tid, der medgår til retning af opgaverne. Vederlaget for opgaveretning omregnes på grundlag af særligt fastsatte normer til en betaling pr. opgave, opgavesæt el.lign. For mundtlig eksamination ydes der eksaminator pr. medgået time den for det pågældende fag fastsatte arbejdstimelønsats med tillæg af forberedelsestid, dog højst 60 minutter. Der ydes betaling for mindst 1 eksaminationstime. For deltagelse i møder i kollegiale organer ydes ikke særskilt betaling. Til timelønningerne ydes feriegodtgørelse med 12,5 pct. Såfremt der ved en timelønnet lærers ansættelse inden for et undervisningsår er aftalt en undervisningsperiode på 4 måneder eller derover eller et undervisningstimetal på 50 eller derover, ydes der: a) Løn under sygdom , der kan kræves dokumenteret ved lægeattest, for det antal arbejdstimer, der ville være forbundet med den undervisning, som læreren på grund af sygdommen har været ude af stand til at varetage. Sådan sygeløn kan højst ydes i 3 måneder inden for 12 på hinanden følgende måneder. For personer, der i ansættelsesperioden er fuldtidsbeskæftiget andetsteds, eller som inkl. den timelønnede beskæftigelse har mere end fuld beskæftigelsesgrad, skal aflyste timer i videst muligt omfang søges læst senere, og der skal ikke ydes ny betaling for timer, der tidligere er betalt med sygeløn. b) Hel eller delvis tjenestefrihed med fuld løn til pasning af sygt barn , når 1) det er barnets første sygedag, 2) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt, 3) forholdene på tjenestestedet tillader det,
4) barnet er under 18 år, og 5) barnet er hjemmeværende. Ordningen kan for den enkelte inddrages ved misbrug. c) Løn under barsel, adoption og omsorgsdage efter Aftale om barsel, adoption og omsorgsdage mellem Finansministeriet og centralorganisationerne. Denne bestemmelse gælder ikke for personer, der i ansættelsesperioden er fuldtidsbeskæftiget andetsteds. Til personer, der er deltidsbeskæftiget andetsteds, ydes ikke løn under barsel, adoption og omsorgsdage i det omfang den pågældende inkl. den timelønnede beskæftigelse har mere end fuld beskæftigelsesgrad. Løn under barsel, adoption og omsorgsdage kan dog højst ydes indtil ansættelsesperiodens udløb. Ansættelsesforholdet kan inden for ansættelsesperioden fra lærerens side opsiges med 1 måneds varsel til udgangen af en måned og fra institutionens side med 2 måneders varsel til udgangen af en måned. ......................... , den 19 ..... ............................................................................. ................................................ (institutionen) (læreren) ........................................................................... (institutionens adresse)
Bilag 3
Bilag 3 Timelønnet undervisning Sats Timeløn(grundbeløb pr. 1/10 1997) Normal forberedelsestid pr. undervisningstime Samlet løn pr. undervisnings time (grundbeløb pr. 1/10 1997) Kr. Minutter Kr. I 172,92 90 432,31 II 172,92 60 345,85 III 172,92 40 288,21 IV 150,72 40 251,19 V 146,42 25 207,42 VI 135,43 15 169,29 VII 126,14 0 126,14 Der kan for undervisning i enkelte fag være aftalt eller fastsat en forberedelsestid, der er lavere end den normale. Den samlede løn pr. undervisningstime kan kun anvendes til aflønning af de undervisningstimer, hvortil der er knyttet forberedelse, hvorimod den samlede løn pr. arbejdstime anvendes til aflønning af andre arbejdsopgaver, hvis aflønning er hjemlet i cirkulæret.