Gelex

Cirkulære om skattefri studierejselegater og skattefri beløb for ph.d.-studerendes studieophold i udlandet, gældende fra 1. januar - 31. marts 1999

OphævetVersion 1999-01-12fra 1999-01-12 til 2026-06-23
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1998/232@1999-01-12/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

1. Der er ved lov nr. 133 af 25. februar 1998 vedtaget en ændring af lov nr. 305 af 24. april 1996 (ligningsloven). Lovændringen indebærer en midlertidig forlængelse af de indtil udgangen af 1997 gældende særregler for ph.d.-studerendes studierejser i udlandet m.v., jf. ligningslovens § 7 K, stk. 3, stk. 4, stk. 9, 3. og 4. pkt., og stk. 10. Ph.d.-studerende, som kan overgå til lønmodtagerstatus, men vælger at forblive på ph.d.-stipendium efter lov om statens uddannelsesstøtte, kan således fortsat anvende særreglerne frem til og med 2001. Forlængelsen gælder alene beløbsmodtagere, som den 31. december 1997 har ph.d.-stipendium efter afsnit II i lov om statens uddannelsesstøtte, og som senest den 28. februar 1998 har opnået kandidatgrad.

2. Ifølge § 7 K i ligningsloven er legater, bortset fra legater som omhandlet under pkt. 3, og som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, indkomstskattefri for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet og sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet.

3. Stipendium efter lov om statens uddannelsesstøtte, afsnit II, som en ph.d.-studerende oppebærer under studieophold i udlandet, Færøerne eller Grønland er indkomstskattefri for modtageren for den dels vedkommende, der ikke overstiger 11.600 kr. pr. måned (387 kr. pr. døgn) for 1999. Det er en betingelse, at studierne sker som led i en ph.d.-uddannelse. Indkomstskattefrihed i samme omfang gælder for legater til nævnte ph.d.-studerende, når legaterne er bestemt til studier i udlandet, Færøerne eller Grønland. Skattefrihedsgrænsen gælder under et for stipendier og legater.

Herudover kan en ph.d.-studerende, der modtager stipendium fra statens uddannelsesstøtte, skattefrit fra den pågældendes uddannelsesinstitution modtage yderligere et beløb til dækning af udgifter til studieophold i udlandet. Beløbet kan ikke overstige beløbsgrænser for sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet, jf. pkt. 4, reduceret med den indkomstskattefri del af stipendiet.

4. Ligningsrådet fastsætter beløb for sædvanlige udgifter til rejse og beløb for sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet.

Beløb for sædvanlige meromkostninger ved ophold på studiestedet fastsættes til statens satser for godtgørelsesbeløb for merudgifter til kost m.v. med tillæg af en tredjedel af hoteldispositonsbeløbet.

Ligningsrådets beløbsgrænse for beløb til dækning af sædvanlige meromkostninger gælder kun for den del af opholdet, der ikke overstiger 28 dage. For den del af opholdet i udlandet, der overstiger 28 dage, reduceres beløbsgrænsen til 3/4.

5. Som bilag til cirkulæret vedlægges oversigt over beløb for sædvanlige udgifter til rejse samt oversigt over beløb for sædvanlige meromkostninger ved ophold på studiestedet for de mest besøgte lande.

6. Cirkulæret har virkning fra den 1. januar 1999 og afløser Told Skat cirkulære 1998-7 af 24. marts 1998. 1)

Ændrede satser pr. 1. april 1999

Der er ved lov nr. 452 af 10. juni 1997 vedtaget en række ændringer på området for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse til lønmodtagere, herunder en gradvis nedsættelse af godtgørelsessatsen for kost m.v. Beløb for sædvanlige meromkostninger ved ophold på studiestedet er baseret på denne sats og skal tilsvarende reduceres. Cirkulære med ændrede satser foreligger i marts måned 1999.

1) I Told- og Skattestyrelsens egen fortløbende nummerrække har cirkulæret nr. 1998-38.

BILAG 1

første 28 dage efter 28 dage

Belgien BEF (bfr) 4.417 3.313

Canada CAD (can.$) 125 94

Finland FIM (mark) 622 467

Frankrig FRF (ffr) 723 542

Grækenland GRD (dr) 24.167 18.125

Holland NGL (gylden) 191 143

Irland IEP (I. £) 77 58

Island DKK 772 579

Italien ITL (lire) 216.667 162.500

Luxembourg BEF 4.400 3.300

Norge NOK 885 664

Portugal PTE (escudos) 15.333 11.500

Schweiz CHF (sfr) 171 128

Spanien ESP (ptas) 16.100 12.075

Storbritannien GBP (£) 85 64

Sverige SEK 895 671

Tyskland DEM 172 129

USA (New York) USD 145 109

USA (i øvrigt) USD 122 92

Østrig ATS (sch) 1.490 1.118

BILAG 2

De nordiske lande 3.700,-kr.

Øvrige Europa 5.100,-kr.

USA 14.400,-kr.

Øvrige Amerika 15.600,-kr.

Fjernøsten 16.700,-kr.

Afrika 14.400,-kr.

Australien 23.000,-kr.

Øvrige verden 10.400,-kr.

Underskrift 1

Told- og Skattestyrelsen, den 16. december 1998 Frantz Howitz /Finn Thrysøe

Versioner

  1. 1999-01-12 · til 2026-06-23