Gelex

Cirkulære om natpenge mv.

OphævetVersion 1998-03-15fra 1998-03-15 til 2006-03-24
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1998/32@1998-03-15/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.
    7. § 7.

Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer har den 23. februar 1998 indgået aftale om natpenge mv., der har virkning fra 1. april 1998. Aftalen er optaget som bilag til cirkulæret.

Ændringerne, der i aftalen er markeret ved indstregninger i margenen, er en følge af den i forbindelse med aftaleforhandlingerne i 1997 aftalte omlægning af tillægssatserne til procentregulerede grundbeløb. I forbindelse med omlægningen ophæves den hidtidige dyrtidsregulering af natpengesatsen.

Cirkulæret har virkning fra 1. april 1998. Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære nr. 142/95 af 13. september 1995 om natpenge mv. (Fmst. nr. 58/95).

Underskrift 1

Finansministeriet, den 26. februar 1998 P.M.V. E.B. Eva Hoff Sonne

Bilag 1

Aftale om natpenge mv.

I henhold til § 45, stk. 1, i lov om tjenestemænd fastsættes følgende:

Natpenge

§ 1.

Stk. 1. Til tjenestemænd i staten, der efter ordre eller ifølge godkendt tjenestefordeling udfører tjeneste i tiden kl. 17-06, ydes natpenge, der udgør 17,03 kr. pr. time (grundbeløb niveau 1.10.1997).

Stk. 2. Tjenestemænd, der har kostforplejning, oppebærer natpenge med halvdelen af den i stk. 1 anførte sats.

Stk. 3. For rådighedstjeneste på tjenestestedet, der indgår i arbejdstiden med 3/4, jf. § 8 stk. 1, i aftale om arbejdstidsregler for statens tjenestemænd, ydes der, når soverum ikke er stillet til rådighed, ligeledes natpenge med halvdelen af den i stk. 1 anførte sats. Ved soverum forstås værelse med seng (sovesofa e.l.) og sengeklæder samt adgang til bad og toilet.

Stk. 4. Endelig ydes natpenge med den i stk. 1 anførte sats for rejsetid som passager, såfremt der ikke er stillet soveplads til rådighed for tjenestemanden.

Stk. 5. For arbejdsfri ophold uden for hjemstedet samt for rådighedstjeneste i hjemmet ydes ikke natpenge.

Stk. 6. Natpenge beregnes pr. påbegyndt halve time. Godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage, mandage, grundlovsdag og juleaftensdag

§ 2.

Stk. 1. Tjenestemænd i staten, der efter ordre eller ifølge godkendt tjenestefordeling udfører tjeneste på lørdage efter kl. 14 og mandage kl. 00-04, oppebærer en særlig godtgørelse herfor på 21,22 kr. pr. time (grundbeløb niveau 1.10.1997). Godtgørelsen beregnes pr. påbegyndt halve time. Sådan godtgørelse ydes endvidere ved tjeneste i tidsrummet kl. 00-04 på hverdage efter følgende helligdage: nytårsdag, langfredag, 2. påskedag, store bededag, Kristi himmelfartsdag, 2. pinsedag og 2. juledag.

Stk. 2. Udføres sådan tjeneste på søn- og helligdage kl. 00-24, juleaftensdag efter kl. 14 eller grundlovsdag efter kl. 12, ydes en særlig godtgørelse herfor på 30,46 kr. pr. time (grundbeløb niveau 1.10.1997). Godtgørelsen beregnes pr. påbegyndt halve time.

Stk. 3. Hvis tjenestemanden udfører tjeneste på lørdage før kl. 14 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvoraf halvdelen eller mere udføres efter kl. 14, ydes den i stk. 1 angivne godtgørelse for hele tjenesten.

Stk. 4. Hvis tjenestemanden udfører tjeneste på mandage inden kl. 6 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, der påbegyndes søndag kl. 24 eller tidligere, ydes den i stk. 1 angivne godtgørelse for hele den del af tjenesten, der ligger inden kl. 6. Tilsvarende gælder tjeneste på de i stk. 1 nævnte hverdage efter visse helligdage.

Stk. 5. For rådighedstjeneste i hjemmet ydes ingen godtgørelse. Godtgørelse for delt tjeneste

§ 3.

Stk. 1. Tjenestemænd i staten, hvis tjeneste er opdelt i 3 dele, oppebærer herfor en godtgørelse på 46,71 kr. pr. dag (grundbeløb niveau 1.10.1997).

Stk. 2. Tjenestemænd, hvis tjeneste er delt således, at den strækker sig ud over 11 timer regnet fra første tjenesteafsnits påbegyndelse til sidste tjenesteafsnits afslutning, oppebærer en godtgørelse på 5,03 kr. pr. time (grundbeløb niveau 1.10.1997). Godtgørelsen ydes for samtlige timer, der strækker sig ud over 11 timer, således at også mellemliggende tjenestefri timer medregnes. Godtgørelsen beregnes pr. påbegyndt halve time.

Stk. 3. Bestemmelserne i nærværende paragraf omfatter ikke søfartspersonale, for hvilket der kan fastsættes særlige bestemmelser. Godtgørelse for indgreb i på forhånd fastlagte fridage

§ 4.

Stk. 1. Hvis der ved omlægning af tjenesten (i modsætning til tilfældigt overarbejde) op til eller efter en fridag sker afkortning af den på forhånd tilrettelagte frihedsperiode, men således at betingelsen for at betragte fridagen som givet fortsat er opfyldt, ydes der tjenestemanden en godtgørelse på 11,30 kr. (grundbeløb niveau 1.10.1997) for hver fulde time, afkortningen af den på forhånd fastlagte frihedsperiode omfatter.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke, hvis indgrebet er foranlediget af funktion i højere stilling, for hvilken der ydes funktionsvederlag i henhold til aftale indgået i medfør af § 2, stk. 3, i aftale om betaling mv. under midlertidig tjeneste i højere stilling. Regulering

§ 5.

Stk. 1. De i §§ 1-4 anførte godtgørelser procentreguleres i overensstemmelse med reglerne i aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. Specielle bestemmelser

§ 6.

Stk. 1. Denne aftale gælder ikke for tjenestemandsansatte sygeplejersker samt for tjenestemænd, for hvem der ved aftale er fastsat særligt tillæg for de i §§ 1-4 omhandlede tjenester. Ikrafttræden

§ 7.

Stk. 1. Denne aftale er gældende fra 1. april 1998 og kan opsiges med 3 måneders varsel, dog tidligst til 1. april 1999. Samtidig ophæves aftale af 7. september 1995 om natpenge mv. København den 23. februar 1998 Statsansattes Kartel Finansministeriet Ove Hygym P.M.V. E.B. Eva Hoff Sonne Statstjenestemændenes Centralorganisation II Tommy Agerskov Thomsen Akademikernes Centralorganisation e.b. Marie Zelander Lærernes Centralorganisation Anni Herfort Andersen

Versioner

  1. 1998-03-15 · til 2006-03-24