Cirkulære om skattefri studierejselegater og skattefri beløb for ph.d.-studerendes studieophold i udlandet
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1998/48@1998-05-19/da
Indhold
1) Der er ved lov nr. 133 af 25. februar 1998 vedtaget en ændring af lov nr. 305 af 24. april 1996 (ligningsloven). Lovændringen indebærer en midlertidig forlængelse af de indtil udgangen af 1997 gældende særregler for ph.d.-studerendes studierejser i udlandet m.v., jf. ligningslovens § 7 K, stk. 3, stk. 4, stk. 9, 3. og 4. pkt., og stk. 10. Ph.d.-studerende, som kan overgå til lønmodtagerstatus, men vælger at forblive på ph.d.-stipendium efter lov om statens uddannelsesstøtte, kan således fortsat anvende særreglerne frem til og med 2001. Forlængelsen gælder alene beløbsmodtagere, som den 31. december 1997 har ph.d.-stipendium efter afsnit II i lov om statens uddannelsesstøtte, og som senest den 28. februar 1998 har opnået kandidatgrad.
2) Ifølge § 7 K i ligningsloven er legater, bortset fra legater som omhandlet under pkt. 3, og som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, indkomstskattefri for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet og sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet.
3) Stipendium efter lov om statens uddannelsesstøtte, afsnit II, som en ph.d.-studerende oppebærer under studieophold i udlandet, Færøerne eller Grønland er indkomstskattefri for modtageren for den dels vedkommende, der ikke overstiger 11.300 kr. pr. måned (377 kr. pr. døgn) for 1998. Det er en betingelse, at studierne sker som led i en ph.d.-uddannelse. Indkomstskattefrihed i samme omfang gælder for legater til nævnte ph.d.-studerende, når legaterne er bestemt til studier i udlandet, Færøerne eller Grønland. Skattefrihedsgrænsen gælder under et for stipendier og legater. Herudover kan en ph.d.-studerende, der modtager stipendium fra statens uddannelsesstøtte, skattefrit fra den pågældendes uddannelsesinstitution modtage yderligere et beløb til dækning af udgifter til studieophold i udlandet. Beløbet kan ikke overstige beløbsgrænser for sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet, jf. pkt. 4, reduceret med den indkomstskattefri del af stipendiet.
4) Ligningsrådet fastsætter beløb for sædvanlige udgifter til rejse og beløb for sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet. Beløb for sædvanlige meromkostninger ved ophold på studiestedet fastsættes til statens satser for godtgørelsesbeløb for merudgifter til kost m.v. med tillæg af en tredjedel af hoteldispositionsbeløbet. Ligningsrådets beløbsgrænse for beløb til dækning af sædvanlige meromkostning-er gælder kun for den del af opholdet, der ikke overstiger 28 dage. For den del af opholdet i udlandet, der overstiger 28 dage, reduceres beløbsgrænsen til 3/4.
5) Som bilag til cirkulæret vedlægges oversigt over beløb for sædvanlige udgifter til rejse samt oversigt over beløb for sædvanlige meromkostninger ved ophold på studiestedet for de mest besøgte lande.
6) Cirkulæret har virkning fra den 1. januar 1998 og afløser Told·Skat cirkulære 1997-34 af 17. december 1997.
Underskrift 1
Told- og Skattestyrelsen, den 24. marts 1998 Frantz Howitz /Finn Thrysøe
Bilag 1
Bilag 1 Oversigt over beløbsgrænser pr. døgn for sædvanlige meromkostninger ved ophold på studiestedet i en række lande for indkomståret 1998. første 28 dage efter 28 dage Belgien BEF (bfr) 4.333 3.250 Canada CAD (can.$) 115 87 Finland FIM (mk) 590 442 Frankrig FRF (ffr) 717 538 Grækenland GRD (dr) 21.667 16.250 Holland NGL (gyld.) 183 137 Irland IEP (I. £) 71 53 Island DKK 758 569 Italien ITL (lire) 213.333 160.000 Luxembourg BEF 4.433 3.325 Norge NOK 858 644 Portugal PTE (escudos) 14.200 10.650 Schweiz CHF (sfr) 167 125 Spanien ESP (ptas) 15.500 11.625 Storbritannien GBP (£) 83 62 Sverige SEK 887 665 Tyskland DEM 167 125 USA (New York) USD 143 108 USA (iøvrigt) USD 124 93 Østrig ATS (sch) 1.480 .110
Bilag 2
Bilag 2 Oversigt over beløb for sædvanlige udgifter til rejse for indkomståret 1998 (enkeltbillet). De nordiske lande 3.300,-kr. Øvrige Europa 4.900,-kr. USA 14.200,-kr. Øvrige Amerika 14.800,-kr. Fjernøsten 17.200,-kr. Afrika 14.800,-kr. Australien 21.800,-kr. Øvrige verden 11.700,-kr.