Cirkulære om de regionale arbejdsmarkedsråds behandling af ansøgninger om arbejdstilladelse for udenlandske arbejdstagere, der ikke er statsborgere i et EF/EØS-land
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1998/64@1998-04-21/da
Indhold
Dette cirkulære ophæver AF-cirkulære nr. 16/93.
Cirkulæret fastsætter retningslinierne for arbejdsmarkedsrådenes behandling af ansøgninger om arbejdstilladelse for udenlandske arbejdstagere, der ikke er statsborgere i et EF/EØS-land, jf. personkredsen i § 31, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 19 af 18. januar 1984 (udlændingebekendtgørelsen), som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 683 af 12. juli 1996.
Opholds- og arbejdstilladelse i Danmark gives efter den gældende lovgivning kun, hvis pågældende har en familiemæssig eller lignende nær tilknytning til landet, jf. § 9 i Udlændingeloven (lovbekendtgørelse nr. 650 af 13. august 1997).
Opholds- og arbejdstilladelse for personer, der er uden tilknytning til landet, vil dog kunne opnås, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn eller andre ganske særlige grunde taler for at imødekomme en ansøgning, jf. § 9, stk. 2, nr. 3 og 4.
EF/EØS-statsborgere kan i overensstemmelse med reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EØF-Traktaten) tage beskæftigelse i Danmark uden arbejdstilladelse.
Hvis EF/EØS-statsborgere får beskæftigelse i Danmark i mere end 3 måneder, skal der indgives ansøgning om EF/EØS-opholdsbevis til det statsamt, hvor EF/EØS-statsborgeren bor eller opholder sig, jf. § 20 i bekendtgørelse nr. 690 af 17. august 1995 om ændring af EF/EØS-bekendtgørelsen.
Nordiske statsborgere, d.v.s. statsborgere fra Finland, Island, Norge og Sverige, kan uden tilladelse indrejse og opholde sig her i landet, jf. udlændingelovens § 1. Nordiske statsborgere er ligeledes fritaget for at søge arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 14, stk. 1.
Nordiske statsborgere kan indgive ansøgning om EF/EØS-opholdsbevis og herved erhverve rettigheder efter reglerne i EF/EØS-bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 761 af 22. august 1994, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 684 af 12. juli 1996).
Uddrag af lovbekendtgørelse nr. 650 af 13. august 1997 med §§ 1, 9 og 14 er optaget som bilag 1 til cirkulæret. 1)
Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 3, skal som udgangspunkt indgives til en dansk repræsentation i ansøgerens hjemland eller i det land, hvor ansøgeren har haft ophold i de sidste 6 måneder, jf. § 36 i udlændingebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 19 af 18. januar 1984, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 683 af 12. juli 1996). Udlændingestyrelsen modtager herefter ansøgningen fra repræsentationen, og returnerer efter endt sagsbehandling afgørelsen til repræsentationen.
Uddrag af bekendtgørelse nr. 19 af 18. januar 1984, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 683 af 12. juli 1996, er optaget som bilag 2 til cirkulæret. 2)
Hvis ansøgeren bor eller opholder sig i det Storkøbenhavnske område, skal ansøgningen afleveres ved personligt fremmøde i Udlændingestyrelsen. I andre tilfælde kan ansøgning afleveres ved personligt fremmøde hos det lokale politi, som herefter indsender ansøgningen til styrelsen.
Hvis en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 3, undtagelsesvis indgives her i landet, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt ansøgeren kan opholde sig her i landet under sagens behandling (processuelt ophold).
Efter Udlændingestyrelsens praksis indebærer indgivelse af en ansøgning efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 3, som udgangspunkt ikke processuelt ophold, hvorfor ansøgeren må afvente styrelsens afgørelse i ansøgerens hjemland/bopælsland, med mindre pågældende har et andet opholdsgrundlag, f.eks. visum, udvidet besøgsophold eller andet.
Kompetencen til at træffe afgørelse om meddelelse af arbejdstilladelse tilkommer Udlændingestyrelsen.
Hvis der er tale om ansøgninger, der vedrører arbejde inden for det almindelige arbejdsmarked, kan Udlændingestyrelsen eller den virksomhed, der ønsker at ansætte en konkret navngivet udlænding, anmode det regionale arbejdsmarkedsråd om en sagkyndig og begrundet udtalelse, jf. punkt V.
Arbejdstilladelse til udlændinge inden for det almindelige arbejdsmarked vil kun blive meddelt udlændinge med uddannelse eller færdigheder, hvis disse færdigheder ikke kan skaffes her i landet eller i EF/EØS-området, eller hvis de pågældende skal udføre arbejde af ganske særegen karakter, og kun hvor helt afgørende produktionshensyn taler derfor.
Når Udlændingestyrelsen har imødekommet en ansøgning om arbejdstilladelse til en bestemt navngivet person, gives der normalt arbejdstilladelse for 1 år til et bestemt arbejde hos en bestemt arbejdsgiver.
Ansøgning om forlængelse af arbejdstilladelse følger samme procedure, som beskrevet ovenfor under A 1 om 1. gangs ansøgninger. Hvis en udlænding i 3 år har haft opholds- og arbejdstilladelse på samme grundlag, vil Udlændingestyrelsen i alle tilfælde selv meddele forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse uden høring.
Efter ansøgning kan Udlændingestyrelsen ændre en arbejdstilladelse til beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver eller til et andet arbejde. Ansøgning om forlængelse følger samme procedure som beskrevet ovenfor under A 1 om 1. gangs ansøgninger.
Som udgangspunkt anmoder Udlændingestyrelsen/virksomheden ikke de regionale arbejdsmarkedsråd om en udtalelse i sager vedrørende ansættelser uden for det almindelige arbejdsmarked, jf. dog punkt V.3 nedenfor.
Uden for det almindelige arbejdsmarked falder eksempelvis:
- Diplomater og ambassadepersonale,
- overordnede funktionærer, d.v.s. direktører og ledende teknisk og administrativt personale,
- montører, instruktører, operatører, programmører og konsulenter, der alene indrejser for at montere, efterse eller reparere maskiner, udstyr eller lignende eller for at informere om brugen heraf,
- professorer, sproglærere, lærere og videnskabelige medarbejdere ved universiteter og højere læreanstalter,
- videnskabsmænd og foredragsholdere for så vidt angår undervisning eller lignende virksomhed, hvortil de er indbudt,
- præster, munke samt andre persongrupper, der skal virke indenfor et trossamfund,
- praktikanter,
- volontører,
- au pair-personer
- musikere og artister.
I særlige tilfælde vedrørende fortolkning eller definition af et arbejdsforhold kan Udlændingestyrelsen anmode om en udtalelse fra det regionale arbejdsmarkedsråd, selvom der er tale om beskæftigelse uden for det almindelige arbejdsmarked, jf. afsnit V, 3.
1. Ansøgninger vedrørende arbejde inden for det almindelige arbejdsmarked.
Udlændingestyrelsen eller den virksomhed, der ønsker at ansætte en udlænding, kan anmode det regionale arbejdsmarkedsråd i den region, hvor beskæftigelsen skal udføres, om en sagkyndig udtalelse om, hvorvidt meddelelse om arbejdstilladelse inden for det almindelige arbejdsmarked til en konkret navngivet person kan anbefales.
Anmoder virksomheden det regionale arbejdsmarkedsråd om en sagkyndig udtalelse, skal virksomheden til brug for arbejdsmarkedsrådets behandling af sagen udfylde et skema: "Anmodning om arbejdsmarkedsrådets udtalelse til brug for ansøgning om arbejdstilladelse til udenlandske statsborgere". Skemaet udleveres af arbejdsmarkedsrådets sekretariat, hvortil skemaet også skal indsendes.
Anmoder Udlændingestyrelsen om en udtalelse, sender arbejdsmarkedsrådets sekretariat et ansøgningsskema til virksomheden med anmodning om udfyldelse.
Arbejdsmarkedsrådet behandler sagen og sender sin udtalelse til Udlændingestyrelsen. Arbejdsmarkedsrådet orienterer samtidig Arbejdsmarkedsstyrelsen om udtalelsen og om, hvilke arbejdsopgaver, den pågældende skal udføre.
Ansøgningsskemaet er optaget som bilag 3 til cirkulæret. 3)
2. Arbejdsmarkedsrådenes vurdering
Arbejdsmarkedsrådene har til opgave at udtale sig på grundlag af en konkret regional/lokal arbejdsmarkedsmæssig ekspertise, og det er alene denne, der skal ligge til grund for rådenes udtalelse. I vurderingen må ikke indgå andre videregående udlændingepolitiske hensyn.
Arbejdsmarkedsrådene foretager en vurdering dels af den konkrete beskæftigelsessituation og dels af virksomhedens konkrete behov for den pågældende udenlandske arbejdskraft. Arbejdsmarkedsrådene kan kun anbefale meddelelse af arbejdstilladelse, hvis rådene vurderer, at der ikke kan anvises anden egnet arbejdskraft - herunder såvel dansk, udenlandsk herboende, nordisk eller EF/EØS-arbejdskraft.
En sådan vurdering skal bl.a. baseres på eventuelle konkrete jobordrer indlagt i EURES-systemet vedrørende den pågældende arbejdskraft. EURES-systemet (EURopean Employment Service) er et fælles europæisk dataregister over jobordrer i EF/EØS-landene. Vurderingen skal endvidere baseres på Arbejdsformidlingens erfaringer, herunder om de sædvanlige sæsonmæssige svingninger i beskæftigelsen.
Arbejdsmarkedsrådene skal forinden afgivelse af sine udtalelser til Udlændingestyrelsen være opmærksom på, at der ikke indføres udenlandsk arbejdskraft på konkurrenceforvridende vilkår. Som følge heraf skal rådene påse, at arbejdet er dækket af en kollektiv overenskomst, eller at løn- og arbejdsvilkår er lige så gunstige som dem, der i almindelighed ydes efter kollektiv overenskomst for dette eller tilsvarende arbejde.
Rådene kan ligeledes i sine udtalelser lægge vægt på, at der finder oplæring sted af anden dansk, udenlandsk herboende, nordisk eller EF/EØS-arbejdskraft vedrørende den uddannelse eller de færdigheder, der har dannet baggrund for imødekommelsen af ansøgningen om arbejdstilladelse.
Arbejdsmarkedsrådenes sekretariat kan i konkrete tilfælde foretage en skriftlig rådsbehandling af Udlændingestyrelsens henvendelser. Udlændingestyrelsen kan i særligt hastende tilfælde anmode om en sådan skriftlig rådsbehandling, hvis førstkommende ordinære rådsmøde ikke kan afventes.
3. Ansøgninger vedrørende arbejde uden for det almindelige arbejdsmarked.
Arbejdsmarkedsrådene skal normalt ikke udtale sig i sager, der vedrører arbejde uden for det almindelige arbejdsmarked, jf. punkt IV, B. Virksomheder, der anmoder om udtalelser fra de regionale arbejdsmarkedsråd vedrørende arbejde uden for det almindelige arbejdsmarked, skal henvises til Udlændingestyrelsen.
Udlændingestyrelsen kan dog vælge at høre arbejdsmarkedsrådene, f.eks. i sager om arbejde som montør, konsulent eller instruktør, hvis ansættelsen vedrører en periode på mere end 3 måneder.
Hvis Udlændingestyrelsen f.eks. efter de foreliggende oplysninger ikke umiddelbart finder, at et arbejde kan defineres som montør, konsulent eller instruktørarbejde og derved er i tvivl om, hvorvidt ansættelsen i stedet må betragtes som værende inden for det almindelige arbejdsmarked, hvorefter meddelelse af arbejdstilladelse forudsætter en anbefaling fra arbejdsmarkedsrådene, kan Udlændingestyrelsen vælge at forelægge sagen for arbejdsmarkedsrådene.
Ved en sådan høring får arbejdsmarkedsrådene lejlighed til at udtale sig om begrebet "montørarbejde", hvilket kan være vigtigt for Udlændingestyrelsen, når fortolkningen af begrebet skal fastlægges.
Som andre eksempler kan nævnes ansættelse som praktikant og volontør her i landet. Udlændingestyrelsen giver som udgangspunkt tilladelse uden forudgående høring af arbejdsmarkedsrådene, hvis formålet med praktikopholdet er at supplere en i hjemlandet påbegyndt eller erhvervet uddannelse og ansøgeren samtidig er mellem 18 og 30 år.
Hvis Udlændingestyrelsen ikke efter de foreliggende oplysninger finder, at ansøgerens arbejde kan defineres som praktikantarbejde, kan styrelsen høre arbejdsmarkedsrådene om den påtænkte ansættelse.
Endvidere vil det kunne forekomme, at Udlændingestyrelsen hører arbejdsmarkedsrådene om et ansættelsesforhold, der ifølge hovedreglen ligger uden for det almindelige arbejdsmarked, hvis styrelsen ikke umiddelbart finder at kunne karakterisere ansættelsesforholdet som sådant og derfor ønsker arbejdsmarkedsrådenes fortolkningsbidrag.
Såfremt arbejdsmarkedsrådene anbefaler en ansættelse eller udtaler sig herimod, vil Udlændingestyrelsen som altovervejende hovedregel træffe afgørelse i overensstemmelse hermed.
Arbejdsmarkedsrådene skal i en begrundet udtalelse angive de hovedhensyn, der har været afgørende for rådene, således at det ikke efterfølgende vil være nødvendigt for Udlændingestyrelsen at stille supplerende spørgsmål om baggrunden for den afgivne indstilling.
Arbejdsmarkedsrådene træffer ikke afgørelser, men afgiver alene udtalelser, der er vejledende for Udlændingestyrelsens afgørelse af sager om meddelelse af arbejdstilladelse. Det er derfor kun styrelsens afgørelse, der kan påklages til Indenrigsministeriet efter de gældende regler.
Dette cirkulære træder i kraft dags dato.
Underskrift 1
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 17. marts 1998 Morten Fenger /Susanne Stantorp