Gelex

Cirkulære om genoptagelse af skatteansættelser vedrørende fradragstidspunktet for tilslutningsafgifter

OphævetVersion 1998-06-19fra 1998-06-19 til 2007-01-02
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1998/88@1998-06-19/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

1. Ligningslovens § 8 C giver adgang til fradrag for udgifter, der er afholdt i anledning af en virksomheds tilslutning til offentligt eller privat ejede anlæg, som har erhvervsmæssig betydning for virksomheden.

Efter skattemyndighedernes hidtidige praksis er den retlige forpligtelse til at betale tilslutningsafgift til offentligt ejede anlæg og hermed fradragstidspunktet anset for indtrådt, når det offentlige har besluttet at etablere det pågældende anlæg, forudsat at der samtidig blev fastsat betalingsregler, der muliggjorde en endelig beregning af tilslutningsafgiften.

Denne praksis indebar i relation til afgifter i forbindelse med tilslutning til kloakanlæg, at skattemyndighederne anså den retlige forpligtelse til at betale for indtrådt, når den lokale landvæsenskommission havde godkendt kommunens forslag til en betalingsvedtægt for det område, der skulle kloakeres.

2. Ved dom af 7. februar 1997 (TfS 1997,221) har Højesteret tilkendt køberen af et uudstykket og ubebygget grundareal fradragsret for tilslutningsafgiften til kloak- og rensningsanlæg, i et tilfælde hvor landvæsenskommissionen, før køberen erhvervede grunden, havde afsagt kendelse om godkendelse af betalingsvedtægten for kloakforsyning i kommunen. Der blev i dommen lagt vægt på, at kommunen, der ejede den aktuelle ejendom, da landvæsenskommissionen afsagde kendelse, kunne få sine udlagte udgifter til etablering af kloak- og rensningsanlægget forrentet i henhold til betalingsvedtægten, og at ejendommen på det tidspunkt hverken var udstykket eller bebygget. Endvidere henså Højesteret til, at ifølge slutsedlen ville køber blive afkrævet bidrag til kloak- og rensningsanlæg i henhold til betalingsvedtægten for kloakforsyningen, og at betaling heraf var en betingelse for at opnå bygningstilladelse.

3. Det må herefter antages, at den retlige forpligtelse til at betale tilslutningsafgift til offentligt ejede anlæg efter ligningslovens § 8 C anses for opstået på det tidspunkt, hvor opkrævning af afgiften foretages, således at fradragsretten indrømmes den virksomhed, der reelt afkræves afgiften i anledning af tilslutning til anlægget. Det er fortsat en betingelse for indtræden af den retlige forpligtelse og dermed fradragsret, at tilslutningsafgiften kan beregnes endeligt. Den tidligere praksis, hvorefter tidspunktet for landvæsenskommisionens, nu kommunalbestyrelsens godkendelse af betalingsvedtægten blev tillagt afgørende betydning for, hvem fradragsretten tilkom, er hermed forladt.

4. Genoptagelse af skatteansættelserne efter foranstående retningslinier kan ske for indkomstårene 1994, 1995 og 1996.

5. Ansøgning om genoptagelse af skatteansættelserne skal indgives til skattemyndighederne inden udgangen af 1998, på hvilket tidspunkt cirkulæret bortfalder.

Underskrift 1

Told- og Skattestyrelsen, den 15. juni 1998 Frantz Howitz /Kim Lohse

Versioner

  1. 1998-06-19 · til 2007-01-02