Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1999/147@1999-10-13/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

1 Indledning 01

2 Afgiftspligtige registreringer, afgiftens beregning og afgiftsgrundlaget 03

3 Afgiftssatser 05

4 Ejerrettigheder i fast ejendom 05

5 Panterettigheder i fast ejendom mv. 07

6 Ejendomsforbehold i visse køretøjer 10

7 Andre tinglysninger 11

8 Afgiftsfritagelser 15

9 Ejer- og panterettigheder i skibe 17

10 Ejer- og panterettigheder i luftfartøjer 20

11 Afgiftspligtens indtræden, afgiftsbetaling mv. 21

12 Afgiftshæftelse 22

13 Godtgørelse af afgiften 22

14 Registreringsmyndighedens opgaver 23

15 Afgiftsmyndighedens opgaver 24

16 Landsskatterettens opgaver 27

17 Kontrolbestemmelser 28

18 Straffebestemmelser 28

19 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse 28

1 Indledning

Lov nr. 382 af 2. juni 1999 om afgift ved tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder mv. træder i kraft den 1. januar 2000. Tinglysningsafgiftsloven erstatter den hidtidige stempellov, der kun videreføres for skadesforsikringer.

Der er i forbindelse med loven udstedt bekendtgørelse nr. 725 af 15. september 1999.

Den nye lov bygger på betænkning nr. 1364/1998, der er afgivet af et udvalg nedsat af Skatteministeriet. Stempeludvalget havde til opgave at fremkomme med forslag til en omlægning af stempelafgiften til bl.a. en afgift ved registrering af ejer- og panterettigheder. Det indgik i opgaven, at omlægningen skulle være provenuneutral. Den nye lov er i overenstemmelse med stempeludvalgets anbefalinger bortset fra visse satsjusteringer.

Baggrunden for afgiftsomlægningen er ønsket om en afgiftsmodel, der er enkel at administrere, herunder ved anvendelse af elektronisk registrering, og som er robust overfor forsøg på omgåelse.

Der skal herefter betales afgift for hver registrering af ejer- og panterettigheder vedrørende fast ejendom eller løsøre mv., herunder skibe eller luftfartøjer. Afgiften er sammensat af en procentafgift og en fast afgift. Afgiftspligten udløses ved selve anmeldelsen til tinglysning eller registrering.

Tinglysningsafgiften på 1.200 kr. i henhold til § 41 A i retsafgiftsloven er ophævet, men videreføres som den faste afgift på 1.400 kr. i lovens § 7. Tinglysningsafgift anvendes herefter som en samlet betegnelse for afgifterne i henhold til den nye tinglysningsafgiftslov.

1.1. De vigtigste ændringer i forhold til stempelafgiftsloven og tinglysningsafgiftsloven

1.1.1. Afgift uden omgåelsesmuligheder

En afgift ved registrering i et offentligt register giver mulighed for helt entydigt at få fastlagt den afgiftsudløsende omstændighed, og der er ikke omgåelsesmuligheder forbundet med en sådan afgift.

1.1.2. Afgiftspligt ved anmeldelse

Afgiftspligten indtræder ved registreringsmyndighedens modtagelse af anmeldelse til tinglysning eller registrering.

1.1.3. Registrering i et dansk register

Det afgørende for afgiftspligten er tinglysning eller registrering i et dansk register. Det er uden betydning for afgiftspligten, hvor eller mellem hvem en aftale om en rettighed er indgået.

1.1.4. Harmonisering af procentsatser

Der sker en tilpasning af afgiftssatserne på ejerskifte af fast ejendom. Den lave procentsafgiftssats for boliger på 0,6 pct. af ejerskiftesummen udvides til at gælde al fast ejendom.

Der sker en nedsættelse af afgiftssatserne for skibsfarten og luftfarten, således at satsen for pant i skibe nedsættes fra 2 prm. til 1 prm. Satsen for pant i luftfartøjer nedsættes fra 1,5 pct. til 1 prm. af det pantsikrede beløb. Afgiftsatsen for pant i mindre skibe og luftfartøjer er uændret 1,5 pct.

1.1.5. En fast afgift

Den faste afgift ved tinglysning forhøjes fra 1.200 kr. til 1.400 kr. Der betales en fast afgift for hver rettighed, der lyses i adkomstrubrikken, byrderubrikken eller hæftelsesrubrikken, uanset om der er tale om samme aftalegrundlag

1.1.6. Kreditorskifte og debitorskifte

Der betales kun en fast afgift på 1.400 kr. ved kreditor og/eller debitorskifte i forbindelse med pantsætning.

1.1.7. Indskud i selskaber mv.

Der kan uden procentafgift indskydes fast ejendom i selskaber mv. i forbindelse med indskud af aktiver, omdannelse, og fission. Det var tidligere kun muligt ved fusion.

1.1.8. Pant i erhvervsaktiver

Ombytning af pant i erhvervsaktiver, bortset fra fast ejendom, kan ske uden procentafgift.

Adgangen til stempelfrit at inddrage nye ejendomme under pantet, og adgangen til stempelfrit at udstede pantebreve til sikkerhed for en kautionists tab ved kaution (kontrakaution) er derimod ophævet. Endvidere afskaffes adgangen til at stemple et pantebrev efter pantets værdi, selvom pantesummen er større.

1.1.9. Afrundingsregel

Den beregnede procentafgift skal nu afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Efter stempelloven blev beløbet rundet nedad.

1.1.10. Forhøjet afgift

Afgiften skal betales samtidig med, at dokumentet anmeldes til tinglysning eller registrering.

Betales afgiften eller en del heraf ikke ved anmeldelsen, forhøjes det skyldige afgiftbeløb med 5 pct., dog mindst med 200 kr.

1.1.11. Indbringelse for domstolene

Den afgiftspligtige skal nu selv indbringe administrative afgørelser om registreringsafgift for domstolene, svarende til anden skatte- og afgiftslovgivning.

1.1.12. Kontrolmuligheder

Afgiftsmyndigheden er nu sikret adgang til registreringsmyndighedens oplysninger om registreringer med henblik på kontrol med afgiftsbetalingen.

Hvor andet ikke er anført i det følgende, er paragrafhenvisningerne til lov nr. 382 af 2. juni 1999 om afgift ved tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder mv. (Tinglysningsafgiftsloven).

2. Afgiftspligtige registreringer, afgiftens beregning og afgiftsgrundlaget, jf. § 1, 2 og 3

2.1. Afgiftspligtige registreringer

De afgiftspligtige registreringer omfatter

1) Tinglysning af ejerrettigheder og panterettigheder mv. i fast ejendom.

2) Tinglysning af panterettigheder og ejendomsforbehold i løsøre mv.

3) Tinglysning af byrder mv.

4) Registrering af ejerrettigheder og panterettigheder i skibe.

5) Registrering af ejerrettigheder og panterettigheder i luftfartøjer.

Der henvises i øvrigt til lovens § 1.

Det er afgørende for afgiftspligten, om der ønskes tinglysning eller registrering af rettigheden i et dansk register, medens det er uden betydning for afgiftspligten, hvor og mellem hvem en aftale om en rettighed er indgået.

Retspant er ikke omfattet af afgiftspligten. Se afsnit 5.8 om retspant.

2.2. Betingede registreringer

Det er uden betydning for afgiftspligten, at der kun foreligger en betinget aftale om en rettighed. Lyses en betinget adkomst som byrde, udløser det afgift efter § 4. Se afsnit 8.1.9. om afgiftsfrihed ved den senere endelige registrering af rettigheden.

2.3. Afgiftsgrundlaget

Afgiften beregnes på grundlag af det samlede nominelle vederlag, der betales for overdragelsen af en fast ejendom, et skib eller et luftfartøj.

Ejerskiftesummen er den samlede modydelse, der skal præsteres ved ejerskiftet, herunder kontante beløb, der erlægges til den, der afstår det ejerskiftede, eller til andre som betaling for ejerskiftet, samt pantebreve, der udstedes som led i overdragelsen mv., og pantehæftelser, der overtages som led i ejerskiftet.

Afgiften beregnes endvidere af det pantsikrede beløb. Pantesikringssummen er såvel det beløb, for hvilket der ydes pant (den nominelle hovedstol) eller vil blive ydet pant (den opskrevne hovedstol).

Foreligger der ikke en ejerskiftesum - enten fordi der ikke foreligger et ejerskifte, eller fordi der ikke i forbindelse med handlen er aftalt en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes - vedlægger den afgiftspligtige i forbindelse med anmeldelsen til registrering en begrundet angivelse af værdien af ejendommen, skibet eller luftfartøjet efter bedste skøn.

2.3.1. Ejerskiftetidspunktet

Det er overtagelsestidspunktet, der er tidspunktet for ejerskiftet. Det er det tidspunkt som parterne har valgt som tidspunkt for ejendomsrettens overgang. Det er endvidere det tidspunkt som registreringsmyndigheden kender fra det anmeldte dokument, i modsætning til datoen på en underliggende købsaftale.

2.3.2. Tvivl om afgiftsgrundlaget

Giver anmeldelsen registreringsmyndigheden anledning til at betvivle afgiftsgrundlagets rigtighed, skal registreringsmyndigheden ikke foretage nogen prøve heraf, men dokumentet afgives til afgiftsmyndigheden til afgørelse om afgift, dog først når tinglysningen eller registreringen er afsluttet.

2.3.3.Valget af finansieringsform

2.3.3.1. Sælgeren bærer kurstabet

Berigtiges en del af købesummen ved udstedelse af et sælgerpantebrev, skal dette - uanset om det mellem køber og sælger er aftalt, at sælger skal modtage pantebrevet til en lavere kurs end pålydende - ved afgiftsberegningen medtages til pålydende værdi, jf. § 2, stk. 3.

2.3.3.2. Køberen bærer kurstabet

Der skal kun beregnes afgift af den nominelle ejerskiftesum, hvis det er aftalt, at en del af købesummen berigtiges ved, at køber optager et kontantlån som ejerskiftelån (eller sælger i købers navn og for købers regning optager et kontantlån som ejerskiftelån), men at køber i henhold til aftalen i stedet kan optage et obligationslån med større lånehovedstol end kontantlånet. Medfører det ikke nogen ændring i sælgers nettoprovenu, sker der ikke tillæg til købesummen i afgiftsmæssig henseende.

2.3.4. Anlægsbidrag

Anlægsbidrag til vej-, kloak-, gas-, vand-, elektricitets-, fjernvarme-, dige- og pumpeanlæg og lignende må henregnes til vederlaget, når bidraget er forfaldent til betaling på tidspunktet for ejerskiftet. Den afgiftspligtige har pligt til at efterangive yderligere afgift til afgiftsmyndigheden i forbindelse med sådanne bidrag, hvis ejerskiftet anmeldes til tinglysning før overtagelsesdagen. Ved manglende efterangivelse finder bestemmelsen i § 20 om forhøjelse af det skyldige afgiftsbeløb anvendelse.

2.3.5. Byrder og rettigheder

Byrder på det ejerskiftede skal som udgangspunkt ikke medregnes. Byrder omfatter f. eks. servitutter, brugsrettigheder og naturalydelser.

Hvis disse byrder imidlertid af en af parterne kan forlanges afløst af en pengeydelse, skal pengeydelsen medregnes til ejerskiftesummen. Er der tale om et periodisk vederlag, skal den samlede sum af disse vederlag for de første 10 år efter ejerskiftet medregnes. Er det periodiske vederlag fastsat for en kortere periode end 10 år, skal der kun medregnes summen af de aftalte vederlag. Er pengeydelsen aftalt for en længere periode end 10 år eller på ubestemt tid, medregnes kun summen af vederlagene for de første 10 år.

Løbende ydelser, som er omfattet af Ligningslovens § 12 B, medregnes til afgiftsgrundlaget.

Den samlede sum af disse ydelser for de første 10 år medregnes.

2.3.6. Medlemsforpligtelser

Medlemsforpligtelser, som en erhverver i forbindelse med ejerskiftet overtager overfor foreninger mv. anses ikke for at udgøre en del af vederlaget, medmindre der er knyttet gæld til medlemsskabet.

Rettigheder og pligter vedrørende en ejerlejlighedsforening indgår ikke i afgiftsgrundlaget, medmindre der er knyttet gæld til medlemsskabet, der overtages fra sælgeren.

2.3.7. Omkostninger

Det er kun vederlaget for ejerskiftet, der skal medregnes til ejerskiftesummen. Omkostninger ved handlen, der ikke indgår i vederlaget, f.eks. købers handelsomkostninger, medregnes ikke.

2.4. Flere måder for opgørelse af afgiftsgrundlaget

Hvis afgiftsgrundlaget kan opgøres på mere end en måde, beregnes afgiften af det afgiftsgrundlag, der medfører den højeste afgift . Hvis der f.eks. er fastsat alternative vederlag, beregnes afgiften af det højeste vederlag. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, når køberen af en fast ejendom kan vælge enten at udstede sælgerpantebrev eller indfri til en bestemt kurs inden for en bestemt frist. Bestemmelsen i § 2, stk. 3, knytter sig derimod ikke til kursomregningsbestemmelsen i § 2, stk. 2.

2.5. Fremmed valuta

Hvis det beløb, der skal betales afgift af, er angivet i fremmed valuta , skal der ved afgiftens beregning ske en omregning til danske kroner. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis overdragelsessummen ved ejerskifte af fast ejendom er fastsat i fremmed valuta. Ved omregningen skal benyttes den af Nationalbanken fastsatte officielle middelkurs. Hvis der ikke er fastsat en officiel kurs, skal der i stedet anvendes den af et pengeinstitut fastsatte sælgerkurs. Den kurs, der skal anvendes, er en kurs fastsat inden for de seneste 14 dage forud for anmeldelsen til tinglysning eller registrering, jf. lovens § 2, stk. 2.

2.5.1. Euro

Er det beløb, hvoraf der skal betales afgift, angivet i euro, anvendes ved omregning til danske kroner enten dagskursen på euro indenfor de sidste 14 dage for anmeldelsestidspunktet, jf. lovens § 2, stk. 2, eller den toldkurs, der er er gældende på anmeldelsestidspunktet. Det følger af § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen. Eksempelvis udgjorde toldkursen på euro 744,05 1. august - 31. august 1999.

Ved tinglysning af pant i fast ejendom, som er helt eller delvist fritaget for afgift efter lovens § 5, stk. 2, kan anvendes den dagskurs på euro, som er lagt til grund på det tidspunkt, hvor lånet udmåles, jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Toldkursen for fremmede valutaer, herunder euro, fastsættes af Told Skat på baggrund af den kurs, herunder eurokurs, der noteres af Danmarks Nationalbank den næstsidste onsdag i måneden og som herefter er gældende for den efterfølgende kalendermåned. Uanset toldkursen normalt er gældende for en kalendermåned, kan toldkursen ændres i løbet af en måned, hvis der sker kursudsving på +/- 5 pct. Reglerne om fastsættelse af toldkurser findes i EU s toldkodex (Rådets forordning nr. 2913 af 12. oktober 1992) og i artikel 168-172 i gennemførelsesbestemmelserne hertil (forordning nr. 2454 af 2. juli 1993).

Afgiftsmyndigheden kan kræve dokumentation for kursanvendelsen, herunder ved fremlæggelse af lånetilbud.

2.6. Oprunding

Den beregnede afgift skal afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Det er afgiften, der oprundes, og ikke afgiftsgrundlaget.

3. Afgiftssatser

3.1. Ejerrettigheder i fast ejendom, jf. § 4

Tinglysning af ejerrettigheder vedrørende fast ejendom: 0,6 pct. + 1.400 kr.

3.2. Panterettigheder i fast ejendom, løsøre og immaterielle rettigheder, jf. § 5

Tinglysning af panterettigheder i fast ejendom, løsøre og immaterielle rettigheder: 1,5 pct. + 1.400 kr.

3.3. Ejendomsforbehold i visse køretøjer, jf. § 6

Tinglysning af ejendomsforbehold: 1,5 pct. + 1.400 kr.

3.4. Andre tinglysninger, jf. § 7

Andre tinglysninger: 1.400 kr.

3.5. Ejerrettigheder i handelsskibe, jf. § 11

Registrering af ejerrettigheder i ethvert skib bortset fra fiskeskibe og fritidsfartøjer: 1 prm.

3.6. Ejerrettigheder i andre skibe, jf. § 11

Registrering af ejerrettigheder i fiskeskibe og fritidsfartøjer: 4 prm.

3.7. Panterettigheder i handelsskibe, jf. § 12

Registrering af panterettigheder i handelssskibe: 1 prm

3.8. Panterettigheder i fiskeskibe, jf. § 12

Registrering af panterettigheder i fiskeskibe, hvis bruttotonnage er målt til over 5: 1 prm

3.9. Panterettigheder i fritidsskibe og mindre skibe, § 12

Registrering af panterettigheder i skibe, hvis bruttotonnage er målt til 5 eller derunder og fritidsskibe: 1,5 pct.

3.10. Ejerrettigheder i luftfartøjer, jf. § 13

Registrering af ejerrettigheder i luftfartøjer: 1 prm.

3.11. Panterettigheder i luftfartøjer, jf. § 14

Registrering af panterettigheder i luftfartøjer på mindst 5.700 kg eller registreret til mere end 10 passagerer: 1 prm.

3.12. Panterettigheder i mindre luftfartøjer, jf. § 14

Registrering af panterettigheder i luftfartøjer under 5.700 kg eller registreret til højst 10 passagerer: 1,5 pct.

4. Ejerrettigheder i fast ejendom , jf. § 4

4.1. Procentsatserne

Der betales en toleddet afgift bestående af en fast afgift på 1.400 kr. og en procentafgift på 0,6 pct. for tinglysning af ejerskifte af al fast ejendom, jf. lovens § 4, stk. 1. Procentafgiften beregnes af afgiftsgrundlaget, dvs. som udgangspunkt ejerskiftesummen. Hvis ejerskiftesummen imidlertid er lavere end den seneste offentlige ejendomsvurdering på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, anvendes ejendomsvurderingen som afgiftsgrundlag.

4.2. Den offentlige ejendomsvurdering

Afgiftsgrundlaget er som udgangspunkt ejerskiftesummen, dvs. den samlede modydelse, der skal præsteres ved ejerskiftet (det samlede nominelle vederlag). Hvis ejerskiftesummen er lavere end den seneste offentlige ejendomsvurdering på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, anvendes den offentlige ejendomsvurdering som afgiftsgrundlaget.

Ejendomsværdien oplyses ved, at den kommune, hvori ejendommen ligger, påtegner ejerskiftedokumentet om den senest foretagne ejendomsvurdering, som ejeren har fået meddelelse om, herunder vurdering efter vurderingslovens § 4 eller § 4 A. Ligger ejendommen i flere kommuner, gives påtegningen af den kommune, hvor den største del af ejendommens areal ligger. Er ejendommen under omvurdering eller er ejendommen ikke selvstændig vurderet, påtegner kommunen ejerskiftedokumentet herom. Det fremgår af § 3 i bekendtgørelsen.

Ejeren af ejendommen kan i stedet for den seneste offentlige ejendomsvurdering, som påtegnet af kommunen, vælge at anvende en senere ændret (lavere) ejendomsvurdering. Denne mulighed foreligger, når ejeren på tidspunktet for anmeldelsen af ejerskiftet har modtaget meddelelse om ændring af den offentlige ejendomsvurdering. Vælger ejeren at lægge den ændrede ejendomsvurdering til grund, skal en kopi af vurderingsmyndighedens ændringsmeddelelse følge anmeldelsen til tinglysning.

Afgiftspligten indtræder nu ved anmeldelsen, og det er herefter uden betydning, om ændring af ejendomsvurderingen sker på foranledning af vurderingsmyndigheden eller på foranledning af en klage fra ejeren, herunder tidspunktet klagen er indgivet.

Eksempel:

Et skøde på en ejendom med en ejerskiftesum på 2.000.000 kr. er påtegnet af vurderingsmyndigheden den 14. november 2000. Det fremgår af påtegningen, at den seneste offentlige ejendomsvurdering er 2.500.000 kr. pr. 1. januar 2000. Den afgiftspligtige, der har påklaget vurderingen, modtager den 28. november 2000 en ændringsmeddelse om en ejendomsvurdering på 1.900.000 kr. pr. 1. januar 2000. Han anmelder skødet til tinglysning den 1. december 2000, og vedlægger ændringsmeddelelsen, der nu er den seneste offentlige ejendomsvurdering. Afgiftsberegningen skal herefter ske på grundlag af købesummen.

4.2.1. Afvisning af anmeldelsen

Foreligger der ingen oplysning om ejendomsvurderingen, herunder oplysning om at ejendommen ikke er selvstændigt vurderet, skal anmeldelsen afvises fra tinglysning, jf. § 4, stk. 2, 4. pkt. I modsætning hertil medfører en manglende erklæring fra overdragneren efter § 3, stk. 2, i bekendtgørelsen ikke afvisning af anmeldelsen.

4.3. Ejendomsvurderingen kan ikke lægges til grund

I visse tilfælde vil ejendommen ikke være selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelsen. Det vil f.eks. være tilfældet ved udstykning. I andre tilfælde er der efter den seneste vurdering sket så store forandringer af ejendommen, at den seneste offentlige ejendomsvurdering ikke uden videre kan lægges til grund. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis der efter den seneste vurdering er sket nybygning eller en større tilbygning mv. I begge tilfælde skal overdrageren afgive en erklæring efter bedste skøn på dokumentet om ejendommens markedsværdi under forudsætning af kontant betaling, og afgiften beregnes af mindst den angivne værdi: En af de følgende formuleringer skal efter § 3, stk. 2, i bekendtgørelsen anvendes:

1) »Ejendommen er ikke særskilt vurderet. Værdien af ejendommen på anmeldelsestidspunktet udgør x kr.«

2) »Ejendommen er bebygget/ombygget siden den seneste ejendomsvurdering. Værdien af ejendommen på anmeldelsestidspunktet udgør x kr.«

Hvis den skønnede værdi ikke angives, eller hvis registreringsmyndigheden er i tvivl om rigtigheden af den angivne værdi, må værdispørgsmålet afgøres af afgiftsmyndigheden, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet.

4.4. Vurdering efter vurderingsloven

Er der uenighed mellem den afgiftspligtige og afgiftsmyndigheden om afgiftsgrundlaget, foranlediger afgiftsmyndigheden en vurdering af ejendommen efter reglerne i vurderingsloven. Det er ejendommens tilstand på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, der vil blive lagt til grund.

Den afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen, at værdiangivelsen efter afgiftsmyndighedens skøn har været for lav, bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre vurderingen ligger mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges værdiangivelse.

4.5. Hvad henregnes til afgiftsgrundlaget

Købesummen skal fremgå af det anmeldte dokument, jf. tinglysningslovens § 10. I afgiftsgrundlaget indgår hele vederlaget for afståelsen, hvad enten vederlaget erlægges kontant, i form af naturalier, ved lån eller - som udgangspunkt - ved overtagelse af forpligtelser. Se afsnit 2.3.6 om rettigheder, byrder, anlægsbidrag, medlemsforpligtelser og omkostninger.

4.6. Definitioner

Det er afgørende for, om en transaktion vedrørende fast ejendom er et ejerskifte, at ejerskiftet tinglyses som et ejerskifte. En ændring af registreringen af adkomsthaveren til et nyt retssubjekt vil blive anset et ejerskifte. Se dog afsnit 7.5. Ved fast ejendom eller ideel andel af fast ejendom forstås jord eller ideel andel af jord, med eller uden bygninger. En ejerlejlighed og en bygning på lejet grund anses for en fast ejendom.

Ved skibe og luftfartøjer er det såvel registrering af ejerskifte som registrering af ejerforhold, f.eks. ved overførelse fra udenlandsk register til dansk register, der udløser afgift efter loven.

Der skelnes ikke mellem et betinget eller endeligt ejerskifte. Der skal betales afgift ved tinglysning af et betinget ejerskifte, medens den endelige indførsel af en betinget tinglysning eller registrering sker uden afgift.

5. Panterettigheder i fast ejendom, løsøre og rettigheder, jf. § 5.

5. 1. Procentsatserne

Der betales en toleddet afgift bestående af en fast afgift på 1.400 kr. og en procentafgift på 1,5 pct. af det pantsikrede beløb ved tinglysning af underpant, dog ikke retspant. Det pantsikrede beløb er det beløb, for hvilket der ydes eller vil blive ydet pant. Afgiften skal altså som udgangspunkt betales af pantebrevets nominelle hovedstol. Der kan lyses underpant i fast ejendom, løsøre og immaterielle rettigheder, herunder goodwill.

5.1.1 Opskrivningsklausuler

Kan hovedstolen på et pantebrev opskrives, beregnes afgiften af det højeste beløb, hovedstolen kan opskrives til. Der skal efter lovens § 5, stk. 1, 3. pkt. afgives erklæring i pantebrevet af den afgiftspligtige om størrelsen af det højeste beløb, hovedstolen kan opskrives til indenfor en 10 års periode regnet fra anmeldelsestidspunktet. Følgende erklæring, der underskrives af debitor, skal anvendes: »Nærværende pantebrev kan højst opskrives til x kr.«

Afgiftsgrundlaget beregnes efter formlen (1+r) n , hvis renten beregnes årligt som et tillæg til pantebrevets pålydende. »r« er renten og »n« er løbetiden.

Eksempel:

Et ejerpantebrev er på 1.000.000 kr. og en rente på 10 pct. p.a. skal tillægges hovedstolen årligt i 10 år. Afgiftsgrundlaget er 2.593.742 kr. ved anmeldelse til tinglysning.

Den opskrivning af den pantsikrede gæld, som efterfølgende finder sted med skyldige ikke betalte renter, er ikke omfattet af bestemmelsen om skønsmæssig angivelse. Det gælder uanset om renteopskrivningen af den pantsikrede gæld har samme eller efterstillet prioritet.

5.1.2. Indekslån

Indekslån, der ydes af realkreditinstitutter, og indekslån, der ydes af pengeinstitutter på samme afgiftsmæssige vilkår som realkreditinstitutters indekslån, er ikke omfattet af bestemmelsen i § 5, stk. 1. Afgiften beregnes alene af det ved anmeldelsen pantsikrede beløb, dvs. den fastsatte hovedstol.

5.2. Låneombytninger.

Til afgiftsgrundlaget medregnes ikke den del af et realkreditlån, der optages til afløsning af et indestående realkreditlån med pant i samme ejendom. Overstiger det nye realkreditlån det gamle realkreditlån, skal der betales afgift af forskellen mellem det nye lån og det gamle lån. Det er nu muligt at anse lånet for optaget til afløsning af et tilsvarende lån, selvom lånet i henhold til det pantebrev, der skal afløses, ikke er effektueret.

I det følgende benyttes udtrykket realkreditlån om realkreditlån, der er ydet af realkreditinstitutter og lån, der er ydet af pengeinstitutter på vilkår, der svarer til realkreditlån.

5.2.1. De afgiftsfri lånetyper

De låneomlægninger, der kan ske afgiftsfrit, bortset fra den faste afgift, er ombytning af lån ydet af realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller af pengeinstitutter. Med pengeinstitutter ligestilles institutter, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed og lov om tilsyn med pensionskasser, samt visse kreditinstitutter, der er undergivet tilsyn af Finanstilsynet.

Med danske pengeinstitutter sidestilles endvidere udenlandske realkredit- eller pengeinstitutter, hvis de er godkendt i et EU-land med ret til at drive virksomhed i ethvert medlemsland alene underlagt sit hjemlands tilsyn.

5.2.2. Direkte pant, løbetid og lånegrænser

Det gælder for de af § 5, stk. 2, omfattede realkreditlån, at de skal være sikret ved direkte pant i den samme faste ejendom. Bestemmelsen om afgiftsfri låneomlægninger omfatter ikke lån med sikkerhed ved ejerpantebrev eller skadesløsbrev.

For lån i pengeinstitutter gælder, at lånet skal have en løbetid på mindst 10 år og højst 30 år. Der ydes i praksis ikke lån i realkreditinstitutter på under 10 år.

Der er ikke længere fastsat lånegrænser.

5.2.3. Kvittering og aflysning

Det er en betingelse for afgiftsfriheden, at det nye pantebrev tinglyses senest samtidig med aflysningen af det gamle pantebrev.

Det er herudover en betingelse, at det gamle pantebrev er aflyst senest et år efter anmeldelsen af det nye lån til tinglysning. Der betales ellers fuld afgift af det nye lån. Der er som udgangspunkt to selvstændige retsforhold, hvis pantebreve eksisterer samtidigt. Baggrunden for, at der tillades en frist på 1 år for kvitteringen af det gamle pantebrev er hensynet til lån, der er udstedt på baggrund af obligationer.

5.2.4. Den specificerede opgørelse

Hel eller delvis afgiftsfrihed ved låneomlægninger efter lovens § 5, stk. 2, er betinget af, at långiver påfører pantebrevet en specificeret opgørelse over afgiftsberegningen, jf. bilaget til bekendtgørelsen.Det skal angives om beregningen finder sted på grundlag af nominelle værdier eller kursværdier.

Foretages beregningen på grundlag af nominelle værdier, udgør det afgiftsfrie beløb et beløb svarende til restgælden på lån, der indfries, med tillæg af omkostninger ved lånets indfrielse og omkostninger (eventuelt forholdsmæssige omkostninger) ved optagelse af det nye lån samt kurstabet (eventuelt forholdsmæssigt kurstab) på det nye lån. Eventuelle kurstab kan ikke fradrages under omkostninger eller i øvrigt.

Foretages beregningen på grundlag af kursværdier, udgør det afgiftsfrie beløb et beløb svarende til kursværdien af lån, der indfries, med tillæg af omkostninger ved indfrielsen og omkostninger (eventuelt forholdsmæssige omkostninger) ved optagelse af det nye lån samt kurstabet (eventuelt forholdsmæssigt kurstab) på det nye lån. Eventuelle kurstab kan ikke fradrages under omkostninger.

De omkostninger, der kan indregnes afgiftsfrit, er de direkte forbundne omkostninger, der omfatter stiftelsesgebyr, indfrielsesgebyr, reservefondsindskud, den faste afgift ved tinglysning, lånesagsgebyr, kurtage og eventuelt differencerente .

Anvendes kun en del af det nye lån til indfrielse af det gamle lån, opdeles omkostningerne vedrørende det nye lån i omkostninger, der ikke er afhængige af lånets størrelse (faste omkostninger), og omkostninger, der er afhængige af lånets størrelse (variable omkostninger).

I disse situationer kan de faste omkostninger ved optagelsen af det nye lån medregnes fuldt ud til det afgiftsfrie beløb, medens de variable omkostninger ved lånets optagelse alene kan medregnes forholdsmæssigt. Omkostningerne ved indfrielsen af lånet kan også i disse tilfælde medregnes fuldt ud i det afgiftsfrie beløb.

Eksempel

Forudsætninger:

Indfriede lån:

Restgæld 800.000 kr.

Rente 6 %

Kurs 90

Kursværdi 720.000 kr.

Nyt lån:

Hovedstol 1.000.000 kr.

Rente 7 %

Kurs 95

Kursværdi 950.000 kr.

Omkostninger indfriet lån:

Indfrielsesgebyr 300 kr.

Kurtage 720.000 x 0,15 % 1.080 kr.

Differencerente 12.000 kr.

I alt 13.380 kr.

Omkostninger nyt lån:

Lånesagsgebyr 500 kr.

Tinglysningsafgift 1.400 kr.

Kurtage 950.000 x 0,15 % 1.425 kr.

I alt 3.325 kr.

Beregning efter nominelle værdier:

Pålydende, nyt lån 1.000.000 kr.

Restgæld, indfriede lån 800.000 kr.

Omkostninger, indfriede lån 13.380 kr.

Forholdsmæssige omkostninger nyt lån 3.063 kr.¹

Afgiftspligtigt beløb 183.557 kr.

Beregning efter kursværdier:

Pålydende, nyt lån 1.000.000 kr.

Forholdsmæssigt kurstab, nyt lån 38.735 kr.²

Indfrielsessum, indfriede lån 720.000 kr.

Omkostninger, indfriede lån 13.380 kr.

Forholdsmæssige omkostninger nyt lån 3.003 kr.³

Afgiftspligtigt beløb 224.882 kr.

¹) Lånesagsgebyr (fast omkostning) 500 kr.

Tinglysningsafgift (fast omkostning) 1.400 kr.

Kurtage 800.000 + 13.380 x 1.425

1.000.000 - 3.325 = 1.163 kr.

3.063 kr.

²) 720.000 + 13.380 x 50.000

950.000 - 3.325 = 38.735 kr.

³) Lånesagsgebyr (fast omkostning) 500 kr.

Tinglysningsafgift (fast omkostning) 1.400 kr.

Kurtage 800.000 + 13.380 x 1.425

1.000.000 - 3.325 = 1.103 kr.

3.003 kr.

Afgiftsmyndigheden kan pålægge anmelderen at dokumentere rigtigheden af afgiftsberegningen ved låneomlægningen, eksempelvis ved at anmelderen fremlægger låneafregning, indfrielseskvittering eller det afløste pantebrev. Anmelderen kan i den forbindelse berigtige forkerte afgiftsmæssige oplysninger overfor afgiftsmyndigheden, herunder overfor Landsskatteretten.

5.3. Inddragelse af nyt pant

Inddragelse af nyt pant, herunder ved ombytning, udløser samme afgift som ved tinglysning af selve pantet, jf. § 5, stk. 3, 1. pkt. Der vil således ikke - som efter stempelloven - være afgiftsfrihed for de såkaldte vandrende pantebreve, hvor pantebrevet dækker over et skiftende pant. Ved tinglysning af panthavererklæringer i forbindelse med matrikulære ændringer er afgiften 1.400 kr., jf. § 5, stk. 3, 2. pkt. Matrikulære ændringer er sammenlægninger, arealoverførelse og jordfordeling, jf. udstykningsloven og jordfordelingsloven.

5.4. Pant i erhvervsaktiver

Ved tinglysning af en ændring i pant i erhvervsaktiver betales der kun den dobbelte faste afgift, jf. § 5, stk. 4. Der skal herefter betales 2.800 kr. ved tinglysning af en ændring, hvorved der inddrages andet eller yderligere erhvervsmæssigt løsøre under pantet. En relaksering af pant i erhvervsaktiver udløser kun den faste afgift på 1.400 kr. Det er en betingelse for ombytning af pantet, at pantsætteren ved den nye tinglysning er den samme som efter den tidligere. Hvis pantsætteren er en anden, skal der betales den fulde afgift. Denne form for flydende pant i erhvervsaktiver kan eksempelvis være en bilforhandlers bilpark.

Ved ændringer i sikkerheden vedrørende et pantebrev med pant i en erhvervsdrivendes erhvervsaktiver, jf. § 5, stk. 4, skal pantsætter afgive denne erklæring på dokumentet, jf. § 5 i bekendtgørelsen: »Nærværende ændring af pantet omfatter alene erhvervsaktiver. Der sker herved ingen ændring af det pantsikrede beløb eller skift af pantsætter.«

5.4.1. Identifikation

Det pantsatte løsøre skal identificeres i pantebrevet, jf. tinglysningslovens § 47.

5.4.2. Definition

Maskiner, inventar og driftsmidler anses for erhvervsmæssigt benyttede erhvervsaktiver, hvis de anvendes i den pågældende pantsætters eget erhverv eller er udlejet erhvervsmæssigt, medens der ikke foreligger driftsaktiver, såfremt aktivet vederlagtsfrit stilles til rådighed for andre. Om en virksomhed har erhvervsmæssig karakter bedømmes i følge Ligningsvejledningen som udgangspunkt ud fra, om det sædvanlige driftsmæssige afkast svarer til den normale forrentning indenfor den pågældende branche. Der kan ikke alene lægges vægt på, om der foreligger et CVR-nummer eller et SE-nummer.

5.5. Forhøjelse af det pantsikrede beløb

Ved tinglysninger af forhøjelser af pantegælden betales procentafgift af forskellen mellem resthæftelsen på den gamle pantegæld og den nye panthæftelse og den faste afgift på 1.400 kr.

Ved forhøjelse af det pantsikrede beløb, skal såvel panthaver som pantsætter afgive følgende erklæring på dokumentet om størrelsen af resthæftelsen, jf. § 6 i bekendtgørelsen. »Den nedbragte pantesum udgør x kr. pr. y dato.« Afgiftsmyndigheden kan pålægge anmelderen at dokumentere rigtigheden af resthæftelsen ved kvitteringer eller kontoudtog.

5.6. Andre ændringer, herunder kreditorskifte og debitorskifte

Ved tinglysning af andre ændringer vedrørende panthæftelsen betales der kun den faste afgift på 1.400 kr. ved eksempelvis ændring af rente og afdragsvilkår. Der betales fremover kun 1.400 kr. efter § 5, stk. 5, ved tinglysning af kreditor- eller debitorskifte i forbindelse med pantsætning.

5.7. Samme fordring, flere pantsikringer

Ved tinglysning af pant i flere faste ejendomme for den samme fordring , betales procentafgiften og den faste afgift på 1.400 kr. ved den første tinglysning i samme retskreds. Ved indføringerne for de øvrige ejendomme i den samme retskreds betales ikke yderligere afgift, jf. § 5, stk. 1, sidste pkt., sammenholdt med § 7.

Ved tinglysning af pant i fast ejendom og i løsøre for den samme fordring skal der betales 1,5 pct. i afgift af det pantsikrede beløb ved hver tinglysning samt den faste afgift på 1.400 kr.

Eksempler:

Der tinglyses et pantebrev på 1.000.000 kr. med pant i 2 ejendomme i samme retskreds, dels ejendom 1, der tilhører pantsætter, og dels ejendom 2 med samtykke af adkomsthaveren, da ejendommen ikke tilhører pantsætter. Der betales 1,5 pct. af pantesummen samt den faste afgift på 1.400 kr. ved tinglysningen i ejendom 1. Derefter tinglyses pantebrevet i ejendom 2 uden yderligere afgift.

Der tinglyses et pantebrev på 1.000.000 kr. med pant i 2 ejendomme, der tilhører pantsætter, dels ejerboligen i retskreds A, og dels fritidsejendommen i retskreds B. Der betales 1,5 pct. af pantesummen samt den faste afgift på 1.400 kr. ved tinglysningen i retskreds A. Ved tinglysning af pantebrevet i ejendommen i retskreds B betales der kun afgift på 1.400 kr.

5.8. Retspant

Retspant er pant, som ved retsdekret stiftes i en skyldners ejendele til tvungen fyldestgørelse af dennes kreditorer, f.eks. beslaglæggelse, udlæg og arrest. Tinglysning og registrering af retspant er undtaget fra afgiftspligten.

5.9. Høstpant

For tinglysning af høstpantebrev som nævnt i lov nr. 271 af 22. maj 1986 om høstpant, betales der alene afgift efter § 7, jf. § 5, stk. 7. Efter høstpantsloven kan der stiftes pant til sikkerhed for betaling af gæld opstået i forbindelse med køb af sædekorn, læggekartofter, stikløg, markfrø mv. Pantebreve, der vedrører leverancer i tiden 1. januar til 31. juli forfalder 1. oktober samme år, og pantebreve, der vedrører leverancer i tiden 1. august til 31. december forfalder 1. oktober det følgende år. Har pantebrevet foruden pant i høsten også pant i fast ejendom, er der ikke tale om et høstpantebrev, og pantebrevet stemples med fuld takst.

Det er en betingelse for den reducerede afgiftsfrihed, at høstpantebrevet er udstedt i henhold til lov nr. 271 af 22. maj 1986 om høstpant. Disse pantebreve vedrører høsten på en fast ejendom, der er noteret i matriklen som en landbrugsejendom. Afgiften på 1.400 kr. vedrører tinglysningen i Bil- og Personbogen, medens den orienterende notering på den faste ejendom sker afgiftsfrit.

Den orienterende notering på den faste ejendom sker ligeledes uden yderligere afgift på 1.400 kr., hvis høstpantebrevet er udstedt af en forpagter af ejendommen.

6. Ejendomsforbehold, jf. § 6

Der betales 1,5 % af det beløb, som et ejendomsforbehold skal sikre på tidspunktet for anmeldelsen og den faste afgift på 1.400 kr., når der tinglyses ejendomsforbehold i motorkøretøjer, påhængs- og sættevogne til biler samt campingvogne . Afgiftsmyndigheden kan pålægge anmelderen at dokumentere rigtigheden af afgiftsberegningen vedrørende ejendomsforbehold efter lovens § 6 ved at fremlægge købekontrakten vedrørende købet.

Efter tinglysningsloven skal ejendomsforbehold tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås om køretøjet, og mod retsforfølgning. Kreditaftaleloven åbner mulighed for, at der kan vælges mellem en sikkerhed i form af tinglyst løsørepant eller ejendomsforbehold. Denne mulighed omfatter kun erhvervskøb.

Der skal betales den samme afgift for tinglysning af ejendomsforbehold i motorkøretøjer mv. som for tinglysning af pant, da tinglysning af ejendomsforbehold med tiden har erstattet sædvanligt underpant i løsøre.

7. Andre tinglysninger, jf. § 7 og 9

7.1. Skema om afgift af tinglysninger

Tinglysninger Afgift Bestemmelsen

adkomst, skøde, ejerskiftedokument 1.400 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesum § 4

adkomst, skifte: ægtefæller* arving og legatar skifteattest* led i videresalg 1.400 kr. 1.400 kr. og 0,6 pct. afgift 0 § 10, stk. 1, nr. 1 og nr. 2 § 4 § 8, stk. 1, nr. 3

adkomst, betinget 1.400 kr. og 0,6 pct. afgift § 4, § 1, nr. 1

adresseændring, tinglysning 1.400 kr. § 5, stk. 5, 2.pkt., § 7

aflysning, nedlysning 0 § 8, stk. 2, nr. 1

anmærkning, sletning 0 § 8, stk. 2, nr. 2

bosondring 0 § 8, stk. 1, nr. 4

byrder 1.400 kr. § 7

ejendomsforbehold 1.400 kr. og 1,5 pct. afgift § 6

endelig indførelse 0 § 8, stk. 2, nr. 3

fusion, fission, apportindskud 1.400 kr. § 7

fristforlængelser 0 § 8, stk. 2, nr. 3

genanmeldelse inden 6 mdr. 0 § 22

genanmeldelse efter 6 mdr. 1.400 kr. § 22

matrikulære ændringer: - arealoverførelse u/skøde - arealoverførsel m/skøde - jordfordeling m/ kendelse - sammenlægning, panthaveraccept - udstykning, panthaveraccept 0 1.400 kr. og 0,6 pct. afgift 1.400 kr. og 0,6 pct. afgift 1.400 kr. 1.400 kr. Udstykningsloven § 25, stk. 3 § 4 § 4, § 1, nr. 1 § 5, stk. 3, 2. pkt. § 5, stk. 3, 2. pkt.

meddelelser, TL § 13 0 § 8, stk. 1, nr. 3

meddelelser, andre 1.400 kr. § 7

navneændring, tinglysning 1.400 kr. § 5, stk. 5, 2. pkt., § 7

pant, stifte pant, inddrage nyt pant 1.400 kr. og 1,5 pct. afgift 1.400 kr. og 1,5 pct. afgift § 5 § 5, stk. 3

pant, relaksation erhvervsaktiver, ombytning 1.400 kr. 2.800 kr. § 5, stk. 3, 2. pkt. § 5, stk. 4

realkreditlåneombytning inkonverterbare lån 1.400 kr. 1.400 kr. § 5, stk. 2 § 10, nr. 3

rådighedsfratagelse, skifte 0 § 8, stk. 1, nr. 5

rådighedsfratagelse, konkurs 0 § 8, stk. 1, nr. 6

salgsfuldmagt, uigenkaldelig 1.400 kr. § 7

servitut servitut, pantstiftende 1.400 kr. 1.400 kr. og 1,5 pct. afgift § 7 § 5

servitutflytning, jordfordeling 0 Bem. t. § 8, stk. 2, nr. 3

tilførsel, apportindskud 1.400 kr. § 7

transport af pantebrev debitor/ kreditorskifte 1.400 kr. § 5, stk. 5, jf. § 7

tvangsauktion, udsletning 0 § 8, stk. 2, nr. 4

vielsesattest 1.400 kr. § 7

værgemål 0 § 8, stk. 1, nr. 1

ægtepagt 1.400 kr. § 7

Om skifteretsattest som adkomst for ægtefæller og arvinger, se afsnit 8.

7.2. Den faste afgift.

Afgiften udgør 1.400 kr. af andre tinglysninger end tinglysning af ejerskifte, pant og ejendomsforbehold. Disse »andre tinglysninger« er som udgangspunkt byrder, der lyses på ejendommen, eksempelvis færdselsservitutter, fredningsplaner, lokalplaner, lejekontrakter.

Bestemmelsen i § 7 berører ikke dokumenter, der ikke skal tinglyses, men alene er rene noteringer, eksempelvis rettelser eller udslettelser efter tinglysningslovens § 20. Det gælder også notering om bobestyrerbehandling. En ægtepagt tinglyses i Bil- og Personbogen, mens notering til orientering herom på de berørte faste ejendomme ikke udløser afgift.

Bestemmelsen i § 7 om en afgift på 1.400 kr. for hver rettighed, der skal lyses, er en ændring i forhold til den gældende regel i retsafgiftslovens § 41 b, hvorefter der kun betales én afgift pr. dokument, selv om dokumentet giver anledning til indføringer i mere end én rubriktype.

7.3. Navneændringer, adresseændringer og meddelelser

Tinglysning af navneændringer og adresseændringer udløser en afgift på 1.400 kr. Der skal efter tinglysningsafgiftsloven som udgangspunkt kun betales afgift én gang for det samme pantebrev, hvorefter transport af rettigheder, eksemplevis ved kreditor- eller debitorskifte, er fritaget for procentafgift. For at dække provenutabet herved udløser tinglysning af navne- og adresseændringer den faste afgift.

I Person- og Bilbogen sker der imidlertid ingen tinglysninger af navne- og adresseændringer, da navne mv. løbende opdateres via CPR-registret. I tingbogen kan der eksempelvis når en skødehaver meddeler navneændring som følge af ægteskab eller navnebevilling, ske en afgiftspligtig tinglysning. Der kan imidlertid også ske en afgiftsfri notering eller en henlæggelse af meddelelsen i akten,

Skatteministeren har derfor besluttet at indstille til regeringen, at der fremsættes forslag til ændring af tinglysningsafgiftsloven, hvorefter anmeldelsen til tinglysning af navne- og adresseændringer ikke udløser afgift, hvis retsforholdet fortsætter mellem de samme parter.

Tinglysning af meddelelser om retsforfølgning efter tinglysningslovens § 13 sker afgiftsfrit efter lovens § 8, stk. 1, nr. 3, der er en videreførelse af § 41 d, nr. 3, i retsafgiftsloven. Tinglyses en påtegning på et ejerpantebrev om at andre meddelelser fra det offentlige fremover skal sendes til en ny adresse udløser det afgift efter § 7.

7.4. Registrene

Tinglysning af rettigheder registreres i tingbogen eller Bil- og Personbogen.

Hver ejendom har eget matrikelnummer og eget blad i tingbogen (den elektroniske tingbog), der er opdelt i følgende 4 rubrikker: »adkomster«, »hæftelser«, »byrder«, og »øvrige oplysninger«. En registrering i adkomst- byrde- eller hæftelserubrikken i en ejendoms blad i tingbogen resulterer normalt i en tinglysningspåtegning på det anmeldte dokument, og udløser pligt til betaling af afgift. Indføring i rubrikken »øvrige oplysninger«, der i det væsentlige vedrører ejendommens areal, udløser ingen afgift.

Bilbogen er et register på basis af registrerede køretøjers stelnumre, der er centraliseret ved retten i Århus. Der kan tinglyses dokumenter, der stifter, forandre eller ophæver en ret over et bestemt køretøj. Pantebrevet skal foruden oplysning om stelnummeret indeholde oplysning om debitors CPR-nummer eller SE-nummer. I bilbogen tinglyses pantebreve i køretøjer og ejendomsforbehold i køretøjer og campingvogne.

Personbogen er et register på basis af CPR-numre og SE-numre, der er centraliseret ved retten i Århus. Der kan tinglyses dokumenter, der vedrører en persons rådighed over løsøre eller over en persons formue i almindelighed. Dokumenterne skal angå en bestemt person, forening, selskab, selvejende institution eller lignende. Dokumenterne omfatter eksempelvis høstpantebreve, pantebreve i driftsinventar, pantebreve i immaterialrettigheder og ægtepagter. I personbogen tinglyses endvidere ejendomsforbehold i andet løsøre end køretøjer og campingvogne.

7.5. Indskud i selskaber mv.

Tinglysning og registrering af adkomstændring ved fusion, fission, omdannelse til selskab eller tilførsel af aktiver til selskaber mv. udløser nu kun den faste afgift på 1.400 kr. efter § 7. Det gælder uanset afgiftsbestemmelsen i § 4.

Bestemmelsen omfatter kun de selskaber og foreninger, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets eller foreningens forpligtelse. Bestemmelsen omfatter endvidere forbrugsforeninger og produktionsforeninger med begrænset ansvar. Omdannelse af et A/S til et ApS eller omvendt er ligeledes omfattet. Bestemmelsen omfatter derfor ikke interessentskaber, hvor deltagerne hæfter personligt. Bestemmelsen omfatter kommanditisters indskud i kommanditselskabet, men ikke overdragelser mellem komplementaren og kommanditselskabet.

Omdannelse af et personligt firma til aktieselskab eller anpartsselskab, hvorved en bestående virksomhed overdrages til et selskab, og det hidtidige ejerforhold ikke ændres, er omfattet af § 7, jf. henvisningen i lovbemærkningerne til lov om skattefri virksomhed.

Tilførsel af aktiver, hvorved et selskab mv. uden at være opløst tilfører den samlede virksomhed eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab mv. mod at få tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskabs kapital, er omfattet af § 7. Ved en gren af en virksomhed forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab mv., som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler. Indskud af fast ejendom uden nyudstedelse af aktier til imødegåelse af kapitaltab i selskabet er omfattet af § 7.

Fusion, hvorved et selskab sammensmeltes med et andet selskab eller overdrager sin formue som helhed til et andet selskab, hvor dets rettigheder og pligter anses for overgået som helhed til det fortsættende selskab (universalsuccession), er omfattet af § 7.

Fission/spaltning, hvorved et selskab mv. overfører en del eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i henhold til en pro rata regel at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber, er omfattet af § 7.

I forbindelse med fusion, fission, omdannelse til selskab eller tilførsel af aktiver til selskaber mv. ydes vederlaget for indskud af en fast ejendom som udgangspunkt i form af aktier, anparter eller andelsbeviser i selskabet, eller ved at værdien af aktierne, anparterne eller andelsbeviserne i det bestående selskab eller forening forøges. Det har ikke været hensigten med bestemmelsen at stille særlige skattemæssige krav til formen for vederlaget. Der stilles derfor ikke her krav til størrelsen af en eventuel kontant udligningssum. De i lovbemærkningerne anførte henvisninger til § 4 i aktieafgiftsloven, lov om skattefri virksomhed og stempellovens § 53, stk 5, er sket med henblik på definitionerne.

7.6. Flere rettigheder

Udløser anmeldelsen tinglysning af forskellige rettigheder på den samme ejendom, udgør afgiften 1.400 kr. for hver rettighedstype. Eksempelvis udløser tinglysning af en servitut som byrde og som pantstiftende en afgift to gange, i alt 2.800 kr., hvortil kommer en samlet procentafgift på 1,5 pct. af det pantsikrede beløb. Et skøde, der tillige lyses servitutstiftende, udløser tilsvarende en afgift to gange, foruden procentafgiften.

Udløser anmeldelsen tinglysning af samme rettighed eller samme type rettigheder på flere faste ejendomme inden for samme retskreds eller i flere løsøregenstande m.v., udgør afgiften 1.400 kr.

Eksempel:

Tinglysning af en relaksationserklæring fra et realkreditinstitut vedrørende 3 pantebreve i den samme ejendom udløser kun én afgift på 1.400 kr. Tinglysning af en servitut på 6 ejendomme i samme retskreds, der tilhører den servitutforpligtede udløser kun én afgift.

Skatteministeren har besluttet at indstille til regeringen, at der fremsættes forslag til præcisering af tinglysningsafgiftsloven, hvorefter det præciseres, at anmeldelsen til tinglysning ikke udløser flere afgifter, hvis retsforholdet er mellem de samme parter, jf. lovbemærkningerne. Flere rettigheder af samme type vedrørende den samme ejendom i samme anmeldelse udløser kun én afgift.

Der betales efter § 9 kun afgift i den retskreds, hvor der først sker anmeldelse til tinglysning, når der sker tinglysning efter §§ 4, 5 eller 7 på grund af en fast ejendoms beliggenhed i flere retskredse.

7.6.1. Ejerforeninger

Der foreligger kun ét retsforhold i relation til tinglysning af vedtægten som pantstiftende for en ejerforening på de berørte ejendomme, da det ikke kræver medvirken af den enkelte ejer af den enkelte ejendom.

Eksempel:

En ejerlejlighedsforening for 70 ejerlejligheder tinglyser vedtægten såvel som byrde som pantstiftende for 10.000 kr. pr. lejlighed til sikkerhed for tab, hvis medlemmerne ophører med at betale fællesbidrag. Der skal betales 1.400 kr. for tinglysning af servitutretten og 1.400 kr. + 1,5 pct. af 700.000 kr. for panteretten.

7.6.2. Matrikulære ændringer

7.6.1. Arealoverførsel uden skøde

Arealoverførsel uden skøde. Arealoverførsel sker normalt mellem to ejendomme i samme retskreds, men der kan være flere ejendomme involveret i flere retskredse. Såfremt værdien af den del af ejendommen, der arealoverføres, ikke overstiger 30.000 kr. kan arealoverførsel ske uden tinglysning af skøde/adkomstdokument, jf. udstykningslovens § 25, stk. 3. Ved meddelelse om den matrikulære ændring, sker der notering om arealet i ejendommens oplysningsrubrik. Der sker ikke tinglysning af adkomstændring, men kun en afgiftsfri notering. Flytning af en servitut, der følger det stykke jord, som den vedrører, er afgiftsfri, jf. lovbemærkingerne til § 7. Såfremt der er tinglyst gæld, skal pantekreditor ved tinglyst påtegning acceptere, at der sker relaksation af den del af ejendommen, der overføres, eller panthaveropgør efter tinglysningslovens § 21. Der betales den faste afgift på 1.400 kr. ved en relaksation, jf. § 5, stk. 3, 2. pkt. Er betingelserne opfyldt for en uskadelighedsattest, betales der ingen afgift.

7.6.2. Arealoverførsel med skøde

Omfatter arealoverførslen værdier over 30.000 kr., kræver arealoverførslen tinglysning af skøde/adkomstdokument. Skødes lyses som byrde og med frist til endelig berigtigelse, både på den ejendom, der afgiver arealet, og på den ejendom, der modtager arealet. Der betales for hver ejendom en afgift på 0, 6 pct. af købesummen, dog mindst ejendomsværdien af den overførte jord og den faste afgift på 1.400 kr., jf. § 4. Når arealoverførelsen endeligt berigtiges, overføres skøderne, der er lyst som byrde, fra byrderubrikken til adkomstrubrikken. Overførelsen sker uden afgift, jf. § 8, stk. 2, nr. 3. Flytning af en servitut, der følger det stykke jord, som den vedrører, er afgiftsfri, jf. lovbemærkningerne til § 7. Såfremt der er tinglyst gæld, skal pantekreditor ved tinglyst påtegning acceptere, at der sker relaksation af den del af ejendommen, der overføres, eller acceptere panthaveropgør efter tinglysningslovens § 21. Der betales den faste afgift på 1.400 kr. ved en relaksation, jf. § 5, stk. 3, 2. pkt. Er betingelserne opfyldt for en uskadelighedsattest, betales der ingen afgift.

7.6.3. Jordfordelingskendelse med foreløbig kendelse

Jordfordelingskendelse med foreløbig kendelse. En jordfordeling efter jordfordelingsloven kan eksempelvis omfatte 50 ejendomme i forbindelse med udretning af et åløb eller tilbageførelse af åen til det oprindelige løb. På baggrund af en jordfordelingsoverenskomst afsiger Jordbrugskommissionen en foreløbig jordfordelingskendelse over de involverede faste ejendomme. Denne kendelse tinglyses som byrde på hver ejendom. Der betales for hver ejendom en afgift på 0, 6 pct. af ejerskiftesummen, når værdien er kendt, dog senest ved den endelige indførsel, dog mindst ejendomsværdien af den overførte jord og den faste afgift på 1.400 kr., jf. § 4. Flytning af en servitut, der følger det stykke jord, som den vedrører, er afgiftsfri, jf. lovbemærkingerne til § 7.

Hvis det i den foreløbige kendelse bestemmes, at den tillige skal lyses pantstiftende med et for hver ejendom angivet bestemt beløb, betales der en afgift på 0, 6 pct. af det pantsikrede beløb, og den faste afgift på 1.400 kr., jf. § 5, stk. 1. De særlige »relaksationsbestemmelser« i jordfordelingsloven medfører, at der ikke skal ske påtegning på de originale pantebreve om relaksation og efterfølgende tinglysning af påtegningen. Når der ikke sker tinglysning af panthaveraccept, sker der ingen indførsel i hæftelsesrubrikken. Der betales i denne situation ingen afgift efter § 5, stk. 3, 2. pkt.

Når meddelelse om matrikuleringen fra Kort- og Matrikelstyrelsen foreligger sammen med den endelige jordfordelingskendelse, tinglyses jordfordelingskendelsen som adkomst på de ejendomme, der berøres af jordfordelingen, og den foreløbige kendelse aflyses som byrde. Overførelsen fra byrderubrikken til adkomstrubrikken sker uden afgift, jf., § 8, stk. 2, nr. 3. Flytning af en servitut, der følger det stykke jord, som den vedrører, er afgiftsfri, jf. lovbemærkingerne til § 7. Såfremt der er tinglyst gæld, skal pantekreditor ved tinglyst påtegning acceptere, at der sker relaksation af den del af ejendommen, der overføres, eller panthaveropgør efter tinglysningslovens § 21. Der betales den faste afgift på 1.400 kr. ved en relaksation, jf. § 5, stk. 3, 2. pkt. Er betingelserne opfyldt for en uskadelighedsattest, betales der ingen afgift.

7.6.4. Jordfordelingskendelse uden foreløbig kendelse

Ved en lille jordfordeling afsiger Jordbrugskommissionen straks den endelige jordfordelingskendelse, der tinglyses som adkomst på hver ejendom. Der betales for hver ejendom en afgift på 0, 6 pct. af købesummen, dog mindst ejendomsværdien af den overførte jord og den faste afgift på 1.400 kr., jf. § 4. Der forholdes med hensyn til servitutter og hæftelser på tilsvarende måde som ved en stor jordfordeling.

7.6.5. Sammenlægninger

En sammenlægning af flere faste ejendomme til en samlet fast ejendom, sker på grund af en meddelelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Såfremt betingelsen for sammenlægning er opfyldt på tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning føres ejendommene herefter på samme blad i tingbogen. Der sker en afgiftsfri notering, da der alene sker en indføring af meddelelsen i rubrikken »oplysninger«. Ved tinglysning af panthavererklæringer i forbindelse med sammenlægninger og arealoverførelse, jf. udstykningsloven, er afgiften 1.400 kr., jf. § 5, stk. 3, 2. pkt.

7.6.6. Udstykninger

Ved en udstykning sker der en opdeling af en ejendom i flere selvstændige ejendomme. Adkomsten, byrderne og hæftelserne overføres til samtlige selvstændige ejendomme. Der er først krav om servituterklæring, hvis der senere sker et salg af den pågældende ejendom. Alle servitutter overføres til samtlige ejendomme. Der sker ingen tinglysning, idet der ikke sker ændring af ejerforhold eller af rettigheder, og derfor er noteringen afgiftsfri.

8. Afgiftsfritagelser, § 8 og § 10.

8.1. Fritagelse for den faste afgift på tinglysningsområdet

8.1.1. Værgemål

Der er afgiftsfrihed for notering af afgørelser om værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, jf. § 8, stk. 1, nr. 1.

8.1.2. Meddelelser

Der er afgiftsfrihed for notering af meddelelser som nævnt i tinglysningslovens § 13, eller andre meddelelser fra politi og domstole, jf. § 8, stk. 1, nr. 2.

8.1.3. Skifteretsattester

Der er afgiftsfrihed for tinglysning af skifteretsattest, for så vidt den tinglyses som led i en arvings overdragelse til en ikke-arving, jf. § 8, stk. 1, nr. 3. Legatarer sidestilles med arvinger.

Er det tinglysningsmæssigt nødvendigt at tinglyse skifteretsattesten for at opnå hjemmel til at videresælge boets faste ejendom til en ikke-arving, betales der ikke afgift herfor, men alene afgift ved tinglysning af overdragelsesdokumentet.

Eksempel 1:

Skifteretsattesten tinglyses som adkomst for en enearving i et privatskiftet bo, der samtidig sælger boets faste ejendom. Der betales afgift efter § 4 ved tinglysning af adkomst til den endelige erhverver og ingen afgift ved tinglysning af skifteretsattesten.

Eksempel 2:

Skifteretsattesten tinglyses ved boperiodens begyndelse som adkomst for 3 arvinger, der vil eje ejendommen i fællesskab. Der betales afgift for tinglysning af skifteretsattesten som endelig adkomst for arvingerne efter § 4.

Eksempel 3:

Skifteretsattesten noteres som fuldmagt for et dødsbo med flere arvinger, der ønsker at belåne ejendommen i boperioden. Der betales afgift efter § 7. Et efterfølgende arveudlægsskøde til den arving, der er den endelige erhverver, udstedes ved boperiodens udløb. Dette skøde må afgiftsberigtiges efter § 4.

Eksempel 4:

Skifteretsattesten tinglyses som adkomst for at arvingerne i et dødsbo kan belåne ejendommen. Der betales afgift efter § 4. Et efterfølgende arveudlægsskøde ved boperiodens udløb til den arving, der er den endelige erhverver, må ligeledes afgiftsberigtiges efter § 4.

8.1.4. Bosondringer

Der er afgiftsfrihed for notering af bosondring efter § 43 i lov om ægteskabets retsvirkninger, jf. § 8, stk. 1, nr. 4.

8.1.5. Rådighedsfratagelse i fællesbo

Der er afgiftsfrihed for notering af rådighedsfratagelse i henhold til § 66 i lov om skifte af fællesbo mv., jf. § 8, stk. 1, nr. 5.

8.1.6. Rådighedsfratagelse i konkurs

Der er afgiftsfrihed for notering af rådighedsfratagelse efter konkurslovens § 26, jf. § 8, stk. 1, nr. 6.

8.1.7. Aflysninger og nedlysninger

Der er afgiftsfrihed for aflysning og nedlysning, jf. § 8, stk. 2, nr. 1.

8.1.8. Retsanmærkninger

Der er afgiftsfrihed for notering af ophævelse af retsanmærkning, jf. § 8, stk. 2, nr. 2.

8.1.9. Fristforlængelser eller endelige indførelser

Der er afgiftsfrihed for notering af fristforlængelse eller endelig indførelse i tingbogen af et forhold, som er tinglyst betinget eller med frist, jf. § 8, stk. 2. nr. 3.

Er der betalt afgift ved tinglysning af det betingede ejerskifte, hvad enten registrering heraf er sket i adkomstrubik eller byrderubrik, udløser den endelige tinglysning ikke yderligere afgift.

8.1.10. Udslettelser

Der er afgiftsfrihed for notering af udslettelse af rettighed, som ikke har opnået dækning ved tvangsauktion, jf. retsplejelovens § 581, jf § 8, stk. 2. nr. 4.

8.2. Fritagelse for procentafgift på tinglysningsområdet

8.2.1. Opløsning af formuefællesskab

Uanset en tinglysning er omfattet af § 4 eller § 5, betales der kun den faste afgift efter § 7 ved ejerskifte eller pantsætning i forbindelse med opløsning af formuefællesskab mellem ægtefæller, jf § 10, stk. 1, nr. 1.

8.2.2. Efterlevende ægtefælles succession

Uanset en tinglysning er omfattet af § 4 eller § 5, betales der kun den faste afgift på 1.400 kr. efter § 7, ved den efterlevende ægtefælles indtræden i afdødes rettigheder og pligter i forbindelse med boets udlevering til den efterlevende ægtefælle til hensidden i uskiftet bo, eller når ægtefællerne ikke efterlader sig livsarvinger, jf. § 10, stk. 1, nr. 2.

Den efterlevende ægtefælle, der har overtaget boet som udlæg for begravelsesudgifterne efter dødsboskiftelovens § 18, er ikke omfattet af § 10, stk. 1, nr. 2, men er omfattet af § 4.

Skatteministeren har besluttet at indstille til regeringen, at der fremsættes forslag til ændring af tinglysningsafgiftsloven, hvorefter afgiftsfriheden omfatter boudlæg efter arvelovens § 7 A og § 7 B, da den efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes rettigheder og pligter efter dødsboskattelovens § 22 i forbindelse med de såkaldte »160.000 kr.s boer«.

8.2.3. Inkonventerbare realkreditlån

Uanset en tinglysning er omfattet af § 4 eller § 5, betales der kun den faste afgift efter § 7, ved optagelse af realkreditlån mv. til afløsning af inkonventerbare realkreditlån, jf. § 10, stk. 1, nr. 3.

Bestemmelsen omfatter lån, der er udbetalt senest den 5. april 1995, og hvor låntager har søgt om gældsovertagelse senest den 31. december 2005.

8.2.4. Gaver til anerkendte trosamfund

Uanset en tinglysning er omfattet af § 4 eller § 5, betales der kun den faste afgift efter § 7, ved gaveoverdragelse af en fast ejendom til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder eller til anerkendte trosamfund her i landet. Tilsvarende gælder gaveoverdragelser til visse foreninger, selskaber, legater, stiftelser og andre institutioner, jf. § 10, stk. 2.

Bestemmelsen omfatter anerkendte trossamfund og foreninger mv., der er godkendt efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, til at modtage gave og arv boafgiftsfrit, uden at der skal ansøges herom, jf. skatteministeriets cirkulære nr. 139 af 27. juli 1998.

Efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, er skatteministeren bemyndiget til at bevilge afgiftsfritagelse for arv, legat og forsikringer mv., til offentlige institutioner, den danske folkekirke, valgmenigheder, religiøse samfund, foreninger, selskaber eller stiftelser med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål.

Afgiftsfrihed for de nævnte gaveskøder skal dokumenteres ved, at skødemodtageren har afgivet følgende erklæring på skøde, jf. § 9 i bekendtgørelsen:»Gaveskødet er afgiftsfrit. Ny adkomsthaver er optaget i Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1999-22 som godkendt efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, til at modtage gave og arv boafgiftsfrit, uden at der skal ansøges herom.«

Der er afgiftsfrihed for hele ejerskiftesummen, uanset hvordan den berigtiges, medens der efter stempelloven kun var afgiftsfrihed for forskellen mellem ejendommens værdi og prioritetsgældens værdi.

Skatteministeren har besluttet at indstille til regeringen, at der fremsættes forslag til præcisering af tinglysningsafgiftsloven, hvorefter § 10, stk. 2 og § 15, stk. 2, tilsvarende finder anvendelse på gaver i henhold til testamentarisk bestemmelse.

8.3. Fritagelsesregler for skibe og luftfartøjer i registreringsområdet

8.3.1. Indskud af skibe og luftfartøjer i selskaber mv.

Ved § 15, stk. 1, nr. 1, præciseres det, at registrering af adkomstændringer vedrørende skibe og luftfartøjer i forbindelse med selskabsfusioner mv. fortsat skal være afgiftsfri. Se i øvrigt afsnit 7.5.

8.3.2. Skibe hjemmehørende i Grønland

Indførsel af skibe hjemmehørende i Grønland i skibsregistret anses ikke som registrering her i Danmark. Sådanne indførsler kan derfor ske uden afgift.

Et skib anses som hjemmehørende i Grønland, hvis skibet er registreret med hjemsted i Grønland. Den registrerede ejers bopæl eller hjemsted er uden betydning i denne sammenhæng.

8.3.3. Fly hjemmehørende i Grønland

Indførsel af luftfartøjer hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland i Rettighedsregistret over Luftfartøjer eller i Nationalitetsregistret anses ikke som registrering her i Danmark. Sådanne indførsler kan derfor ske uden afgift. Overførelser fra Nationalitetsregistret til Rettighedsregistret udløser heller ingen afgift.

Et luftfartøj anses som hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, hvis luftfartøjets ejer eller bruger er hjemmehørende dér, og hverken ejer eller bruger er hjemmehørende i den øvrige del af riget.

8.3.4. Gaver til religiøse samfund

Efter § 15, stk. 2, er der afgiftsfrihed for gaver til anerkendte trossamfund mv. i form af skibe eller luftfartøjer.

9. Registrering af ejer- og panterettigheder i skibe, jf. § 11 og § 12

9.1. Registrering af ejerskab

Der opkræves en afgift ved registrering i skibsregistret af ejerforhold. Afgiften udløses ved registrering af ejerskifte. Afgiften udløses endvidere ved registrering af ejerskab, eksempelvis når et skib overføres fra udenlandsk registrering til registrering i skibsregistret, uden at skibet i den forbindelse skifter ejer.

Den endelige registrering af et betinget registreret ejerforhold er afgiftsfri. Den rene overføring af ejerrettigheder mellem Fartøjsfortegnelsen, Skibsregistret og Dansk Internationalt Skibsregister udløser ingen afgift.

Afgiftsgrundlaget er ejerskiftesummen eller, når registreringen ikke sker i forbindelse med et ejerskifte, værdien af skibet på registreringstidspunktet.

Den faste afgift på 1.400 kr. afløser afgiften på 1.200 kr. for tinglysninger i henhold til retsafgiftsloven. Der betales ingen fast afgift i forbindelse med registreringer.

9.2. Skibsbygningsattest (bilbrev)

Der betales ingen afgift ved førstegangsregistrering af en ejer af et nybygget skib på grundlag af bilbrev eller lignende dokument.

9.3. Procentsatserne

Afgiften for registrering af ejerforhold udgør 1 prm. for ethvert skib, der ikke er et fiskeskib eller et fritidsskib. For registrering af ejer af andre skibe er afgiftssatsen 4 prm. af ejerskiftesummen. Der sker herved en videreførelse af skibsskødesatsen for handelsskibe, således at erhvervets omkostninger svarer til internationalt niveau. Efter lov om skibes besætning anses ethvert skib, der ikke er fiskeskib eller et fritidsskib, for et handelsskib.

9.4. Registrene

Skibsregistret består af 3 registre, Fartøjsfortegnelsen, Det almindelige Skibsregister og Dansk Internationalt Skibsregister. Registreringsreglerne er fra den 1. marts 1999 overført til søloven. Skibe med en bruttotonnage på 5 eller derunder kan ikke registreres i skibsregistret. Skibe, der allerede er registreret i Skibsregistret, og som ved opmåling i dag får en bruttotonnage på under 5, forbliver i Skibsregistret.

9.4.1. Fartøjsfortegnelsen

Skibe, hvis bruttotonnage udgør mindre end 20, skal anmeldes til Fartøjsfortegnelsen. Fritidsskibe kan ikke optages i Fartøjsfortegnelsen. I Fartøjsfortegnelsen registreres matrikel og ejerforhold, men ikke pantsætninger.

9.4.2. Det almindelige Skibsregister

I Det almindelige Skibsregister registreres skibe, hvis bruttotonnage udgør 20 og derover

Skibe med en bruttotonnage mellem 5 og 20 kan frivilligt registreres i Skibsregistret. Det gælder også fritidsskibe. Registrering i Det almindelige Skibsregister omfatter udover matrikel og ejerforhold registrering af pantehæftelser.

9.4.3. Dansk Internationalt Skibsregister.

I Dansk Internationalt Skibsregister registreres passager- og lastskibe, hvis bruttotonnage udgør 20 og derover. Der er tale om en fuldstændig registrering ligesom i Det almindelige Skibsregister.

9.5. Vurdering

Hvis der ved registrering af ejer af skib ikke foreligger en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes, skal den afgiftspligtige ved anmeldelsen vedlægge en begrundet angivelse af værdien af skibet eller luftfartøjet efter bedste skøn. Vedlægges denne angivelse ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af den angivne værdi, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om opgørelse af værdien til afgiftsmyndigheden til afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet.

Afgiftsmyndigheden lader herefter om fornødent værdien fastsætte efter vurdering. Se afsnit 15.3. om isoleret bevisoptagelse ved retten på det sted, hvor fartøjet er hjemmehørende. Den afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen, at værdiangivelsen efter afgiftsmyndighedens skøn har været for lav, bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre vurderingen ligger mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges værdiangivelse.

9.6. Skema. Satsen for registrering af ejerforhold

Registrering af ejerforhold til skibe* Fartøjsfortegnelsen Det alm. Skibsregister Det internat. Skibsregister

Handelsskib 1 prm. 1 prm.

Fiskeskib 4 prm. 4 prm.

Fritidsskib - 4 prm.

Skibsbygningsattest (bilbrev)** 0 0

Satsen er 0 for skibe, hvis bruttotonnage er målt til 5 eller derunder.

* Afgiften udløses, når et skib overføres fra udenlandsk registrering til registrering i skibsregistret uden at skibet skifter ejer. Den rene overføring af ejerrettigheder mellem Fartøjsfortegnelsen, Skibsregistret og Dansk Internationalt Skibsregister udløser ingen afgift.

** Der betales ingen afgift ved førstegangsregistrering af ejer af nybygget skib.

9.7. Skema. Satsen for registrering af pant

Registrering af pant i skibe Fartøjsfortegnelsen Det alm. Skibsregister Det internat. Skibsregister

Handelsskib - 1 prm.

Fiskeskib - 1 prm.

Fritidsskib - 1,5 pct.

Satsen er 1,5 pct. + 1.400 kr. for skibe, hvis bruttotonnage er målt til 5 eller derunder.

9.8. Registrering af pant

Registrering af pant i skibe, bortset fra retspant, udløser en afgift på 1 prm. af det pantsikrede beløb. Pantsætninger registreres i Det almindelige Skibsregister og Dansk Internationalt Skibsregister, medens der ikke registreres pantsætninger i Fartøjsfortegnelsen.

9.8.1. Fritidsskibe

Registrering af pant i skibe, der registreres som fritidsskibe, udløser en afgift på 1,5 pct. af det pantsikrede beløb.

9.8.2. Mindre skibe

Pant i skibe med en bruttotonnage på 5 eller derunder, kan kun registreres ved tinglysning.

Satsen er 1,5 pct. som for pantsætning af løsøre i øvrigt.

Ved ændring af søloven er der sket en ændring af reglerne for optagelse i Skibsregistret i forbindelse med opmåling af skibe i tonnage. Denne ændring har ikke betydning for afgiften, da det er registreringen, der er afgørende, og skibets placering i registrene entydigt fastlægger afgiftens størrelse.

Ved registrering af ældre skibe er opmålingen uden betydning, da de forbliver i registret. For registrering af nye skibe, er opmålingen afgørende for placering i registret.

Eksempel

Der registreres et pantebrev på 1.000.000 kr. i et fiskeskib den 3. januar 2000. Skibet har været registreret i Skibsregistret siden 1993 på grundlag af en opmåling på 5 bruttoregistertons, men ville ved en ny opmåling ikke have en bruttotonnage over 5. Pantebrevet registreres i Det almindelige Skibsregister. Afgiften udgør 1.000 kr.

9.8.3. Ændringer i pantet

Afgiftsfri er registrering af ændringer i pant i skibe, hvorved der inddrages andet eller yderligere skibe under pantet, hvis pantsætteren ved den nye registrering er den samme som efter den tidligere. Der er indsat en bestemmelse svarende til § 5, stk. 4, om ændring af pant i erhvervsaktiver. Der skal ligesom efter § 5, stk. 4, afgives erklæring af pantsætteren på dokumentet, om at ændringen af pantet alene omfatter erhvervsaktiver, og at der herved ingen ændring sker af det pantsikrede beløb eller skift af pantsætter.

10. Registrering af ejer- og panterettigheder i luftfartøjer, jf. § 13 og § 14

10.1. Registrering af overflytning og ejerskifte

Der opkræves en afgift ved registrering af ejer af luftfartøjer og af pant i luftfartøjer. Der skal ikke kun betales afgift ved registrering af ejerskifte, men også ved registrering af ejerskab, f.eks. ved overflytning fra udenlandsk til dansk registrering uden at der i den forbindelse foreligger et ejerskifte.

Den endelige registrering af et betinget registreret ejerforhold er afgiftsfri. Den rene overflytning af ejerrettigheder fra Nationalitetsregistret til Rettighedsregistret udløser ingen afgift.

10.2. Registrene

Registrering af luftfartøjer sker i to registre. I Nationalitetsregistret foretages den første registrering af ejerrettigheder. Denne registrering overføres til Rettighedsregistret over Luftfartøjer, hvis der senere skal ske registrering af pant i luftfartøjet. Luftfartøjer er fly, helikoptere mv.

10.3. Procentsatsen (ejerforhold)

Afgiften for registrering af ejer af luftfartøj eller andel heraf i Nationalitetsregistret udgør 1 prm. af ejerskiftesummen. Afgiftsgrundlaget er ejerskiftesummen eller, når registreringen ikke sker i forbindelse med et ejerskifte, værdien af luftfartøjet på registreringstidspunktet.

10.4. Vurdering

Hvis der ved registrering af ejer af luftfartøjer ikke foreligger en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes, skal den afgiftspligtige ved anmeldelsen vedlægge en begrundet angivelse af værdien af luftfartøjet efter bedste skøn. Vedlægges denne angivelse ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af den angivne værdi, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om opgørelse af værdien til afgiftsmyndigheden til afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet. Afgiftsmyndigheden lader herefter om fornødent værdien fastsætte efter vurdering. Se afsnit 15.3. om syn og skøn.

10.5. Pant

Afgiften for registrering af pant, bortset fra retspant, i luftfartøjer i Rettighedsregistret over Luftfartøjer er 1 prm. af det pantsikrede beløb.

10.6. Ændringer i pantet

Afgiftsfri er registrering af ændringer i pant i luftfartøjer, hvorved der inddrages andet eller yderligere luftfartøjer under pantet, hvis pantsætteren ved den nye registrering er den samme som efter den tidligere. Der er indsat en bestemmelse svarende til § 5, stk. 4, om ændring af pant i erhvervsaktiver. Der skal ligesom efter § 5, stk. 4, afgives erklæring af pantsætteren på dokumentet, om at ændringen af pantet alene omfatter erhvervsaktiver, og at der herved ingen ændring sker af det pantsikrede beløb eller skift af pantsætter.

10.7. Mindre luftfartøjer

Ved pant i luftfartøjer, der vejer under 5.700 kg eller er registreret til højst 10 passagerer, udgør satsen 1,5 pct. som for pantsætning af løsøre i øvrigt. Vægtgrænserne er MTOM (Maximum Take-Off Mass) i kilogram.

10.8. Skema. Afgiftsats ved registrering af ejerskab

Registrering af ejerforhold til luftfartøjer* Nationalitetsregistret Rettighedsregistret

Vægt på 5.700 kg eller derover eller registreret til mere end 10 passagerer 1 prm. 1 prm.

Vægt under 5.700 kg eller registreret til højst 10 passagerer 1 prm. 1 prm.

* Afgiften udløses, når et luftfartøj overføres fra udenlandsk registrering til registrering uden at luftfartøjet skifter ejer.Den rene overføring af ejerrettigheder fra Nationalitetsregistret til Rettighedsregistret udløser ingen afgift.

10.9. Skema. Afgiftssats ved registrering af pant

Registrering af pant i luftfartøjer Nationalitetsregistret* Rettighedsregistret

Vægt på 5.700 kg eller derover eller registreret til mere end 10 passagerer - 1 prm.

Vægt under 5.700 kg eller registreret til højst 10 passagerer - 1,5 pct.

* Registrering af pant sker kun i Rettighedsregistret.

11. Afgiftspligtens indtræden, afgiftsbetaling mv., jf. § 16, 19, 20 og 21

11.1. Afgiftspligten indtræder

Afgiftspligten indtræder ved registreringsmyndighedens modtagelse af anmeldelse til tinglysning eller registrering, jf. lovens § 16.

11.2. Afgiftens forfaldstid

Afgiften forfalder ved anmeldelsen og skal indbetales til registreringsmyndigheden samtidig med anmeldelsen. Afgiften forhøjes ved hel eller delvis manglende betaling.

11.3. Afgiften påvirker ikke tinglysningen eller registreringen

En manglende afgiftsbetaling påvirker ikke tinglysningen eller registreringen. Registreringsmyndigheden oversender en sag til afgiftsmyndigheden, hvis den i forbindelse med en anmeldelse skønner, at afgiftsbetalingen er forkert.

Den manglende betaling sanktioneres ved en forhøjet afgift. Bestemmelsen i § 20 om forhøjet afgift finder ikke anvendelse i afgiftsforhold, der er omfattet af § 3, stk. 3, eller § 4, stk. 2. I disse situationer betaler den afgiftspligtige eller det offentlige omkostningerne ved vurderingen.

11.4. Forhøjet afgift

Afgiften forhøjes ved hel eller delvis manglende betaling. Forhøjelsen udgør 5 pct. af det korrekte afgiftsbeløb. Er der sket delvis betaling, beregnes afgiftsforhøjelsen af forskellen mellem det indbetalte beløb og det korrekte afgiftsbeløb. En forhøjelse på under 200 kr. opkræves ikke.

Fristen for betaling af det skyldige beløb og afgiftsforhøjelsen er på 14 dage.

Eksempel:

Et skøde med en ejerskiftesum på 2.000.000 kr. vedrørende en fast ejendom anmeldes til tinglysning. Afgiften udgør 12.000 kr., men den afgiftspligtige betaler kun 6.000 kr. ved anmeldelsen. Der mangler afgift på 6.000 kr., hvorfor registreringsmyndigheden sender sagen videre. Afgiftsmyndigheden resolverer, at der skal betales en forhøjet afgift på 300 kr., svarende til 5 pct. af 6.000 kr. Det samlede skyldige afgiftsbeløb udgør nu 6.300 kr.

11.5. Renter

Er det skyldige afgiftsbeløb og afgiftsforhøjelsen ikke er betalt inden udløbet af betalingsfristen på 14 dage, skal der betales renter. Renten udgør 0,6 pct. om måneden af det samlede skyldige beløb og beregnes for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken det afkrævede beløb skal betales. Der opkræves dog mindst 50 kr. i rente.

11.6. Inddrivelse

Skyldige afgifter og andre beløb, der påhviler den afgiftspligtige som følge af manglende betaling af afgiften, inddrives efter lovens § 21 ved pantsætning eller indeholdelse i løn mv. efter de samme regler som gælder for indrivelse af andre skatter og afgifter. Administrative vedtagne bøder kan ligeledes inddrives ved udpantning eller lønindeholdelse.

11.7. Gebyr

Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende manglende betaling.

12. Afgiftshæftelse, jf. § 18

Det er den afgiftspligtige, der har ansvaret for at betale og beregne afgiften. Den beregnede afgift skal fremgå af det anmeldte dokument. Er den afgiftspligtige i tvivl om beregningen, kan der fås vejledning hos afgiftsmyndigheden.

12.1. Parterne hæfter ved ejerrettigheder og panterettigheder

Ved et ejerskifte hæfter både overdrageren og erhververen for betaling af afgiften.

Ved en pantsætning hæfter både pantsætter og panthaver for betaling af afgiften.

Ved registrering af ejerforhold, der ikke skyldes ejerskifte, hæfter den, der registreres som ejer, for betalingen.

12.2. Anmelderen hæfter

Hvis ikke det er et ejerskifte eller en pantsætning, der tinglyses, hæfter anmelderen alene for betaling af afgiften. Anmelderen er den, der foretager anmeldelsen til tinglysning. Anmelderen skal efter tingbogsbekendtgørelsen i dokumentet angive navn, bopæl og telefonnummer.

12.3. Ejendomsforbehold

Ved anmeldelse til tinglysning af ejendomsforbehold i motorkøretøjer mv. hæfter den, der tager ejendomsforbehold i det pågældende køretøj.

13. Godtgørelse af afgiften, jf. § 22, 23 og 24

13.1. Anmeldelsen trækkes tilbage eller afvises

Der sker godtgørelse af indbetalt afgift, hvis den anmeldte tinglysning eller registrering af en eller anden grund ikke gennemføres. Det kan ske, hvis en anmeldelse til tinglysning eller registrering afvises fra tinglysning eller registrering, når betingelserne for lysning ikke er tilstede, eller når den afvises efter anmelders begæring. Godtgørelsen efter § 22 forudsætter, at anmeldelsen trækkes tilbage inden tinglysning eller registrering har fundet sted. Er der først sket tinglysning eller registrering, må en eventuel godtgørelse ske efter lovens § 23, jf. nedenfor. Det beløb, der godtgøres, er det indbetalte beløb med fradrag af den faste afgift på 1.400 kr.

Anmodning om godtgørelse skal indsendes gennem registreringsmyndigheden, der ved påtegning anfører størrelsen af det modtagne afgiftsbeløb, og afgiver erklæring om, at anmeldelsen er trukket tilbage. Afgiftsmyndigheden træffer afgørelse om godtgørelse af beløbet inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen.

13.1.1. Genanmeldelse

Det ikke tilbagebetalte beløb kan genanvendes, hvis der sker fornyet anmeldelse til tinglysning eller registrering af samme rettighed. Den fornyede anmeldelse skal ske inden 6 måneder efter den første indgivelse af anmeldelsen.

13.2. Registreringen aflyses eller udslettes

Der sker godtgørelse af indbetalt afgift, bortset fra den faste afgift, i følgende tilfælde:

1) Hvis et tinglyst/registreret ejerskifte er blevet aflyst eller udslettet senest 9 måneder efter overtagelsen af det ejerskiftede. Denne frist gælder ikke, hvis aflysning eller udsletningen er sket med den begrundelse, at ejerskiftet har været betinget af en offentlig myndigheds godkendelse, som ikke er opnået.

2) Hvis et tinglyst/registreret pant er aflyst eller udslettet. Det er en betingelse, at pantebrevet ikke har været overgivet til kreditor eller kreditors repræsentant og at der ikke er betalt ydelser i henhold til pantebrevet. Denne betingelse gælder dog ikke for pantebreve, der er udstedt til sikkerhed for lån i realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller pengeinstitutter. For sådanne pantebreve kan godtgørelse ske, når blot lånet ikke er hjemtaget, selv om pantebrevet har været i kreditors besiddelse.

3) Hvis et tinglyst eller registreret pant er aflyst eller udslettet, fordi der ved tinglysningen eller registreringen er sket en åbenbar fejlagtig identifikation af det pantsatte, og denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet tinglysning eller registrering.

4) Hvis der er ydet godtgørelse som nævnt under 1), skal der også ydes godtgørelse af den afgift, der er betalt i forbindelse med en tilbageføring af ejerskiftet til den tidligere ejer.

Adgangen til godtgørelse omfatter ikke tinglyste ejerpantebreve i de under 2) og 3) nævnte situationer.

Skatteministeren har besluttet at indstille til regeringen, at der fremsættes forslag til præcisering af tinglysningsloven om, at begge betingelser under 2) skal være opfyldt, jf. lovbemærkningerne.

Anmodning om godtgørelse skal indsendes gennem registreringsmyndigheden, der ved påtegning anfører størrelsen af det modtagne afgiftsbeløb, og afgiver erklæring om, at ejerskiftet eller pantet er aflyst eller udslettet. Afgiftsmyndigheden træffer afgørelse om godtgørelse af beløbet inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Fristen afbrydes, hvis grundlaget for godtgørelse ikke fremgår umiddelbart af det indsendte materiale. Når dokumentation herfor er modtaget, træffes afgørelsen om godtgørelse seneste 14 dage derefter.

Eksempler

Der tinglyses et pantebrev til N-kredit på 1.000.000 kr., hvoraf der er betalt afgift med 16.400 kr. Pantebrevet aflyses, og N-kredit påtegner pantebrevet om, at der ikke er effektueret et lån på grundlag af pantebrevet. Der godtgøres 15.000 kr.

Der tinglyses et pantebrev til F-finansiering på 1.000.000 kr. og der er betalt afgift med 16.400 kr. Pantebrevet aflyses, og anmelderen påtegner pantebrevet om, at pantebrevet ikke har været udleveret til kreditor og at der ikke er betalt ydelser på pantebrevet. Der godtgøres 15.000 kr.

13.3. Åbenbare fejl i det anmeldte dokument

Er der ved tinglysningen eller registreringen sket en åbenbar fejlagtig identifikation af det pantsatte, eksempelvis stelnummeret på bilen, og denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet tinglysning eller registrering, godtgøres afgiften, dog med fradrag af 1.400 kr. Det følger af § 22, stk. 1, nr. 4, at der skal ske aflysning af det ukorrekte pantebrev og tinglysning med betaling af ny afgift af det korrekte pantebrev. Anmodning om godtgørelse skal indgives senest 1 måned efter, at den fejlagtige identifikation er berigtiget ved fornyet tinglysning eller registrering.

Ved berigtigelse af andre fejl i dokumentet, der kræver fornyet tinglysning, skal der betales afgift efter § 5, stk. 1 - 5. Ved tinglysning af vilkårændringer betales der 1.400 kr.

13.4. Tilbagebetaling af for meget betalt afgift

Tilbagesøgning af evt. for meget betalt afgift skal som udgangspunkt ske inden 5 år fra afgiftens indbetaling, jf. lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer. Er afgiften betalt efter en afgørelse fra afgiftsmyndigheden, kan der ske tilbagebetaling, hvis afgørelsen genoptages eller ændres i rekursinstansen. Tilbagebetaling sker gennem afgiftsmyndigheden. Forrentning af tilbagebetaling foretages efter Skatteministeriets cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb.

13.5. Diplomatreglen § 24

Afgiftsmyndigheden godtgør efter § 24, jf. § 10 i bekendtgørelsen, efter anmodning betalte afgifter af tinglysninger og registreringer til,

· fremmede staters herværende ambassader mv., der er omfattet af Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser,

· fremmede staters herværende konsulater mv., der er omfattet af Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser.

· internationale organisationer mv., der er omfattet af lov nr. 567 af 30. november 1983 om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer m.v.

· organisationer, der er domicilerede her i landet, og optaget i »The Copenhagen Diplomatic List« i henhold til værtsaftale med Udenrigsministeriet,

· NATO og SHIRBRIG samt tilsvarende organisationer, der er domicilerede her i landet i henhold til værtsaftale med Forsvarsministeriet,

· FN og tilsvarende multinationale organisationer.

Det er afgørende for adgangen til godtgørelse, at der er indgået en folkeretlig aftale om fritagelse for skatter, afgifter mv., medens det er uden betydning om den faste ejendom, løsøret, bilen, flyet eller skibet er erhvervet til de ansattes benyttelse. Afgiftsfriheden omfatter ikke ejerrettigheder og panterettigheder, som de ansatte har erhvervet i privat øjemed.

Der godtgøres efter denne bestemmelsen den fulde afgift, dvs. procentafgiften og den faste afgift.

14. Registreringsmyndighedernes opgaver, jf. § 19

14.1. Stedlig kompetance

Registreringsmyndigheden er tinglysningsmyndigheden i den retskreds, hvor den faste ejendom ligger. Registreringsmyndigheden er endvidere Bil- og Personbogen i Århus.

Registreringsmyndigheden for skibe er Skibsregistret.

Registreringsmyndigheden for fly er Statens Luftfartsvæsen.

14.2. Afgiftens betaling

Registreringsmyndighedens opgave i forbindelse med administration af afgiften er at modtage afgiftsbetalingen. Registreringsmyndigheden træffer ikke afgørelser om afgiften. Tinglysning eller registrering sker uafhængigt af afgiftsbetalingen. Betales afgiften ikke, må sagen oversendes til afgiftsmyndigheden, når tinglysning/registrering er sket. Ønsker anmelderen dokumentet udleveret, påtegner afgiftsmyndigheden dokumentet om, at der er verserende sag om afgiftens størrelse, forinden udleveringen.

14.3. Kvittering for afgiften

Registreringsmyndigheden kvitterer indtil videre for afgiftens betaling ved brug af stempelmærker (dommermærker). Betales afgiften ikke kontant, foretages der markering af, at anmelderen har den i § 17 nævnte tilladelse til særlig afregning, og oplysning om den skyldige afgift overføres elektronisk til afgiftsmyndigheden. Kvittering i forbindelse med ikke papirbaserede dokumenter kan være indeholdt i tinglysnings- eller registreringspåtegningen.

Der kan indtil videre benyttes påklæbede stempelpapirsmærker (forhandlermærker), der er kasseret af forhandleren. Det vil sige, at forhandleren har fornyet stempelmærket med navn og datoen for stemplingen.

Der er ikke længere adgang til selv at berigtige afgiften ved at benytte en stempelmærkemaskine. Se afsnit 15.13. om særlig afregning.

14.4. Åbenbare fejl ved betaling af afgiften

De afgiftspligtige kan som hidtil få lejlighed til at berigtige åbenbare fejl ved beregning af afgiften overfor registreringsmyndigheden. Tinglysningskontoret vil typisk telefonere efter et åbenbart overset beløb eller en åbenbar glemt oplysning af afgiftsmæssig karakter, hvorefter den afgiftspligtige efterbetaler eller afgiver oplysningen i perioden mellem indlevering og lysning.

Der ligger ikke heri en forvaltningsmæssig afgørelse, der henhører under afgiftsmyndigheden efter § 19, ligesom forholdet heller ikke omfattes af § 20.

Eksempel:

Et ejerpantebrev med påtegning om ændring af rentevilkår indleveres til tinglysning med 1.200 kr. i afgift, da anmelder har glemt at afgiften nu er er forhøjet til 1.400 kr. Der telefoneres til anmelderen efter yderligere 200 kr., der straks efterbetales. Dokumentet kan tinglyses uden forelæggelse for afgiftsmyndigheden.

Om berigtigelse af fejl i selve dokumentet henvises til afsnit 13.3. Om hel eller delvis manglende betaling henvises til afsnit 11.3. Om berigtigelse af oplysninger overfor afgiftsmyndigheden henvises til afsnit 15.5.

Berigtigelse af påtegninger af afgiftsmæssig karakter sker efter de tinglysningsmæssige forskrifter herfor ved en ny påtegning eller anden form for berigtigelse, hvor det klart fremgår, hvem der har foretaget berigtigelsen, hvornår den er foretaget, og hvad der er den oprindelige tekst og den nye tekst.

14.5. Afgiftsprøve

Registreringsmyndigheden oversender en sag til afgiftsmyndigheden, hvis den i forbindelse med en anmeldelse skønner, at afgiftsbetalingen er forkert. Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen til afgiftsmyndigheden.

14.6. Videregivelse af oplysninger

Registreringsmyndigheden skal meddele afgiftsmyndigheden de oplysninger, som registreringsmyndigheden er i besiddelse af om registreringer til brug for afgiftskontrollen.

Det er skatteministeriets opfattelse, at der efter § 28 foreligger en pligt til at afgive de omhandlede oplysninger, og at kopier af dokumenter til kontrolmæssig anvendelse må udleveres uden afgift.

15. Afgiftsmyndighedens opgaver, jf. § 25

15.1. Stedlig kompetance

Afgiftsmyndigheden i 1. instans er Told- og Skatteregion Høje-Taastrup. Det fremgår af § 7 i bekendtgørelse nr. 565 af 2. juli 1999 (sagsudlægningsbekendtgørelsen). Afgiftsmyndigheden afgør spørgsmål om afgiftspligt og dennes størrelse, afgiftsgrundlaget og afgiftsfritagelser samt spørgsmål om godtgørelse af afgift.

15.2. Vejledning

Afgiftsmyndigheden yder vejledning til de afgiftspligtige, som henvender sig inden anmeldelsen eller henvises af registreringsmyndigheden med spørgsmål af betydning for afgiftsberegningen. Der kan ikke gives bindende forhåndsbesked mod vederlag i sager om tinglysningsafgift. Vejledende udtalelser fra afgiftsmyndigheden har ikke bindende virkning. Vejledende udtalelser kan ikke påklages efter § 26 eller § 27.

15.3. Vurdering af skib og luftfartøj

Vurdering af et skib eller luftfartøj efter lovens § 3, stk. 3, indbringes for retten med henblik på en sagkyndig vurdering efter retsplejelovens regler om isoleret bevisoptagelse, såfremt anmelderen og afgiftsmyndigheden ikke er enige om at få foretaget en vurdering ved en branchekyndig uden rettens bistand. Retten kan afvise anmodningen, hvis bevisoptagelsen skønnes overflødig.

Afgiftsmyndigheden og den afgiftspligtige kan i fællesskab henvende sig til en brancheorganisation, og få udpeget en person, der ikke har tilknytning til parterne. Enhver af parterne kan pege på en person til valg af syn- og skønsmand, men retten er ikke bundet af parternes ønske.

Afgiftsmyndigheden udfærdiger udkast til skønstemaet, foreslår valg af skønsmand, og repræsenterer statskassen under retsmøde i sagen. Det fremgår af § 2 i bekendtgørelsen. Det skal klart og tydeligt angives, hvad der er skønsforretningens genstand og formål, det vil sige at der skal foreligge en sagsfremstilling og de spørgsmål, der ønskes besvaret af skønsmanden. Er der ikke enighed om skønstema og skønsmænd, afholdes der retsmøde, hvor den afgiftspligtige er tilsagt, hvorefter retten fastlægger skønstemaet og udmelder skønsmændene.

Udmeldelsen af skønsmanden sker ved et udmeldelsesdekret. Der kan kun udmeldes syn og skøn om faktiske spørgsmål og ikke om retlige spørgsmål. Skønsmanden underretter parterne om, hvornår og hvor forretningen foregår, hvilket normalt er, hvor skibet eller luftfartøjet befinder sig. Der kan klages over en syns- og skønsmands fremgangsmåde til den pågældende ret. Skønsmanden afgiver sin forklaring ved en til retten stilet skiftlig erklæring. Finder en af parterne det hensigtsmæssigt, kan han begære, at skønsmanden afgiver forklaring og skønserklæringen i et retsmøde (mundtlig afhjemling), hvor retten kan afkræve skønsmanden yderligere forklaring. Det er ikke muligt at få afholdt et nyt syn og skøn om det samme spørgsmål.

Den afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved en vurdering. Hvis vurderingen foretages, fordi den afgiftspligtiges angivelse af værdien efter afgiftsmyndighedens skøn har været for lav, bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre værdiansættelsen ligger mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges værdiangivelse. Den afgiftspligtiges omkostninger ved syn og skøn i 1. instans på afgiftsmyndighedens foranledning er ikke omfattet af reglerne i omkostningsdækningsloven.

15.4. Vurdering af fast ejendom

Vurdering af en fast ejendom sker på afgiftsmyndighedens foranledning efter vurderingsloven. Den afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved en vurdering. Hvis vurderingen foretages, fordi den afgiftspligtiges angivelse af værdien efter afgiftsmyndighedens skøn har været for lav, bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre værdiansættelsen ligger mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges værdiangivelse.

15.5. Berigtigelse af oplysninger

Anmelder eller parter har overfor afgiftsmyndigheden lejlighed til at berigtige de afgivne erklæringer om afgiftsgrundlagets størrelse, herunder foretage efterfølgende værdiangivelser, indtil der foreligger en afgørelse fra afgiftsmyndigheden eller Landsskatteretten. Det gælder fremover også i forbindelse med låneombytninger.

15.6. Godtgørelse

Afgiftsmyndigheden godtgør efter anmodning de ved anmeldelsen indbetalte afgiftsbeløb efter lovens §§ 22- 24.

15.7. Kvittering for godtgørelse

Det godtgjorte beløb skal påføres dokumentet ved en påtegning.

15.8. Kontrol

Afgiftsmyndigheden foretager kontrol med afgiftens rette betaling. Kontrollen kan ske ved stikprøvekontrol, f.eks. ved at afgiftsmyndigheden gennemser registreringer ved et tinglysningskontor for en bestemt dag.

15.9. Sagsbehandlingsfrister

Udbetaling af godtgørelsen efter § 22 skal ske senest 14 dage efter afgiftsmyndighedens modtagelse af anmodningen.

Afgiftsmyndigheden skal som udgangspunkt træffe afgørelse om godtgørelse efter § 23 senest 14 dage efter modtagelse af anmodningen.

15.10. Sagsfremstilling

Afgiftsmyndigheden udarbejder en sagsfremstilling, der skal sendes til den afgiftspligtige til udtalelse, før der træffes afgørelse i en sag, der kan påklages til Landsskatteretten, jf. skattestyrelseslovens § 3.

15.11. Opkrævning og inddrivelse

Opkrævnings- og inddrivelsesmyndighed er de statslige told-og skatteregioner.

15.12. De endelige administrative afgørelser

Told- og Skattestyrelsen er rekursmyndighed i sager, der ikke henhører under Landsskatteretten efter lovens § 27, jf. § 11 i sagsudlægningsbekendtgørelse nr. 565 af 2. juli 1999. Styrelsen træffer den endelige administrative afgørelse i sager vedrørende afgiftspligtens indtræden efter § 16, vilkår og regler for tilladelse til virksomheder til at berigtige afgiften efter § 17, den afgiftspligtige fysiske eller juridiske person og hæftelse efter § 18, afgiftsforhøjelse efter § 20, og renter af afgiftstilsvar efter § 17.

Styrelsen træffer den endelige administrative afgørelse i spørgsmål om forældelse i forbindelse med opkrævning og inddrivelse af afgiften.

15.13. Tilladelse til særlig afregning

Told- og Skatteregion Høje-Taastrup kan tillade, at en virksomhed betaler afgiften månedligt.

En tilladelse kan gøres betinget af, at virksomheden stiller sikkerhed for betaling af afgiften. Sikkerheden kan have karakter af kontant depositum, bankgaranti, kautionsforsikring eller lignende. Virksomheden pålægges at stille sikkerhed, når virksomheden flere gange ikke har betalt skatter og afgifter rettidigt og samtidig er i restance med et større beløb, eller når virksomhedens kapitalgrundlag er trukket ud af virksomheden. Derudover kan virksomheden pålægges sikkerhedsstillelse, hvis en virksomheds ejer eller lignende tidligere har været skyld i, at told- og skattemyndighederne har lidt et tab. Sikkerhed stilles med et beløb, der svarer til virksomhedens forventede tilsvar af skatter og afgifter m.v. i en 3-måneders periode. Kravet om sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden ikke længere er i restance og i de seneste 12 måneder har betalt skatter og afgifter rettidigt.

Virksomheder med hjemsted i udlandet kan kun få en tilladelse, hvis de udpeger en herboende repræsentant. Repræsentanten stiller på virksomhedens vegne sikkerhed efter påkrav.

En tilladelse kan tilbagekaldes med 3 måneders varsel, hvis betingelserne for tilladelsen ikke overholdes. Tilladelsen tilbagekaldes, hvis det konstateres at en virksomhed indenfor de seneste 12 afregningsmåneder ikke har betalt rettidigt 4 gange.

Afgiftsmyndigheden fremsender efter udløbet af hver måned en opkrævning på grundlag af registreringsmyndighedens elektroniske registreringer. Der kan i forbindelse med afgiftsmyndighedens revision foretages efterfølgende regulering af afgiftsbeløbet. Afgiftsmyndigheden kan stille krav om, at virksomheden skal føre et regnskab for afgiften, der umiddelbart kan afstemmes, således at virksomheden efter udløbet af hver afkrævningsperiode kan angive afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse.

Told- og Skatteregion Høje-Taastrup kan fastsætte betingelser for tilladelsen. Det kan eksempelvis betinges, at der ikke kan ydes kredit i de retskredse, hvor registreringsmyndigheden endnu ikke har indført elektronisk anmeldelse. Det kan endvidere betinges, at der anvendes CVR- eller SE-nummer for såvel virksomheden som dens filialer som identifikationsnøgler. Der kan herudover sættes betingelser i forbindelse med at en koncernvirksomhed ønsker at samle afregningsfunktioner ét sted i koncernen for alle dokumenter, der anmeldes af de enkelte selskaber i koncernen eller hvor flere virksomheder i forening ejer et selskab eller i forening driver en virksomhed, der anmelder dokumenter til tinglysning eller registrering.

15.13.1. Betalingsfrist

En tilladelse til månedlig afregning indebærer, at den samlede afgift for en kalendermåned forfalder til betaling den 15. i den følgende kalendermåned. Betales afgiften ikke rettidigt, forrentes den manglende betaling med 1,3 pct. for hver påbegyndt måned, regnet fra forfaldstidspunktet, dog mindst med 50 kr.

Skatteministeren har besluttet at indstille til regeringen at der fremsættes forslag til lov om opkrævning af skatter og afgifter mv., hvor sanktionsbestemmelser, rentebestemmelser mv. harmoniseres.

16. Landsskatterettens opgaver, jf. § 27

16.1. Afgørelser om afgiftspligt, afgiftsgrundlag og afgiftsfritagelser

Afgiftsmyndighedens afgørelser om afgiftspligt, afgiftsgrundlag og afgiftsfritagelser kan administrativt påklages til Landsskatteretten. Landsskatteretten træffer således afgørelse i klagesager, der vedrører spørgsmål om afgiftspligt, afgiftsgrundlaget og afgiftsfritagelser samt spørgsmål om godtgørelse af afgift.

Landsskatteretten afgør endvidere spørgsmål om et afgiftskrav var forældet på tidspunktet for afgiftsmyndighedens afgørelse.

16.2. Sagsbehandling

Ved klage til Landsskatteretten finder skattestyrelseslovens kapitler 3 og 3 A anvendelse.

Skattestyrelseslovens kapitel 3 indeholder bl.a. regler om klagefrister, indholdsmæssige krav til klagen, betaling af klageafgift, klagebehandlingen, genoptagelse, syn og skøn og domstolsprøvelse. Det fremgår bl.a. heraf, at klagen skal være modtaget i Landsskatteretten senest 3 måneder efter klagerens modtagelse af den afgørelse, der klages over. Skattestyrelseslovens kapitel 3 A indeholder regler om omkostningsdækning.

Ved klage til Landsskatteretten efter denne lov finder cirkulære nr. 42 af 25. marts 1998 om sagsbehandling i forbindelse med ændret klagestruktur for forskellige skatte- og afgiftslove anvendelse.

16.3. Klageafgift

Der betales en klageafgift. Beløbet, der udgør 600 kr., reguleres efter personskattelovens § 20.

Får den afgiftspligtige helt eller delvist medhold, tilbagebetales klageafgiften.

17. Kontrol, jf. § 28 og 29

17.1. Oplysninger fra registreringsmyndigheden

Afgiftsmyndigheden har adgang til registreringsmyndighedens registreringer med henblik på kontrol med afgiftsbetalingen. Registreringsmyndigheden skal således på begæring give afgiftsmyndigheden de oplysninger om registreringer, som registreringsmyndigheden er i besiddelse af, og som er nødvendige for at kontrollere afgiftens rigtige betaling. Registreringsmyndigheden skal derudover på begæring give afgiftsmyndigheden oplysninger om forhold af betydning for afgiftskontrollen.

Denne kontrolbestemmelse er nødvendiggjort af, at det alene er registreringsmyndigheden, der ligger inde med de oplysninger, der er nødvendige for, at afgiftsmyndigheden kan kontrollere afgiftens rigtige betaling. Kontrolmuligheden udnyttes ved, at afgiftsmyndigheden udtager kontrolrelevante oplysninger efter gennemgang af de registrerede oplysninger, herunder foretager stikprøvekontrol ved at afgiftsmyndigheden gennemser alle registreringer ved et tinglysningskontor for en bestemt dag.

17.2. Oplysninger fra de afgiftspligtige

Afgiftsmyndigheden kan indhente oplysninger om forhold af betydning for afgiftskontrollen fra de afgiftspligtige og fra virksomheder med tilladelse til månedlig afregning.

Det er den rettighed, der anmeldes til registrering, der lægges til grund for afgiftsberegningen, og registreringsmyndigheden undersøger kun afgiftsgrundlaget på grundlag af det materiale, der kræves efter registreringslovgivningen.

Henviser den anmeldte rettighed til et underliggende dokument, der ikke er vedlagt anmeldelsen, lægges den anmeldte rettighed til grund for afgiftsopgørelsen, medmindre anmeldelsen i øvrigt giver registreringsmyndigheden anledning til at betvivle afgiftsgrundlagets rigtighed. Der stilles ikke krav om at foreviste købsaftaler opbevares af retten. Henviser det anmeldte dokument til vilkår i et underliggende dokument, og er dette dokument indleveret til registreringsmyndigheden sammen med det dokument, der skal registreres, skal afgiftsmyndigheden under den stikprøvemæssige kontrol være opmærksom herpå.

18. Straffebestemmelser, jf. § 30 og 31

18.1. Straffebestemmelser

Der kan straffes med bøde, hvis en afgiftspligtig groft uagtsomt eller forsætligt beregner afgiften forkert eller afgiver forkerte eller vildledende oplysninger. Det kan straffes med bøde, hvis en afgiftspligtig afgiver forkerte oplysninger mv. til brug for afgiftsmyndighedens afgørelse om godtgørelse af afgift.

Der kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år, hvis en afgiftspligtig med forsæt til at unddrage statskassen afgift eller til med fortsæt at opnå en uberettiget godtgørelse, opgør afgiftsgrundlaget eller beregner afgiften forkert eller afgiver forkerte eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftsmyndighedens beregning af afgiften eller til brug for afgiftsmyndighedens afgørelse om godtgørelse af afgift.

Efter straffelovens § 23 omfatter den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen.

Efter straffelovens § 92 straffes en lovovertrædelse ikke, hvis der er indtrådt forældelse efter §§ 93 - 94. Forældelsesfristen er 2 år, når straffen for overtrædelsen ikke vil overstige bøde eller fængsel i 1 år og 5 år, når straffen for overtrædelsen ikke vil overstige bøde eller fængsel i 4 år.

18.2. Administrativ bødestraf

Told- og Skatteregion Høje-Taastrup er bemyndiget til at tilkendegive den afgiftspligtige, at en overtrædelse, der ikke medfører højere straf end bøde, kan afgøres uden retslig forfølgning, mod erkendelse af overtrædelsen og betaling af en nærmere angivet bøde. Regionens afgørelse kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. § 11 i bekendtgørelsen.

19. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser, jf. § 32

19.1. Anmeldelser, der er afgiftsberigtiget efter stempelloven

Den nye registreringsafgift finder anvendelse på de anmeldelser til tinglysning eller registrering, som sker den 1. januar 2000 eller senere. Det er registreringsmyndighedens modtagelse af anmeldelsen, der er afgørende.

Der skal ikke betales afgift efter loven i det omfang, det dokument, der anmeldes til tinglysning eller registrering, allerede er afgiftsberigtiget efter stempelloven eller er ustemplet i henhold til fritagelsesbestemmelserne i stempelloven, hvis stempelpligten er indtrådt før den 1. januar 2000. Der skal derfor ikke betales en forskelsafgift eller ske refusion i det omfang stempelafgiften afviger fra registreringsafgiften, men den faste afgift på 1.400 kr. skal dog betales. Den faste afgift på 1.400 kr. skal dog ikke betales, hvis der allerede er betalt tinglysningsafgift af det dokument, der anmeldes til tinglysning efter lovens ikrafttræden. Det vil være tilfældet, hvis dokumentet inden ikrafttrædelsesdatoen har været anmeldt til tinglysning, men er blevet afvist herfra, og påny anmeldes til tinglysning inden 3 måneder.

19.2. Ændringer i tidligere stemplede dokumenter

Når der ved anmeldelse af et dokument skal tages hensyn til det anvendte stempel vedrørende et tidligere stemplet dokument, skal det tidligere dokument, såfremt dets stempelpligt er indtrådt inden lovens ikrafttræden, anses for stemplet efter reglerne i denne lov, når ændringer i dokumentet anmeldes til tinglysning eller registrering.

Det gælder, uanset om det pågældende dokument er ustemplet i henhold til fritagelsesbestemmelserne i stempelloven eller ikke er stemplet efter sit pålydende i henhold til en værdierklæring efter stempellovens § 57, stk. 4, 2. pkt.

Ved tinglysning eller registrering af en forhøjelse af det pantsikrede beløb efter et pantebrev betales afgift af forskellen mellem resthæftelsen - for ejerpantebreve dog hovedstolen - og den nye pantehæftelse. Ved tinglysning af andre påtegninger på pantebreve, herunder vedrørende rykninger eller relaksationer, samt ændring i rente-, afdrags- eller opsigelsesvilkår, betales afgift efter registreringsafgiftslovens § 7.

Der er ikke en bestemmelse om afgiftsfrihed for rene afløsningsdokumenter svarende til stempellovens § 10.

Eksempler:

Et skøde på en fritidsejendom med en ejerskiftesum på 1.000.000 kr. er oprettet den 18. december 1999. Efter stempelloven er stempelfristen 4 uger og stempelafgiften er 12.000 kr. Der er ikke oprettet slutseddel. Skødet anmeldes - uden at der er betalt stempelafgift - til tinglysning den 3. januar 2000. Ved beregning af afgiften anvendes de nye regler. Skødet afgiftsberigtiges ved anmeldelsen med 6.000 kr. + 1.400 kr.

Et ejerpantebrev på 10.000.000 kr. med pant i et skib er oprettet den 28. december 1999 til sikkerhed for en tabskaution, og indleveres til registrering den 3. januar 2000. Der er ved oprettelsen afgivet erklæring om, at pantebrevet er afgiftsfrit efter stempellovens § 62, stk. 1. nr. 1. Afgiften er 0, da pantebrevet efter overgangsbestemmelsen anses berigtiget efter de nye regler.

Et pantebrev på 110.000.000 kr. med pant i en ubebygget grund er oprettet den 28. december 1999, og indleveres til tinglysning den 3. januar 2000. Der er ved oprettelsen afgivet erklæring om, at pantets værdi kun udgør 10.000.000 kr. Dokumentet kunne været stemplet med 450.000 kr. efter stempelloven, men dokumentet er ustemplet ved anmeldelsen. Der skal betales afgift på 1.650.000 kr. + 1.400 kr.

Et pantebrev på 1.000.000 kr. med pant i en fast ejendom er oprettet og tinglyst den 25. september 1999, hvor der er betalt stempelafgift. En påtegning på pantebrevet af 9. november om renteændring er afvist den 3. december 1999 som følge af manglende underskrift. Pantebrevet indleveres påny til tinglysning den 10. januar 2000. Afgiften er 0.

Underskrift 1

Skatteministeriet, den 23. september 1999 Peter Loft /K. Aasberg Karlsen

Versioner

1. 1999-10-13 · til 2009-05-27