Cirkulære om ændring af cirkulære om anbringelse af personer, der er idømt frihedsstraf eller forvaring, og om overførsel af indsatte mellem Kriminalforsorgens institutioner
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/2000/129@2000-07-20/da
Indhold
I cirkulære nr. 122 af 29 august 1983 om anbringelse af personer, der er idømt frihedsstraf eller forvaring, og om overførsel af indsatte mellem Kriminalforsorgens institutioner, som senest ændret ved cirkulære nr. 24 af 16. marts 1999, foretages følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Anbringelse i lukket anstalt kan ske, hvis det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen.«
2. Efter § 8, stk. 1 , indsættes som nyt stk. 2:
» Stk. 2. Indsatte kan endvidere overføres til andet arresthus eller lukket anstalt, hvis det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
3. Efter § 12, stk. 1 , indsættes som nyt stk. 2:
»Stk. 2. Indsatte i åben anstalt kan endvidere overføres til lukket anstalt, hvis det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
4. I § 12, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres: »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.
5. Efter § 14, stk. 1 , indsættes som nyt stk. 2:
»Stk. 2. Indsatte kan endvidere overføres mellem lukkede anstalter indbyrdes eller, hvis en sådan overførsel undtagelsesvis ikke findes formålstjenlig, til et arresthus, hvis det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen. Reglerne i § 13, stk. 2, 1 pkt., samt stk. 3-6 finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Cirkulæret træder i kraft straks.
Underskrift 1
Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 14. april 2000 William Rentzmann /Jakob Schiøler