Cirkulæreskrivelse om politiets og Udlændingestyrelsens behandling af sager om blindpassagerer
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/2000/135@2000-08-02/da
Når skibe med blindpassagerer ombord anløber dansk havn, skal spørgsmål om blindpassagerers indrejse her i landet behandles efter de gældende regler i udlændingeloven og udlændingebekendtgørelsen. De relevante bestemmelser er gengivet i bilag 1.
Afvises blindpassageren fra at indrejse her i landet, fordi den pågældende ikke opfylder de gældende indrejsebetingelser, skal det sikres, at blindpassagerens forhold og forholdene ombord på skibet samt hensynet til skibsdriften ikke i et sådant omfang taler imod, at skibsføreren forestår hjemtransporten, at politiet i stedet bør tage blindpassageren i land med henblik på selv at sørge for udsendelsen af den pågældende.
IMO (International Maritime Organisation) har endvidere ved en resolution af 27. november 1997 vedtaget ikke-bindende retningslinier for, hvordan ansvaret skal fordeles med henblik på at finde en velfungerende løsning på problemerne med blindpassagerer. Regeringen ønsker at efterleve disse retningslinjer. Resolutionen vedlægges som bilag 2.
På denne baggrund og i medfør af udlændingelovens § 30, stk. 2, 2. pkt., og § 38, stk. 2, fastsættes følgende forskrifter for politiets og Udlændingestyrelsens behandling af sager om blindpassagerer:
1. Politiets undersøgelser
1.1. Skibsførerens pligter
Skibsførere skal underrette politiet om tilstedeværelsen af blindpassagerer ombord på skibe, der påtænker at anløbe dansk havn, jf. § 11, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 310 af 4. maj 2000 om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen). I praksis vil denne underretningspligt typisk blive varetaget af skibets/rederiets repræsentant her i landet (mægler, agent eller lignende).
Skibsførere skal endvidere påse, at personer, der ikke er besætningsmedlemmer, og som ikke kommer fra et andet nordisk land, forbliver ombord, indtil paskontrol har fundet sted, jf. bekendtgørelsens § 11, nr. 1.
1.2. Tidspunktet for politiets iværksættelse af undersøgelser
Straks, når politiet modtager underretningen om tilstedeværelsen af en blindpassager ombord på et skib, som anløber dansk havn, skal politiet påbegynde undersøgelser i sagen. Tidsfaktoren er af væsentlig betydning. Skibe, som sejler i langfart, ligger ofte kun kort tid i havn. Det er derfor vigtigt, at der indsamles så mange oplysninger som muligt om blindpassageren og dennes ønsker om indrejse m.v. forud for skibets anløb af dansk havn.
1.3. Politiets undersøgelser og indsamling af oplysninger
Politiets undersøgelser har til formål at fastlægge blindpassagerens identitet, nationalitet og dokumentforhold og at klarlægge blindpassagerens ønsker om indrejse og eventuel tilknytning til Danmark (herunder familieforhold) og den pågældendes forhold ombord på skibet, herunder om blindpassagerens tilstedeværelse på skibet vil være til fare for skibets sikre drift. Der skal derfor indsamles oplysninger, som kan belyse disse forhold.
Der skal ligeledes indhentes oplysninger om skibets rute, herunder om anløb af havne og eventuelle tidligere forsøg på landsætning af blindpassageren. I den forbindelse er det tillige vigtigt, at der sikres oplysninger om skibets afsejlingstidspunkt med henblik på, at der så vidt muligt kan træffes en afgørelse om indrejse/landsætning, mens skibet ligger i havn.
Der skal endvidere indhentes oplysninger om, hvorvidt repræsentanter for skibet har truffet foranstaltninger til snarlig tilbagesendelse eller hjemsendelse af blindpassageren, herunder om skibsføreren er indstillet på at påtage sig hjemtransporten på skibet.
Oplysninger kan indhentes fra skibsføreren, som kan anmodes om at udfylde en særlig erklæring, der vedlægges som bilag 3, eller fra andre repræsentanter for skibet (mægler, agent m.v.). Som bilag 4 vedlægges en oversigt over relevante kontaktadresser vedrørende skibsforsikring.
Når skibet anløber dansk havn, skal skibsføreren afhøres med henblik på at indsamle supplerende/uddybende oplysninger om blindpassagerens ombordstigning og forhold på skibet samt eventuelle tidligere forsøg på landsætning.
Blindpassageren skal så vidt muligt afhøres ombord på skibet. Formålet med denne afhøring er at få bekræftet og eventuelt uddybet de oplysninger om identitet, nationalitet, tilstedeværelse af rejsedokumenter, ønske om indrejse, eventuel tilknytning til Danmark (herunder familieforhold) m.v., som allerede er modtaget fra skibsføreren m.v. forud for skibets anløb af dansk havn. I forbindelse med afhøringen af blindpassageren skal der tillige indhentes oplysninger/foretages observationer om blindpassagerens forhold ombord, herunder om eventuel indespærring, og om blindpassagerens helbredsmæssige tilstand. Blindpassagerens oplysninger om tilknytning til Danmark, (herunder familieforhold) skal så vidt muligt søges bekræftet.
Der skal udfærdiges rapport om de indsamlede oplysninger med henblik på, at de kan danne grundlag for afgørelsen i sagen.
2. Afgørelsen om indrejse/landsætning
En blindpassager skal opfylde de samme betingelser for indrejse som andre udlændinge, jf. udlændingelovens § 28, stk. 1.
2.1. Blindpassagerer, der ansøger om asyl
2.1.1. Politiets forelæggelse af sagen for Udlændingestyrelsen
Ansøger blindpassageren om asyl, skal politiet forelægge sagen for Udlændingestyrelsen, der træffer afgørelse, enten om at der skal ske afvisning, overførsel eller tilbageførsel efter reglerne i udlændingelovens § 48 a, eller om at udlændingen skal tillades indrejse med henblik på at opholde sig her i landet, mens asylansøgningen behandles (»normalprocedure«), eller hvis der ikke kan træffes en afgørelse om afvisning m.v. eller om »normalprocedure« på det foreliggende grundlag om »ingen resolution på det foreliggende grundlag«. Forelæggelsen sker telefonisk. Som bilag 5 vedlægges en oversigt over relevante telefon- og telefaxnumre i Udlændingestyrelsen.
2.1.2. Udlændingestyrelsens afgørelse og politiets opgaver i forbindelse hermed
Træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om afvisning til et sikkert tredieland, skal styrelsen orientere politiet herom, og politiet skal underrette blindpassageren og skibsføreren/dennes repræsentant om afgørelsen. Blindpassageren kan påklage Udlændingestyrelsens afgørelse til indenrigsministeren, men klagen har ikke opsættende virkning, jf. udlændingelovens § 48 d. Politiet skal herefter i et samarbejde med skibsføreren/dennes repræsentant tage blindpassageren i land med henblik på politiets udsendelsesforanstaltninger.
Træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, at blindpassageren skal tillades indrejse med henblik på at opholde sig her i landet, mens asylansøgningen behandles (»normalprocedure«), eller lyder styrelsens afgørelse på »ingen resolution på det foreliggende grundlag«, skal styrelsen orientere politiet herom, og politiet skal underrette blindpassageren og skibsføreren/dennes repræsentant om afgørelsen. Politiet skal herefter i et samarbejde med skibsføreren/dennes repræsentant tage blindpassageren i land.
2.1.3. Sammenfatning
Blindpassagerer, der ansøger om asyl, skal således i alle tilfælde tages i land enten med henblik på at afvente, at der tilvejebringes et tilstrækkeligt grundlag for Udlændingestyrelsens afgørelse efter udlændingelovens § 48 a, eller med henblik på at opholde sig her i landet, mens asylansøgningen behandles, eller med henblik på politiets udsendelsesforanstaltninger.
2.2. Blindpassagerer, der ikke ansøger om asyl
2.2.1. Politiets afgørelser
Ansøger blindpassageren ikke om asyl, er det politiet, der jf. udlændingelovens § 48, 1. pkt. tager stilling til, om blindpassageren kan afvises, jf. udlændingelovens § 28, stk. 1, eller tillades indrejse.
Opfylder blindpassageren betingelserne for indrejse, skal denne tillades af politiet.
Opfylder blindpassageren ikke betingelserne for indrejse, skal politiet træffe afgørelse om afvisning, jf. udlændingelovens § 28, stk. 1.
Politiet skal underrette blindpassageren og skibsføreren/dennes repræsentant om afgørelsen om afvisning. Blindpassageren kan påklage politiets afgørelse til indenrigsministeren, men klagen har ikke opsættende virkning, jf. udlændingelovens § 48, 4.-5. pkt.
Er blindpassageren, som afvises af politiet, identificeret med gyldigt pas eller anden gyldig rejselegitimation, skal politiet i et samarbejde med skibsføreren/dennes repræsentant tage den pågældende i land med henblik på udsendelse.
I tilfælde, hvor skibsføreren er indstillet på at forestå hjemtransporten på skibet, skal spørgsmålet om, hvorvidt blindpassageren skal tages i land, forelægges for Udlændingestyrelsen, jf. nedenfor under pkt. 2.2.2.
2.2.2. Politiets forelæggelse af sagen for Udlændingestyrelsen
I tilfælde, hvor skibsføreren er indstillet på at forestå hjemtransporten på skibet, eller hvor blindpassageren ikke er identificeret med gyldigt pas eller anden gyldig rejselegitimation, skal politiet indhente en udtalelse fra Udlændingestyrelsen om, hvorvidt politiet, uanset afvisningsbeslutningen, skal tage blindpassageren i land med henblik på at afvente politiets udsendelsesforanstaltninger (identifikation, pasudstedelse, udsendelse). Indhentelsen af udtalelsen fra Udlændingestyrelsen sker pr. telefax ved fremsendelse af rapport. Som bilag 5 vedlægges en oversigt over relevante telefon- og telefaxnumre i Udlændingestyrelsen.
2.2.3. Udlændingestyrelsens anbefaling om, hvorvidt blindpassageren skal tages i land
Politiets undersøgelser og rapport herom skal anvendes som grundlag for Udlændingestyrelsens anbefaling om, hvorvidt blindpassageren skal tages i land.
Udlændingestyrelsens anbefaling skal tage udgangspunkt i IMO-resolutionen af 27. november 1997.
Af resolutionen fremgår bl.a.:
»5.3. Det land, hvis havn udgør den først planlagte anløbshavn, efter at blindpassageren er blevet opdaget (udskibningshavnen):
5.3.1. skal acceptere blindpassageren med henblik på, at der kan blive foretaget undersøgelser, herunder afhøringer, under iagttagelse af landets nationale love, samt såfremt de kompetente nationale myndigheder finder det hensigtsmæssigt give rederiet og den person, der optræder på rederiets vegne, samt den bemyndigede eller udpegede agent for P&I-klubben tilladelse til at få adgang til blindpassageren.
5.3.2. skal overveje muligheden for at give tilladelse til landsætning og om nødvendigt, under iagttagelse af landets love, sørge for forsvarligt husly til blindpassageren, eventuelt på rederiets eller rederiets agenters regning, i følgende tilfælde:
5.3.2.1. hvis der på afsejlingstidspunktet endnu ikke er fundet en løsning på de under 5.3.1. omtalte sager;
5.3.2.2. hvis det er blevet godtgjort over for landets myndigheder, at der er truffet foranstaltninger, som vil blive iværksat med henblik på den snarlige tilbage- eller hjemsendelse af blindpassageren ad anden vej (eventuelt på rederiets eller rederiets agenters regning);
eller
5.3.2.3. hvis blindpassagerens tilstedeværelse ombord på skibet ville være til fare for gennemførelsen af sikker skibsdrift;....«
I Udlændingestyrelsens vurdering skal desuden indgå humanitære hensyn til blindpassageren, herunder til den pågældendes helbredsforhold og fysiske forhold på skibet.
De ovennævnte hensyn kan efter en konkret vurdering begrunde, at Udlændingestyrelsen anbefaler, at blindpassageren tages i land med henblik på at afvente politiets udsendelsesforanstaltninger.
Er skibsføreren indstillet på at forestå hjemtransporten på skibet, og taler blindpassagerens forhold og forholdene ombord på skibet ikke herimod, kan dette efter en konkret vurdering begrunde, at Udlændingestyrelsen anbefaler, at den pågældende skal forblive på skibet. Udlændingestyrelsen skal så vidt muligt undgå, at skibets afgang herved forsinkes.
2.2.4. Politiets opgaver i forbindelse med Udlændingestyrelsens anbefaling
Anbefaler Udlændingestyrelsen, at blindpassageren skal tages i land med henblik på politiets udsendelsesforanstaltninger, skal politiet tage blindpassageren i land i et samarbejde med skibsføreren/dennes repræsentant.
Anbefaler Udlændingestyrelsen ikke, at blindpassageren skal tages i land, skal den pågældende forblive ombord på skibet. Det skal sikres, at blindpassageren fortsat er ombord på skibet, når det forlader dansk havn.
2.2.5. Sammenfatning
Ikke-asylsøgende blindpassagerer, der opfylder betingelserne for indrejse, får tilladelse til at indrejse af politiet.
Ikke-asylsøgende blindpassagerer, der ikke opfylder indrejsebetingelserne, afvises af politiet i medfør af udlændingelovens § 28, stk. 1. De får således ikke tilladelse til at indrejse i Danmark.
Afviste blindpassagerer, der er identificerede med gyldigt pas eller anden gyldig rejselegitimation, skal dog tages i land med henblik på udsendelse, hvis skibsføreren ikke er indstillet på at forestå hjemtransporten på skibet.
I tilfælde, hvor skibsføreren er indstillet på at forestå hjemtransporten på skibet, eller hvor blindpassageren ikke er identificeret med gyldigt pas eller anden gyldig rejselegitimation, skal politiet indhente en udtalelse fra Udlændingestyrelsen om, hvorvidt politiet, uanset afvisningsbeslutningen, skal tage blindpassageren i land med henblik på at afvente politiets udsendelsesforanstaltninger.
Anbefaler Udlændingestyrelsen, at blindpassageren skal tages i land med henblik på politiets udsendelsesforanstaltninger, skal politiet tage blindpassageren i land i et samarbejde med skibsføreren/dennes repræsentant.
Anbefaler Udlændingestyrelsen ikke, at blindpassageren skal tages i land, skal den pågældende forblive ombord på skibet.
3. Udgifter i forbindelse med behandlingen af sager om blindpassagerer
Skibsføreren og den, der har rådighed over skibet, samt dennes herværende repræsentant har pligt til uden udgift for staten at sørge for, at afviste blindpassagerer fra skibet udrejser af landet, jf. udlændingelovens § 43, stk. 2, 1. pkt. Efter stk. 2, 2. pkt., har de nævnte personer endvidere pligt til at erstatte statens udgifter ved blindpassagerens ophold, tilbageførelse til skibet eller udsendelse. Indenrigsministeren kan, jf. stk. 2, 3. pkt., fastsætte nærmere bestemmelser om størrelsen af den i 2. pkt. nævnte erstatning. Der er ikke fastsat sådanne bestemmelser.
I praksis har skibsførerens/dennes repræsentants økonomiske forpligtelser hidtil været begrænset til at omfatte dækning af udgifter til blindpassagerens hjemtransport (flybillet, fremskaffelse af rejsedokument). Der skal således normalt ikke kræves dækning af andre udgifter, herunder opholdsudgifter eller udgifter til eventuelt ledsagende politipersonale. Med henblik på at kunne rejse kravet om dækning af udgifterne til hjemtransport skal skibets ejerforhold, repræsentationsforhold og forsikringsforhold klarlægges. Der henvises i denne forbindelse til bilag 4.
4. Ikrafttræden
Cirkulæreskrivelsen træder i kraft straks.
Bilag 1: Uddrag af relevante bestemmelser i udlændingeloven og udlændingebekendtgørelsen
Bilag 2: IMO-resolution af 27. november 1997 om retningslinier for, hvordan ansvaret skal fordeles med henblik på at finde en velfungerende løsning på problemerne med blindpassagerer
Bilag 3: Oplysningsskema, som udfyldes af skibsføreren/dennes repræsentant
Bilag 4: Oversigt over relevante kontaktadresser vedrørende skibsforsikring
Bilag 5: Oversigt over relevante telefon- og telefaxnumre i Udlændingestyrelsen
Underskrift 1
Indenrigsministeriet, den 26. juni 2000 Karen Jespersen /Hans B. Thomsen
Bilag 1
Bilag 1
Uddrag af relevante bestemmelser i udlændingeloven og udlændingebekendtgørelsen Det bemærkes, at andre bestemmelser end de nedenfor nævnte kan være relevante for behandlingen af sager om blindpassagerer. Opregningen af relevante bestemmelser fra udlændingeloven og udlændingebekendtgørelsen skal således ikke betragtes som udtømmende. Udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 539 af 26. juni 1999 som ændret ved lov nr. 425 af 31. maj 2000. »§ 28. En udlænding, der ikke har opholdstilladelse, eller en nordisk statsborger, som ikke har fast bopæl her i landet, kan uanset bestemmelserne i kapitel 1 afvises ved indrejsen: 1) Hvis udlændingen har indrejseforbud og ikke har visum, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt. 2) Hvis udlændingen ikke opfylder de bestemmelser om pas, visum og indrejse, som er fastsat i kapitel 7. Statsborgere i en andet nordisk land kan dog kun afvises af denne grund, såfremt de indrejser fra et ikke-nordisk land, jf. § 39, stk. 4. 3) Hvis der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at den pågældende vil tage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke afvises af denne grund. 4) Hvis udlændingen ikke har de fornødne midler til sit underhold her i landet og til hjemrejsen. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke afvises af denne grund, jf. dog stk. 2. 5) Hvis andre hensyn til den offentlige orden eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet. Stk. 2. Afvisning efter stk. 1 kan endvidere ske indtil 3 måneder efter indrejsen. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog efter indrejsen kun afvises efter stk. 1, nr. 1 og 5, og, såfremt det offentlige må bekoste udlændingens rejse ud af landet, tillige efter nr. 4. Har Danmark fremsat anmodning over for et andet EF-land om overtagelse, tilbagetagelse eller modtagelse af udlændingen efter reglerne i kapitel 5 a, regnes fristen i 1. pkt. fra det tidspunkt, da det andet EF-land har besvaret anmodningen. Stk. 3. En udlænding, der meddeles afslag på eller frafalder en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, eller hvis ansøgning om asyl bortfalder efter § 40, stk. 8, kan uanset bestemmelsen i stk. 1 afvises i indtil 3 måneder fra indrejsen.
Stk. 4. En udlænding, der ikke har fast bopæl her i landet, kan uanset bestemmelserne i kapitel 1 afvises, såfremt det findes påkrævet af hensyn til statens sikkerhed. Stk. 5. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om afvisning og udsendelse af blindpassagerer. § 31. En udlænding må ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, artikel 1 A, nævnte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, såfremt de i § 7, stk. 2, nævnte forhold foreligger. Dette gælder dog ikke, hvis der er bestemte grunde til at antage, at udlændingen frembyder fare for landets sikkerhed, eller hvis udlændingen efter endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må antages at frembyde nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed. § 39. En udlænding skal ved indrejse, under ophold her i landet og ved udrejse herfra være i besiddelse af pas eller andet dokument, der efter indenrigsministerens bestemmelse kan godkendes som rejselegitimation. Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang passet eller rejselegitimationen skal være påtegnet visum til indrejse i eller udrejse af landet. Indenrigsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om visum, herunder om adgangen hertil, om visummets varighed og om de betingelser, der kan fastsættes for visummet. Stk. 3. Passet eller rejselegitimationen skal ved ind- eller udrejse forevises for paskontrollen og under ophold her i landet på begæring forevises for offentlige myndigheder. Indenrigsministeren kan bestemme, at udlændinge til stadighed skal medføre deres pas eller anden rejselegitimation under ophold her i landet. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for statsborgere i et andet nordisk land, der opholder sig her i landet, eller som indrejser fra eller udrejser til en andet nordisk land. Indenrigsministeren kan fritage andre udlændinge for pligterne efter stk. 1 og 3. Stk. 5. Indenrigsministeren fastsætter regler om udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge, der ikke kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant dokument. Rejselegitimation kan inddrages efter samme regler, som gælder om pas til danske statsborgere, eller når grundlaget for udstedelsen er bortfaldet.
§ 43. Politiet kan, såfremt der er et umiddelbart behov herfor, drage omsorg for indkvartering og underhold af udlændinge, der opholder sig her i landet og indgiver ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, og som ikke er registrerede som asylansøgere efter § 48 e, stk. 1. Politiet afholder udgifterne hertil. Stk. 2. Såfremt politiet drager omsorg for en udlændings udrejse, skal udlændingen afholde de udgifter, der for udlændingens eget vedkommende er forbundet hermed. Har udlændingen ikke tilstrækkelige midler, afholdes udgifterne foreløbig af statskassen. Stk. 3. Føreren og den, der har rådighed over et skib eller luftfartøj, som har bragt en udlænding her til landet, samt dennes herværende repræsentant har pligt til uden udgift for staten at sørge for udlændingens udrejse, såfremt udlændingen bliver afvist, overført eller tilbageført efter reglerne i kapitel 5 eller 5 a. De har endvidere pligt til at erstatte statens udgifter ved rømte eller agterudsejlede besætningsmedlemmer og blindpassagerers ophold, tilbageførelse til skibet eller luftfartøjet eller udsendelse. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om størrelsen af den i 2. pkt. nævnte erstatning. Stk. 4. Den, der har bistået en udlænding med ulovligt at indrejse eller opholde sig her i landet, og den, der har beskæftiget en udlænding uden arbejdstilladelse, skal erstatte de udgifter, der påføres staten ved udlændingens ophold og udrejse. Stk. 5. Krav efter stk. 2-4 tillægges udpantningsret. § 48 a. Påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest mulig afgørelse om afvisning, overførsel eller tilbageførsel efter reglerne i kapitel 5 a eller om afvisning efter reglerne i kapitel 5 eller udvisning efter § 25 b og i givet fald udsendelse. Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 behandles ikke, før der er truffet afgørelse efter stk. 1 og udlændingen i givet fald er udrejst af landet. Udlændingen må dog ikke udsendes til et land, hvor der er risiko for forfølgelse af de grunde, der er nævnt i artikel 1 A i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, eller hvor der ikke er beskyttelse mod videresendelse til et sådant land. Stk. 3. Indgiver en udlænding, der opholder sig i et andet EF-land, ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, at ansøgningen ikke kan behandles førend Danmark har modtaget en anmodning om overtagelse eller tilbagetagelse.
Stk. 4. Træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om undladelse af afvisning, udvisning, overførsel eller tilbageførsel og udsendelse, skal politiet gøre asylansøgeren bekendt med adgangen til at sætte sig i forbindelse med Dansk Flygtningehjælp. Indenrigsministeren kan fastsætte regler, hvorefter politiet forud for Udlændingestyrelsens afgørelse skal gøre en asylansøger, der opholder sig her i landet, bekendt med adgangen til at sætte sig i forbindelse med Dansk Flygtningehjælp.« Udlændingebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 310 af 4. maj 2000 om udlændinges adgang her til landet. » § 5. Statsborgere i et andet nordisk land er efter udlændingelovens § 39, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, fritaget for at være i besiddelse af pas eller anden rejselegitimation ved indrejse her i landet fra et andet nordisk land, ved ophold her i landet og ved udrejse herfra. Stk. 2. Indenrigsministeren bestemmer efter udlændingelovens § 39, stk. 4, 2. pkt., hvilke andre grupper af udlændinge der ved indrejse og ophold her i landet og ved udrejse herfra er fritaget for at være i besiddelse af pas eller anden rejselegitimation. Stk.3. Udlændingestyrelsen eller politiet kan, når særlige grunde taler derfor, tillade, at en udlænding indrejser og opholder sig her i landet uden at være i besiddelse af pas eller anden rejselegitimation. Stk. 4. Oplysninger om de bestemmelser, der er truffet efter stk. 2, offentliggøres af indenrigsministeren i Statstidende. Samme sted offentliggøres én gang årligt pr. 1. januar en oversigt over de trufne bestemmelser. § 11. Skibsførere og førere af fly skal 1) påse, at ikke-nordiske udlændinge, der ikke er besætningsmedlemmer, forbliver ombord, indtil indrejsekontrol har fundet sted, 2) underrette politiet om tilstedeværelsen af blindpassagerer ombord, 3) anmelde til politiet, såfremt et ikke-nordisk besætningsmedlem skal afmønstres her i landet, 4) anmelde til politiet, når et ikke-nordisk besætningsmedlem er rømmet eller har undladt at indfinde sig ombord, 5) på begæring af politiet afgive skriftlig erklæring om antallet af ankommende og afrejsende passagerer og besætningsmedlemmer og 6) på begæring af politiet aflevere et eksemplar af passagerlisten og besætningslisten. § 12. Udlændinge skal have deres pas eller anden rejselegitimation påtegnet (viseret) før indrejsen, medmindre de pågældende er fritaget for visum, jf. § 13. § 14. Visum udstedes af Udlændingestyrelsen eller af en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation, der efter udlændingelovens § 47, stk. 2, er bemyndiget hertil efter aftale mellem indenrigsministeren og udenrigsministeren. Stk. 2. Ansøgning om visum skal indgives til en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Udlændingestyrelsen kan, når særlige grunde taler derfor, udstede visum ved indrejsen her i landet eller tillade indrejse uden visum. Stk. 4. Udlændingestyrelsen kan meddele tilbagerejsetilladelse til en udlænding, der lovligt opholder sig i Danmark. Stk. 5. Politiet kan i helt særlige tilfælde udstede visum ved indrejsen her i landet efter stk. 3 eller meddele tilbagerejsetilladelse efter stk. 4.«
Bilag 2
Bilag 2
IMO-resolution af 27. november 1997 om retningslinier for, hvordan ansvaret skal fordeles med henblik på at finde en velfungerende løsning på problemerne med blindpassagerer 1 - Skibsførere, rederier 1) , havnemyndigheder, nationale regeringer og andre organer, herunder sikkerhedsvagter, har alle et ansvar i samarbejdet om at forhindre ulovlig adgang til skibe, der ligger i havn. Men uanset hvor effektive havnenes og skibenes sikkerhedsrutiner er, vil der stadig være tilfælde, hvor det lykkes blindpassagerer at få adgang til skibet, enten ved at gemme sig i den last, der skal indlades på skibet, eller ved at snige sig ombord. 2 - Med henblik på nærværende resolution defineres en blindpassager som en person, der sniger sig ombord på et skib eller gemmer sig i en last, der derefter indlades på skibet, uden samtykke fra rederiet eller skibsføreren eller en anden ansvarlig person, og som opdages ombord efter at skibet har forladt havnen, og som bliver indberettet til de relevante myndigheder af skibsføreren; 3 - Løsningen på blindpassager-sager er vanskelig, fordi de mange lande, der kan være involveret, har så forskellige nationale lovgivninger: Det land hvor blindpassageren sneg sig ombord (indskibningshavnen), det land hvor blindpassageren landsættes (udskibningshavnen), skibets flagstat, det land som blindpassageren påstår at stamme fra eller faktisk stammer fra, eller hvor han/hun er eller påstår at være statsborger, samt de transitlande der bliver berørt af hjemsendelsen. 4 - Der er imidlertid nogle grundlæggende principper, som vil kunne finde almindelig anvendelse. Det drejer sig om følgende principper: 4.1 - En anerkendelse af, at blindpassagerer, der ankommer til eller rejser ind i et land uden de påkrævede dokumenter, generelt er illegale indrejsende. Beslutninger vedrørende behandlingen af sådanne tilfælde henhører under de lande, hvor sådanne ankomster eller indrejser finder sted. 4.2 - Blindpassagerer, som er asylansøgere, skal behandles i overensstemmelse med de i internationale regler 2) og relevante nationale love fastsatte internationale beskyttelsesprincipper. 4.3 - Rederiet og den person, der optræder på rederiets vegne på stedet, skibsføreren, såvel som havnemyndighederne og nationale regeringer skal samarbejde i så vid udstrækning som muligt i forbindelse med behandlingen af blindpassager-sager.
4.4 - Rederier og de personer der optræder på rederiernes vegne på stedet, skibsførere, såvel som havnemyndighederne og nationale regeringer skal sørge for at have installeret sikkerhedssystemer, som så vidt det kan lade sig gøre skal forhindre vordende blindpassagerer i at snige sig ombord på et skib, eller som, såfremt dette skulle slå fejl, kan opspore dem, før skibet anløber en havn. Hvor det er tilladt i henhold til den nationale lovgivning, skal de nationale myndigheder overveje muligheden af at retsforfølge blindpassagerer for at have krænket eller beskadiget lasten eller rederiets ejendom. 4.5 - Alle parter skal gøre sig klart, at en hensigtsmæssig søgen vil kunne minimere risikoen for at behandling af en blindpassager-sag bliver nødvendig, ligesom en sådan søgen kan redde en blindpassagers liv, hvis denne f.eks. har gemt sig et sted som bagefter lukkes lufttæt og/eller bliver kemisk behandlet. 4.6 - Landene skal tage imod blindpassagerer, der er blevet sendt tilbage, hvis det pågældende land er blindpassagerens fødeland, eller hvis blindpassagererne har fuldt statsborgerskab eller opholdstilladelse i det pågældende land. 4.7 - Det land, hvor blindpassagerens oprindelige indskibningshavn befinder sig, skal som regel acceptere, at en sådan blindpassager sendes tilbage, med henblik på at der bliver foretaget afhøringer, indtil sagen er blevet endeligt afgjort. 4.8 - Man skal med omhu bestræbe sig på at undgå de situationer, hvor en blindpassager skal tilbageholdes ombord på skibet på ubestemt tid. I den henseende skal landene samarbejde med rederiet med henblik på at foranstalte, at blindpassageren bliver sendt tilbage til et hensigtsmæssigt land. 4.9 - Blindpassager-sager skal behandles på en human måde af alle involverede parter. Der skal altid tages behørigt hensyn til at skibet kan drives sikkert samt til blindpassagerens trivsel. 5 - Med henblik på behandlingen af problemet er det nødvendigt først at definere og skabe enighed om rammerne for de involverede parters forskellige ansvarsområder, rettigheder og forpligtelser. Det foreslås, at ansvaret bliver fordelt på følgende måde: 5.1 - Skibsføreren - 5.1.1 skal med omhu bestræbe sig på straks at finde ud af, hvilken havn det lykkedes blindpassageren at snige sig ombord; 5.1.2 skal med omhu bestræbe sig på at finde ud af blindpassagerens identitet, herunder nationalitet og statsborgerskab;
5.1.3 skal udarbejde en erklæring, der indeholder alle relevante oplysninger om blindpassageren, i overensstemmelse med de oplysninger, der er specificeret i det til nærværende retningslinier vedlagte standarddokument [oplysningsskemaet i bilag 3], med henblik på at forelægge denne erklæring for de relevante myndigheder; 5.1.4 skal underrette det pågældende rederi, de relevante myndigheder i indskibningshavnen, den næstfølgende anløbshavn og flagstaten om tilstedeværelsen af en blindpassager samt om dermed forbundne relevante oplysninger; 5.1.5 må ikke afvige fra sin planlagte rute for at landsætte en blindpassager i et givet land, medmindre der er blevet arrangeret hjemsendelse med tilstrækkelig dokumentation og landsætningstilladelse, eller der foreligger formildende omstændigheder, eller der er sikkerhedsmæssige eller humanitære grunde hertil; 5.1.6 skal sørge for, at blindpassageren udleveres til de relevante myndigheder i den næstfølgende anløbshavn i overensstemmelse med disse myndigheders krav; 5.1.7 skal træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre blindpassagerens sikkerhed, almindelige helbred og trivsel indtil landsætningen. 5.2 - Rederiet eller den person, der disponerer over skibet - 5.2.1 skal sørge for, at eventuelle relevante oplysninger vedrørende blindpassageren er blevet meddelt til de relevante myndigheder i indskibningshavnen, den næstfølgende anløbshavn samt flagstaten; 5.2.2 skal efterkomme alle de overflytnings-instrukser vedrørende blindpassageren som fremsættes af de kompetente nationale myndigheder i udskibningshavnen. 5.3 - Det land, hvis havn udgør den først planlagte anløbshavn efter at blindpassageren er blevet opdaget (udskibningshavnen), - 5.3.1 - skal acceptere blindpassageren med henblik på, at der kan blive foretaget undersøgelser, herunder afhøringer, under iagttagelse af landets nationale love, samt - såfremt de kompetente nationale myndigheder finder det hensigtsmæssigt - give rederiet og den person der optræder på rederiets vegne samt den bemyndigede eller udpegede agent for P&I-klubben tilladelse til at få adgang til blindpassageren; 5.3.2 - skal overveje muligheden for at give tilladelse til landsætning og om nødvendigt, under iagttagelse af landets love, sørge for forsvarligt husly til blindpassageren, eventuelt på rederiets eller rederiets agenters regning, i følgende tilfælde: 5.3.2.1 - hvis der på afsejlingstidspunktet endnu ikke er fundet en løsning på en af de under punkt 5.3.1 omtalte sager; 5.3.2.2 - hvis det er blevet godtgjort over for landets myndigheder, at der er truffet foranstaltninger, som vil blive iværksat med henblik på den snarlige tilbage- eller hjemsendelse af blindpassageren ad anden vej (eventuelt på rederiets eller rederiets agenters regning); eller 5.3.2.3 - hvis blindpassagerens tilstedeværelse ombord på skibet ville være til fare for gennemførelsen af sikker skibsdrift;
5.3.3 - skal, om nødvendigt, være behjælpelig med at identificere blindpassageren og dennes nationalitet/statsborgerskab; 5.3.4 - skal, om nødvendigt, være behjælpelig med at fastslå, om en blindpassagers papirer er gyldige og ægte; 5.3.5 - skal give instrukser for så vidt angår blindpassagerens overflytning fra skibet til indskibningshavnen, blindpassagerens fødeland eller det land, hvor han/hun har statsborgerskab eller et andet land som eventuelt vil få pålagt lovhjemlede instrukser i den forbindelse, i samarbejde med rederiet og den person, der optræder på rederiets vegne; 5.3.6 - skal drøfte hjemsendelses- eller overflytningsforanstaltninger eller instrukser herom i samarbejde med skibsføreren eller rederiet eller de personer der optræder på rederiets vegne, idet de så vidt det kan lade sig gøre skal holdes underrettet om omkostningsniveauet i forbindelse med tilbageholdelse af blindpassageren; disse omkostninger skal holdes på så lavt et niveau som muligt; 5.3.7 - skal overveje muligheden for at formilde de anklager, som der ellers kan blive tale om, når rederier har samarbejdet med kontrolmyndigheder, til disses tilfredsstillelse, med henblik på forholdsregler, der er beregnet på at forhindre, at blindpassagerer sniger sig ombord; 5.3.8 - skal, om nødvendigt, i tilfælde af at blindpassageren ikke har nogen identifikations- og/eller rejsepapirer, udstede et dokument som bevis på indskibnings- og ankomstbetingelserne med henblik på at gøre det muligt at tilbagesende blindpassageren til hans oprindelsesland, det land, hvor han sneg sig ombord på skibet eller til et andet land som eventuelt kan få pålagt lovhjemlede instrukser i den forbindelse, uanset ad hvilken vej transporten skal foregå; 5.3.9 - skal overdrage dette dokument til den person, der varetager tilbagetransporten af blindpassageren; 5.3.10 - skal, når der udstedes instrukser om tilbageholdelse eller overflytning af blindpassageren, tage behørig højde for de konsekvenser dette kan have for rederiet eller den person der optræder på rederiets vegne, ligesom der skal tages behørig højde for disses interesser, så vidt dette er muligt under hensyntagen til opretholdelsen af kontrolforanstaltningerne, landets forpligtelser over for blindpassageren i henhold til loven samt det offentliges udgifter. 5.4 - Det land, hvor blindpassagerens oprindelige indskibningshavn befinder sig (dvs. det land, hvor blindpassageren første gang sneg sig ombord på skibet), - 5.4.1 - skal acceptere alle tilbagesendte blindpassagerer, der er født i eller er statsborgere eller har opholdstilladelse i landet;
5.4.2 - skal under normale omstændigheder acceptere at få sendt en blindpassager tilbage med henblik på, at der foretages relevante undersøgelser, herunder afhøringer, såfremt blindpassagerens indskibningshavn er blevet identificeret til det modtagende lands myndigheders tilfredsstillelse; 5.4.3 - skal pågribe og tilbageholde blindpassageren, hvor national lovgivning tillader dette, såfremt blindpassageren opdages inden afsejling enten ombord på skibet eller i den last, der skal indlades på skibet; skal udlevere blindpassageren til de lokale myndigheder med henblik på retsforfølgning og/eller, hvis det er relevant, til immigrations-myndighederne med henblik på, at der skal foretages undersøgelser, herunder afhøringer, og eventuel overflytning, idet der ikke skal pålægges rederiet nogen udgifter i forbindelse med tilbageholdelses- eller overflytningsomkostningerne, ligesom der ikke skal idømmes nogen bøder; 5.4.4 - skal pågribe og tilbageholde blindpassageren, hvor landets nationale lovgivning tillader dette, såfremt blindpassageren opdages, mens skibet endnu befinder sig i de territoriale farvande til det land, i hvis havn blindpassageren sneg sig ombord på skibet, eller i en anden havn i det samme land (uden at skibet har anløbet en anden havn i et andet land i mellemtiden), idet der ikke skal pålægges rederiet nogen udgifter i forbindelse med tilbageholdelses- eller overflytningsomkostningerne, ligesom der ikke skal idømmes nogen bøder; 5.5 - Blindpassagerens (påståede) fødeland eller det land, hvor blindpassageren er eller påstår at være statsborger, - 5.5.1 - skal med omhu bestræbe sig på at være behjælpelig med at fastslå blindpassagerens identitet og nationalitet/statsborgerskab, samt, når vedkommendes nationalitet/statsborgerskab er blevet godtgjort, forsyne ham/hende med papirer i overensstemmelse hermed; 5.5.2 - skal acceptere blindpassageren, når dennes nationalitet/statsborgerskab er blevet fastslået. 5.6 - Skibets flagstat - 5.6.1 - skal være indstillet på at være skibsføreren/rederiet eller den relevante myndighed i udskibningshavnen behjælpelig med at identificere blindpassageren og fastslå hans/hendes nationalitet/statsborgerskab; 5.6.2 - skal være indstillet på at rette henvendelse til den relevante myndighed med henblik på at overflytte blindpassageren fra skibet ved først givne lejlighed; 5.6.3 - skal være indstillet på at være skibsføreren/rederiet eller den relevante myndighed i udskibningshavnen behjælpelig med at træffe foranstaltninger med henblik på at overflytte eller hjemsende blindpassageren; 5.7 - Alle transitlande under hjemsendelsen - 5.7.1 - skal, under forbehold af almindelige visa-krav, give transittilladelse i deres havne og lufthavne til blindpassagerer, der rejser i henhold til overflytningsanvisninger eller -instrukser udstedt af det land, hvor udskibningshavnen befinder sig.« 1) Herunder alle personer eller parter, der handler på vegne af skibets ejer.
2) Der henvises til bestemmelserne i FN-Konventionen om Flygtninges Status af 28. juli 1951 samt til FN-Konventionen om Flygtninges Status af 31. januar 1967.
Bilag 3
Bilag 3
Oplysningsskema, som udfyldes af skibsføreren/dennes repræsentant OPLYSNINGER OM SKIBET - Skibets navn: - IMO-nr.: - Flag: - Rederi: - Rederiets adresse: - Agent i næstfølgende havn: - Agentens adresse: - IRCS: - INMARSAT-nr.: - Registreringshavn: - Skibsførerens navn: OPLYSNINGER OM BLINDPASSAGEREN - Hvornår (dato/tid) blev han/hun opdaget ombord: - I hvilken havn sneg han/hun sig ombord: - Indskibningsland: - Hvor lang tid har han/hun tilbragt i det land, hvor indskibningshavnen befinder sig: - Hvornår (dato/tid) sneg han/hun sig ombord: - Tilsigtet bestemmelseshavn: - Tilsigtet endelige bestemmelseshavn (hvis ikke den samme): - Hvad grunden var til at han/hun sneg sig ombord (vedkommendes eget udsagn): - Efternavn: - Fornavn: - Kendt under dette navn: - Religion: - Køn: - Fødselsdag: - Fødested: - Påberåbt nationalitet: - Type ID-dokumenter: - Pas nr.: - Udstedt (tid): - Udstedt (sted): - Udløbsdato: - Udstedt af: - Søfartsbog nr.: - Udstedt (tid): - Udstedt (sted): - Udløbsdato: - Udstedt af: - Foto af blindpassageren - Nødpas nr.: - Udstedt (tid): - Udstedt (sted): - Udløbsdato: - Udstedt af: - Adresse i hjemlandet: - By: - Land: - Stilling: - Arbejdsgiver(e): [navne og adresser] - Adresse i det land, hvor indskibningshavnen befinder sig: - Højde (cm): - Vægt (kg): - Hudfarve: - Øjenfarve: - Hårfarve: - Hoved-/ansigtsfacon: - Særlige træk: [f.eks. ar, tatoveringer m.m.] - Modersmål: tale læsning skrift - Andre sprog: tale læsning skrift - Ægteskabelig stilling: - Ægtefællens navn: - Ægtefællens nationalitet: - Ægtefællens adresse: - Forældrenes navne: - Forældrenes nationalitet: - Forældrenes adresse: ANDRE OPLYSNINGER - Hvordan bar blindpassageren sig ad med at snige sig ombord? Var der andre personer involveret (f.eks. besætningsmedlemmer, havnearbejdere m.m.)? - Liste over blindpassagerens ejendele: - Fik blindpassageren hjælp til at snige sig ombord, f.eks. fra et af besætningsmedlemmerne? Hvis ja, blev der givet nogen betaling for denne hjælp? - Andre oplysninger (f.eks. kollegers navne og adresser, leder af samfund, f.eks. en borgmester eller en stammehøvding, kontakter i andre dele af verden): - Blindpassagerens forklaring: - Skibsførerens udtalelse (samt eventuelle bemærkninger vedrørende troværdigheden i blindpassagerens oplysninger): - Interview-dato(er): Blindpassagerens underskrift Skibsførerens underskrift Dato: Dato: Engelsk udgave: STOWAWAY DETAILS SHIP DETAILS Name of Ship: IMO number: Flag: Company: Company Address: Agent in next port: Agent Address: IRCS: INMARSAT Number: Port of Registry: Name of Master: STOWAWAY DETAILS Date/time found on board: Place of boarding: Country of boarding: Time Spent in Country of Boarding: Date/time of Boarding: Intended Port of Destination:
Intended Final Destination (if different) Stated reasons for boarding the ship: Surname: Given name: Name by which known: Religion: Gender: Date of birth: Place of birth: Claimed nationality: ID document type: Passport No: When issued: Where issued: Date of expiry: Issued by: ID Card No: When issued: Where issued: Date of expiry: Issued by: Seaman s Book No: When issued: Where issued: Date of expiry: Issued by: Photograph of stowaway Emergency passport No: When issued: Where issued: Date of expiry: Issued by: Home Address: Home Town: Country of Domicile: Profession(s): Employer(s): [names and addresses] Address in Country of Boarding: Height (cm): Weight (kg): Complexion: Colour of eyes: Colour of hair: Form of head/face: Marks/characteristics: [eg. scars, tattoos etc.] First Language: Spoken Read Written Other Languages: Spoken Read Written Marital Status: Name of Spouse: Nationality of Spouse: Address of Spouse: Names of Parents: Nationality of Parents: Address of Parents: OTHER DETAILS Method of Boarding, including other persons involved (e.g. crew, port workers, etc.), and whether they were secreted in cargo/container or hidden in the vessel: Inventory of Stowaway s Possessions: Was the stowaway assisted in boarding the vessel, or assisted by any member of the crew? If so, was any payment made for this assistance? Other Information (e.g. Names and Addresses of Colleagues, Community Leader, e.g. mayor, tribal chief, Contacts in other parts of the World): Statement made by Stowaway: Statement made by Master (including any observations on the credibility of the information provided by the stowaway): Date(s) of Interview(s): Stowaway s Signature Master s Signature Date: Date:
Bilag 4
Bilag 4 Oversigt over relevante kontaktadresser vedrørende skibsforsikring Danmarks Rederiforening har oplyst, at politikredsene i forbindelse med behandlingen af blindpassagerer med fordel via nedenstående adresser kan søge nærmere oplysninger om skibet og dets ansvarsforsikringsselskab, hvis det ikke er muligt at få oplysninger via skibet eller rederiet. P&I Services Denmark Aps Att. Direktør Henrik Nissen Amaliegade 43, 4. sal 1256 København K Tlf: 33 15 47 77 Fax: 33 91 14 07 Danmarks Skibsmæglerforening Att. Direktør Jørgen Henriksen Amaliegade 33 B, st./1. 1256 København K Tlf: 33 91 44 38 Fax: 33 91 56 44 Med hensyn til den første kontaktadresse repræsenterer denne i praksis de fleste P&I-klubber, dog ikke Skuld og Gard og enkelte andre. Skuld kan her i landet kontaktes på følgende adresse: Assuranceforeningen Skuld »Nørreport«, Frederiksborggade 15 1360 København K Tlf: 33 11 68 61 Fax: 33 11 33 41 Eller Skuld i Oslo: Assuranceforeningen Skuld (Gjensidig) Roald Amundsens Gate 6 Postboks 1376 Vika N-0114 Oslo Norge Tlf: +47 22 00 22 00 Fax: +47 22 42 42 22 Skuld repræsenterer også her i landet en anden klub; The London Steamship Owners Mutual Insurance Association (»London Club« managers A. Bilbrough & Co. Ltd.). Skuld kan også være behjælpelig med hensyn til P&I-klubben for andre skibe end dem, der er indmeldt i Skuld. Skibe under Gard kan kontaktes enten via Gards kontor for Danmark, der har følgende adresse: Theo. Koch & Co. Jansen & Co. Randersgade 68, st. 2100 København Ø Tlf: 70 22 00 35 Fax: 70 22 22 49 eller via Gards hovedkontor i Arendal i Norge: Gard Kittelsbuktveien 31, Varmekrogen Postboks 1563 Myrene N-4801 Arendal Norge Tlf: +47 37 01 91 00 Fax: +47 37 02 48 10
Bilag 5
Bilag 5 Oversigt over relevante telefon- og telefaxnumre i Udlændingestyrelsen Udlændingestyrelsens adresse er: Udlændingestyrelsen Ryesgade 53 2100 København Ø Blindpassagerer, der ansøger om asyl: Udlændingestyrelsens 1. Asylkontor træffes på telefonnummer: 48 17 77 31. Åbningstid: Mandag til torsdag 8.15 til 15.30, fredag kl. 8.15-15.00. Ved henvendelser i weekender fra fredag kl 15.00 til mandag kl. 8.15 og i helligdage, oplyses vagten på samme telefonnummer. Blindpassagerer, der ikke ansøger om asyl: Udlændingestyrelsens opholdsafdeling kontaktes på telefaxnummer: 35 36 42 79 eller på følgende to telefaxnumre: 35 36 57 06 35 36 50 29 Åbningstid: Mandag til torsdag 8.15 til 15.30, fredag 8.00-15.00 Oplysning om ud- og afvisningsvagt i weekender og på helligdage kan fås ved henvendelse til Rigspolitichefen, Kommunikationscenteret, telefon 33 14 88 88, lokal 6402.