Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/2000/26@2000-03-08/da

Indhold

1. Indledning
2. Kapitel 1 Landbrugspligt m.v. (lovens §§ 2-5)
   1. § 1.
   2. § 2.
   3. § 3.
   4. § 4.
   5. § 5.
   6. § 6.
   7. § 7.
   8. § 8.
   9. § 9.
   10. § 10.
   11. § 11.
   12. § 12.
   13. § 13.
   14. § 14.
   15. § 15.
   16. § 16.
3. Kapitel 2 Landbrugsejendommes drift m.v. (lovens §§ 7-8)
   1. § 17.
   2. § 18.
   3. § 19.
   4. § 20.
   5. § 21.
   6. § 22.
   7. § 23.
   8. § 24.
   9. § 25.
   10. § 26.
   11. § 27.
   12. § 28.
   13. § 29.
   14. § 30.
   15. § 31.
   16. § 32.
   17. § 33.
4. Kapitel 3 Samdrift og forpagtning (lovens §§ 9-12)
   1. § 34.
   2. § 35.
   3. § 36.
   4. § 37.
   5. § 38.
   6. § 39.
   7. § 40.
   8. § 41.
5. Kapitel 4 Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme (lovens §§ 13 og 14)
   1. § 42.
   2. § 43.
   3. § 44.
   4. § 45.
   5. § 46.
   6. § 47.
   7. § 48.
   8. § 49.
6. Kapitel 5 Personers erhvervelse af hele landbrugsejendomme (lovens §§ 16-18)
   1. § 50.
   2. § 51.
   3. § 52.
   4. § 53.
   5. § 54.
   6. § 55.
   7. § 56.
   8. § 57.
   9. § 58.
   10. § 59.
   11. § 60.
   12. § 61.
   13. § 62.
   14. § 63.
   15. § 64.
   16. § 65.
   17. § 66.
   18. § 67.
   19. § 68.
   20. § 69.
   21. § 70.
   22. § 71.
   23. § 72.
7. Kapitel 6 Personers erhvervelse af anparter i landbrugsejendomme (lovens § 18 a)
   1. § 73.
   2. § 74.
   3. § 75.
   4. § 76.
   5. § 77.
   6. § 78.
   7. § 79.
   8. § 80.
   9. § 81.
   10. § 82.
   11. § 83.
8. Kapitel 7 Selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme (lovens §§ 20-22)
   1. § 84.
   2. § 85.
   3. § 87.
   4. § 88.
   5. § 89.
   6. § 90.
   7. § 91.
   8. § 92.
   9. § 93.
   10. § 94.
   11. § 95.
9. Kapitel 8 Generelle bestemmelser (lovens §§ 23-30 a)
   1. § 96.
   2. § 97.
   3. § 98.
   4. § 99.
   5. § 100.
   6. § 101.
   7. § 102.
   8. § 103.
10. Underskrift 1

(Til samtlige jordbrugskommissioner)

I medfør af § 30, stk. 4, i landbrugsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli 1999, og § 7 i bekendtgørelse nr. 625 af 26. juli 1999 om administration af landbrugsloven m.v. fastsættes:

Kapitel 1 Landbrugspligt m.v. (lovens §§ 2-5)

§ 1.

Stk. 1. Enhver ejendom, der i matriklen er noteret som en landbrugsejendom, er ifølge lovens § 2 undergivet landbrugspligt.

Stk. 2. Landbrugspligt indebærer, at en ejendom er omfattet af landbrugslovens bestemmelser om drift, samdrift, forpagtning, sammenlægning, erhvervelse m.v.

Stk. 3. Ændring af landbrugspligtens omfang sker ved registrering af udstykning, arealoverførsel, sammenlægning m.v. i matriklen, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 628 af 26. juli 1999 om udstykningssager m.v. vedrørende landbrugsejendomme.

Stk. 4. Notering af landbrugspligt i medfør af lovens § 2, stk. 3, foretages af Kort- og Matrikelstyrelsen på grundlag af den seneste vurdering til ejendomsværdi og grundværdi.

Stk. 5. Hvis jordbrugskommissionen bliver opmærksom på, at et særskilt matrikuleret areal, der ejes og drives sammen med en landbrugsejendom, ikke er vurderet sammen med landbrugsejendommen, skal jordbrugskommissionen anmode vurderingsmyndighederne om at undersøge og eventuelt berigtige vurderingen.

Stk. 6. Hvis jordbrugskommissionen bliver opmærksom på, at der er fejl i noteringen af en landbrugsejendom i matriklen, skal jordbrugskommissionen anmode Kort- og Matrikelstyrelsen om at undersøge og eventuelt berigtige noteringen i matriklen.

Stk. 7. Jordbrugskommissionen kan i medfør af lovens § 2, stk. 4, fravige reglerne i § 2, stk. 3. Det gælder navnlig i situationer, hvor der under en landbrugsejendom er vurderet fredskovsarealer, der ikke er omfattet af noteringen i matriklen, og som opfylder betingelserne for ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 4, stk. 2, jf. cirkulærets § 12.

Stk. 8. Reglerne om landbrugsejendommes drift, samdrift, forpagtning, sammenlægning, erhvervelse m.v., jf. stk. 2, gælder også for præstegårde, der ikke er noteret som landbrugsejendomme, men som omfattes af bestemmelserne i § 22, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 537 af 24. juni 1997 om folkekirkens økonomi, jf. Kirkeministeriets cirkulære nr. 13 af 15. januar 1968 om præstegårdenes opretholdelse som selvstændige brug m.v. med de modifikationer, der følger af den nugældende landbrugslov. Tilladelse til folkekirkens erhvervelse af en landbrugsejendom meddeles af kirkeministeren efter landbrugslovens § 21, stk. 3, normalt efter indstilling fra jordbrugskommissionen og Strukturdirektoratet. Tilsvarende gælder ved afhændelse af landbrugsjorder, der ejes af folkekirken. Ved erhvervelse af en del af en landbrugsejendom til supplering af en præstegård træffer jordbrugskommissionen afgørelse om udstykning m.v. efter lovens §§ 4, 13 eller 14.

§ 2.

Stk. 1. Notering af en ejendom som landbrugsejendom efter lovens § 3 kan ske efter ansøgning til jordbrugskommissionen, eller når jordbrugskommissionen bliver opmærksom på, at en ejendom opfylder betingelserne.

Stk. 2. Ved kravet i lovens § 3, stk. 1, om, at mindst 2 ha skal anvendes til landbrug, gartneri eller lignende jordbrugsvirksomhed medregnes det bebyggede areal, gårdsplads og have normalt som arealer, der anvendes til jordbrug.

Stk. 3. En ejendom uden bygninger kan efter ansøgning i særlige tilfælde noteres som en landbrugsejendom, hvis ejendommen ejes og drives sammen med anden landbrugsejendom i overensstemmelse med reglerne i lovens § 8, stk. 4, og der tinglyses deklaration i overensstemmelse med cirkulærets § 29, stk. 5.

Stk. 4. Uanset, at betingelsen i lovens § 3, stk. 1, er opfyldt, kan jordbrugskommissionen i medfør af lovens § 3, stk. 3, i særlige tilfælde bestemme, at en ejendom ikke kan noteres som en landbrugsejendom, hvis jorderne er af ringere beskaffenhed eller har en uhensigtsmæssig beliggenhed i forhold til ejendommens bygninger.

Stk. 5. Hvis en ejendom, der ikke er noteret som landbrugsejendom i matriklen, ved vurderingen til ejendomsværdi og grundværdi er vurderet som landbrug eller på anden måde fremtræder som en landbrugsejendom, skal jordbrugskommissionen undersøge, om ejendommen opfylder betingelserne i lovens § 3 for at kunne noteres som en landbrugsejendom. Hvis betingelserne er opfyldt, anmodes Kort- og Matrikelstyrelsen om at notere ejendommen som landbrugsejendom i matriklen.

Stk. 6. En ejendom, der tidligere er fritaget for landbrugspligt, noteres normalt kun, hvis der er sket ændringer, der kan begrunde en ny notering som landbrugsejendom.

§ 3.

Stk. 1. Landbrugsplanlægningen, jf. lovens § 3 a, indgår i administrationsgrundlaget for varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser i region-, kommune- og lokalplanlægningen og i behandlingen af konkrete sager og projekter.

Stk. 2. Landbrugsplanlægningen forestås af amtsrådet efter retningslinier, der fastsættes af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, jf. lovens § 3 a, stk. 2-4, og bekendtgørelse nr. 129 af 22. februar 2000 om jordbrugsanalyser og landbrugsplanlægning m.v. samt cirkulære nr. 28 af 22. februar 2000 om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægningen m.v.

§ 4.

Stk. 1. Reglerne i lovens § 4, stk. 1 , om ophævelse af landbrugspligt kan normalt kun anvendes, hvis landbrugsjorden skal inddrages til ikke-jordbrugsmæssige formål af varig karakter, f.eks. bymæssige formål, bebyggelse eller andre faste anlæg. Det samme gælder f.eks. ved etablering af større søarealer i forbindelse med naturgenopretning efter naturbeskyttelsesloven. Reglerne kan dog også anvendes på skovarealer, jf. cirkulærets § 12.

Stk. 2. Ved ophævelse af landbrugspligten på en del af en landbrugsejendom ved udstykning skal en eventuel restejendom fortsat være forsynet med en beboelsesbygning, medmindre der dispenseres fra bygningskravet i lovens § 7, stk. 1, eller kravet er bortfaldet efter lovens § 8, stk. 4. Se cirkulærets §§ 14, 20 og 29.

Stk. 3. Reglerne i lovens § 4, stk. 1, om ophævelse af landbrugspligt kan normalt ikke anvendes, hvis der er tale om en anvendelse af et areal til ikke-jordbrugsmæssige formål af midlertidig karakter, der ikke udelukker, at arealet igen kan anvendes jordbrugsmæssigt, jf. dog cirkulærets § 8. Der kan i disse tilfælde i stedet meddeles tilladelse efter lovens §§ 7 eller 7 a uden ophævelse af landbrugspligten, jf. cirkulærets §§ 20 og 24.

Stk. 4. Betingelserne for ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 4, stk. 1, skal også opfyldes, hvis der er tale om ekspropriation, f.eks. til offentlige formål, vejanlæg m.v. Er der ved ekspropriationen medfulgt arealer, der ikke skal anvendes til det pågældende formål, har den eksproprierende myndighed pligt til snarest muligt at afhænde disse arealer til sammenlægning med anden landbrugsejendom, jf. lovens § 4, stk. 3. Afskårne arealer og restarealer kan dog henlægges til enhver ejendom, der har afgivet areal ved ekspropriationen, såfremt det medfører en hensigtsmæssig arrondering af den pågældende ejendom, og det modtagne areal ikke er væsentligt større end det areal, som ejendommen har afgivet til anlægget. I ganske særlige tilfælde, hvor et afskåret areal på grund af dets størrelse og arronderings- eller adgangsforhold ikke hensigtsmæssigt kan sammenlægges med en landbrugsejendom, kan arealet dog sammenlægges med en anden hensigtsmæssigt beliggende ejendom.

§ 5.

Stk. 1. Ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 4, stk. 1, nr. 2, på arealer under 5000 m 2 til helårsbeboelse er omfattet af reglerne i § 2 i bekendtgørelse nr. 628 af 26. juli 1999 om udstykningssager m.v. vedrørende landbrugsejendomme. Ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 4, stk. 1, nr. 2, på arealer under 5000 m 2 , der påtænkes anvendt til fritidshuse, sommerhuse og andre anlæg, som ikke er omfattet af bekendtgørelsens regler, herunder til supplering af sådanne parceller, kan i almindelighed tillades, når forholdene taler for det. Ved vurderingen af, om landbrugspligten kan ophæves, skal der lægges vægt på, 1) at der er tale om arealer til bebyggelse, have, parkering, lagerplads, afskærmende beplantning og lignende formål, 2) at parcellen får en naturlig afgrænsning i marken i forhold til eksisterende skel, veje, hegn, mindre træbevoksninger, vandhuller, skrænter m.v., herunder at parcellen normalt kun omfatter en lod, 3) at de jordbrugsmæssige interesser tilgodeses ved, at der tages hensyn til jordernes bonitet og til, at der ikke opstår en uhensigtsmæssig arrondering af landbrugsjorderne, og 4) om der i parcellens areal indgår arealer af offentlige veje, der endnu ikke er udskilt i matriklen, eller private fællesveje, der tjener som færdselsareal for anden ejendom.

Stk. 2. Arealgrænsen på 5000 m 2 for parceller i det åbne land, der agtes anvendt til beboelse m.v., kan fraviges i mindre omfang efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, når særlige forhold taler for det. En fravigelse kan navnlig ske for at tilgodese befolkningsudviklingen i landdistrikterne ved udstykning til helårsbeboelse og ved supplering af sådanne parceller. For parceller, der agtes anvendt til erhvervs- og industriformål, kan arealgrænsen fraviges under hensyn til de nødvendige arealer til afskærmende beplantning m.v. Ved vurderingen af, om landbrugspligten kan ophæves, skal der lægges vægt på de forhold, der er nævnt under stk. 1, nr. 1-4.

Stk. 3. Ophævelse af landbrugspligt på jordbrugsparceller, der agtes anvendt til opførelse af beboelsesbygninger kombineret med hobbyprægede, jordbrugsmæssige formål, kan normalt godkendes, jf. cirkulære nr. 28 af 22. februar 2000 om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægningen m.v., hvis 1) det samlede arealforbrug ikke overstiger 1 ha pr. bolig, 2) jordbrugsparcellerne placeres i tilknytning til eksisterende landsbyer eller anden tilsvarende bebyggelse i tyndt befolkede områder, og 3) der gennemføres en lokalplan, der udlægger arealet til det pågældende formål.

Stk. 4. Ophævelse af landbrugspligten på en parcel med bygninger, der tidligere har været beboelses- og driftsbygninger for en selvstændig landbrugsejendom, kan normalt godkendes, uanset bestemmelsen i stk. 2, når parcellen ikke overstiger 2 ha.

§ 6.

Stk. 1. Landbrugspligten kan efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, tillades ophævet på jorder, der ligger uden for områder, der i lokalplan eller lignende er udlagt til bymæssige formål, når særlige forhold taler for det, jf. cirkulærets §§ 7-12.

Stk. 2. Ved vurderingen skal der lægges vægt på, 1) at tilgodese de hensyn, der varetages gennem loven, ved en restriktiv praksis med hensyn til ophævelse af landbrugspligt i det åbne land, herunder at modvirke dannelsen af nye frie jorder, og 2) at tilgodese de hensyn, der generelt søges varetaget ved region-, kommune- og lokalplanlægningen, jf. § 1 i cirkulære nr. 28 af 22. februar 2000 om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægningen m.v. og ved administrationen af lov om planlægning.

§ 7.

Stk. 1. Ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, på arealer, der senere påtænkes inddraget til bymæssige formål, f.eks. efter gennemførelse af lokalplan, kan tillades, hvis de jordbrugsmæssige interesser tilgodeses, jf. § 1 i cirkulære nr. 28 af 22. februar 2000 om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægningen m.v. Er arealerne ved kommuneplanen ikke udlagt til bymæssige formål m.v., skal der normalt stilles betingelse om tinglysning af deklaration om, at arealerne skal afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, hvis de ikke anvendes til det ansøgte formål inden en vis frist, jf. lovens § 4, stk. 3 og 4.

Stk. 2. Landbrugspligten kan normalt ikke tillades ophævet efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, hvis et areal ønskes erhvervet med henblik på mageskifte med anden landbrugsejendom for at fremskaffe arealer til bymæssige formål. Er der ved opkøb af arealer til bymæssige formål medfulgt et mindre areal, der på længere sigt skal anvendes til jordbrug, kan landbrugspligten dog tillades ophævet på betingelse af, at der tinglyses deklaration om, at arealet inden en vis frist afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, jf. lovens § 4, stk. 3.

§ 8.

Stk. 1. Ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, på arealer, der påtænkes inddraget til en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, f.eks. golfbane, losseplads, campingplads, råstofindvinding, vindmølle, antennemast eller vandboring, der ikke udelukker, at arealerne igen kan anvendes jordbrugsmæssigt, kan kun tillades, når særlige forhold taler for det, jf. cirkulærets § 4, stk. 3. Det samme gælder, hvis der er tale om arealer, der påtænkes anvendt til almene sociale eller sundhedsmæssige formål, undervisnings- og idrætsformål m.v. Ved vurderingen skal der lægges vægt på, 1) at der er tale om en anvendelse af længere varighed, 2) om der er tale om delarealer af en eller flere landbrugsejendomme, eller om der modsat er tale om hele landbrugsejendomme, hvor der vil kunne dispenseres efter lovens §§ 7 eller 7 a, jf. cirkulærets § 4, stk. 3, og §§ 20 og 24, 3) at anvendelsen er af sådan en karakter, at den vanskeligt kan ske på grundlag af en lejeaftale, hvor der vil kunne dispenseres efter lovens §§ 7, 7 a og 12, og 4) at parterne har indgået bindende aftale om tilbagekøb af delarealer til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, når den midlertidige anvendelse ophører, eventuelt således at denne aftale tinglyses med jordbrugskommissionen som påtaleberettiget.

Stk. 2. Landbrugspligten kan tillades ophævet i medfør af lovens § 4, stk. 1, nr. 3, i forbindelse med amtskommuners og primærkommuners erhvervelse af landbrugsjord med henblik på beskyttelse af drikkevand, når arealet ligger inden for et område, der i regionplanlægningen er udpeget som særligt indsatsområde for drikkevandsbeskyttelse.

Stk. 3. Ved tilladelse til ophævelse af landbrugspligt på et areal, hvor den påtænkte anvendelse ikke udelukker, at arealet senere igen kan inddrages til jordbrugsmæssige formål, skal der normalt stilles betingelse om tinglysning af deklaration om, at arealet skal afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, når den omhandlede anvendelse ophører, jf. lovens § 4, stk. 3 og 4, og cirkulærets § 13, stk. 1. Kravet kan dog frafaldes, hvis arealet efterbehandles og overgår til en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, hvor der er grundlag for at ophæve landbrugspligten.

§ 9.

Stk. 1. Landbrugspligten kan tillades ophævet i medfør af lovens § 4, stk. 1, nr. 3, i forbindelse med elforsyningsvirksomheders erhvervelse af landbrugsjord til etablering af vindmølleparker eller vindmølleklynger, såfremt placeringen af anlægget og den nærmere afgrænsning af de arealer, der er nødvendige til etablering af vindmølleanlægget (opstillingsfeltet), sker i overensstemmelse med retningslinierne i vejledning nr. 103 af 23. juni 1993 om opstilling af vindmøller på landbrugsejendomme.

Stk. 2. Tilladelsen skal normalt betinges af, at der tinglyses deklaration om genafhændelse m.v. som anført i pkt. 5.2 i fornævnte vejledning.

§ 10.

Stk. 1. Ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, på arealer, der påtænkes anvendt til private rekreative formål, jagt, fiskeri, naturgrund eller lignende formål, kan normalt ikke tillades, jf. cirkulærets § 6, stk. 2. Tilsvarende gælder for skovarealer, der ikke er omfattet af lovens § 4, stk. 2. Bestemmelsen skal administreres restriktivt.

Stk. 2. Landbrugspligten kan tillades ophævet efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, på arealer, der påtænkes anvendt til rekreative formål m.v. af almen samfundsmæssig karakter, når særlige forhold taler for det. Det gælder f.eks. i situationer, hvor offentlige myndigheder eller institutioner og fonde m.v., der alene har til formål at yde støtte til aktiviteter af almen samfundsmæssig karakter, ønsker at erhverve arealer med henblik på at sikre større sammenhængende og særligt værdifulde naturområder, eventuelt ved naturpleje og naturgenopretning m.v. eller i forbindelse med etablering af våde enge eller vådområder med henblik på gennemførelse af Vandmiljøplan II, jf. Miljø- og Energiministeriets cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder.

Stk. 3. En tilladelse efter stk. 2 skal normalt betinges af, at der tinglyses deklaration om, 1) at jorderne skal bortforpagtes efter reglerne i landbrugsloven i den udstrækning, dette er foreneligt med formålet med erhvervelsen, og 2) at jorderne skal afhændes til sammenlægning med en nærliggende landbrugsejendom efter reglerne i lovens § 13 eller som en landbrugsejendom uden bygninger efter reglerne i lovens § 8, stk. 4, jf. cirkulærets § 13, når anvendelsen til det omhandlede formål ophører.

§ 11.

Stk. 1. Ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, på arealer, der påtænkes fraskilt med bestående driftsbygninger til en fortsat jordbrugsmæssig anvendelse eller med henblik på opførelse af nye bygninger til jordbrugsproduktion, f.eks. svine-, kyllinge- eller gartneriproduktion, kan normalt ikke tillades, jf. dog cirkulærets § 5, stk. 4. Det samme gælder for virksomheder som hestestutteri, ålefarme, sneglefarme og lignende samt for arealer, som skal anvendes til fortsat jordbrugsmæssig drift, f.eks. frilandsgartneri eller dyrkning af juletræer. Ved husdyrhold gælder tillige reglerne i bekendtgørelse nr. 128 af 22. februar 2000 om husdyrhold og arealkrav m.v.

Stk. 2. Landbrugspligten kan dog tillades ophævet, hvis der er tale om udstykning af det hertil nødvendige areal med henblik på oprettelse af en pelsdyrfarm eller et dambrug, der ikke opfylder betingelserne for at kunne noteres som en landbrugsejendom efter lovens § 3, f.eks. hvis der ikke ønskes opført beboelsesbygning. Det samme gælder, hvis der er tale om supplering af en pelsdyrfarm med et areal, der er nødvendigt til opfyldelse af kravet til egen jord, jf. § 6 i ovennævnte bekendtgørelse. Ophævelse af landbrugspligten på yderligere arealer til udbringning af husdyrgødning kan ske, når særlige forhold, f.eks. arronderingsmæssige forhold, taler for det. Der skal normalt stilles betingelse om tinglysning af deklaration om, at arealet skal afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, når anvendelsen ophører, jf. lovens § 4, stk. 3 og 4, og cirkulærets § 13, stk. 1.

§ 12.

Stk. 1. Landbrugspligten kan efter lovens § 4, stk. 2, ophæves på skovarealer over 35 ha, der er pålagt fredskovspligt, hvis de derefter noteres i matriklen som en samlet ejendom med fredskovspligt, jf. skovlovens §§ 8 og 12 samt udstykningslovens § 2. Afstanden mellem særskilt beliggende skovlodder må normalt ikke overstige 800-1000 m. Fredskovspligtige arealer, der ikke er bevokset med skov, omfattes ikke umiddelbart af bestemmelsen, og de kan ikke medregnes i de 35 ha. Det gælder f.eks. større landbrugsarealer, moser, heder, strandenge, søer m.v. Arealer, der udlægges til tilgroningsskov, kan dog medregnes i skovarealet, når de udgør indtil 10 pct. af det samlede fredskovspligtige areal. Mindre arealer uden skovbevoksning, der indgår som en naturlig bestanddel af skovarealerne, kan også medregnes i skovarealet. Det gælder typisk mindre arealer omkring søer, vandhuller og vandløb m.m. på indtil 5 pct. af det samlede fredskovspligtige areal.

Stk. 2. Ophævelse af landbrugspligten på fredskovspligtige naturarealer, der indgår som en naturlig del af en skovejendom, hvor det egentlige skovareal overstiger 35 ha, kan ske ved dispensation i medfør af lovens § 4, stk. 1, nr. 3. Landbrugspligten kan derimod normalt ikke ophæves på arealer af landbrugsmæssig interesse, herunder engarealer, der er velegnede til græsning. Sådanne arealer må derfor fraskilles til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom i forbindelse med ophævelse af landbrugspligten på en skovejendom, medmindre særlige arronderingsmæssige forhold m.v. taler for, at arealerne indgår i skovejendommen.

Stk. 3. Ophævelse af landbrugspligt på skovarealer under 35 ha kan normalt ikke tillades, jf. cirkulærets § 10, stk. 1.

Stk. 4. Ophævelse af landbrugspligt på arealer, der agtes tilplantet, kan tillades efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, hvis skovarealerne, eksklusive naturarealer m.v., vil overstige 35 ha, eller arealerne sammenlægges med fredskovsarealer, der efter suppleringen overstiger 35 ha, jf. stk. 1 og 5. Der skal stilles betingelse om, at arealerne pålægges fredskovspligt og noteres som en samlet ejendom med fredskovspligt, normalt inden landbrugspligten tillades ophævet, således at landbrugspligten kan slettes i matriklen samtidig med notering om fredskovspligt, jf. lovens § 4, stk. 4. Der skal endvidere normalt stilles betingelse om tinglysning af deklaration om, at arealerne skal afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, hvis de ikke tilplantes inden en vis frist, normalt 3 år, eller hvis fredskovspligten ophæves som følge af, at det viser sig, at arealerne er uegnede til fredskov. Ved skovplantning gælder tillige reglerne i cirkulærets § 23.

Stk. 5. Ophævelse af landbrugspligt på skovarealer under 35 ha, der er pålagt fredskovspligt, kan dog tillades, hvis arealerne sammenlægges med andre skovarealer til en skovejendom, hvor skovarealet efter suppleringen overstiger 35 ha og noteres i matriklen som en samlet ejendom med fredskovspligt, jf. stk. 4.

Stk. 6. Arealgrænsen på 35 ha og afstandsreglen på 800-1000 m i stk. 1 kan fraviges i særlige situationer, hvor der er tale om opkøb med henblik på samling af mindre parcelskove til større driftsenheder. Der skal normalt stilles betingelse om tinglysning af deklaration, der sikrer, at der ikke kan opstå nye frit omsættelige fredskovsarealer under 35 ha, jf. lovens § 4, stk. 3 og 4. Der kan f.eks. stilles vilkår om, at de erhvervede arealer ved førstkommende ejerskifte, herunder arv, enten skal afhændes til sammenlægning med en skovejendom, der efter suppleringen overstiger 35 ha, jf. lovens § 4, stk. 2, eller til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, jf. lovens § 13.

Stk. 7. For offentlige skovrejsningsprojekter er fastsat nærmere retningslinier om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, jf. vejledning nr. 27 af 22. februar 2000 om jordbrugskommissionernes inddragelse ved offentlige skovrejsningsprojekter og andre naturforvaltningsprojekter.

§ 13.

Stk. 1. Bestemmelsen i lovens § 4, stk. 3 og 4, hvorefter ophævelse af landbrugspligt kan betinges af, at ejendommens øvrige jorder fraskilles ejendommen og sammenlægges med anden landbrugsejendom, giver tillige adgang til, at jorderne også kan afhændes som en landbrugsejendom uden bygninger efter reglerne i lovens § 8, stk. 4, jf. § 16, medmindre ganske særlige forhold taler imod det. Det samme gælder for så vidt angår bestemmelserne i lovens § 8, stk. 7, jf. cirkulærets §§ 32 og 33.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om en ejendom ved fraskillelse af jorder vil blive opdelt på en uheldig måde for driften, jf. lovens § 4, stk. 5, gælder reglerne i cirkulærets § 42, stk. 4.

§ 14.

Stk. 1. Arealgrænserne på 2 ha og 0,5 ha i lovens § 4, stk. 6, kan ikke fraviges ved fradrag af arealer, f.eks. under hensyn til jordernes bonitet. Offentlige veje, der endnu ikke er udskilt i matriklen, og private fællesveje, der tjener som færdselsareal for anden ejendom, kan dog fradrages. Er ejendommen over 2 ha, kan landbrugspligten kun ophæves efter reglerne i lovens § 4, stk. 1, jf. cirkulærets §§ 4-12.

Stk. 2. Er ejendommen under 2 ha, kan landbrugspligten ophæves uden tilladelse fra jordbrugskommissionen. I situationer, hvor ejendommen er uden beboelsesbygning efter reglerne i lovens § 7, stk. 6, eller § 8, stk. 4, 6 eller 7, kan landbrugspligten normalt ikke tillades ophævet. Det samme gælder, hvis en landbrugsejendom ulovligt er uden beboelsesbygning.

§ 15.

Stk. 1. I medfør af lovens § 4, stk. 7, er ved bekendtgørelse nr. 628 af 26. juli 1999 om udstykningssager m.v. vedrørende landbrugsejendomme fastsat regler, hvorefter nærmere angivne sager om udstykning og ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 4 kan gennemføres uden tilladelse fra jordbrugskommissionen på grundlag af en erklæring fra en praktiserende landinspektør.

Stk. 2. Arealer, der agtes anvendt til f.eks. råstofindvinding, losseplads, golfbane, campingplads, vindmølle, antennemast, vandboring og lignende, hvor den påtænkte anvendelse ikke udelukker, at arealet senere inddrages til jordbrugsmæssige formål, og hvor der kan stilles krav om genafhændelse, når den omhandlede anvendelse ophører, jf. cirkulærets § 8, stk. 3, omfattes ikke af de i stk. 1 nævnte bestemmelser. Det samme gælder ved udstykning af parceller til f.eks. sommerhuse og fritidsboliger.

Stk. 3. Er landinspektøren i tvivl om, hvorvidt der er grundlag for at afgive landinspektørerklæring efter reglerne i stk. 1, skal sagen forelægges jordbrugskommissionen som en ansøgning. Hvis landinspektøren kan afgive erklæring om ophævelse af landbrugspligt vedrørende en del af parcellerne i en udstykningssag, skal jordbrugskommissionen alene træffe afgørelse for så vidt angår de øvrige parceller.

Stk. 4. Hvis der rejses tvivl om, hvorvidt betingelserne for afgivelse af landinspektørerklæring om ophævelse af landbrugspligten er opfyldt, skal jordbrugskommissionen træffe afgørelse herom, jf. § 5 i den i stk. 1 nævnte bekendtgørelse.

§ 16.

Stk. 1. Ved udstykning og sammenlægning m.v. af landbrugsejendomme, der forudsætter registrering i matriklen, jf. lovens § 5, har en tilladelse efter landbrugsloven først fuld retsvirkning, når der er opnået alle nødvendige tilladelser efter anden lovgivning, og der er meddelt tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Se også lovens § 23, stk. 2, om bortfald af tilladelser.

Stk. 2. Ved ophævelse af landbrugspligt på en hel landbrugsejendom skal jordbrugskommissionen give meddelelse til Kort- og Matrikelstyrelsen.

Kapitel 2 Landbrugsejendommes drift m.v. (lovens §§ 7-8)

§ 17.

Stk. 1. Kravet om, at en landbrugsejendom skal drives som et selvstændigt brug, jf. lovens § 7, stk. 1, er af begrænset selvstændig rækkevidde, idet lovens bestemmelser om erhvervelse af mere end en landbrugsejendom og om samdrift, jf. cirkulærets § 34, hjemler meget væsentlige undtagelser. Ved vurderingen af, om en landbrugsejendom drives som et selvstændigt brug, skal der lægges vægt på, 1) om ejendommen er beboet af ejeren, en forpagter eller en bestyrer, der forestår den daglige drift af ejendommen (driftsleder), 2) om ejendommen i så fald drives på den pågældende ejers eller forpagters regning og risiko, eller 3) om ejendommen indgår i et driftsfællesskab med anden landbrugsejendom med hensyn til driftsledelse, arbejdskraft, maskiner, besætning, sædskifte, avl, dyrkning m.v., og da i hvilket omfang.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om en landbrugsejendom er forsynet med en passende beboelsesbygning, jf. lovens § 7, stk. 1, skal der lægges vægt på, om boligen har en sådan størrelse og karakter, at den kan anvendes til helårsbeboelse for en familie med sædvanlig husførelse, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 1999 om uddannelseskrav og bopælskrav m.v. i henhold til landbrugsloven. I tilfælde, hvor der er tale om opførelse af en ny beboelsesbygning til opfyldelse af lovens bygningskrav, gælder følgende: 1) Beboelsesbygningen skal normalt have et boligareal på mindst 120 m 2 . 2) Beboelsesbygningen må ikke med hensyn til størrelse og karakter overstige, hvad der er foreneligt med kravet om, at en landbrugsejendom skal drives på forsvarlig måde, jf. stk. 3. 3) Selv om flere personer i fællesskab eller et selskab kan erhverve en landbrugsejendom, giver dette ikke i sig selv ret til opførelse af flere beboelsesbygninger eller til opførelse af en beboelsesbygning, hvis størrelse og karakter overstiger begrænsningerne i stk. 3.

Stk. 3. Ved vurderingen af, om en landbrugsejendom drives på forsvarlig måde, jf. lovens § 7, stk. 2, skal der lægges vægt på, at ejendommen drives jordbrugsmæssigt under hensyn til de erhvervsmæssige udnyttelsesmuligheder, til husdyrsundhedsmæssige forhold samt til natur og miljø. Nærmere regler for landbrugsejendommes forsvarlige drift er fastsat i medfør af lovens § 7, stk. 5, jf. cirkulærets § 19. I tilfælde, hvor der er tale om opførelse af nye bygninger på en landbrugsejendom, skal der endvidere lægges vægt på, 1) at der er et passende forhold mellem ejendommens bygninger og dens jordtilliggende, jf. dog lovens § 8, stk. 4, og 2) at der ikke opføres bygninger af en størrelse eller karakter, der kan forringe ejendommens erhvervsmæssige, jordbrugsmæssige udnyttelsesmuligheder og hindre, at ejendommen senere kan sælges til en landmand til en erhvervsmæssig, jordbrugsmæssig drift.

Stk. 4. Opførelse af bygninger til jordbrugsmæssige formål som led i en landbrugsejendoms drift, herunder såvel beboelsesbygning som driftsbygninger, kan som hovedregel ske efter lovens § 7, stk. 2, uden tilladelse efter § 7, stk. 6, idet sådanne bygninger normalt anses for nødvendige for ejendommens drift. Det gælder både tilfælde, hvor bygningerne opføres af ejeren, og hvor driftsbygninger opføres af en lejer, jf. bl.a. lovens § 12, stk. 1, nr. 5. Se også cirkulærets § 25 og § 40, stk. 2.

Stk. 5. Opførelse af bygninger til ikke-jordbrugsmæssige formål, f.eks. til rideskole, dyrepension, dyreklinik, turisme eller til mindre håndværks- og industrivirksomhed eller lager- og kontorformål, kan efter lovens § 7, stk. 2, ske i det omfang, det er foreneligt med de ovenfor i stk. 3 angivne retningslinier. Det samme gælder bygningsanlæg, der går ud over bedriftens egen produktion, f.eks. til oplagring, behandling eller forarbejdning af korn, foderstoffer, halm m.v. eller til maskinstationvirksomhed.

Stk. 6. Jordbrugskommissionen kan afgive en vejledende udtalelse til brug for andre myndigheders afgørelse af, hvorvidt en bebyggelse må anses for erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom, jf. § 36 i lov om planlægning og § 17 i naturbeskyttelsesloven.

§ 18.

Stk. 1. Bopælskravet i lovens § 7, stk. 4, adskiller sig fra bopælskravet i lovens §§ 16-17 a og § 18 a ved, at det gælder uden tidsbegrænsning, og at det kan opfyldes af ejeren eller en forpagter eller bestyrer, der driver ejendommen, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 1999 om uddannelseskrav og bopælskrav m.v. i henhold til landbrugsloven.

Stk. 2. Bopælskravet i lovens § 7, stk. 4, anses ikke opfyldt ved ferie- og weekendophold. Det gælder dog ikke forhold, der er lovligt etableret før den 1. januar 1979, og hvor ejeren fortsat i overensstemmelse med den tidligere, lempeligere fortolkning har anvendt ejendommens beboelse til ferie- og weekendophold og drevet ejendommen lovligt, f.eks. ved hjælp af maskinstation, fra en fast bopæl andetsteds. Ved ejerskifte efter 1. januar 1979 gælder bestemmelsen i stk. 1.

§ 19.

Stk. 1. I medfør af lovens § 7, stk. 3 og 5, er fastsat nærmere regler for landbrugsejendommes forsvarlige drift m.v., hvorefter bekendtgørelse nr. 128 af 22. februar 2000 om husdyrhold og arealkrav m.v. med tilhørende vejledning nr. 24 af 22. februar 2000 administreres af de regionale jordbrugskommissioner.

Stk. 2. En fravigelse af reglerne om transport af husdyrgødning og om husdyrhold og arealkrav m.v. kan efter bekendtgørelsens § 10, stk. 2, ske i særlige tilfælde. Fravigelse kan ske efter de retningslinier, der fremgår af vejledning nr. 24 af 22. februar 2000 om husdyrhold og arealkrav m.v.

§ 20.

Stk. 1. Ved vurderingen af, om der kan gives dispensation efter lovens § 7, stk. 6, fra kravet om beboelsesbygning, skal der lægges vægt på, 1) om ejendommen ligger i byzone, i sommerhusområde eller inden for en landzonelokalplan, og om jorderne i nær fremtid påregnes at overgå til ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, eller 2) om bestemmelserne i lovens § 8, stk. 4, 6 eller 7, kan bringes i anvendelse. Se cirkulærets §§ 29, 31, 32 og 33.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om der kan gives dispensation efter lovens § 7, stk. 6, fra bopælskravet, skal der lægges vægt på, om der er tale om en kortere periode, hvor driftslederen (ejeren eller en forpagter eller bestyrer) er forhindret i at bo på ejendommen, og om driftslederen bor i nærheden af ejendommen. Hvis ejeren selv skal have fast bopæl på ejendommen som følge af betingelserne for erhvervelse af ejendommen, jf. lovens §§ 16-17 a og 18 a, gælder reglerne i cirkulærets §§ 56, 58, 62 og 65.

Stk. 3. Ved vurderingen af, om der i forbindelse med opførelse af bygninger på en landbrugsejendom kan gives dispensation fra kravet om forsvarlig drift, jf. cirkulærets § 17, stk. 3, skal der lægges vægt på, om ejendommen har en sådan beliggenhed, størrelse og karakter, at det ud fra de hensyn, der varetages ved loven og ved administrationen af lov om planlægning skønnes uheldigt eller uhensigtsmæssigt, at der opføres sådanne bygninger m.v. på ejendommen, herunder i forhold til driften af nærliggende landbrugsejendomme.

Stk. 4. En tilladelse efter lovens § 7, stk. 6, skal normalt tidsbegrænses, medmindre arealet er omfattet af en lokalplan, der udlægger arealet til en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse af varig karakter.

Stk. 5. En tilladelse kan bl.a. betinges af, 1) at der tinglyses deklaration om, at eventuelle bygninger og anlæg, der etableres i forbindelse med en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, fjernes, når denne anvendelse ophører, eller 2) at ejendommen eller en del af jorderne bortforpagtes for en periode, normalt ikke under 8 år.

§ 21.

Stk. 1. Kravet i lovens § 7 a, stk. 1, om, at jorderne til en landbrugsejendom skal udnyttes på forsvarlig jordbrugsmæssig måde i det omfang, de er egnede hertil (»dyrkningspligten«), er ikke til hinder for ekstensive eller hobbyprægede driftsformer, f.eks. græsning, eller at jorderne i en periode henligger helt ubenyttede. Ejeren kan desuden udtage landbrugsjorder til braklægning, etablere våde enge eller vådområder med henblik på gennemførelse af Vandmiljøplan II, jf. Miljø- og Energiministeriets cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder, samt foretage naturgenopretning, naturpleje eller lignende uden tilladelse efter lovens § 7 a, stk. 4, jf. § 7 a, stk. 2, nr. 3. Etablering af en sø med et areal på over 2500 m 2 kræver dog tilladelse efter lovens § 7 a, stk. 4, medmindre søen indgår i et efter landbrugsloven godkendt naturgenopretningsprojekt, jf. cirkulærets § 4, stk. 1.

Stk. 2. Kravet om, at ingen del af en landbrugsejendoms jorder må tages i brug til anden anvendelse, uden at der indhentes tilladelse efter landbrugsloven, gælder enhver ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, uanset om jorderne kan dyrkes eller ej. Mindre arealer kan dog umiddelbart inddrages til ikke-jordbrugsmæssige formål, jf. cirkulærets § 22.

§ 22.

Stk. 1. Bestemmelsen i lovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, om udnyttelse af forekomster i jorden i begrænset omfang forudsætter, at der ikke er tale om en erhvervsmæssig råstofindvinding, jf. § 7 i lov om råstoffer.

Stk. 2. Bestemmelsen i lovens § 7 a, stk. 2, nr. 2, om udnyttelse af en mindre del af en landbrugsejendom til begrænsede, ikke-jordbrugsmæssige formål, er ikke til hinder for, at mindre arealer gives i brug til andet, ikke-jordbrugsmæssigt formål, der eventuelt helt kan udelukke en jordbrugsmæssig udnyttelse af arealet, f.eks. ved anbringelse af elmaster og sømærker. Det samme gælder anbringelse af en mindre vindmølle med grundareal på under 25 m 2 og etablering af en sø eller et vandhul med et areal på under 2500 m 2 . Etablering af flere vindmøller (mere end 5), søer eller vandhuller kan dog kræve tilladelse efter lovens § 7 a, stk. 4, jf. cirkulærets § 24. Se også cirkulærets § 38, stk. 4.

§ 23.

Stk. 1. I medfør af lovens § 7 a, stk. 3, er fastsat nærmere regler for skovplantning. Reglerne skal medvirke til, at der ikke foretages skovplantning inden for områder, der i regionplanlægningen er udlagt som områder, hvor skovtilplantning er uønsket, jf. bekendtgørelse nr. 630 af 26. juli 1999 om skovplantning på landbrugsejendomme. Disse regler gælder dog ikke dyrkning af pyntegrønt og juletræer i kort omdrift. Reglerne gælder heller ikke ved etablering af læbælter, vildtremiser, planteskoler, frugtplantager m.v. samt ved plantning af energiskov i kort omdrift.

Stk. 2. I sager, hvor der ønskes foretaget skovplantning med henblik på ophævelse af landbrugspligten mod pålæggelse af fredskovspligt, jf. cirkulærets § 12, stk. 4, skal jordbrugskommissionen påse, at der ikke foretages skovplantning i strid med ovennævnte regler. Det samme gælder i andre sager, hvor en dispensation efter landbrugsloven forudsætter, at der foretages skovplantning.

§ 24.

Stk. 1. Tilladelse til en ikke-jordbrugsmæssig udnyttelse af landbrugsjorder, f.eks. til anlæg af sø, golfbane, motorbane, losseplads, fyldplads, skydebane og lignende, kan efter lovens § 7 a, stk. 4, gives, hvis særlige forhold taler for det. Ved vurderingen skal der lægges vægt på at tilgodese de hensyn, der generelt søges varetaget ved region-, kommune- og lokalplanlægningen og ved administrationen af lov om planlægning, jf. cirkulærets § 6, stk. 2.

Stk. 2. En tilladelse efter lovens § 7 a, stk. 4, skal normalt tidsbegrænses, medmindre der er tale om en anvendelse af varig karakter, f.eks. etablering af en sø.

Stk. 3. En tilladelse kan bl.a. betinges af, at der tinglyses deklaration om, at jorderne behandles, så de igen kan anvendes jordbrugsmæssigt, og at eventuelle bygninger og anlæg, der etableres i forbindelse med den ikke-jordbrugsmæssige anvendelse, fjernes, når denne anvendelse ophører. Efterbehandlingsvilkårene fastsættes dog under hensyn til retningslinier i region- og kommuneplanlægningen. Det er normalt en forudsætning, at der ikke opstår risiko for forurening af grundvand og af landbrugsafgrøder, der kan indgå i fødevareproduktionen.

§ 25.

Stk. 1. Bestemmelsen i lovens § 7 b indeholder mulighed for, at der på en landbrugsejendom kan drives en række specialiserede virksomheder af jordbrugsmæssig karakter og visse andre produktioner, der naturligt kan indgå i driften af landbrugsejendomme, herunder både pelsdyrfarme, hestestutteri, biavl, dambrug, ålebrug og en række lignende virksomheder som f.eks. hjortefarme, sneglefarme, regnormefarme, kaninhold, fasanerier og akvakulturer af forskellig art.

Stk. 2. Virksomheder af anden, ikke-jordbrugsmæssig karakter som f.eks. rideskole, hestepension, dyrehospital, dyreklinik, dyrepension eller hundekennel omfattes derimod ikke af bestemmelsen.

Stk. 3. Ved vurderingen af, hvilke virksomhedstyper og -størrelser, der efter lovens § 7 b kan etableres på en landbrugsejendom, skal der lægges vægt på, om virksomheden kan indgå som et led i ejendommens jordbrugsmæssige udnyttelse, eller om virksomheden antager industriel karakter, herunder i hvilket omfang, der sker forarbejdning af produkterne, og hvor mange personer, der beskæftiges i virksomheden.

§ 26.

Stk. 1. Kravet i lovens § 8, stk. 1, om, at beboelsesbygningen på en landbrugsejendom, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 1999 om uddannelseskrav og bopælskrav m.v. på landbrugsejendomme, skal holdes forsvarligt ved lige, indebærer, at bygningen skal holdes i en sådan stand, at den er anvendelig til helårsbeboelse, jf. cirkulærets § 17, stk. 2.

Stk. 2. Er der tale om en beboelsesbygning, der ikke er holdt forsvarligt ved lige, skal jordbrugskommissionen normalt stille krav om fornøden istandsættelse m.v. inden en passende frist, normalt 1 år. Se dog cirkulærets §§ 29 og 31-33.

§ 27.

Stk. 1. Kravet i lovens § 8, stk. 2, om, at beboelsesbygningen på en landbrugsejendom, jf. § 3 i den i § 26 nævnte bekendtgørelse om uddannelseskrav og bopælskrav m.v., skal holdes forsvarligt brandforsikret, indebærer, at bygningen skal holdes forsikret med et beløb, der sikrer, at der til enhver tid kan opføres fornøden beboelsesbygning, jf. cirkulærets § 17, stk. 2. Hvis et forsikringsselskab opsiger en brandforsikring, underrettes jordbrugskommissionen efter reglerne i lov om forsikringsvirksomhed (lovbekendtgørelse nr. 684 af 23. august 1999).

Stk. 2. Er brandforsikringen vedrørende beboelsesbygningen på en landbrugsejendom opsagt, skal jordbrugskommissionen normalt kræve forholdet lovliggjort. Se også cirkulærets §§ 29 og 31-33.

§ 28.

Stk. 1. Ved tilladelse til fraskillelse af en parcel med en landbrugsejendoms beboelsesbygning efter lovens § 8, stk. 3, skal der normalt stilles krav om, at der tinglyses deklaration på ejendommen om, at der inden to år efter den endelige udstykningsgodkendelse skal være opført fornøden beboelsesbygning på restejendommen, jf. cirkulærets § 17, stk. 2.

Stk. 2. Tilladelsen bør desuden betinges af, at der stilles sikkerhed for bygningernes opførelse, normalt 50 pct. af byggeomkostningerne for den projekterede bygning. Sikkerhed kan stilles i form af depositum eller garantierklæring fra et pengeinstitut. Sikkerhedsstillelsen kan frigives, efterhånden som byggeriet skrider frem.

§ 29.

Stk. 1. En landbrugsejendoms beboelsesbygning kan efter lovens § 8, stk. 4, fraskilles, hvis ejendommen ejes og drives lovligt sammen med en anden landbrugsejendom med beboelse, jf. betingelserne i lovens § 9, stk. 1 og 3. Der kan dog kun fraskilles bygninger på en af de samdrevne ejendomme. Kravet om, at ejendommene skal tilhøre samme ejer, kan kun opfyldes ved, at ejendommene ejes af samme person, dennes ægtefælle eller børn under 18 år, af samme personkreds i samme indbyrdes ejerforhold, jf. lovens § 18 a, eller af samme selskab, jf. lovens §§ 20 og 21. Beboelsesbygningen kan ikke fraskilles en ejendom med husdyrhold, hvis der herved vil opstå forhold i strid med § 5 i bekendtgørelse nr. 128 af 22. februar 2000 om husdyrhold og arealkrav m.v. Det er endvidere en betingelse, at der tinglyses deklaration på de to ejendomme, jf. stk. 5-7.

Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 kan endvidere gives, hvis 1) ejendommene tilhører samme ejer og opfylder betingelserne for samdrift, men jorderne helt eller delvis er bortforpagtet til samdrift med anden landbrugsejendom, 2) der er indgået aftale om overdragelse af ejendommens jorder til en køber, der opfylder betingelserne for at erhverve jorderne som yderligere en landbrugsejendom, jf. lovens §§ 16-18, og betingelsen om, at ejendommene skal tilhøre samme ejer, jf. stk. 1, vil blive opfyldt, normalt samtidig med fraskillelsen af bygningerne, eller 3) ejendommene ejes af henholdsvis en person og et selskab efter lovens § 20, hvor den pågældende, dennes ægtefælle eller børn under 18 år har stemmeflertal, og ejendommene drives lovligt sammen efter reglerne i lovens § 9, stk. 1 og 3.

Stk. 3. Fraskillelse af beboelsesbygningen kan kun ske, hvis betingelserne for lovlig samdrift er opfyldt. Det skal indgå i vurderingen, om samdriften kan tillades efter lovens § 9, stk. 3, eller om der er tale om en samdrift, der er etableret i overensstemmelse med tidligere regler, jf. § 2, stk. 6, i lov nr. 350 af 2. juni 1999.

Stk. 4. Der kan normalt kun gives tilladelse efter stk. 1 og 2, hvis 1) bygningsparcellen enten fraskilles uden landbrugspligt, jf. lovens § 4, stk. 6, eller som et fritidslandbrug med et mindre jordtilliggende med landbrugspligt, 2) hovedparten af ejendommens jorder opretholdes som en landbrugsejendom uden bygninger i samdrift med en bestående landbrugsejendom, og 3) ejendommen ikke deles i to eller flere landbrugsejendomme uden bygninger.

Stk. 5. En tilladelse efter lovens § 8, stk. 4, skal altid betinges af, at der tinglyses deklaration om, 1) at ejendommen ikke må bebygges uden tilladelse fra jordbrugskommissionen, jf. cirkulærets § 31, stk. 2, og at der skal indhentes tilladelse fra landzonemyndigheden til placeringen og udformningen af nye bygninger, 2) at ejendommen skal ejes og drives sammen med den ejendom med beboelsesbygning, der fremgår af ansøgningen, 3) at ejendommen kun må sælges til samdrift eller til sammenlægning med anden landbrugsejendom efter reglerne i landbrugsloven, og 4) at der ved ejerskifte eller ændring af ejerforholdene i øvrigt, der medfører, at de to landbrugsejendomme ikke længere ejes og drives sammen, skal indhentes samtykke fra jordbrugskommissionen, uanset om erhvervelsesbetingelserne i lovens kap. V er opfyldt. Hvis betingelserne for at eje ejendommen som en ejendom uden bygninger ikke er opfyldt, kan jordbrugskommissionen kræve den bygningsløse ejendom afhændet.

Stk. 6. Kravet i stk. 5, nr. 2, er ikke i sig selv til hinder for, at ejendommene helt eller delvis kan bortforpagtes efter reglerne i lovens §§ 9-12, forudsat at ejeren ikke er forpligtet til selv at drive ejendommene efter lovens erhvervelsesregler.

Stk. 7. Deklarationen skal tinglyses på begge ejendomme, normalt inden udstykningen registreres i matriklen, således at der samtidig med denne registrering kan foretages notering i matriklen om, at ejendommen er undtaget fra bygningskravet i lovens § 7, stk. 1.

§ 30.

Stk. 1. Ved vurderingen af, om ubenyttede beboelses- og driftsbygninger virker stærkt skæmmende i forhold til omgivelserne i en sådan grad, at de skal kræves istandsat eller fjernet efter bestemmelsen i lovens § 8, stk. 5, skal der tages hensyn til, om beboelsesbygningen er nødvendig efter lovens § 7, stk. 1, eller om bestemmelserne i lovens § 8, stk. 4 eller 7, kan bringes i anvendelse.

Stk. 2. Ved vurderingen efter stk. 1 bør kommunen inddrages.

§ 31.

Stk. 1. Dispensation efter lovens § 8, stk. 6, kan kun meddeles, når særlige forhold taler for det. Dispensation fra kravet om beboelsesbygning kan meddeles efter lovens § 7, stk. 6, jf. cirkulærets § 20, stk. 1.

Stk. 2. Tilladelse til opførelse af en ny beboelsesbygning på en landbrugsejendom, hvor bygningerne er tilladt fraskilt efter lovens § 8, stk. 4, kan kun meddeles, når særlige forhold taler for det. Ved vurderingen skal der lægges vægt på, 1) at landbrugsejendomme uden bygninger som hovedregel bør indgå som et led i en smidig strukturtilpasning ved supplering af bestående bedrifter, 2) om ejendommens størrelse, jordernes arrondering og bonitet og den påtænkte driftsform kan danne grundlag for en jordbrugsbedrift, der kan drives erhvervsmæssigt med en væsentlig jordbrugsproduktion, jf. cirkulærets § 48, stk. 1, nr. 1 og 2, og 3) om opførelsen af nye bygninger vil være i strid med de hensyn, der søges varetaget ved region- og kommuneplanlægningen og ved administrationen af lov om planlægning.

§ 32.

Stk. 1. Ved vurderingen af, om bestemmelsen i lovens § 8, stk. 7, 1. pkt., skal bringes i anvendelse, skal der lægges vægt på, 1) om ejendommen har en sådan størrelse og beskaffenhed, at det ud fra lovens formålsbestemmelser og de hensyn, der søges varetaget ved region- og kommuneplanlægningen og ved administrationen af lov om planlægning, skønnes uheldigt eller uhensigtsmæssigt, at der opføres nye bygninger på ejendommen, eller 2) om der er tale om en ejendom af en sådan størrelse og karakter, at der ikke skønnes grundlag for at hindre bebyggelse.

Stk. 2. Bestemmelsen bør normalt kun anvendes, hvis 1) jordbrugskommissionen finder særligt grundlag for at fravige kravet om beboelsesbygning i lovens § 7, stk. 1, og 2) landzonemyndigheden finder, at opførelse af nye bygninger vil være stærkt stridende mod de hensyn, der søges varetaget ved region- og kommuneplanlægningen og ved administrationen af lov om planlægning.

Stk. 3. Er der meddelt en frist til opførelse af en beboelsesbygning, kan bestemmelsen i lovens § 8, stk. 7, 1. pkt., kun bringes i anvendelse, hvis ejendommen har været uden beboelsesbygning i mere end 2 år, efter at fristen er udløbet.

Stk. 4. Ved nedlæggelse af forbud mod bebyggelse m.v. efter lovens § 8, stk. 7, 1. pkt., skal jordbrugskommissionen foranledige, at der foretages notering herom i matriklen og i tingbogen, jf. § 12, stk. 1, i tinglysningsloven.

§ 33.

Stk. 1. Ved vurderingen af, om bestemmelsen i lovens § 8, stk. 7, 2. pkt., skal bringes i anvendelse i forbindelse med en tilladelse efter loven, skal der lægges vægt på de hensyn, der indgår ved administrationen af de pågældende bestemmelser i landbrugsloven, og de hensyn, der er omtalt i cirkulærets § 32, stk. 1.

Stk. 2. En tilladelse efter lovens § 8, stk. 7, 2. pkt., skal normalt betinges af, at der tinglyses deklaration om, 1) at ejendommen ikke må bebygges, og 2) at ejendommen ved førstkommende ejerskifte skal afhændes til sammenlægning med en anden landbrugsejendom efter reglerne i lovens § 13 eller som en landbrugsejendom uden bygninger efter reglerne i lovens § 8, stk. 4, jf. cirkulærets § 13.

Kapitel 3 Samdrift og forpagtning (lovens §§ 9-12)

§ 34.

Stk. 1. Ved samdrift af landbrugsejendomme forstås efter lovens § 9, stk. 1, at to eller flere landbrugsejendomme drives af en fælles driftsleder, jf. også reglerne om selvstændig drift i cirkulærets § 17, stk. 1. Som driftsleder anses som hovedregel den, der som ejer eller forpagter er økonomisk ansvarlig for bedriften. En bestyrer, der varetager driften for ejerens regning og risiko, kan også anses som driftsleder, hvis den pågældende selvstændigt forestår den daglige drift.

Stk. 2. Vurderingen af, om jorderne fra to eller flere landbrugsejendomme drives sammen som en landbrugsbedrift, skal ske på baggrund af reglerne i cirkulærets § 17, stk. 1. Der kan desuden henvises til § 2 i bekendtgørelse nr. 128 af 22. februar 2000 om husdyrhold og arealkrav m.v.

Stk. 3. Reglerne om samdrift gælder også for arealer, hvor der i medfør af lovens § 4, stk. 3, er fastsat vilkår om, at jorderne skal drives i overensstemmelse med reglerne i lovens §§ 7-12.

Stk. 4. Reglerne gælder som nævnt i cirkulærets § 1, stk. 8, også for præstegårde, der ikke er noteret som landbrugsejendomme.

Stk. 5. Afstandsgrænsen på 15 km gælder ikke for vedvarende græsningsarealer og fradragsarealer efter lovens § 13, stk. 7, jf. cirkulærets § 46, stk. 1-3. Ved vurderingen af, om der er tale om vedvarende græsningsarealer, skal der lægges der vægt på, om arealerne i en årrække, normalt mere end 7 år, har henligget med græs, og om der er udviklet en vegetation, der er karakteristisk for enge og overdrev. Undtagelsen gælder, uanset om arealerne med nogle års mellemrum pløjes og dyrkes med andre afgrøder for på ny at udlægges med varigt græs. Det forhold, at et areal i henhold til støtteordninger til produktionsbegrænsninger og miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger eller efter private aftaler skal henligge med græs i en vis årrække, medfører ikke i sig selv, at arealet skal anses som et vedvarende græsningsareal.

Stk. 6. Samdrift af arealer, der i deres helhed udtages til braklægning, kan ske ud over afstandsgrænsen på 15 km i lovens § 9, stk. 1, uden tilladelse fra jordbrugskommissionen, hvis betingelserne i § 3 i bekendtgørelse nr. 675 af 23. august 1999 om indberetning efter landbrugsloven af samdrift og forpagtning samt om forpagtning af udtagne arealer er opfyldt. Bestemmelserne omfatter ikke udtagning af arealer til non-food produktion og forpagtning af arealer på de øer, der er omfattet af lov om støtte til de små øsamfund, jf. lovbekendtgørelse nr. 216 af 15. april 1987. Der kan henvises til pkt. 4 i vejledning nr. 133 af 1. september 1999 om de i bekendtgørelsen nævnte regler.

§ 35.

Stk. 1. Samdrift kan efter lovens § 9, stk. 3, tillades i videre omfang end efter § 9, stk. 1 og 2, når særlige forhold taler for det. Ved vurderingen skal der tages hensyn til forholdene i den konkrete situation, herunder navnlig ejendoms- og bedriftsstrukturen i området og jordernes bonitet. Tilladelse kan endvidere meddeles i en række særlige situationer, hvor forholdene taler for det, jf. stk. 2-8.

Stk. 2. Tilladelse til samdrift af arealer, hvorved begrænsningerne på højst 5 ejendomme eller højst 375 ha i lovens § 9, stk. 1, jf. stk. 2, overskrides, kan forventes i det omfang, det overfor jordbrugskommissionen dokumenteres, at der er behov for arealet for at skabe harmoni i bedriften mellem besætning og jordtilliggende. Tilladelsen kan også omfatte de arealer, der er nødvendige til braklægning efter reglerne om hektarstøtte. Ved vurderingen af arealbehovet til udbringning af husdyrgødning medregnes samtlige jorder, der indgår i samdriften, og som kan anvendes til udbringning af husdyrgødning. Vurderingen af arealbehovet og opgørelsen af dyreholdet m.v. sker i øvrigt efter reglerne i cirkulærets § 43, stk. 5-10.

Stk. 3. I forbindelse med aftaler med offentlige myndigheder om etablering af våde enge eller genopretning af vådområder med henblik på gennemførelse af Vandmiljøplan II, jf. Miljø- og Energiministeriets cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder, kan der normalt forventes tilladelse til samdrift med dispensation fra begrænsningerne på højst 5 ejendomme eller højst 375 ha til kompensation for arealer, der inddrages til våde enge m.v. Tilsvarende gælder ved aftaler med offentlige myndigheder eller offentlige eller almene vandværker om forbud mod tilførsel af gødning med henblik på beskyttelse af drikkevand i overensstemmelse med områdeudpegning i regionplanlægningen. Der kan også dispenseres, hvis de omhandlede arealer etableres efter påbud fra en offentlig myndighed. Det er en forudsætning, at det dokumenteres, at arealerne vil blive inddraget til de nævnte formål.

Stk. 4. Der kan normalt forventes tilladelse til samdrift med fravigelse af afstandsgrænsen på 15 km i lovens § 9, stk. 1, hvis samdriften omfatter en landbrugsejendom, hvor hovedparten af ejendommen ligger inden for 15 km-grænsen fra den ejendom, hvorfra jorderne drives, medens en eller flere fraliggende lodder ligger uden for 15 km-grænsen.

Stk. 5. Ved vurderingen af, om der kan meddeles tilladelse til samdrift af landbrugsejendomme, der tilhører samme ejer, hvorved begrænsningerne på højst 5 ejendomme eller højst 375 ha i lovens § 9, stk. 1, jf. stk. 2, overskrides, kan der tages hensyn til, om samdriften sker på grundlag af foretagne fællesinvesteringer m.v. for den samlede bedrift, og om nogle af ejendommene skønnes at kunne drives som en selvstændig driftsenhed ved en forpagter eller bestyrer.

Stk. 6. Der kan normalt ikke dispenseres fra afstandsreglen på 15 km i lovens § 9, stk. 1, på grund af harmonibehov i en bedrift med husdyrhold, jf. stk. 2, eller begrundet i behov for erstatningsjord i forbindelse med etablering af våde enge eller lignende, jf. stk. 3. Der kan normalt heller ikke dispenseres fra afstandsreglen ved anvendelse af reglerne i stk. 5.

Stk. 7. Andelsbrug, jf. lovens § 18 a, stk. 2, kan meddeles dispensation fra begrænsningerne på højst 5 ejendomme eller højst 375 ha i lovens § 9, stk. 1, jf. stk. 2, når forholdene taler for det, f.eks. under hensyn til antallet af deltagere i andelsbruget.

Stk. 8. Er der tale om et driftsfællesskab, jf. lovens § 10, kan der meddeles tilladelse til samdrift og forpagtning efter reglerne i cirkulærets § 37.

§ 36.

Stk. 1. Ved afgørelse af, om der i medfør af lovens § 9, stk. 5, skal gives påbud om bortforpagtning, skal der lægges vægt på, om landbrugsejendomme, der tidligere har været drevet som selvstændige brug, skønnes at kunne danne grundlag for etablering af selvstændige gårdforpagtninger, eventuelt efter at der er gennemført fornødne investeringer i driftsbygninger m.v.

§ 37.

Stk. 1. I medfør af lovens § 10 er fastsat nærmere regler om driftsfællesskaber m.v., jf. bekendtgørelse nr. 127 af 22. februar 2000 om landbrugsfællesskaber. Reglerne giver adgang til, at 2-5 ejere eller forpagtere af landbrugsejendomme kan aftale at drive deres bedrifter helt eller delvis i fællesskab, jf. bekendtgørelsens §§ 1-3.

Stk. 2. Ved meddelelse af tilladelse til etablering af et driftsfællesskab efter bekendtgørelsens § 4 skal der især lægges vægt på, at der er tale om et reelt samarbejde, således at der ikke sker en omgåelse af lovens regler om samdrift og forpagtning. Tilladelse vil efter omstændighederne bl.a. kunne meddeles i tilfælde, hvor 1) der er tale om en mindre fravigelse af kravet om, at ingen andel af overskud eller underskud må være større end 5 gange den mindste andel, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, men hvor alle deltagere dog bevarer en væsentlig andel i den økonomiske ansvarlighed for bedriften, 2) der deltager flere end 5 ejere eller forpagtere, dog normalt højst 10, 3) der deltager et større antal ejere eller forpagtere, men således at den fælles drift alene omfatter en specialproduktion eller anden virksomhed, der gennemføres på mindre dele af de omfattede ejendomme, 4) der tilføres driftsfællesskabet nødvendig kapital ved optagelse af en investor som ansvarlig deltager, forudsat at denne ikke betinger sig indflydelse på de løbende beslutninger om den daglige drift, eller 5) hvor fællesskabet ønskes etableret som et andelsselskab, der er omfattet af reglerne i lov nr. 123 af 18. februar 1994 om erhvervsdrivende virksomheder, jf. denne lovs § 4. Det gælder navnlig i situationer, der er omfattet af bestemmelsen i nr. 3.

Stk. 3. Der kan meddeles dispensation fra afstandsgrænsen på 15 km i bekendtgørelsens § 1, stk. 4, hvis forholdene taler for det. Ved vurderingen skal der bl.a. lægges vægt på, om den fælles drift vil omfatte arealer, som ejes af deltagerne i fællesskabet, eller arealer, som i en længere periode har været drevet sammen med en af deltagernes ejendomme. Der kan desuden henvises til cirkulærets § 35, stk. 4 og 6.

Stk. 4. Der kan meddeles dispensation fra arealgrænsen på 750 ha i bekendtgørelsens § 1, stk. 4, hvis forholdene taler for det. Ved vurderingen skal der lægges vægt på antallet af deltagere i fællesskabet og karakteren og omfanget af fællesskabets produktion, herunder investeringer i bygninger og produktionsapparat, husdyrhold m.v. Der kan desuden henvises til cirkulærets § 35, stk. 2 og 3.

Stk. 5. Der kan normalt meddeles dispensation fra arealgrænsen på 750 ha, hvis den fælles drift udelukkende omfatter ejendomme, som ejes af deltagere i fællesskabet.

§ 38.

Stk. 1. Bestemmelserne om forpagtning i lovens §§ 11 og 12 omhandler aftaleforhold, hvor ejeren mod et fast vederlag giver en anden ret til at udnytte ejendommen eller en del af den erhvervsmæssigt og herved opnå de indtægter, som det forpagtede afkaster. Driften sker således for forpagterens regning og risiko.

Stk. 2. Ved afgørelse af, om der er tale om et forpagtningsforhold, eller om der er tale om andre aftaleformer, f.eks. aftale om anvendelse af maskinstation, pasningsaftale eller dyrkningskontrakt, der ikke er omfattet af bestemmelserne i lovens §§ 11 og 12, skal der lægges vægt på, for hvis regning og risiko driften foregår, og hvem der afgør, hvorledes jorderne skal drives. En aftale, der angår driften af flere landbrugsejendomme, og hvor driften ikke fuldt ud sker for ejerens regning og risiko, f.eks. hvor der er aftale om bonus eller deling af driftsudbytte, kan således være omfattet af reglerne om samdrift og forpagtning i lovens §§ 9, 11 og 12.

Stk. 3. Bestemmelserne i lovens §§ 11 og 12 gælder ikke for aftaler, der er udformet som servitutrettigheder eller partielle brugsrettigheder, f.eks. aftaler om udbringning af husdyrgødning, slam eller lignende og om råstofindvinding eller anden begrænset ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, hvor ejeren har forbeholdt sig den egentlige jordbrugsmæssige udnyttelse af arealet.

Stk. 4. Hvis der er tale om mindre arealer, der gives i brug til andet, ikke-jordbrugsmæssigt formål, der eventuelt helt kan udelukke ejerens jordbrugsmæssige udnyttelse af arealet, f.eks. til elmaster, sømærker eller vindmøller, kræver dette ikke tilladelse efter lovens § 12. Se også cirkulærets § 22, stk. 2, og vejledning nr. 103 af 23. juni 1993 om opstilling af vindmøller på landbrugsejendomme.

Stk. 5. Bestemmelsen i lovens § 11, stk. 2, har udgangspunkt i, at et fællesskab eller et selskab, der opfylder betingelserne for at erhverve en eller flere landbrugsejendomme efter lovens § 18 a, stk. 1, 2 eller 3, eller § 20, stk. 1, også kan forpagte den eller de pågældende landbrugsejendomme uden tilladelse. Er forpagteren i forvejen ejer eller forpagter af en anden landbrugsejendom, skal betingelserne i lovens § 9, stk. 1, jf. stk. 2, tillige opfyldes, idet begrænsningerne i §§ 18 a og 20 for afstand og antal ejendomme ikke finder anvendelse ved forpagtning.

§ 39.

Stk. 1. Der kan efter lovens § 11, stk. 5, dispenseres fra bestemmelserne i lovens § 11, stk. 1 og 2, når forholdene taler for det. Der vil normalt kun kunne gives dispensation med hensyn til en enkelt eller ganske få af lovens betingelser. Vurderingen af, om der kan gives dispensation, skal i princippet ske efter de samme retningslinier, som gælder for erhvervelse af landbrugsejendomme i fri handel. Betingelserne i lovens § 16 kan dog fraviges, f.eks. ved forpagtning inden for familiekredsen eller til visse selskaber m.v., hvis særlige forhold taler for det, jf. dog cirkulærets § 20, stk. 2. Er der tale om samdrift, gælder tillige reglerne i cirkulærets §§ 34 og 35.

Stk. 2. Der kan efter lovens § 11, stk. 5, dispenseres fra bestemmelserne i lovens § 11, stk. 1 og 2, med henblik på jordernes anvendelse til forsøgs-, forsknings- eller forædlingsvirksomhed, jf. cirkulærets § 87.

Stk.3. I forbindelse med aftaler med offentlige myndigheder om etablering af våde enge eller genopretning af vådområder med henblik på gennemførelse af Vandmiljøplan II, jf. Miljø- og Energiministeriets cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder, kan der normalt forventes dispensation til forpagtning af en landbrugsejendom som kompensation for arealer, der ikke længere kan indgå i omdriften, jf. cirkulærets § 35, stk. 3, § 47, stk. 4, og § 71, stk. 7. Tilsvarende gælder ved aftaler med offentlige myndigheder eller offentlige eller almene vandværker om forbud mod tilførsel af gødning med henblik på beskyttelse af drikkevand i overensstemmelse med områdeudpegning i regionplanlægningen. Der kan også dispenseres, hvis de omhandlede arealer etableres efter påbud fra en offentlig myndighed. Der kan dog i de ovennævnte situationer normalt ikke dispenseres fra afstandsgrænsen på 15 km, jf. cirkulærets § 35, stk. 6.

Stk. 4. Hvis forpagteren eller dennes ægtefælle i forvejen ejer eller har forpagtet en eller flere landbrugsejendomme, der ikke skal indgå i samdrift med en ejendom, der ønskes forpagtet, kan der gives dispensation til forpagtningen på vilkår af, at en eller flere af disse ejendomme bortforpagtes til selvstændig drift eller eventuelt til samdrift med anden landbrugsejendom efter reglerne i lovens §§ 9-12.

§ 40.

Stk. 1. Leje af jorder, der i deres helhed udtages til braklægning, kan, jf. lovens § 12, stk. 1, nr. 1, ske ud over afstandsgrænsen ved samdrift på 15 km i lovens § 9, stk. 1, uden tilladelse fra jordbrugskommissionen, hvis betingelserne i cirkulærets § 34, stk. 6, er opfyldt.

Stk. 2. Bestemmelsen i lovens § 12, stk. 1, nr. 5, om leje af areal til opførelse af bygninger til jordbrugsmæssig produktion omfatter alle former for driftsbygninger og anlæg, der indgår i driften af en landbrugsejendom. Bestemmelsen omfatter alene arealer til opførelse af driftsbygninger med tilhørende anlæg og nødvendige udenomsarealer.

§ 41.

Stk. 1. Der kan efter lovens § 12, stk. 2 , dispenseres fra bestemmelserne i § 12, stk. 1, når særlige forhold taler for det. Der henvises til cirkulærets § 35 om dispensation fra samdriftsreglerne i lovens § 9 og til cirkulærets § 39 om dispensation fra forpagtningsreglerne i lovens § 11.

Stk. 2. Leje af jorder med henblik på jordbrugsmæssig drift uden samdrift med anden landbrugsejendom kan normalt ikke tillades. Dette gælder dog ikke leje af et areal til vedvarende græsning eller til bebyggelse efter reglerne i lovens § 12, stk. 1, nr. 2 og 5. Der kan i særlige tilfælde gives tilladelse til bortleje til et selskab, hvor ejeren er deltager, f.eks. ved bortleje af jorder til særligt kapitalkrævende driftsformer såsom dyrkning af juletræer eller pyntegrønt. Der bør normalt stilles krav om, at ejeren har stemmeflertal i selskabet.

Stk. 3. Et skovareal kan normalt tillades forpagtet til samdrift med anden landbrugsejendom med dispensation fra kravene i lovens § 9, stk. 1, og § 11, stk. 1, nr. 2-5. Et skovareal kan også tillades forpagtet til samdrift med anden skovejendom. Ved bortforpagtning af en landbrugsejendom kan ejeren normalt opnå tilladelse til selv at drive ejendommens skovareal fra en bolig andetsteds.

Stk. 4. Leje af jorder med henblik på en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse kan kun tillades, hvis der i øvrigt kan meddeles tilladelse efter lovens § 7, stk. 6, og § 7 a, stk. 4. Se også cirkulærets § 38, stk. 3 og 4.

Stk. 5. Leje af arealer til private rekreative formål, jf. cirkulærets § 10, stk. 1, kan normalt ikke tillades. Bestemmelsen skal administreres restriktivt.

Stk. 6. Leje af en beboelsesbygning, der er nødvendig for driften af en landbrugsejendom, kan tillades, når særlige forhold taler for det. Det er en forudsætning, at bopælskravet i lovens § 7, stk. 1 og 4, og §§ 16-17 a og 18 a ikke er til hinder herfor. Se cirkulærets § 20, stk. 2, og §§ 56, 58, 62 og 65.

Stk. 7. En tilladelse efter lovens § 12, stk. 2, skal tidsbegrænses. Der kan bl.a. stilles betingelse om tinglysning af deklaration, der skal sikre, at arealet efter lejeforholdets ophør på ny kan inddrages til jordbrugsmæssig drift, herunder betingelser om, at eventuelle bygninger og anlæg, der er etableret under lejeforholdet, skal fjernes ved lejemålets ophør.

Stk. 8. Bestemmelserne i lovens § 12, stk. 3, om opsigelse af lejemål kan i forbindelse med ejerskifte bringes i anvendelse af såvel den hidtidige ejer som af erhververen.

Kapitel 4 Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme (lovens §§ 13 og 14)

§ 42.

Stk. 1. Ved vurderingen af, om jorder ligger hensigtsmæssigt for samlet drift, jf. lovens § 13, stk. 2, nr. 1, skal der lægges vægt på, 1) at arealerne under hensyntagen til deres størrelse og karakter ligger inden for en passende vejafstand fra ejendommens bygninger, herunder om der f.eks. er tale om dyrkningsjorder (2 km), vedvarende græsningsarealer og arealer af ringere dyrkningsmæssig værdi (normalt 5 km) eller fredskovsarealer (normalt 10 km), og 2) at færdslen til dyrkningsjorder ikke vil komme til at ske ad eller tværs over stærkere trafikeret vej eller gennem landsbybebyggelse eller andet tæt bebygget område.

Stk. 2. Vejafstanden regnes ad den benyttede vej fra bygningerne, normalt beboelsesbygningen, på den ejendom, der suppleres, til de enkelte, fysisk adskilte lodder, der tillægges ejendommen, jf. lovens § 7, stk. 1, og § 3, stk. 1 og 4, i bekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 1999 om uddannelseskrav og bopælskrav m.v. i henhold til landbrugsloven. I vejafstanden medregnes såvel færdsel ad offentlig og privat vej som færdsel over egen jord til suppleringsjorden. Er der tale om supplering af en landbrugsejendom, hvor bygningerne er fraskilt eller fjernet, jf. lovens § 7, stk. 6, og § 8, stk. 4, 6 og 7, regnes afstanden til suppleringsjorden dog ad bestående vej fra ejendommens hovedlod , der som oftest vil være den største lod.

Stk. 3. Jordbrugskommissionen kan tillade sammenlægning efter lovens § 13, stk. 2, når kommissionen finder, at jorderne ligger hensigtsmæssigt for samlet drift fra ejendommens bygninger, selv om der er tale om en mindre overskridelse af begrænsningen om færdsel ad eller tværs over veje med en årsdøgntrafik over 1500 biler, jf. de i medfør af lovens § 13, stk. 9, fastsatte regler, der omtales i cirkulærets § 46, stk. 4.

Stk. 4. Ved vurderingen af, om en ejendom ved fraskillelse af jorder vil blive opdelt på en uheldig måde for driften, jf. lovens § 13, stk. 2, nr. 2, skal der navnlig lægges vægt på, 1) at ejendommens bygninger ikke adskilles fra tilgrænsende jorder, og 2) at der ikke opstår en uhensigtsmæssig færdsel ad stærkere trafikeret vej eller gennem landsbybebyggelse eller andet tæt bebygget område.

Stk. 5. Bestemmelsen om uhensigtsmæssig ejendomsfordeling fremgår af lovens § 13, stk. 2, nr. 3. Bestemmelsen i pkt. a gælder både i situationer, hvor ansøgeren erhverver suppleringsjord, og i situationer, hvor ansøgeren i forvejen er lovlig ejer af de landbrugsejendomme, der ønskes sammenlagt. Bestemmelsen i pkt. b gælder derimod alene i situationer, hvor ansøgeren erhverver suppleringsjord. Ved supplering af en landbrugsejendom, der ejes af flere personer i sameje, jf. lovens § 18 a, skal betingelserne i pkt. a og b opfyldes af ankermanden, jf. cirkulærets § 73, stk. 2. Ved supplering af en landbrugsejendom, der ejes af et selskab efter lovens § 20, skal betingelserne i pkt. a opfyldes af selskabet, og betingelserne i pkt. b skal opfyldes af landmanden i selskabet. De personlige betingelser i lovens § 20, stk. 1, nr. 1, pkt. b, skal dog opfyldes af landmanden i selskabet, jf. cirkulærets § 84, stk. 2.

Stk. 6. Landbrugsejendomme, hvor bygningerne er fraskilt eller fjernet, jf. lovens § 7, stk. 6, og § 8, stk. 4, 6 og 7, behandles på samme måde som landbrugsejendomme med bygninger. Disse ejendomme kan således suppleres efter lovens § 13, og fortrinsstilling kan også gøres gældende for en sådan ejendom.

Stk. 7. Supplering af en landbrugsejendom, der ejes af et § 20-selskab, kan ske efter reglerne i lovens § 13, hvis selskabet opfylder betingelserne i § 20 samt bestemmelserne i §§ 3-10 i bekendtgørelse nr. 624 af 26. juli 1999 om landbrugslovens § 20. Ved behandling af ansøgning om supplering skal jordbrugskommissionen søge oplysning hos Strukturdirektoratet om, hvorvidt de nævnte betingelser m.v. er opfyldt. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, kan jordbrugskommissionen kun meddele tilladelse til den ansøgte supplering, hvis Strukturdirektoratet kan meddele dispensation efter lovens § 20, stk. 7, eventuelt på nærmere angivne vilkår, jf. cirkulærets § 85.

Stk. 8. Reglerne i lovens § 13 gælder som nævnt i cirkulærets § 1, stk. 8, også for præstegårde, der ikke er noteret som landbrugsejendomme.

§ 43.

Stk. 1. Fortrinsstilling til suppleringsjord efter reglerne i lovens § 13, stk. 3-5, kan kun gøres gældende i forbindelse med erhvervelse af suppleringsjord, hvorved ansøgeren, dennes ægtefælle og børn under 18 år (den primære ansøger) ved erhvervelsen vil blive ejer eller medejer af mere end 70 ha med landbrugspligt, jf. dog stk. 2 og 3. Ved arealgrænsen medregnes ikke fradragsarealer, jf. lovens § 13, stk. 7, og cirkulærets § 46, stk. 1-3. Fortrinsstilling kan kun gøres gældende over for de arealer, der søges erhvervet (af den primære ansøger), og som opfylder betingelserne for at kunne sammenlægges efter reglerne i lovens § 13, stk. 2, jf. cirkulærets § 42, uden dispensation i medfør af § 13, stk. 7, med en landbrugsejendom, hvis ejer har fremsat ønske om suppleringsjord.

Stk. 2. Fortrinsreglerne gælder ikke i situationer, hvor den primære ansøger i forvejen er lovlig ejer af de ejendomme, der indgår i jordomlægningen, jf. dog cirkulærets § 72, stk. 3-8, om landbrugsejendomme, der er pålagt deklaration i medfør af lovens § 18, stk. 8, om hvilende fortrinsstilling. Fortrinsreglerne gælder heller ikke i situationer, hvor den primære erhverver i forvejen som ankermand, jf. lovens § 18 a og cirkulærets § 73, stk. 2, eller som landmanden i et selskab efter lovens § 20, jf. cirkulærets § 84, stk. 2, er lovlig medejer af de ejendomme, der indgår i jordomlægningen, jf. dog cirkulærets § 72, stk. 3-8.

Stk. 3. Hvis den ejendom, der ønskes suppleret, ejes i sameje af flere personer efter reglerne i lovens § 18 a eller af et selskab efter lovens § 20, gælder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord kun, hvis ankermanden, jf. lovens § 18 a og cirkulærets § 73, stk. 2, eller landmanden i et selskab efter lovens § 20, jf. cirkulærets § 84, stk. 2, vil blive ejer eller medejer af mere end 70 ha med landbrugspligt. Hvis der fremsættes ønske om fortrinsstilling til supplering af en ejendom, der ejes i sameje af flere personer efter reglerne i lovens § 18 a eller af et selskab efter lovens § 20, gælder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord kun, hvis ankermanden, jf. § 18 a, eller landmanden i selskabet, jf. § 20, ikke vil blive ejer eller medejer af mere end 70 ha med landbrugspligt.

Stk. 4. Hvis det af ansøgningen fremgår, at suppleringsjorden er frigjorte arealer efter reglerne i lov om ophørsstøtte til jordbrugere (lov nr. 1106 af 22. december 1993 som ændret ved lov nr. 396 af 14. juni 1995), skal ansøgere, der ønsker en fortrinsstilling, jf. lovens § 13, stk. 4, dokumentere, at de opfylder betingelserne til overtagere efter fornævnte lov. Fortrinsstilling kan kun gøres gældende, hvis betingelserne for ophørsstøtte er opfyldt for alle de arealer, der ønskes afhændet.

Stk. 5. Vurderingen af, om der er tale om en fortrinsstilling til suppleringsjord, skal ske på grundlag af de berørte ejendommes jordtilliggende, husdyrhold og produktionsapparat m.v. på tidspunktet for erhvervelsen, medmindre der er tale om ganske særlige forhold. Husdyrhold opgøres dog på grundlag af et årsgennemsnit af bestående husdyrhold, jf. stk. 7. Det gælder både for den primære ansøger og for ejere af nærliggende landbrug, der har fremsat ønske om suppleringsjord. Det gælder som hovedregel også, uanset om der måtte være sket ændringer af ejendommenes jordtilliggende, husdyrhold m.v. under sagens behandling, jf. dog cirkulærets § 45, stk. 4 og stk. 9. Der kan endvidere henvises til cirkulærets § 96, stk. 3 og 4. Fortrinsstilling til suppleringsjord bortfalder dog, hvis den primære ansøger ikke længere overskrider arealgrænsen på 70 ha, f.eks. ved frasalg af jorder, jf. dog cirkulærets § 102 om dispositioner, der har karakter af omgåelse.

Stk. 6. Ved vurderingen af, om reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord i lovens § 13, stk. 5, skal bringes i anvendelse, skal der træffes afgørelse om, hvorvidt ansøgeren selv har behov for arealet for at skabe harmoni i bedriften mellem besætning og jordtilliggende eller for at skabe et passende forhold mellem produktionsanlæg og jordtilliggende i en bedrift med en væsentlig specialproduktion. Vurderingen skal ske på baggrund af oplysninger m.v., der er omtalt i § 7, stk. 2-4, i bekendtgørelse nr. 629 af 26. juli 1999 om ansøgninger i henhold til landbrugsloven, jf. tillige § 28 i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 877 af 10. december 1998 om erhvervsmæssigt husdyrhold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).

Stk. 7. Ved vurderingen af arealbehovet for at skabe harmoni i bedriften medregnes samtlige jorder, som ansøgeren ejer inden for sin bedrift, herunder også arealer uden landbrugspligt, og som kan anvendes til udbringning af husdyrgødning. Arealer, der midlertidigt ikke kan anvendes til udbringning af husdyrgødning, herunder arealer, der er udtaget til braklægning, og arealer, der er bortforpagtet, skal også medregnes ved opgørelsen, jf. dog cirkulærets § 46, stk. 3. Vurderingen skal ske på grundlag af et årsgennemsnit af bestående husdyrhold, jf. stk. 8, og bygninger og anlæg m.v. på tidspunktet for suppleringen (erhvervelsen), medmindre der er tale om ganske særlige forhold, f.eks. en midlertidig reduktion enten ved besætningssygdom eller ved køb af en ejendom, hvor husdyrholdet inden for en kort periode bringes op på samme niveau som før ejerskiftet, jf. desuden ovenfor stk. 5.

Stk. 8. Opgørelsen af dyreholdet i bedriften skal ske med udgangspunkt i det antal dyreenheder, der senest er indberettet til Plantedirektoratet i forbindelse med gødningsregnskaber forud for tidspunktet for erhvervelsen (suppleringen). Hvis der efter indberetningen til Plantedirektoratet er sket væsentlige ændringer i dyreholdet, skal oplysninger herom indgå ved vurderingen. Jordbrugskommissionen kan kræve yderligere dokumentation, f.eks. i form af kopi af relevante uddrag af årsregnskaber eller erklæring fra regnskabskonsulent m.v.

Stk. 9. En landbrugsejendom, hvor den animalske produktion forestås af et selskab, f.eks. i bygninger, der er opført af selskabet på lejet jord efter reglerne i lovens § 12, stk. 1, nr. 5, og hvor landmanden selv forestår driften af jorderne, betragtes i forhold til reglerne om suppleringsjord som en samlet jordbrugsbedrift, hvis landmanden har stemmeflertal i selskabet, jf. lovens § 20.

Stk. 10. Husdyrhold i lejede bygninger på anden ejendom medregnes normalt kun ved opgørelsen af dyreholdet, når det indgår i bedriften, jf. § 2, stk. 1 og 4, i bekendtgørelse nr. 128 af 22. februar 2000 om husdyrhold og arealkrav m.v., og der ikke er tale om et midlertidigt forhold eller en besætningsudvidelse, som har fundet sted inden for det seneste år forud for erhvervelsen (suppleringen).

Stk. 11. Bestemmelsen i lovens § 13, stk. 5, om at skabe et passende forhold mellem produktionsanlæg og jordtilliggende i en bedrift med en væsentlig specialproduktion kan kun bringes i anvendelse, hvis der er tale om en virksomhed som væksthusgartneri, planteskole, frugtplantage, bærproduktion eller specialiseret grøntsagsproduktion med særlige krav til jordbonitet, sædskifte m.v. Det er tillige en forudsætning, at der er foretaget væsentlige investeringer i driftsbygninger, anlæg m.v. i forhold til bedriftens jordtilliggende, og at der er et aktuelt behov for og ønske om suppleringsjord for at sikre en bedre udnyttelse af produktionsapparatet. I visse situationer kan f.eks. en kartoffelproduktion efter en konkret vurdering anses som en væsentlig specialproduktion, hvis der ikke er tale om en almindeligt forekommende produktion i det pågældende område.

Stk. 12. Bestemmelserne i stk. 6-11 gælder også i situationer, hvor en nabo ønsker fortrinsstilling til suppleringsjord og skal dokumentere et behov for jorden for at skabe harmoni i en bedrift mellem besætning og jordtilliggende eller for at skabe et passende forhold mellem produktionsanlæg og jordtilliggende i en bedrift med en væsentlig specialproduktion.

§ 44.

Stk. 1. Undersøgelse af, om ejere af nærliggende landbrugsejendomme, der opfylder betingelserne i lovens § 13, stk. 3-5, ønsker fortrinsstilling til suppleringsjord, skal ske ved, at jordbrugskommissionen på ansøgerens bekostning foretager offentlig bekendtgørelse i lokale aviser, jf. dog stk. 2. Ejere, der ønsker fortrinsstilling, skal afgive oplysninger og ønsker om køb af suppleringsjord på et særligt skema (naboerklæring). Ved annoncering om suppleringsjord skal naboerklæring om fortrinsstilling være modtaget hos jordbrugskommissionen senest 4 uger efter annonceringstidspunktet. Jordbrugskommissionen afgør ud fra de afgivne oplysninger, om de pågældende er berettigede til en fortrinsstilling.

Stk. 2. Undersøgelse af, om ejere af nærliggende landbrugsejendomme, der opfylder betingelserne i lovens § 13, stk. 3-5, ønsker fortrinsstilling til suppleringsjord, kan også ske ved, at ansøgeren over for jordbrugskommissionen dokumenterer, at der er indhentet erklæringer fra samtlige naboer, der vil kunne gøre fortrinsstilling gældende, og redegør for beliggenheden af ejendommene og ejendommenes bygninger på et oversigtskort. Hvis der er ejendomme inden for afstandsgrænsen, hvorfra der ikke er vedlagt erklæring, skal der gøres rede for årsagen hertil. Jordbrugskommissionen kan kræve yderligere oplysninger, eventuelt at der foretages annoncering til undersøgelse af, om der er andre naboer, der ønsker fortrinsstilling, jf. stk. 1.

Stk. 3. Bestemmelsen i lovens § 13, stk. 6, hvorefter reglerne om fortrinsstilling ikke finder anvendelse ved jordfordeling og ekspropriation, gælder alene for ejendomme, der modtager erstatningsjord i forbindelse med, at ejendommen enten afstår landbrugsjord til offentlige anlæg m.v. eller afstår jord til ejendomme, der afstår jord til anlægget. De myndigheder, der forestår jordfordelingen eller ekspropriationen, bør dog tilstræbe at tilgodese eventuelle ønsker om suppleringsjord fra jordbrugere, der opfylder betingelserne for fortrinsstilling, selvom de pågældende ikke kan gøre krav på fortrinsstilling til suppleringsjord.

Stk. 4. Ved sager om jordfordeling, der behandles efter reglerne i lov om jordfordeling mellem landejendomme (lovbekendtgørelse nr. 318 af 25. april 1996), og som ikke omfattes af undtagelsen i lovens § 13, stk. 6, jf. ovenfor stk. 3, skal det i forbindelse med jordfordelingsplanlægningen undersøges ved annoncering i lokale aviser, om ejere af landbrugsejendomme, der opfylder betingelserne i lovens § 13, stk. 3-5, ønsker at gøre fortrinsstilling gældende til suppleringsjord. Ejere, der ønsker fortrinsstilling til suppleringsjord, skal skriftligt fremsætte ønske herom. Ønsket skal være modtaget i Strukturdirektoratet, Jordfordelingskontoret senest 4 uger efter annonceringstidspunktet. Ønsker, der inden for 4 ugers-fristen modtages hos jordbrugskommissionen, betragtes dog også som modtaget inden fristens udløb. Bestemmelsen gælder såvel for ejere af landbrugsejendomme inden for planområdet som uden for planområdet.

Stk. 5. Reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord finder ikke anvendelse, hvis der er tale om 1) jordomlægninger (mageskifte), hvor to eller flere landbrugsejendomme afgiver og modtager arealer af nogenlunde samme størrelse og bonitet, eller supplering med jorder, der erhverves som kompensation for arealer af nogenlunde samme størrelse, uanset bonitet, der inddrages til etablering af våde enge eller genopretning af vådområder med henblik på gennemførelse af Vandmiljøplan II, jf. Miljø- og Energiministeriets cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder, eller som pålægges forbud mod tilførsel af gødning med henblik på beskyttelse af drikkevand i overensstemmelse med områdeudpegning i regionplanlægningen. Det er en forudsætning, at arealerne er omfattet af bestemmelser, der varigt eller i en periode på mindst 20 år hindrer tilførsel af gødning, og at erhvervelsen sker inden 8 år efter inddragelsen af jorderne til de nævnte formål, jf. cirkulærets § 47, stk. 4 og 5.

Stk. 6. Jordbrugskommissionen kan bestemme, at der ikke skal foretages undersøgelse af, om der er ønsker om fortrinsstilling til suppleringsjord, hvis kommissionen finder, at der er tale om 1) mindre forskelle i arealstørrelse og bonitet ved jordomlægninger, der omfattes af bestemmelserne i stk. 5, nr. 1 eller 2, 2) en ubetydelig overskridelse af arealgrænsen på 70 ha, 3) supplering af en landbrugsejendom, der ejes af en offentlig myndighed, hvor erhvervelsen af suppleringsjorden sker med henblik på en senere anvendelse til ikke-jordbrugsmæssige formål, eller 4) at det på grund af særlige lokale forhold, herunder lokalplan og lignende, er helt klart, at der ikke er ejere af nærliggende ejendomme, der kan gøre krav på en fortrinsstilling til suppleringsjord.

Stk. 7. Hvis en naboerklæring, der er indkommet rettidigt til jordbrugskommissionen, ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til vurdering af, om den pågældende nabo opfylder betingelserne for at opnå fortrinsstilling, kan jordbrugskommissionen fastsætte en frist på højst 4 uger til fremsendelse af fornøden dokumentation. Det gælder f.eks. dokumentation for, at der kan etableres fornøden vejadgang over anden ejendom, at der kan etableres ny overkørsel til offentlig vej eller over offentlige vandløb, eller at der kan ske gennembrud af beskyttede sten- eller jorddiger i henhold til naturbeskyttelseslovens § 4. Det gælder f.eks. også tilfælde, hvor der er sket ejerskifte umiddelbart før annonceringstidspunktet, og hvor naboerklæringen eventuelt må underskrives af såvel den tidligere ejer som den nuværende ejer, jf. cirkulærets § 43, stk. 5, og § 45, stk. 10.

Stk. 8. Kravet i lovens § 13, stk. 3, nr. 4, om, at en nabo, der ønsker fortrinsstilling til suppleringsjord, skal have en jordbrugsuddannelse, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 1999 om uddannelseskrav m.v., skal dokumenteres i forbindelse med afgivelse af naboerklæring. Jordbrugskommissionen kan kræve yderligere oplysninger som dokumentation for opfyldelse af uddannelseskravet, jf. cirkulærets § 52, stk. 2 og 4, og den ovenfor i stk. 7 omtalte frist for fremsendelse af dokumentation.

Stk. 9. Hvis den i stk. 7 og 8 omhandlede dokumentation ikke er modtaget hos jordbrugskommissionen inden den fastsatte frist, kan den pågældende nabo ikke opnå fortrinsstilling til suppleringsjord, medmindre jordbrugskommissionen finder, at ganske særlige forhold taler for, at fristen kan forlænges.

§ 45.

Stk. 1. Når jordbrugskommissionen finder, at en eller flere naboer, der har fremsat ønske om fortrinsstilling til suppleringsjord, opfylder betingelserne for at opnå fortrinsstilling, meddeler jordbrugskommissionen den primære ansøger afslag på det ansøgte. Hvis den primære ansøger har indgået endelig aftale om køb af jorderne, meddeler kommissionen tillige påbud om afhændelse af jorderne inden en frist på 6 måneder. Samtidig meddeler jordbrugskommissionen sagens parter en frist på 4 uger til at træffe aftale om afhændelse af jord til de fortrinsstillede naboer og til at give oplysning om, hvorvidt der er indgået aftale om afhændelse af suppleringsjorder, jf. stk. 5. Hvis der ikke har kunnet opnås enighed mellem parterne om pris m.v., skal de inden udløbet af 4-ugers fristen fremkomme med oplysninger om, hvad de hver især mener handelsprisen bør være samt begrundelse herfor, hvorefter jordbrugskommissionen skal fastsætte prisen og eventuelt tillige afgrænsningen af arealet, jf. dog stk. 8. Parterne kan eventuelt tillige give oplysninger om sammenlignelige ejendomshandler, der i den senere tid er sket inden for det pågældende område.

Stk. 2. Er der flere ansøgere, der opfylder betingelserne for en fortrinsstilling til suppleringsjord, anses de for at være ligeberettigede.

Stk. 3. Jordbrugskommissionen kan bestemme, at ønsker om suppleringsjord ikke imødekommes, uanset om betingelserne for en fortrinsstilling er opfyldt, hvis den fortrinsberettigede kun ville kunne få dækket en ubetydelig del af sit arealbehov, inden 70 ha-grænsen overskrides, og arealet ikke grænser til ejendommen. Det samme gælder, hvis der kun kan gøres fortrinsstilling gældende til et ubetydeligt areal.

Stk. 4. Jordbrugskommissionen kan i særlige tilfælde bestemme, at en nabo, der har opnået fortrinsstilling, ikke kan opretholde fortrinsstillingen, hvis den pågældende allerede inden eller kort tid efter, at vedkommende har opnået fortrinsstilling, har fået sit ønske om erhvervelse af mere jord opfyldt ved køb af jord fra anden ejendom.

Stk. 5. Hvis en nabo, der har opnået fortrinsstilling, ikke inden udløbet af den fastsatte frist på 4 uger, jf. stk. 1, har indsendt dokumentation til jordbrugskommissionen for, at der er indgået aftale om køb af suppleringsjord, eller har fremsendt oplysninger, så jordbrugskommissionen kan fastsætte pris m.v., bortfalder fortrinsstillingen, medmindre jordbrugskommissionen finder, at ganske særlige forhold taler for, at fortrinsstillingen kan opretholdes, jf. tillige stk. 8. Hvis den primære ansøger ikke er fremkommet med oplysninger, træffer jordbrugskommissionen afgørelse på det foreliggende grundlag.

Stk. 6. Når jordbrugskommissionen – i situationer, hvor parterne ikke har kunnet blive enige om pris eller afgrænsning for suppleringsjorden – træffer afgørelse om den pris, der skal være afgørende for at bevare en fortrinsstilling, eller om afgrænsningen af suppleringsjorden, meddeler kommissionen parterne en ny frist på 4 uger, inden for hvilken parterne selv skal forhandle sig til enighed om handelsvilkårene og give underretning herom til kommissionen. Samtidig hermed meddeler kommissionen den eller de fortrinsstillede naboer en frist til at stille sikkerhed for betaling af den fastsatte pris for suppleringsjorden, således at bankgaranti eller lignende sikkerhed skal være modtaget hos jordbrugskommissionen senest 2 uger efter udløbet af den nævnte frist på 4 uger. Hvis parterne har truffet bindende aftale om køb af jorderne, skal der dog ikke fremsendes sikkerhedsstillelse til jordbrugskommissionen. Sikkerhedsstillelsen skal svare til den fastsatte pris, og den skal være gældende i mindst 1 år, idet den dog kan frigives af jordbrugskommissionen på et tidligere tidspunkt, f.eks. i forbindelse med, at der er indgået aftale om køb af jorderne.

Stk. 7. Hvis en fortrinsstillet nabo ikke vil betale den af jordbrugskommissionen fastsatte pris for suppleringsjorden eller ikke har fremsendt sikkerhedsstillelse til jordbrugskommissionen inden den fastsatte frist, bortfalder fortrinsstillingen, jf. dog stk. 8.

Stk. 8. Hvis jordbrugskommissionens afgørelse om, at en nabo har opnået fortrinsstilling, jf. stk. 1 og 5, påklages, suspenderes 4 ugers-fristen i stk. 1, idet der som udgangspunkt løber en ny frist på 4 uger fra Strukturdirektoratets afgørelse i klagesagen. Tilsvarende gælder, hvis kommissionens afgørelse efter stk. 6, jf. stk. 7, påklages.

Stk. 9. Hvis der, efter at jordbrugskommissionen har truffet afgørelse om fortrinsstilling, sker ændring af parternes ejendomme, jordtilliggende, husdyrhold m.v., medfører dette som hovedregel ikke, at sagen kan tages op til ny afgørelse, jf. cirkulærets § 43, stk. 5.

Stk. 10. Ved ejerskifte af en landbrugsejendom, der ejes af en jordbruger (nabo), der har opnået fortrinsstilling til suppleringsjord, kan den nye ejer indtræde som fortrinsstillet nabo, hvis den nye ejer også opfylder betingelserne for fortrinsstilling og accepterer de afgørelser om pris og beliggenhed m.v., som jordbrugskommissionen har truffet. Jordbrugskommissionen kan fastsætte en frist for fremsendelse af erklæring.

§ 46.

Stk. 1. Fradrag af arealer efter lovens § 13, stk. 7, kan kun ske ved attestation fra jordbrugskommissionen eller fra en praktiserende landinspektør. Fradrag af arealer kan alene ske, når der er tale om skovarealer, der er pålagt fredskovspligt, arealer, der er helt uden jordbrugsmæssig værdi, herunder søarealer (normalt over 2500 m 2 ), strandbredder, moser, heder, klitter, klippearealer og lignende, eller arealer, der ikke må tilføres gødning. Størrelsen og karakteren af de enkelte delarealer skal angives, jf. § 11 i bekendtgørelse nr. 629 af 26. juli 1999 om ansøgninger i henhold til landbrugsloven. Offentlige veje, der endnu ikke er udskilt i matriklen, og private fællesveje, der tjener som færdselsareal for anden ejendom, kan også fradrages.

Stk. 2. Der kan ikke ske fradrag af arealer, der nok er udyrkbare, men som udgør en naturlig bestanddel af en landbrugsejendom, f.eks. læbælter, hegn, diger, skrænter, markveje, grøfter, vandhuller (normalt under 2500 m 2 ), bebyggede arealer, gårdsplads og have. Der kan heller ikke ske fradrag af vedvarende græsningsarealer eller af arealer, der midlertidigt er ude af drift, f.eks. på grund af råstofindvinding, eller fordi der er indgået aftale om udtagning af jorderne (braklægning og naturpleje m.v.).

Stk. 3. Fradrag af arealer, der ikke må tilføres gødning, kan kun ske, når et areal er undergivet et varigt forbud mod tilførsel af gødning, herunder bræmmer langs vandløb, eller ved aftale med en offentlig myndighed eller offentlige eller almene vandforsyninger er pålagt bestemmelser, der i en periode på mindst 20 år hindrer tilførsel af gødning, og dette forbud på ansøgningstidspunktet fortsat er gældende i mindst 10 år, jf. § 11, stk. 3, i fornævnte bekendtgørelse. Arealer, der i begrænset omfang må afgræsses med husdyr, kan kun medregnes som fradragsarealer, hvis der er tale om en anvendelse, der alene tager sigte på naturpleje.

Stk. 4. I medfør af lovens § 13, stk. 9, er ved bekendtgørelse nr. 628 af 26. juli 1999 om udstykningssager m.v. vedrørende landbrugsejendomme fastsat regler, hvorefter nærmere angivne jordomlægninger efter lovens § 13 kan gennemføres uden tilladelse fra jordbrugskommissionen på grundlag af en erklæring fra en praktiserende landinspektør.

Stk. 5. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en jordomlægning kan gennemføres uden tilladelse fra jordbrugskommissionen, f.eks. ved henvendelse fra naboer, der mener at kunne gøre krav på en fortrinsstilling til suppleringsjord, skal jordbrugskommissionen tage sagen op til nærmere undersøgelse. I øvrigt finder bestemmelserne om tvivlstilfælde i cirkulærets § 15, stk. 3 og 4, og bestemmelserne i § 5 i fornævnte bekendtgørelse samt § 11, stk. 5 og 6, i bekendtgørelse nr. 629 af 26. juli 1999 om ansøgninger i henhold til landbrugsloven tilsvarende anvendelse.

§ 47.

Stk. 1. Sammenlægning kan tillades i videre omfang efter lovens § 13, stk. 8, når forholdene taler for det. Ved vurderingen skal der tages hensyn til forholdene i den konkrete situation, herunder navnlig jordernes bonitet, ejendommenes beboelses- og driftsbygninger, og om sammenlægningen fører til en i øvrigt velarronderet ejendom. Der skal også tages hensyn til, om der er tale om jordombytninger (mageskifte), hvor en landbrugsejendom afgiver og modtager arealer af nogenlunde samme størrelse og karakter. Hvis der er tale om en dispensation, der vil gå noget videre end sædvanlig praksis, skal der desuden tages hensyn til, om der er andre, der opfylder betingelserne for at erhverve suppleringsjord, og som er interesseret i suppleringsjord til deres bedrift.

Stk. 2. Ved vurderingen bør følgende retningslinier iagttages: 1) Arealbegrænsningerne i lovens § 13, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, kan fraviges i mindre omfang under hensyn til jordernes bonitet eller på grund af ganske særlige forhold. Der kan derimod ikke dispenseres på grund af harmonibehov. Der må lægges vægt på at modvirke dannelsen af større jordbesiddelser. 2) Afstandsgrænsen på 2 km kan fraviges i et vist omfang, når særlige forhold taler for det, f.eks. hvor der er tale om mindre arealer, der grænser til køberens ejendom, herunder lodder af denne, eller hvor der er tale om områder med en særlig ejendomsstruktur med stor afstand mellem jorder og landbrugsbygninger, og hvor der ikke er andre, bedre beliggende landbrugsejendomme, der har ønske om suppleringsjord. Det samme gælder ved jordomlægninger, hvor der afgives og modtages arealer af nogenlunde samme størrelse og karakter (mageskifte), og hvor beliggenhedsforholdene forbedres. 3) Sammenlægning, der medfører færdsel til dyrkningsjorder ad eller tværs over veje ud over begrænsningen i cirkulærets § 42, stk. 3, kan tillades i et vist omfang. Der skal herved lægges vægt på, at der er tale om færdsel ad en kortere vejstrækning, og at der i øvrigt er gode oversigtsforhold for den tværgående landbrugstrafik. 4) Vejafstanden fra bygningerne til græsningsarealer og arealer af ringere dyrkningsmæssig værdi kan i et vist omfang godkendes ud over 5 km. Tilsvarende gælder for arealer som f.eks. marskområder, hævede havbundsområder, inddæmmede arealer og engarealer langs vandløb og fjorde, hvor der ikke findes bygninger. 5) Vejafstanden fra bygningerne til fredskovsarealer kan i et vist omfang godkendes ud over 10 km.

Stk. 3. Ved vurderingen af, om en sammenlægning kan tillades, hvis der vil opstå en uhensigtsmæssig ejendomsfordeling, jf. lovens § 13, stk. 2, nr. 3, skal der ske en afvejning mellem de hensyn, der varetages gennem lovens erhvervelsesregler, og hensynet til en hensigtsmæssig jordarrondering og ejendomsstruktur på længere sigt, jf. cirkulærets § 42, stk. 5. Det forhold, at ejeren ikke opfylder betingelserne for køb af den supplerede ejendom, jf. lovens § 16, § 18 a, stk. 2 og 3, og § 20, stk. 1, udelukker ikke, at der efter en afvejning af ovennævnte hensyn kan meddeles tilladelse til supplering af en landbrugsejendom, jf. tillige cirkulærets § 85, stk. 10.

Stk. 4. I forbindelse med aftaler med offentlige myndigheder om etablering af våde enge eller genopretning af vådområder med henblik på gennemførelse af Vandmiljøplan II, jf. Miljø- og Energiministeriets cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder, kan der normalt forventes dispensation fra arealgrænserne i lovens § 13, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, til supplering som kompensation for arealer, der inddrages til de nævnte formål. Tilsvarende gælder ved aftaler med offentlige myndigheder eller offentlige eller almene vandværker om forbud mod tilførsel af gødning med henblik på beskyttelse af drikkevand i overensstemmelse med områdeudpegning i regionplanlægningen. Det er en forudsætning, at det dokumenteres, at arealerne vil blive inddraget til de nævnte formål. Der kan også dispenseres fra erhvervelsesbetingelser, der indgår i lovens § 13, stk. 2, nr. 3, herunder bopælskrav og uddannelseskrav m.v. Det er normalt en forudsætning, at der er indgået aftale om etablering af våde enge m.v., og at der er tale om aftaler af en varighed på mindst 20 år. Dispensation kan meddeles i indtil 8 år efter, at der er indgået aftale om inddragelse af arealer til de nævnte formål. Der kan også dispenseres, hvis de omhandlede arealer etableres efter påbud fra en offentlig myndighed.

Stk. 5. Der kan normalt ikke dispenseres fra afstandsgrænsen i lovens § 13, stk. 2, nr. 1, ved erhvervelse af erstatningsarealer i forbindelse med etablering af våde enge eller lignende. Der kan heller ikke dispenseres til erhvervelse af erstatningsarealer som kompensation for arealer, der i forvejen er fradragsarealer.

Stk. 6. I forbindelse med jordfordeling efter reglerne i lov om jordfordeling mellem landejendomme, hvor der indgår jordomlægninger mellem et større antal ejendomme, kan der tillige tages hensyn til, at en eller flere jordomlægninger, hvortil der ikke umiddelbart ville kunne meddeles tilladelse efter stk. 1-4, kan være nødvendig for at fremme ejendomsstrukturen og jordarronderingen i et område. Afstandsgrænsen kan herunder fraviges i særlige tilfælde, hvor dette kan være nødvendigt for at opnå en tilfredsstillende samlet løsning.

§ 48.

Stk. 1. Udstykning med henblik på oprettelse af en ny landbrugsejendom med nye bygninger efter lovens § 14, stk. 1, kan kun tillades, når særlige forhold taler for det. Ved denne vurdering skal der lægges vægt på følgende: 1) Både den nye landbrugsejendom og restejendommen skal kunne danne grundlag for en jordbrugsbedrift, der kan drives erhvervsmæssigt med en væsentlig jordbrugsproduktion vurderet på grundlag af forholdene i den konkrete situation og med udgangspunkt i, at der ikke er tale om en specialproduktion. 2) Er der tale om etablering af en specialproduktion som f.eks. gartneri, planteskole eller lignende, skal det tillige indgå i vurderingen, om den påtænkte produktion stiller særlige krav til jordbonitet, vandings- og afvandingsforhold, beliggenhed, klimaforhold og lignende, og om der er særlige forhold til hinder for, at den påtænkte produktion etableres på en bestående landbrugsejendom. 3) Opførelsen af nye bygninger må ikke være i strid med de hensyn, der søges varetaget ved region- og kommuneplanlægningen og ved administrationen af lov om planlægning. 4) Erhvervelsesbetingelserne i lovens § 16, stk. 1 eller 2, skal være opfyldt, idet dog bopælskravet og et eventuelt krav om egen drift skal opfyldes inden en frist, der fastsættes af jordbrugskommissionen på baggrund af forholdene i den konkrete situation. Ved erhvervelse efter lovens § 18 a, stk. 1 eller 2, eller efter lovens § 20, stk. 1, er det ankermanden, jf. cirkulærets § 73, stk. 2, henholdsvis landmanden i selskabet, jf. cirkulærets § 84, stk. 2, der skal opfylde betingelserne i lovens § 16, stk. 1 eller 2.

Stk. 2. Ved udstykning med henblik på oprettelse af en ny landbrugsejendom med nye bygninger skal der som hovedregel stilles krav om, at der tinglyses deklaration om, at der inden en frist, normalt 6 måneder efter den endelige udstykningsgodkendelse, skal være opført fornøden beboelsesbygning på ejendommen, og at der stilles sikkerhed for bygningens opførelse, jf. cirkulærets § 28. Der kan desuden stilles krav om sikkerhed for opførelse af de driftsbygninger og investeringer i produktionsapparat m.v., der er nødvendig for den erhvervsmæssige jordbrugsproduktion, der har været grundlag for den meddelte tilladelse.

Stk. 3. Ved udstykning med henblik på oprettelse af en ny landbrugsejendom med bestående bygninger skal der lægges vægt på, 1) at den nye landbrugsejendom får et areal på mindst 2 ha, inklusive bebygget areal, gårdsplads, have m.v., medmindre der er tale om et væksthusgartneri, jf. lovens § 3, stk. 2, 2) at der findes fornødne beboelses- og driftsbygninger på såvel den nye landbrugsejendom som restejendommen, og 3) at ansøgeren opfylder betingelserne for erhvervelse af ejendommen efter lovens § 16, stk. 1, 2 eller 3. Ved erhvervelse efter lovens § 18 a, stk. 1, 2 eller 3, eller efter lovens § 20, stk. 1, er det ankermanden, jf. cirkulærets § 73, stk. 2, henholdsvis landmanden i selskabet, jf. cirkulærets § 84, stk. 2, der skal opfylde betingelserne i lovens § 16, stk. 1, 2 eller 3.

§ 49.

Stk. 1. Nedlagte landbrug og fritliggende beboelsesejendomme kan efter lovens § 14, stk. 2, tillades oprettet som nye selvstændige landbrugsejendomme ved supplering op over arealgrænsen på 2 ha, inklusive bebygget areal, gårdsplads og have m.v., jf. lovens § 3, stk. 1, og § 4, stk. 6, og cirkulærets §§ 2 og 14. Det er normalt en forudsætning, 1) at jorderne grænser til bygningslodden, 2) at der findes fornødne beboelses- og driftsbygninger på ejendommen, således at der ikke umiddelbart er behov for at opføre nye bygninger, 3) at ansøgeren opfylder betingelserne for erhvervelse af den supplerede ejendom efter lovens § 16, stk. 1 eller 2, idet det dog ved erhvervelse efter lovens § 18 a, stk. 1 eller 2, eller efter lovens § 20, stk. 1, er ankermanden, jf. cirkulærets § 73, stk. 2, henholdsvis landmanden i selskabet, jf. cirkulærets § 84, stk. 2, der skal opfylde betingelserne i lovens § 16, stk. 1 eller 2, 4) at der ikke er ejere af nærliggende landbrugsejendomme, der har ønske om og behov for arealet for at skabe harmoni i en bedrift med en animalsk produktion eller for at skabe et passende forhold mellem produktionsanlæg og jordtilliggende i en bedrift med en væsentlig specialproduktion, jf. lovens § 13, stk. 3-5, og cirkulærets § 43, og 5) at der ikke er risiko for miljøkonflikter i forhold til eksisterende boligbebyggelse.

Stk. 2. Jordbrugskommissionen kan på ansøgerens bekostning foretage offentlig bekendtgørelse i lokale aviser med henblik på undersøgelse af suppleringsjordsbehov, jf. cirkulærets § 44, stk. 1, hvis kommissionen finder, at arealet under hensyn til dets størrelse og beliggenhed m.v. kan have interesse som suppleringsjord for ejere af nærliggende landbrugsejendomme, jf. også cirkulærets § 44, stk. 6, og § 45, stk. 3.

Kapitel 5 Personers erhvervelse af hele landbrugsejendomme (lovens §§ 16-18)

§ 50.

Stk. 1. Bestemmelserne i lovens § 16, § 17, stk. 1 og 2, samt § 17 a, stk. 1, omhandler de situationer, hvor en person kan erhverve en hel landbrugsejendom i landzone uden tilladelse fra jordbrugskommissionen. I disse situationer skal erhververen afgive erklæring om opfyldelse af erhvervelsesbetingelserne på et skema i forbindelse med erhvervelsen, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 626 af 26. juli 1999 om dokumentation ved tinglysning af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme.

Stk. 2. Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde medfører, at EFTA-landenes borgere med undtagelse af Schweiz kan erhverve landbrugsejendomme på lige fod med EU-borgere. Aftalen omfatter pr. 1. januar 2000 Island, Liechtenstein og Norge.

§ 51.

Stk. 1. Kravet i lovens § 16, stk. 1, nr. 4, og stk. 3, nr. 2, om, at erhververen inden 6 måneder efter erhvervelsen skal tage fast bopæl på ejendommen, regnes normalt fra det tidspunkt, hvor der er indgået en for parterne bindende aftale om erhvervelsen, jf. iøvrigt §§ 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 1999 om uddannelseskrav og bopælskrav m.v. i henhold til landbrugsloven.

Stk. 2. Kravet i lovens § 16, stk. 1, nr. 5, og stk. 3, nr. 3, om, at erhververen selv skal drive ejendommen, skal normalt opfyldes samtidig med bopælskravet, jf. stk. 1.

Stk. 3. Kravet om, at erhververen selv skal drive ejendommen, jf. § 5 i bekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 1999 om uddannelseskrav og bopælskrav m.v. i henhold til landbrugsloven, er ikke til hinder for, at der kan ske bortleje af vedvarende græsningsarealer samt beboelses- og driftsbygninger efter reglerne i lovens § 12, stk. 1, nr. 2-5.

§ 52.

Stk. 1. Kravet i lovens § 16, stk. 1, nr. 6, og stk. 3, nr. 3, om, at erhververen skal have en jordbrugsuddannelse, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 1999 om uddannelseskrav m.v., skal i forbindelse med afgivelse af erklæring efter cirkulærets § 50 dokumenteres ved attestation fra jordbrugskommissionen.

Stk. 2. Erhververen skal over for jordbrugskommissionen afgive erklæring på et skema (uddannelsesattest) om hvilke betingelser, der er opfyldt, og forevise dokumentation herfor. Dokumentation kan ske i form af eksamens-, uddannelses- eller kursusbeviser, anbefalinger, lønsedler, selvangivelser, skøder eller forpagtningskontrakter m.v.

Stk. 3. Er betingelserne opfyldt, påtegner jordbrugskommissionen uddannelsesattesten. Hvis erhververen har afgivet erklæring om at have drevet en jordbrugsbedrift (uddannelsesattestens pkt. 2.4 eller 2.5) eller været beskæftiget som arbejdstager ved praktisk jordbrug (uddannelsesattestens pkt. 2.6), skal jordbrugskommissionen anføre, at attesten er gyldig i indtil 6 måneder efter jordbrugskommissionens attestation. Ved arbejdstager forstås en person, der har været fuldtidsbeskæftiget ved praktisk landbrug.

Stk. 4. Når uddannelsesattest ønskes af en person, der er statsborger i et land, hvis borgere i medfør af De Europæiske Fællesskabers regler eller aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområdes regler, jf. cirkulærets § 50, stk. 2, har adgang til at erhverve landbrugsjord i Danmark, kan attesten påtegnes, hvis et af de i § 1, stk. 4, i fornævnte bekendtgørelse om uddannelseskrav m.v. anførte krav er opfyldt. Hvis den pågældende fremlægger bevis for en udenlandsk jordbrugsuddannelse, kan sagen i tvivlstilfælde forelægges Strukturdirektoratet til udtalelse.

Stk. 5. En person, der er medejer af en landbrugsejendom, jf. lovens § 18 a, kan ikke umiddelbart opnå godkendelse af uddannelseskravene i uddannelsesattestens pkt. 2.4 eller 2.5. Den pågældende kan dog efter en konkret vurdering opnå godkendelse af sin uddannelse. Ved vurderingen skal der bl.a. lægges vægt på, om den pågældende 1) har deltaget aktivt i driften af ejendommen i et omfang, der i forhold til ejendommens størrelse og antallet af medejere svarer til de almindelige uddannelseskrav, og 2) har haft fast bopæl på ejendommen eller i umiddelbar nærhed af ejendommen.

§ 53.

Stk. 1. En landbrugsejendom, der alene omfatter vedvarende græsningsarealer, fredskovsarealer og arealer helt uden jordbrugsmæssig værdi, omfattes også af afstandsreglen på 10 km, idet der ikke kan ses bort fra sådanne arealer i lovens § 16, stk. 3, nr. 4.

Stk. 2. Bopælskravet efter lovens § 16, stk. 3, nr. 2, skal være opfyldt på en af de ejede eller medejede ejendomme i mindst 8 år efter erhvervelsen, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 1999 om uddannelseskrav og bopælskrav m.v. i henhold til landbrugsloven.

Stk. 3. Kravet i lovens § 16, stk. 3, nr. 4, om, at alle de efter erhvervelsen ejede ejendomme skal ligge inden for en vejafstand på 10 km fra den ejendom, hvor ejeren bor eller tager fast bopæl, gælder for samtlige landbrugsejendomme, som erhververen efter erhvervelsen er ejer eller medejer af, jf. lovens § 18 a, stk. 5.

Stk. 4. Ved begrænsningen i lovens § 16, stk. 3, om højst 3 landbrugsejendomme medregnes samtlige landbrugsejendomme, som erhververen, dennes ægtefælle eller børn under 18 år efter erhvervelsen er ejer eller medejer af, jf. lovens § 18 a, stk. 5.

Stk. 5. Ved begrænsningen i lovens § 16, stk. 3, om, at det samlede areal af de efter erhvervelsen ejede og medejede landbrugsejendomme ikke må overstige 70 ha, medregnes det samlede jordtilliggende til alle de landbrugsejendomme, som erhververen, dennes ægtefælle eller børn under 18 år efter erhvervelsen er ejer eller medejer af, jf. lovens § 18 a, stk. 5.

§ 54.

Stk. 1. Fradrag af arealer efter lovens § 16, stk. 4, kan kun ske ved attestation fra jordbrugskommissionen eller en praktiserende landinspektør. Se cirkulærets § 46, stk. 1-3, og § 11 i bekendtgørelse nr. 629 af 26. juli 1999 om ansøgninger i henhold til landbrugsloven.

§ 55.

Stk. 1. Bestemmelsen i lovens § 17, stk. 1, om erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom ved deling af fællesbo kan kun anvendes, hvis der er tale om deling af hele boet. Denne bestemmelse kan typisk finde anvendelse ved bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse, men kan også anvendes ved fuldstændig deling af fællesbo ved ægtepagt.

Stk. 2. Bestemmelserne i lovens § 17, stk. 2, omfatter også erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom, hvorved en arving får en landbrugsejendom udlagt af et bo, eller ved at de øvrige arvinger giver arveafkald eller købes ud. Den i lovens § 17, stk. 2, nr. 3, nævnte frist på 2 år for opfyldelse af bopælskravet regnes fra tidspunktet for arveudlægget.

§ 56.

Stk. 1. En landbrugsejendom anses efter lovens § 17, stk. 3, for i længere tid at have været i en slægts eje, når den har været i slægtens eje i 3 generationer eller mere.

Stk. 2. Der kan meddeles dispensation efter lovens § 17, stk. 3, fra bestemmelsen i lovens § 17, stk. 2, nr. 1, om mindst 8 års ejertid for arveladeren eller dennes ægtefælle, hvis særlige forhold taler for det. Der kan i en overgangsperiode indtil den 1. september 2007 normalt forventes dispensation fra kravet om mindst 8 års ejertid, hvis ejendommen er erhvervet før den 1. september 1999, og det indtil da gældende krav om 3 års ejertid før det 67. år er opfyldt.

Stk. 3. Der kan meddeles dispensation fra bestemmelsen i lovens § 17, stk. 2, nr. 2, om statsborgerskab efter reglerne i cirkulærets § 61.

Stk. 4. Der kan meddeles dispensation fra bopælskravet i lovens § 17, stk. 2, nr. 3, efter reglerne i cirkulærets §§ 62 og 65. Der kan endvidere meddeles dispensation (udsættelse) fra bopælskravet, hvis 1) ejendommen i længere tid har været i slægtens eje, jf. stk. 1, 2) erhververen har en nær personlig tilknytning til ejendommen, og 3) erhververen sandsynliggør, at bopælspligten vil blive opfyldt inden for en nærmere angivet frist, f.eks. fordi der på det angivne tidspunkt indtræder væsentlige ændringer i ansøgerens forhold.

Stk. 5. Der kan meddeles en kortere dispensation (udsættelse) fra bopælskravet i lovens § 17, stk. 2, nr. 3, hvis erhververen på grund af uddannelse eller arbejdsforhold midlertidigt er forhindret i at opfylde bopælskravet, jf. også cirkulærets § 62, stk. 6.

Stk. 6. Der kan endvidere meddeles dispensation (udsættelse) fra bopælskravet i lovens § 17, stk. 2, nr. 3, hvis arveladers ægtefælle fortsat ønsker at bo på ejendommen. En tilladelse skal normalt betinges af, at arvingen straks tager bopæl på ejendommen, når arveladers ægtefælle fraflytter ejendommen efter udløbet af den i lovens § 17, stk. 2, nr. 3, nævnte 2-års frist.

Stk. 7. Hvis en arving, der i øvrigt opfylder betingelserne i lovens § 17, ikke har til hensigt at opfylde bopælskravet i lovens § 17, stk. 2, nr. 3, skal der normalt meddeles tilladelse til erhvervelsen betinget af, at ejendommen er afhændet inden 2 år efter arveudlægget.

Stk. 8. Den i lovens § 17, stk. 3, 3. pkt., nævnte dispensationsregel vedrørende bopælskravet skal administreres restriktivt. Det forhold, at ejendommen bortforpagtes i en periode på mindst 8 år, kan ikke alene begrunde, at der meddeles tilladelse til erhvervelsen.

Stk. 9. Tilladelse til at erhverve en landbrugsejendom med dispensation (udsættelse) fra bopælskravet skal normalt betinges af, at ejendommen eller dennes jorder i dispensationsperioden bortforpagtes i overensstemmelse med reglerne i lovens §§ 9-12, medmindre erhververen har fast bopæl i nærheden af ejendommen, jf. cirkulærets § 20, stk. 2.

Stk. 10. Tilladelse til at erhverve en landbrugsejendom med dispensation (udsættelse) fra bopælskravet efter stk. 4 og 5 skal endvidere normalt betinges af, at erhververen tager fast bopæl på ejendommen inden en frist, der fastsættes på grundlag af forholdene i den konkrete situation.

Stk. 11. Den i lovens § 17, stk. 3, omhandlede 15-års frist for opfyldelse af bopælskravet skal administreres strengt ved vurderingen af, om der kan meddeles tilladelse efter stk. 4 og 5.

§ 57.

Stk. 1. Bestemmelserne i lovens § 17 a, stk. 1, omfatter også erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom i forbindelse med en tvangsauktion, hvor erhververen 1) er den hidtidige ejers ægtefælle, eller 2) er beslægtet med den hidtidige ejer i ret op- eller nedstigende linie.

§ 58.

Stk. 1. Der kan meddeles dispensation efter lovens § 17 a, stk. 2, fra den i lovens § 17 a, stk. 1, nævnte familiekreds ved overdragelse i et papirløst samlivsforhold, hvis forholdet er af ægteskabslignende karakter. Herved forudsættes normalt, 1) at samlivet har bestået i mindst 2 år, eller 2) at de samlevende har fælles børn.

Stk. 2. Der kan endvidere efter omstændighederne meddeles dispensation fra familiekredsen, hvis der er tale om 1) overdragelse til eller fra stedbørn og plejebørn, eller 2) overdragelse til f.eks. søskende, søskendebørn og andre nære slægtninge samt svigerbørn.

Stk. 3. Ved behandlingen af ansøgning om dispensation fra familiekredsen skal der lægges vægt på, om ejendommen i længere tid har været i slægtens eje, jf. cirkulærets § 56, stk. 1, og om ansøgeren har en nær personlig tilknytning til ejendommen.

Stk. 4. Der kan meddeles dispensation fra bestemmelsen i lovens § 17 a, stk. 1, nr. 1, om mindst 8 års ejertid for overdrageren eller dennes ægtefælle, hvis særlige forhold taler for det, og omstændighederne udelukker, at der foreligger forsøg på omgåelse. Der kan i en overgangsperiode indtil den 1. september 2007 normalt forventes dispensation fra kravet om mindst 8 års ejertid, hvis ejendommen er erhvervet før den 1. september 1999, og der er tale om et planlagt generationsskifte, hvor det indtil da gældende krav om 3 års ejertid før det 67. år er opfyldt inden overdragelsen.

Stk. 5. Der kan normalt ikke meddeles dispensation fra bestemmelsen i lovens § 17 a, stk. 1, nr. 2, om alder. Bestemmelsen skal administreres restriktivt.

Stk. 6. Der kan meddeles dispensation fra bestemmelsen i lovens § 17 a, stk. 1, nr. 3, om antal ejendomme efter retningslinierne i cirkulærets §§ 68-72. Herudover kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra den nævnte bestemmelse. Ved vurderingen heraf skal der lægges vægt på, 1) om ejendommen gennem længere tid har været i slægtens eje, jf. cirkulærets § 56, stk. 1, 2) om erhververen har en nær personlig tilknytning til ejendommen og de i forvejen ejede ejendomme, og 3) om der indgår et betydeligt gavemoment i overdragelsen.

Stk. 7. Der kan meddeles dispensation fra bestemmelsen i lovens § 17 a, stk. 1, nr. 4, om statsborgerskab efter reglerne i cirkulærets § 61.

Stk. 8. Der kan meddeles dispensation fra bestemmelsen i lovens § 17 a, stk. 1, nr. 5, om fast bopæl efter retningslinierne i cirkulærets § 56, stk. 4, 5 og 8-11.

Stk. 9. Der kan endvidere meddeles dispensation (udsættelse) fra bopælskravet i lovens § 17 a, stk. 1, nr. 5, hvis overdrageren eller dennes ægtefælle fortsat ønsker at bo på ejendommen. En tilladelse skal normalt betinges af, at erhververen straks tager bopæl på ejendommen, når overdrageren eller dennes ægtefælle fraflytter ejendommen efter udløbet af den i lovens § 17 a, stk. 1, nr. 5, nævnte 2-års frist, jf. også cirkulærets § 56, stk. 6 og 9.

Stk. 10. Hvis en erhverver, der i øvrigt opfylder betingelserne i lovens § 17 a, ikke har til hensigt at opfylde bopælskravet i lovens § 17 a, stk. 1, nr. 5, skal der normalt meddeles tilladelse til erhvervelsen betinget af, at ejendommen er afhændet inden 2 år efter erhvervelsen.

§ 59.

Stk. 1. De i lovens § 17 b omhandlede landbrugsejendomme, der i tingbogen er noteret enten som »frikøbt« eller som »familieejendom«, kan overdrages inden for familien uden hensyn til antallet af ejendomme, som erhververen efter erhvervelsen vil være ejer eller medejer af, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 626 af 26. juli 1999 om dokumentation ved tinglysning af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme.

Stk. 2. Notering som familieejendom, jf. lovens § 17 b, skal slettes ved ejerskifte. Dette gælder dog ikke ved arv, overtagelse til hensidden i uskiftet bo, deling af fællesbo eller overdragelse til ægtefælle eller personer, der er beslægtede eller besvogrede med den hidtidige ejer i op- eller nedstigende linie eller i sidelinie så nær som søskende eller disses børn, jf. også stk. 7.

Stk. 3. Udstykning af en landbrugsejendom, der er noteret som familieejendom, medfører ingen ændring af ejendommens status som familieejendom, medmindre landbrugspligten ophæves på ejendommen.

Stk. 4. Hvis jordtilliggendet til en familieejendom forøges, skal noteringen slettes, jf. dog stk. 5. Denne bestemmelse gælder både supplering med landbrugspligtige jorder og med frie jorder.

Stk. 5. Notering som familieejendom skal ikke slettes, når en familieejendom suppleres efter reglerne i lovens § 13 med jord fra en anden familieejendom, der tilhører samme ejer. Tilsvarende gælder ved supplering med jord fra en landbrugsejendom, der er frikøbt efter § 11, stk. 1, i lov nr. 291 af 31. marts 1949 om landbrugsejendomme, og som tilhører samme ejer. Notering skal heller ikke slettes ved uvæsentlige arealforøgelser.

Stk. 6. I forbindelse med godkendelse af jordomlægninger vedrørende familieejendomme skal det udtrykkelig fremgå af godkendelsen fra Kort- og Matrikelstyrelsen, jf. stk. 8, om noteringen i matriklen og tingbogen som familieejendom slettes eller bevares.

Stk. 7. Jordbrugskommissionen kan i særlige tilfælde bestemme, at noteringen som familieejendom ikke skal slettes ved overdragelse af en landbrugsejendom efter reglerne i lovens § 20 til et selskab, hvor den hidtidige ejer eller en person, som nævnt i stk. 2, har stemmeflertal, jf. cirkulærets § 84, stk. 2.

Stk. 8. Jordbrugskommissionen skal sikre, at der i forbindelse med ændringer af familieejendomme sker de nødvendige ændringer og aflysninger af deklarationer vedrørende disse ejendomme.

§ 60.

Stk. 1. Der kan normalt ikke meddeles tilladelse efter lovens § 18 til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra kravet om alder, jf. lovens § 16, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen skal administreres restriktivt.

§ 61.

Stk. 1. Der kan kun meddeles tilladelse efter lovens § 18 til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra kravet om statsborgerskab, jf. lovens § 16, stk. 1, nr. 2, hvis erhververen har en særlig tilknytning til Danmark gennem ægteskab eller ved længere tids lovligt ophold her i landet eller lignende, jf. desuden reglerne i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 764 af 18. september 1995 om erhvervelse af fast ejendom m.v.

§ 62.

Stk. 1. Der kan kun i ganske særlige tilfælde meddeles tilladelse efter lovens § 18 til erhvervelse af en landbrugsejendom med tidsubegrænset dispensation fra kravet om bopælspligt, jf. lovens § 16, stk. 1, nr. 4. Det gælder f.eks., hvor det på grund af beliggenhedsforholdene er fysisk umuligt at opfylde bopælspligten en stor del af året. Bestemmelsen skal administreres restriktivt.

Stk. 2. Der kan meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra bopælskravet i lovens § 16, stk. 1, nr. 4, hvis 1) erhververen er forpagter af en landbrugsejendom og er forpligtet til at bo på den forpagtede ejendom, 2) den erhvervede ejendom ligger inden for en vejafstand på 10 km fra den forpagtede ejendom, regnet som anført i lovens § 9, stk. 2, 1. pkt., 3) erhververen opfylder de øvrige erhvervelsesbetingelser i lovens § 16, stk. 1 eller stk. 2, og 4) erhververen forpligter sig til at opfylde bopælskravet i mindst 8 år, enten ved fast bopæl på den forpagtede ejendom eller på den erhvervede ejendom.

Stk. 3. Der kan meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med udsættelse af indtræden af bopælskravet efter lovens § 16, stk. 1, nr. 4, i indtil 5 år, hvis 1) erhververen er bestyrer eller forvalter af en landbrugsejendom, 2) erhververen er forpligtet til at bo på ejendommen, og 3) erhververen opfylder de øvrige erhvervelsesbetingelser i lovens § 16, stk. 1 eller stk. 2.

Stk. 4. Hvis jordbrugskommissionen ikke kan meddele tilladelse til, at erhververen driver ejendommen fra beboelsesbygningen på den i stk. 3, nr. 1 og 2, nævnte landbrugsejendom, kan en tilladelse efter stk. 3 betinges af, at den erhvervede ejendom eller dennes jorder i dispensationsperioden bortforpagtes i overensstemmelse med reglerne i lovens §§ 9-12.

Stk. 5. Reglerne i stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse, hvis erhververen er forpagter af en landbrugsejendom, der ligger uden for den i stk. 2, nr. 2, nævnte afstand på 10 km.

Stk. 6. Der kan meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med en kortere udsættelse af indtræden af kravet om bopælspligt efter lovens § 16, stk. 1, nr. 4, hvis erhververen 1) er under jordbrugsuddannelse, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 3, i bekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 1999 om uddannelseskrav og bopælskrav m.v. i henhold til landbrugsloven, har gennemført en væsentlig del af denne og er fyldt 18 år, og 2) forpligter sig til ved uddannelsens afslutning at opfylde kravene om bopælspligt og egen drift, jf. lovens § 16, stk. 1, nr. 4 og 5.

Stk. 7. Der kan meddeles en forlængelse på normalt op til 1 år ud over den i lovens § 16, stk. 1, nr. 4, nævnte 6-måneders frist for opfyldelse af bopælskravet, hvis det dokumenteres, at det er nødvendigt at foretage istandsættelse eller ombygning af beboelsesbygningen, før indflytning på den erhvervede ejendom kan finde sted. Fristen fastsættes på baggrund af forholdene i den konkrete situation.

Stk. 8. Hvis der inden udløbet af den 8-årige periode, hvor bopælspligten gælder, indtræder særlige forhold, der midlertidigt hindrer bopælspligtens opfyldelse, kan denne efter omstændighederne suspenderes. Afkortning af den nævnte 8-årige periode kan kun tillades i ganske særlige tilfælde, f.eks. hvis helbredsmæssige forhold taler for det.

Stk. 9. Der kan normalt ikke meddeles dispensation fra kravet om bopælspligt i tilfælde, hvor 1) ejendommens beboelsesbygning er udlejet, 2) ejendommen er bortforpagtet i sin helhed, 3) sælger eller en tidligere ejer har forbeholdt bopælsret for sig selv eller andre, eller 4) der består et aftægtsforhold vedrørende beboelsesbygningen.

§ 63.

Stk. 1. Der kan meddeles tilladelse efter lovens § 18 til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra kravet om egen drift, jf. lovens § 16, stk. 1, nr. 5, i tilfælde, hvor der kan dispenseres fra uddannelseskravet efter reglerne i cirkulærets § 64, stk. 2, eller hvor ejendommens størrelse og karakter taler for det, jf. cirkulærets § 64, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2. Der kan meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med udsættelse i en kortere periode af indtræden af kravet om egen drift, hvis 1) forpagtningsaftale på den erhvervede ejendom er indgået af den hidtidige ejer, eller 2) omstændighederne udelukker, at der foreligger forsøg på omgåelse.

Stk. 3. Der kan meddeles dispensation fra kravet om egen drift, hvis særlige forhold taler for det, f.eks. hvis der er tale om bortforpagtning af et areal, og der samtidig forpagtes et tilsvarende areal (jordbytte).

§ 64.

Stk. 1. Der kan meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation efter lovens § 18, stk. 2, fra uddannelseskravet i særlige tilfælde, hvor erhververen på grundlag af tidligere beskæftigelse eller anden uddannelse end den, der kræves i § 16, stk. 1, nr. 6, må antages at være kvalificeret til at forestå driften af den pågældende ejendom, eller når forholdene i øvrigt taler for det. Ved vurderingen skal der tages hensyn til forholdene i den konkrete situation, herunder såvel erhververens kvalifikationer som ejendommens størrelse og karakter. Der kan også tages hensyn til, om der i området er efterspørgsel efter landbrugsejendomme af den omhandlede størrelse og karakter fra erhververe, der opfylder uddannelseskravene, eller om der er efterspørgsel efter suppleringsjord til sammenlægning med nærliggende landbrugsejendomme. Tilladelse kan således efter omstændighederne bl.a. meddeles, hvis 1) erhververen har været beskæftiget i væsentligt omfang i ægtefællens landbrugsbedrift i mindst 4 år inden for de sidste 10 år, og bedriften opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 1999 om uddannelseskrav m.v., 2) erhververen har en uddannelse eller erfaring inden for en specialproduktion som pelsdyravl, hjorteavl og lignende, og den pågældende ejendom er særligt egnet til en sådan specialproduktion, 3) erhververen har en anden uddannelse, der må anses for velegnet til brug for driften af den pågældende ejendom, eller 4) der i øvrigt er særlige forhold hos erhververen og ved den erhvervede ejendom, der taler for en tilladelse.

Stk. 2. Der kan desuden meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra uddannelseskravet, jf. lovens § 16, stk. 1, nr. 6, hvis erhververen 1) er under jordbrugsuddannelse, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 3, i bekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 1999 om uddannelseskrav og bopælskrav m.v. i henhold til landbrugsloven, har gennemført en væsentlig del af denne og er fyldt 18 år, og 2) forpligter sig til ved uddannelsens afslutning at opfylde kravene om bopælspligt og egen drift, jf. lovens § 16, stk. 1, nr. 4 og 5.

Stk. 3. Der kan normalt ikke meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med fravigelse af kravene i § 1, stk. 5, (bestyrerreglen) i bekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 1999 om uddannelseskrav og bopælskrav m.v. i henhold til landbrugsloven, herunder kravet om, at erhververen i en periode på mindst 4 år ikke må være ejer af anden landbrugsejendom. Bestemmelsen skal administreres restriktivt.

§ 65.

Stk. 1. Der kan meddeles tilladelse efter lovens § 18 til erhvervelse af mere end en landbrugsejendom (dvs. ejendom nr. 2 eller 3), jf. lovens § 16, stk. 3, med dispensation fra kravet om alder, statsborgerskab, fast bopæl, egen drift og uddannelse efter retningslinierne i stk. 2-5.

Stk. 2. Der kan normalt ikke meddeles dispensation fra kravet om alder.

Stk. 3. Der kan meddeles dispensation fra kravet om statsborgerskab efter de retningslinier, der fremgår af cirkulærets § 61.

Stk. 4. Der kan normalt ikke meddeles dispensation fra kravet om fast bopæl. Der kan dog meddeles dispensation i situationer, hvor erhververen er forpagter, bestyrer eller forvalter på en landbrugsejendom eller under jordbrugsuddannelse, jf. cirkulærets § 62, stk. 2, 3, 5 og 6, såfremt erhververen opfylder de øvrige erhvervelsesbetingelser i lovens § 16, stk. 3.

Stk. 5. Der kan meddeles dispensation fra kravet om egen drift og om uddannelse efter reglerne i cirkulærets §§ 63 og 64.

§ 66.

Stk. 1. Der kan i ganske særlige tilfælde meddeles tilladelse efter lovens § 18 til erhvervelse af en landbrugsejendom med en mindre overskridelse af afstandsgrænsen på 10 km, jf. lovens § 16, stk. 3, nr. 4.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om afstandsgrænsen på 10 km kan fraviges, skal der lægges vægt på, 1) om udvidelse af en bestående gartnerivirksomhed stiller særlige krav til jordbonitet eller produktionsapparatet på den erhvervede ejendom, 2) om den hidtil ejede landbrugsejendom ligger nær kyster, større skove eller byer m.v., således at mulighederne for at købe ejendom nr. 2 eller 3 er stærkt begrænset, eller 3) om der er tale om en midlertidig situation, jf. cirkulærets §§ 68 og 69, eller en situation, der er omfattet af reglerne i lovens § 18, stk. 4, jf. cirkulærets § 71.

§ 67.

Stk. 1. Der kan normalt ikke meddeles tilladelse efter lovens § 18 til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra kravet i lovens § 16, stk. 3, nr. 5, om, at højst en af de efter erhvervelsen ejede landbrugsejendomme er uden bygninger, jf. dog cirkulærets § 68.

§ 68.

Stk. 1. Der kan i visse tilfælde meddeles tilladelse efter lovens § 18 til erhvervelse af ejendom nr. 2 eller 3 med dispensation fra reglerne i lovens § 16, stk. 3, nr. 3-6, hvis 1) erhververen forpligter sig til senest 1 år efter erhvervelsen at afhænde den eller de i forvejen ejede ejendomme, 2) erhververens hidtil ejede ejendomme ifølge godkendt planlægning kan forventes inddraget i byzone eller sommerhusområde og taget i anvendelse til de planlagte ikke-jordbrugsmæssige formål i nær fremtid, eller 3) erhvervelsen sker med henblik på senere overdragelse til en søn eller datter, der er fyldt 18 år, er under jordbrugsuddannelse, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 3, i bekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 1999 om uddannelseskrav og bopælskrav m.v. i henhold til landbrugsloven, og har gennemført en væsentlig del af denne, og overdragelsen skal finde sted umiddelbart efter afslutningen af uddannelsen, jf. desuden cirkulærets § 70, stk. 4.

Stk. 2. Tilladelse i henhold til stk. 1 skal tidsbegrænses og betinges af vilkår i overensstemmelse med de forudsætninger, der er grundlag for afgørelsen.

§ 69.

Stk. 1. Tilladelse efter lovens § 18, stk. 3, til at erhverve midlertidig adkomst på mere end 3 landbrugsejendomme skal normalt betinges af, at erhververen inden 1 år efter erhvervelsestilladelsen gennemfører sammenlægning efter lovens § 13 eller afhænder en af sine andre landbrugsejendomme.

Stk. 2. Ved erhvervelse af midlertidig adkomst på ejendom nr. 4 med henblik på sammenlægning med en af ejerens andre landbrugsejendomme efter lovens § 13 gælder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, når erhververen, dennes ægtefælle og børn under 18 år vil blive ejer eller medejer af mere end 70 ha med landbrugspligt, jf. cirkulærets § 43, stk. 1-3.

Stk. 3. Ved erhvervelse af midlertidig adkomst på ejendom nr. 4 med henblik på afhændelse af en af ejerens andre landbrugsejendomme gælder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, når arealet af de 3 ejendomme, som ejeren ønsker at beholde, tilsammen overstiger 70 ha, jf. cirkulærets § 72.

§ 70.

Stk. 1. Der kan kun i ganske særlige tilfælde efter lovens § 18 meddeles en person tilladelse til varigt at være ejer eller medejer af mere end 3 landbrugsejendomme.

Stk. 2. Som et særligt tilfælde, jf. stk. 1, kan anses specialproduktioner, såsom gartneri- og planteskolevirksomhed, der er underlagt ganske særlige krav til jordbonitet eller til produktionsapparatet på den erhvervede ejendom.

Stk. 3. En tilladelse, jf. stk. 1 og 2, skal normalt betinges af, at der tinglyses deklaration om, at ejendommen skal genafhændes inden en vis frist, hvis specialproduktionen ophører.

Stk. 4. Der kan normalt ikke meddeles tilladelse til at erhverve ejendom nr. 4 med henblik på senere overdragelse til en søn eller datter under jordbrugsuddannelse.

§ 71.

Stk. 1. Der kan meddeles tilladelse efter lovens § 18, stk. 4, til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra kravene i lovens § 16 i særlige situationer, hvor forholdene taler for det, jf. nedenfor stk. 4-11. I disse situationer kan reglerne i cirkulærets §§ 62-70 og § 72 fraviges ud fra en konkret vurdering af forholdene i den enkelte sag.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om der kan gives tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom efter lovens § 18, stk. 4, skal der lægges vægt på, 1) at tilgodese de hensyn, der generelt søges varetaget ved region-, kommune- og lokalplanlægningen og ved administrationen af lov om planlægning, jf. cirkulærets § 6, stk. 2, 2) at der foreligger særlige samfundsmæssige forhold, der taler for, at ejendommen erhverves til det pågældende formål, 3) at de påtænkte aktiviteter er godkendt og anbefalet af andre myndigheder, og ejendommens karakter og størrelse gør den velegnet til formålet, og 4) at det godtgøres, at ejendommen i nær fremtid skal anvendes til det pågældende formål.

Stk. 3. En tilladelse skal normalt tidsbegrænses og betinges af, 1) at arealer, der ikke er nødvendige for den påtænkte anvendelse, fraskilles til sammenlægning med bestående landbrugsejendomme, normalt inden 1 år efter erhvervelsen, 2) at jorderne drives jordbrugsmæssigt, indtil de tages i brug til det påtænkte formål, eventuelt ved bortforpagtning efter reglerne i lovens §§ 9-12, og 3) at der tinglyses deklaration om, at ejendommen skal genafhændes, hvis den ikke inden en frist, der fastsættes på grundlag af forholdene i den konkrete situation, normalt ikke over 5 år, anvendes til formålet, eller hvis den omhandlede anvendelse ophører.

Stk. 4. Tilladelse efter lovens § 18, stk. 4, nr. 1, kan navnlig meddeles i tilfælde, hvor en landbrugsejendom ønskes erhvervet med henblik på, at den i nær fremtid helt eller delvis skal anvendes til bymæssige formål m.v., og dele af ejendommen ligger 1) i byzone, sommerhusområde eller inden for en endeligt vedtaget eller godkendt landzonelokalplan, jf. lovens § 4, stk. 1, nr. 1, eller 2) inden for et område, der i kommuneplanen er udlagt til bymæssige formål m.v.

Stk. 5. Tilladelse efter lovens § 18, stk. 4, nr. 2, kan meddeles i tilfælde, hvor en landbrugsejendom ønskes erhvervet med henblik på, at den i nær fremtid helt eller delvis agtes anvendt til ikke-jordbrugsmæssige formål. Det gælder navnlig tilfælde, hvor ejendommen helt eller delvis 1) skal anvendes til udnyttelse af råstofforekomster i jorden, og tilladelse til råstofindvinding er eller vil kunne forventes meddelt i nær fremtid, 2) skal drives som en specialiseret jordbrugsvirksomhed af industriel karakter, f.eks. pelsdyrfarm, hestestutteri eller dambrug i et omfang, der forudsætter tilladelse efter lovens § 7, stk. 6, jf. § 7 b, eller 3) skal drives som en virksomhed af ikke-jordbrugsmæssig karakter som f.eks. golfbane, rideskole, hestepension eller lignende større anlæg til almene rekreative formål m.v.

Stk. 6. Tilladelse efter lovens § 18, stk. 4, nr. 3, kan meddeles i tilfælde, hvor det godtgøres, at der foreligger særlige forhold, jf. ovenfor stk. 2, der taler for, at ejendommen erhverves med henblik på jordens anvendelse til videnskabelige, undervisningsmæssige, almene sociale, sundhedsmæssige eller almene rekreative formål.

Stk. 7. Tilladelse efter lovens § 18, stk. 4, nr. 4, kan meddeles i forbindelse med aftaler med offentlige myndigheder om etablering af våde enge eller genopretning af vådområder med henblik på gennemførelse af Vandmiljøplan II, jf. Miljø- og Energiministeriets cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder, eller ved aftaler med offentlige myndigheder eller offentlige eller almene vandværker om forbud mod tilførsel af gødning med henblik på beskyttelse af drikkevand i overensstemmelse med områdeudpegning i regionplanlægningen. Det er normalt en forudsætning, at der er indgået aftale om etablering af våde enge m.v., og at der er tale om aftaler af en varighed på mindst 20 år. Dispensation kan meddeles i indtil 8 år efter, at der er indgået aftale om etablering af våde enge eller lignende. Dispensation kan gives efter de retningslinier, der fremgår nedenfor i stk. 8 og 9. Tilsvarende gælder, hvis de omhandlede arealer etableres efter påbud fra en offentlig myndighed.

Stk. 8. Ved erhvervelse af yderligere en landbrugsejendom, der erhverves som erstatningsjord for arealer, der inddrages til de i stk. 7 nævnte formål, kan der dispenseres fra erhvervelsesbetingelserne i lovens § 16, stk. 1-3, jf. ovenfor stk. 1. Bopælskravet kan normalt kun fraviges, hvis erhververen i forvejen er lovlig ejer af en landbrugsejendom, hvor bopælskravet har været opfyldt i en periode på 8 år. Afstandsgrænsen på 10 km og begrænsningen på højst 3 landbrugsejendomme, jf. lovens § 16, stk. 3, kan normalt kun fraviges, hvis hovedparten af en eller flere af de landbrugsejendomme, som den pågældende i forvejen ejer, vil blive inddraget til de i stk. 7 nævnte formål. Der kan ikke dispenseres til erhvervelse af erstatningsarealer som kompensation for arealer, der i forvejen er fradragsarealer, jf. cirkulærets § 46, stk. 1-3.

Stk. 9. Hvis der ikke er tale om erhvervelse af erstatningsjord, jf. stk. 8, kan der i ganske særlige tilfælde dispenseres fra en eller flere erhvervelsesbetingelser i lovens § 16, stk. 3, jf. ovenfor stk. 1. Der kan normalt ikke dispenseres fra bopælskravet. Afstandsgrænsen på 10 km og begrænsningen på højst 3 landbrugsejendomme, jf. lovens § 16, stk. 3, kan normalt kun fraviges, hvis der er tale om erhvervelse af en landbrugsejendom, hvoraf hovedparten vil blive inddraget til de i stk. 7 nævnte formål.

Stk. 10. Tilladelse efter lovens § 18, stk. 4, nr. 5, kan meddeles, når særlige forhold taler for det. Det gælder bl.a. tilfælde, hvor en ejendom, eventuelt med undtagelse af mindre arealer, skal anvendes til skovbrug, der opfylder betingelserne for ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 4, jf. cirkulærets § 12. Bestemmelsen skal i øvrigt administreres restriktivt.

Stk. 11. Tilladelse efter lovens § 18, stk. 4, nr. 5, kan endvidere meddeles i tilfælde, hvor ganske særlige familiemæssige eller sociale hensyn taler for det, f.eks. i forbindelse med tvangsauktion, hvor erhververen er i nær familie med den hidtidige ejer af ejendommen, og hvor denne fortsat skal bo på ejendommen og forestå driften. Tilladelsen skal betinges af, at der tinglyses deklaration om, at ejendommen genafhændes, når den pågældende fraflytter ejendommen.

§ 72.

Stk. 1. Tilladelse til erhvervelse af ejendom nr. 2 uden bygninger eller erhvervelse af ejendom nr. 3, hvorved en erhverver, dennes ægtefælle eller børn under 18 år efter erhvervelsen er ejer eller medejer af landbrugsejendomme, hvis samlede areal overstiger 70 ha, skal meddeles efter lovens § 18, stk. 6 eller 7, hvis jordbrugskommissionen efter undersøgelse af ønsker om suppleringsjord finder, at der ikke er ejere af nærliggende landbrugsejendomme, der ønsker suppleringsjord, og som opfylder betingelserne for en fortrinsstilling, jf. lovens § 13, stk. 3-5, og cirkulærets §§ 44 og 45. Det er en forudsætning, at de øvrige erhvervelsesbetingelser efter lovens §§ 16 - 18 er opfyldt.

Stk. 2. Reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord kan efter lovens § 18, stk. 9, ikke gøres gældende, hvis den eller de ejendomme, der ønskes erhvervet, er under eller vil blive nedbragt under en størrelse, hvor kravet til egen jord, jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 128 af 22. februar 2000 om husdyrhold og arealkrav m.v., ikke kan opfyldes.

Stk. 3. Ved erhvervelse af en landbrugsejendom med beboelsesbygning som ejendom nr. 2 skal jordbrugskommissionen efter reglerne i lovens § 18, stk. 8, meddele tilladelse på betingelse af, at der tinglyses deklaration på ejendommen om hvilende fortrinsstilling, jf. nedenfor stk. 7, såfremt de øvrige erhvervelsesbetingelser efter lovens §§ 16 - 18 er opfyldt.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 gælder i alle tilfælde, hvor en erhverver, dennes ægtefælle eller børn under 18 år efter erhvervelsen er ejer eller medejer af 2 landbrugsejendomme, og det samlede areal af de 2 ejendomme, bortset fra fradragsarealer efter lovens § 13, stk. 7, overstiger 70 ha, jf. dog cirkulærets § 43, stk. 3, hvorefter reglerne om fortrinsstilling kun gælder, hvis ankermanden, jf. lovens § 18 a, eller landmanden i et selskab efter lovens § 20 efter erhvervelsen er ejer eller medejer af mere end 70 ha med landbrugspligt.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 3 gælder tillige i situationer, hvor ejendommen erhverves af et selskab, hvorved ejendommene vil blive ejet af henholdsvis en person og et selskab efter lovens § 20, hvor den pågældende, dennes ægtefælle eller børn under 18 år har stemmeflertal, jf. dog cirkulærets § 43, stk. 3.

Stk. 6. Vurderingen af, om ansøgeren erhverver ejendommen som ejendom nr. 2, sker på grundlag af forholdene på tidspunktet, hvor ansøgeren indgår bindende aftale om erhvervelse af ejendommen. Ejendomme, der er afhændet ved bindende aftale inden dette tidspunkt, medregnes ikke, selv om den pågældende fortsat har tinglyst adkomst på ejendommen. Hvis ansøgeren har indgivet ansøgning om sammenlægning af to eller flere landbrugsejendomme til Kort- og Matrikelstyrelsen og har dokumenteret, at sammenlægningen kan og vil blive gennemført efter landbrugsloven, skal jordbrugskommissionen dog medregne disse ejendomme som en ejendom.

Stk. 7. En tilladelse efter lovens § 18, stk. 8, skal altid betinges af, at der tinglyses deklaration om, 1) at bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord i lovens § 13, stk. 3-5, skal bringes i anvendelse, hvis a) ejendommen eller dens jorder senere sammenlægges med en anden landbrugsejendom, som den pågældende erhverver, dennes ægtefælle eller børn under 18 år er ejer eller medejer af, jf. lovens § 18 a, stk. 5, eller b) ejendommens beboelsesbygning fraskilles eller nedrives, jf. lovens § 4, stk. 1, § 7, stk. 6, og § 8, stk. 4, 6 og 7, 2) at vurderingen af ønsker om fortrinsstilling til suppleringsjord skal ske på grundlag af forholdene (jordtilliggende, husdyrhold og specialproduktion m.v.) på tidspunktet for ansøgning om de i nr. 1 nævnte dispositioner eller aftale om salg af ejendommens bygninger, 3) at ejendommen kan kræves afhændet, hvis ejeren efter gennemførelse af de i nr. 1 nævnte dispositioner ikke inden en vis frist afhænder jorder til naboer, der har opnået fortrinsstilling til suppleringsjord, 4) at den hvilende fortrinsstilling gælder for hele ejendommen, uanset om reglerne om fortrinsstilling er iagttaget ved efterfølgende suppleringer, 5) at deklarationen bortfalder, jf. dog nr. 6, hvis a) bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord har været bragt i anvendelse, b) ejendommen i sin helhed afhændes til en person eller et selskab, der opfylder betingelserne for at kunne erhverve ejendommen, uden at reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord i lovens § 18, stk. 6, finder anvendelse, c) ejendommens jorder afhændes til sammenlægning med anden landbrugsejendom, og landbrugspligten ophæves på restejendommen, eller d) ejeren afhænder en anden landbrugsejendom eller jorder, således at ejeren (ved § 20-selskaber landmanden i selskabet), dennes ægtefælle og børn under 18 år ikke længere er ejer eller medejer af mere end en landbrugsejendom eller af 2 eller flere landbrugsejendomme med et samlet areal på mere end 70 ha, 6) at deklarationen dog ikke bortfalder i de i nr. 5 nævnte situationer, hvis der er tale om overdragelse, herunder arv, af en af de ejede eller medejede ejendomme til ejerens ægtefælle, til børn under 18 år, til en person, der er beslægtet med den tidligere ejer i ret op- eller nedstigende linie, eller til et selskab efter lovens § 20, hvor landmanden i selskabet er beslægtet med den tidligere ejer i ret op- eller nedstigende linie.

Stk. 8. Bestemmelserne i stk. 1-7 kan ikke fraviges, jf. dog stk. 9. Kravet om tinglysning af deklaration kan således ikke fraviges, selv om det efter undersøgelse af, om ejere af nærliggende landbrugsejendomme ønsker suppleringsjord, dokumenteres, at der ikke er naboer, der vil kunne gøre krav på fortrinsstilling, jf. cirkulærets § 44, stk. 1 og 2. Der kan heller ikke dispenseres, således at der f.eks. meddeles en frist til at afhænde den hidtil ejede ejendom nr. 2.

Stk. 9. Ved erhvervelse af adkomst på ejendom nr. 2 med bygninger med henblik på sammenlægning med ejendom nr. 1 efter lovens § 13 skal reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord bringes i anvendelse, når erhververen, dennes ægtefælle og børn under 18 år vil blive ejer eller medejer af mere end 70 ha med landbrugspligt, jf. cirkulærets §§ 43 og 44.

Kapitel 6 Personers erhvervelse af anparter i landbrugsejendomme (lovens § 18 a)

§ 73.

Stk. 1. Bestemmelserne i lovens § 18 a omhandler situationer, hvor flere personer erhverver en hel landbrugsejendom i landzone i fællesskab, og hvor en person erhverver en anpart i en landbrugsejendom, uanset anpartens størrelse. Hvis betingelserne i lovens § 18 a, stk. 1-3, er opfyldt, kræver erhvervelsen ikke tilladelse fra jordbrugskommissionen. I disse situationer skal erhververen afgive erklæring om opfyldelse af erhvervelsesbetingelserne på et skema i forbindelse med erhvervelsen, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 626 af 26. juli 1999 om dokumentation ved tinglysning af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme.

Stk. 2. Kravet om, at en anpartshaver, der ejer en anpart på mindst 1/5 af ejendommen (ankermanden), skal opfylde lovens erhvervelsesbetingelser, jf. lovens § 18 a, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2, skal opfyldes ved enhver erhvervelse af en anpart, jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 1999 om uddannelseskrav og bopælskrav m.v. i henhold til landbrugsloven.

§ 74.

Stk. 1. Erhvervelse af en anpart efter lovens § 18 a, stk. 1, ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo, deling af fællesbo eller ved arv fra ægtefælle kan ske uden betingelser efter samme retningslinier som ved overtagelse af en hel ejendom i de nævnte situationer, jf. lovens § 17 og cirkulærets § 55.

Stk. 2. Ved erhvervelse af en anpart i en landbrugsejendom efter reglerne i lovens § 18 a, stk. 1, hvorved erhververen efter erhvervelsen er ejer eller medejer af mere end en landbrugsejendom, gælder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. lovens § 18, stk. 6-8, og cirkulærets § 72, kun i de situationer, hvor den pågældende som ankermand selv skal opfylde betingelserne i § 16, jf. § 18.

§ 75.

Stk. 1. Kravet i lovens § 18 a, stk. 2, nr. 2, om lovlig adkomst kan opfyldes ved, at den pågældende enten har været lovlig ejer af hele ejendommen eller hidtil har opfyldt betingelserne som ankermand på ejendommen.

Stk. 2. Kravet i lovens § 18 a, stk. 2, nr. 3 , om, at anpartshavere, der ikke bor på ejendommen, skal deltage i den daglige drift og have fast bopæl højst 10 km fra ejendommen, indebærer, at også ejendomme under 30 ha skal drives af anpartshaverne, hvis en eller flere af anpartshaverne ikke bor på ejendommen. Afstanden på 10 km regnes ad den benyttede vej, jf. lovens § 9, stk. 2, 1. pkt. Ejendommens jorder må ikke bortforpagtes.

§ 76.

Stk. 1. Erhvervelse af en landbrugsejendom efter bestemmelsen i lovens § 18 a, stk. 3, kan kun ske, hvis 1) ejendommen erhverves af en kreds af anpartshavere som i forvejen sammen ejer en eller to landbrugsejendomme i samme indbyrdes ejerforhold, 2) ingen af anpartshaverne herudover er ejer eller medejer af anden landbrugsejendom, herunder jordbrugsbedrifter i udlandet, og 3) en anpartshaver, der opfylder betingelserne i lovens § 18 a, stk. 2, nr. 2, for at være ankermand, opfylder betingelserne for personlig erhvervelse af ejendommen, også under hensyn til reglerne om fortrinsstilling i cirkulærets § 72, jf. § 82, stk. 2.

§ 77.

Stk. 1. I medfør af lovens § 18 a, stk. 4, er udarbejdet bekendtgørelse nr. 127 af 22. februar 2000 om landbrugsfællesskaber. Efter bekendtgørelsens § 5 kan jordbrugskommissionen meddele tilladelse til, at deltagere i et fællesskab i sameje erhverver ejendomme, der er eller vil blive omfattet af den fælles drift, hvis mindst en af deltagerne i driftsfællesskabet er lovlig ejer af ejendommen eller opfylder betingelserne for personlig erhvervelse af ejendommen, også under hensyn til reglerne om fortrinsstilling i cirkulærets § 72. Tilladelse kan dog ikke meddeles for flere landbrugsejendomme end svarende til, hvad 5 af deltagerne hver for sig kan erhverve efter reglerne i lovens §§ 16-18.

Stk. 2. Tilladelse skal gives efter de retningslinier, der fremgår af cirkulærets § 88.

§ 78.

Stk. 1. Begrebet medejer i lovens § 18 a, stk. 5, omfatter i situationer, hvor der er tale om et selskab efter lovens §§ 20 eller 21, kun personer, der ejer aktier eller anparter i selskabet.

Stk. 2. En person, dennes ægtefælle og børn under 18 år betragtes som medejer af en landbrugsejendom, hvis de tilsammen ejer en anpart på 1/5 eller derover af en landbrugsejendom eller 1/5 eller derover af kapitalen i et selskab m.v., jf. lovens §§ 20 og 21, der ejer en landbrugsejendom.

§ 79.

Stk. 1. Jordbrugskommissionen kan efter lovens § 18 a, stk. 6, dispensere fra bestemmelserne i § 18 a, stk. 1-3. Der kan gives dispensation, jf. nedenfor stk. 2, hvis der er tale om, 1) overdragelse af en anpart i en landbrugsejendom til en person, der i forvejen ejer en anpart i ejendommen, hvor erhververen opfylder de forpligtelser, der måtte påhvile sælgeren, jf. dog § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 1999 om uddannelseskrav og bopælskrav m.v. i henhold til landbrugsloven, hvorefter bopælskravet for en ny ankermand ikke anses opfyldt ved, at denne i en periode på 8 år har været medejer af den pågældende landbrugsejendom, medmindre vedkommende i denne periode har haft fast bopæl på ejendommen, eller 2) erhvervelse af en anpart, der ville kunne erhverves lovligt uden tilladelse efter lovens § 18 a, stk. 1-3, ved to handler.

Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 kan forventes meddelt, medmindre særlige forhold taler imod. Afslag kan f.eks. meddeles i situationer, hvor en fravigelse af erhvervelsesbetingelserne for ankermanden vil 1) kunne tilsidesætte sigtet med bopælskravet, f.eks. i forbindelse med generationsskifte, eller 2) kunne tilsidesætte reglerne for erhvervelse af to eller flere landbrugsejendomme, herunder fortrinsreglerne i lovens § 18, stk. 6-8.

Stk. 3. Reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. lovens § 18, stk. 6-8, og cirkulærets § 72, gælder ikke i de situationer, hvor der kan gives dispensation efter stk. 1, nr. 1. Jordbrugskommissionen kan desuden i særlige tilfælde bestemme, at fortrinsstillingen til suppleringsjord ikke skal bringes i anvendelse, f.eks. hvis en person vil blive eneejer af en ejendom ved erhvervelse af en eller flere anparter.

Stk. 4. Ved erhvervelse af en anpart i en landbrugsejendom ved arv eller familiehandel efter lovens § 18 a, stk. 1-3, kan der dispenseres efter de samme retningslinier, som gælder for personers erhvervelse af en hel landbrugsejendom, jf. lovens §§ 17, 17 a og 18.

Stk. 5. Dispensation fra bestemmelserne i lovens § 18 a, stk. 1-3, om de betingelser, der skal opfyldes af ankermanden, kan gives efter de samme retningslinier, som gælder for personers erhvervelse af en hel landbrugsejendom, jf. lovens §§ 17, 17 a og 18.

Stk. 6. Der kan kun i enkeltstående tilfælde gives tilladelse efter lovens § 18a, stk. 6, jf. § 21, stk. 2, nr. 4, til, at et selskab midlertidigt erhverver en anpart i en landbrugsejendom, hvis særlige forhold taler for det, jf. cirkulærets § 86, stk. 7.

§ 80.

Stk. 1. Dispensation efter lovens § 18 a, stk. 6, fra bestemmelserne i lovens § 18 a, stk. 1, med hensyn til personer, der i øvrigt opfylder kravene i lovens § 18 a, stk. 1, men som på grund af deres antal eller andre særlige forhold ikke eller kun med betydelige vanskeligheder kan opfylde lovens krav om, at den, der skal opfylde kravene i lovens §§ 16, 17 eller 17 a (ankermanden), skal eje en anpart på mindst 1/5 af ejendommen, kan normalt gives ved at dispensere fra størrelsen af denne anpart, eventuelt kun midlertidigt.

Stk. 2. Dispensation fra bestemmelserne i lovens § 18 a, stk. 1, om, at en af anpartshaverne skal opfylde kravene i lovens §§ 16, 17 eller 17 a, kan normalt gives, hvis erhvervelsen var lovlig efter de regler, der var gældende på erhvervelsestidspunktet, jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 1999 om uddannelseskrav og bopælskrav m.v. i henhold til landbrugsloven.

Stk. 3. Dispensation fra kravet i lovens § 18 a, stk. 1, nr. 3, om, at erhververen efter erhvervelsen ikke må være ejer eller medejer af flere end 3 landbrugsejendomme, kan meddeles, når der er tale om arv af en anpart.

§ 81.

Stk. 1. Dispensation efter lovens § 18 a, stk. 6, fra bestemmelserne i lovens § 18 a, stk. 2, om andelsbrug og bofællesskaber kan kun meddeles i tilfælde, hvor en fravigelse af reglerne ikke vil forringe mulighederne for fælles drift i overensstemmelse med hensigterne bag reglerne om etablering af andelsbrug og bofællesskaber.

Stk. 2. Der kan normalt ikke dispenseres fra bestemmelsen i lovens § 18 a, stk. 2, nr. 1, om, at anpartshaverne ikke i forvejen må være ejere eller medejere af en anden landbrugsejendom, jf. dog cirkulærets § 77 om landbrugsfællesskaber.

Stk. 3. Der kan normalt ikke dispenseres fra bestemmelsen i lovens § 18 a, stk. 2, nr. 3, om, at hver enkelt af de øvrige anpartshavere enten skal tage fast bopæl på ejendommen, jf. herved cirkulærets § 17, stk. 2, nr. 3, eller deltage i den daglige drift. Dispensation fra afstandsreglen på 10 km kan meddeles, når forholdene taler for det, f.eks. hvor der er tale om en mindre overskridelse af afstandsgrænsen.

§ 82.

Stk. 1. Dispensation efter lovens § 18 a, stk. 6, fra bestemmelserne i lovens § 18 a, stk. 3, om erhvervelse af adkomst på yderligere en landbrugsejendom, kan ske efter de samme regler, som gælder for personers erhvervelse af yderligere en landbrugsejendom, jf. cirkulærets §§ 65-72.

Stk. 2. Reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord i cirkulærets § 72 finder tilsvarende anvendelse ved anpartshaveres erhvervelse af yderligere en landbrugsejendom.

§ 83.

Stk. 1. Der kan meddeles tilladelse efter lovens § 18 a, stk. 6, til erhvervelse af en landbrugsejendom, hvor erhvervelsen sker med henblik på formål, der omfattes af lovens § 18, stk. 4, efter de retningslinier, der fremgår af cirkulærets § 71.

Kapitel 7 Selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme (lovens §§ 20-22)

§ 84.

Stk. 1. Bestemmelserne i lovens § 20, stk. 1, omhandler de situationer, hvor et selskab kan erhverve og forblive ejer af en hel landbrugsejendom i landzone uden tilladelse fra Strukturdirektoratet. I disse situationer skal selskabet afgive erklæring om opfyldelse af erhvervelsesbetingelserne på et skema i forbindelse med erhvervelsen, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 626 af 26. juli 1999 om dokumentation ved tinglysning af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme. Selskabet skal i øvrigt opfylde betingelserne i bekendtgørelse nr. 624 af 26. juli 1999 om landbrugslovens § 20.

Stk. 2. Opfylder den person, der besidder stemmeflertallet i selskabet (landmanden i selskabet), ikke betingelserne i lovens § 20, stk. 1, nr. 1, for at selskabet kan erhverve en landbrugsejendom, kan jordbrugskommissionen eventuelt meddele dispensation efter lovens §§ 17, 17 a eller 18, hvorefter selskabet kan erhverve ejendommen efter reglerne i lovens § 20, jf. § 4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 625 af 26. juli 1999 om administration af landbrugsloven m.v. I situationer, hvor den pågældende landmand i selskabet efter erhvervelsen er ejer eller medejer af 2 eller flere landbrugsejendomme, hvis samlede areal overstiger 70 ha, træffer jordbrugskommissionen tillige afgørelse vedrørende reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord i lovens § 18, stk. 6-8, jf. cirkulærets §§ 43-45 og § 72. Tilsvarende gælder ved udskiftning af landmanden i selskabet.

Stk. 3. Ved behandling af ansøgning om dispensation efter lovens §§ 17, 17 a eller 18 kan jordbrugskommissionen søge oplysning hos Strukturdirektoratet om, hvorvidt selskabet opfylder betingelserne i lovens § 20 samt bestemmelserne i §§ 3-10 i bekendtgørelse nr. 624 af 26. juli 1999 om landbrugslovens § 20, jf. også § 10, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 629 af 26. juli 1999 om ansøgninger i henhold til landbrugsloven.

Stk. 4. Kravet om, at selskabet selv skal drive ejendommen, hvis dette følger af betingelserne i lovens § 20, stk. 1, nr. 1, er ikke til hinder for, at selskabet kan bortforpagte ejendommen til landmanden i selskabet. Selskabet kan derimod ikke bortforpagte ejendommen til anden side.

§ 85.

Stk. 1. Strukturdirektoratet træffer afgørelse om dispensation fra bestemmelserne i lovens § 20, stk. 1, nr. 2, i medfør af lovens § 20, stk. 7, og om dispensation fra bestemmelserne i § 5, § 6, stk. 1, nr. 5, og §§ 9-12 i bekendtgørelse nr. 624 af 26. juli 1999 om landbrugslovens § 20 i medfør af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, efter reglerne nedenfor i stk. 2-10. Der kan derimod ikke dispenseres fra bestemmelsen i lovens § 20, stk. 1, nr. 1, jf. dog cirkulærets § 84, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Der kan meddeles dispensation efter lovens § 20, stk. 7, hvis der er tale om personer, der ikke er omfattet af den i lovens § 20, stk. 1, nr. 2, nævnte personkreds, men som på anden måde har en nær familiemæssig eller lignende relation til landmanden i selskabet, f.eks. hvis der er tale om søskende, svigerbørn eller samlevende personer m.v., jf. cirkulærets § 58, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Der kan meddeles dispensation efter lovens § 20, stk. 7, hvis der er tale om et glidende generationsskifte, hvorved en person uden for den i lovens § 20, stk. 1, nr. 2, nævnte personkreds, f.eks. en medarbejder i bedriften eller en landmand, der i forvejen ejer en landbrugsejendom, indtræder som investor i et selskab, der ejer eller erhverver en landbrugsejendom, med henblik på i løbet af nogle år at indtræde som landmanden i selskabet. Hvis der er tale om erhvervelse af ejendom nr. 2 eller 3, kan spørgsmålet om, hvorvidt naboer ønsker fortrinsstilling til suppleringsjord, afklares af jordbrugskommissionen, inden vedkommende indtræder som deltager i selskabet. En dispensation til gennemførelse af generationsskifte vil normalt blive betinget af, at den nye deltager skal indtræde som landmand i selskabet inden 5 år efter dispensationen, og at selskabet skal opfylde betingelserne i lovens § 20, stk. 1, nr. 2, inden 10 år efter, at den nye deltager er indtrådt som landmanden i selskabet.

Stk. 4. Der kan meddeles dispensation efter lovens § 20, stk. 7, i tilfælde, hvor landmanden i selskabet ønsker at lade en eller flere medarbejdere i bedriften erhverve aktier eller anparter i ejendommen, således at de knyttes nærmere til bedriften og får del i driftsudbyttet. Der kan også meddeles dispensation i situationer, hvor en kreds af forbrugere eller andre fællesskaber har en nær tilknytning til driften og ønsker at deltage i et § 20-selskab, der ejer ejendommen. Der kan således tilføres kapital fra et andelsselskab, en andelsforening eller lignende, der har til formål, at deltagerne kan medvirke i ejendommens drift og aftage produkter fra ejendommen. En dispensation til, at medarbejdere kan indtræde som deltagere i selskabet, vil normalt blive betinget af, at de pågældende skal afhænde deres aktier eller anparter i selskabet inden 10 år efter, at de ikke længere har en nær tilknytning til driften. En dispensation til, at et fællesskab kan indtræde som deltager i selskabet, vil normalt blive betinget af, at betingelserne i lovens § 20, stk. 1, nr. 2, opfyldes inden 6 måneder efter, at deltagerne i fællesskabet ikke længere har en nær tilknytning til ejendommens drift.

Stk. 5. Der kan meddeles dispensation efter lovens § 20, stk. 7, hvis der ønskes kapitaltilførsel til et § 20-selskab fra andre institutionelle investorer end pensionskasser og livsforsikringsselskaber.

Stk. 6. Der kan meddeles dispensation efter lovens § 20, stk. 7, for så vidt angår kredsen af investorer, når særlige forhold taler for det. Det gælder bl.a. i tilfælde, hvor der ønskes foretaget større investeringer i en særlig virksomhed på den pågældende landbrugsejendom, f.eks. golfbane, kursusvirksomhed, skovplantning og lignende.

Stk. 7. Der kan normalt ikke meddeles dispensation efter lovens § 20, stk. 7, til, at aktier eller anparter ejes af et selskab, uanset at selskabet fuldt ud ejes af en person.

Stk. 8. Der kan i medfør af § 2, stk. 2, i bekendtgørelsen om landbrugslovens § 20 meddeles dispensation fra reglerne i bekendtgørelsens § 5, når særlige forhold taler for det. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor et selskab midlertidigt er uden en landmand i selskabet, eller hvor betingelserne om landmanden i selskabet i en periode ikke fuldt ud er opfyldt. En sådan dispensation vil normalt blive tidsbegrænset med en frist på indtil et år med henblik på, at selskabet opfylder betingelserne.

Stk. 9. Der kan i medfør af § 2, stk. 2, i bekendtgørelsen om landbrugslovens § 20 meddeles dispensation fra reglen om opsigelsesvarsel i bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 5, hvis landmanden i selskabet groft misligholder sine forpligtelser over for selskabet.

Stk. 10. Der kan i medfør af § 2, stk. 2, i bekendtgørelsen om landbrugslovens § 20 meddeles dispensation fra bekendtgørelsens §§ 9-12, når reglerne vil ramme den nuværende ejer uforholdsmæssigt hårdt, eller hvis der er tale om diskrimination eller konkurrenceforvridende vilkår. Det gælder f.eks. ved ændring af selskabskapitalen, hvis der er behov for kapitaltilførsel til ejendommens drift, herunder til etablering af nye produktionsformer, eller til erhvervelse af suppleringsjord, jf. cirkulærets § 42, stk. 5, og § 47, stk. 3. Tilladelse til, at et selskab eller lignende erhverver en landbrugsejendom efter lovens § 21, kan meddeles i særlige situationer, hvor en række nærmere angivne betingelser skal opfyldes, jf. cirkulærets §§ 90-92, og i særlige situationer, hvor forholdene taler for det.

Stk. 2. Er der tale om en erhvervelse med henblik på jordbrugsmæssige formål, herunder skovbrug, kan der normalt kun meddeles tilladelse til erhvervelse i de situationer, der er nævnt i cirkulærets § 71, stk. 10, og §§ 87-92, medmindre der foreligger særlige forhold, herunder f.eks. hensyn af almen samfundsmæssig karakter til bevaring af fredede bygningsværker og landskaber. Hvis selskabet i forvejen er ejer eller medejer af en landbrugsejendom, skal der lægges vægt på de retningslinier, der fremgår af cirkulærets §§ 66, 67, 69, 70 og 71. Der kan også lægges vægt på, om der i området er efterspørgsel efter landbrugsejendomme af den omhandlede størrelse og karakter fra erhververe, der opfylder lovens erhvervelsesbetingelser, eller om der er efterspørgsel efter suppleringsjord til sammenlægning med nærliggende landbrugsejendomme.

Stk. 3. Er der tale om en erhvervelse med henblik på ikke-jordbrugsmæssige formål, f.eks. til bymæssige formål eller råstofindvinding eller til formål af almen samfundsmæssig karakter, kan der gives tilladelse til erhvervelse i overensstemmelse med de retningslinier, der fremgår af lovens § 18, stk. 4, jf. cirkulærets § 71. Det gælder f.eks. i situationer, hvor institutioner, fonde m.v., der alene har til formål at yde støtte til aktiviteter af almen samfundsmæssig karakter, ønsker at erhverve arealer med henblik på at sikre større sammenhængende og særligt værdifulde naturområder, eventuelt i forbindelse med etablering af våde enge eller vådområder, jf. cirkulærets § 10, stk. 2, og § 71, stk. 7-9.

Stk. 4. En tilladelse til erhvervelse efter lovens § 21, stk. 2, skal normalt betinges af, 1) at arealer, der ikke er nødvendige for den påtænkte anvendelse, fraskilles til sammenlægning med bestående landbrugsejendomme, normalt inden 1 år efter erhvervelsestilladelsen, og 2) at der tinglyses deklaration om, at ejendommen skal genafhændes, hvis den ikke inden en frist, normalt 3 år, tages i brug til den påtænkte anvendelse, eller hvis den ikke længere anvendes til formålet.

Stk. 5. En tilladelse til erhvervelse efter lovens § 21, stk. 2, kan tidsbegrænses og betinges af, at der sikres jordbrugskommissionen indseende med 1) ændringer i selskabets vedtægter, den samlede kapital og deltagerkredsen, herunder fordeling af kapital og stemmer på de enkelte, navngivne deltagere, og 2) driften af ejendommen, herunder med selskabets regnskab.

Stk. 6. En tilladelse til erhvervelse efter lovens § 21, stk. 2, kan tillige betinges af, at selskabet efter anmodning fra jordbrugskommissionen skal indsende de i stk. 5 nævnte oplysninger til jordbrugskommissionen.

Stk. 7. Der kan kun i enkeltstående tilfælde gives tilladelse til, at et selskab midlertidigt erhverver en anpart i en landbrugsejendom, hvis særlige forhold taler for det, jf. cirkulærets § 79, stk. 6. Der kan således gives tilladelse i de i cirkulærets §§ 91 og 92 nævnte situationer, hvis særlige økonomiske forhold taler for det, samtidig med at en fuldstændig selskabsovertagelse er afsluttet inden for en periode på højst 10 år.

§ 87.

Stk. 1. Ved vurderingen af, om der kan gives tilladelse til erhvervelse efter lovens § 21, stk. 2, nr. 1, med henblik på jordernes anvendelse til forsøgs-, forsknings- eller forædlingsvirksomhed, skal der lægges vægt på, 1) om anvendelsen er af en sådan karakter, at den vanskeligt kan ske på grundlag af lejeaftale, og 2) om der er behov for de påtænkte forsøgsaktiviteter m.v. i relation til allerede gennemførte eller igangværende forsøg, f.eks. ved statens forsøgsstationer.

Stk. 2. Tilladelsen skal normalt tidsbegrænses og betinges, jf. cirkulærets § 86, stk. 4-6. Der kan desuden stilles betingelse om bl.a., at forsøgsaktiviteter m.v. gennemføres i et vist samarbejde med offentlige forsøgs- og forskningsinstitutter.

§ 88.

Stk. 1. Tilladelse til erhvervelse med henblik på fællesdrift, der er omfattet af lovens § 10, kan normalt meddeles efter lovens § 21, stk. 2, nr. 2, hvis 1) driftsfællesskabet er omfattet af §§ 1-3 i bekendtgørelse nr. 127 af 22. februar 2000 om landbrugsfællesskaber, 2) samtlige deltagere er fysiske personer, jf. dog § 7 i bekendtgørelse nr. 624 af 26. juli 1999 om landbrugslovens § 20, hvorefter en landbrugsejendom, der ejes af et selskab efter lovens § 20, betragtes på linie med en landbrugsejendom i personlig eje, og 3) mindst en af deltagerne i driftsfællesskabet er lovlig ejer af ejendommen eller opfylder betingelserne for personlig erhvervelse af ejendommen, herunder også under hensyn til reglerne om fortrinsstilling i cirkulærets § 72.

Stk. 2. Der vil kunne dispenseres fra bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, hvis der er tale om et driftsfællesskab, som er etableret efter dispensation i medfør af § 4 i fornævnte bekendtgørelse om landbrugsfællesskaber, medmindre jordbrugskommissionen finder, at de særlige forhold, der har betinget en dispensation, medfører, at der ikke bør meddeles driftsfællesskabet tilladelse til erhvervelsen. Tilladelse kan dog ikke meddeles for flere landbrugsejendomme end svarende til, hvad 5 af deltagerne hver for sig kan erhverve efter reglerne i lovens §§ 16-18, jf. desuden cirkulærets § 37.

Stk. 3. En erhvervelsestilladelse i overensstemmelse med stk. 1 eller 2 skal betinges af, at ejendommen genafhændes, hvis 1) driftsfællesskabet ophører med at opfylde betingelserne i §§ 1-3 i fornævnte bekendtgørelse om landbrugsfællesskaber eller betingelserne for en dispensation, jf. bekendtgørelsens § 4, eller 2) betingelsen ovenfor i stk. 1, nr. 3, ophører med at være opfyldt.

Stk. 4. En erhvervelsestilladelse i overensstemmelse med stk. 1 eller 2 skal endvidere betinges af, at ændringer i deltagerkredsen eller en deltagers indtræden som ejer eller medejer af anden landbrugsejendom kun kan ske efter tilladelse fra jordbrugskommissionen, jf. § 5, stk. 2, i fornævnte bekendtgørelse om landbrugsfællesskaber.

§ 89.

Stk. 1. Tilladelse til, at et selskab, hvis deltagere er personer, der opfylder betingelserne i lovens § 18 a, stk. 2 eller stk. 3, vedrørende etablering af andelsbrug, erhverver en landbrugsejendom, kan normalt meddeles efter lovens § 21, stk. 2, nr. 3, hvis betingelserne nedenfor i stk. 2-4 er eller vil blive opfyldt ved erhvervelsen. Betingelserne kan normalt ikke fraviges.

Stk. 2. Deltagerne skal ved selskabets etablering og udstedelse af deltagerbeviser, f.eks. aktier, samt ved senere omsætning heraf afgive erklæring til jordbrugskommissionen om, at betingelserne i lovens § 18 a, stk. 2 eller stk. 3, er eller vil blive opfyldt.

Stk. 3. Selskabets vedtægter og eventuelle senere ændringer skal godkendes af jordbrugskommissionen. Det skal fremgå af vedtægterne, at selskabets formål er at drive ejendommen som et andelsbrug, at deltagerbeviserne skal være noteret på navn, at juridiske personer ikke kan erhverve deltagerbeviser, og at deltagerbeviser ikke kan overdrages uden tilladelse fra jordbrugskommissionen.

Stk. 4. Oplysning om ændring af selskabets vedtægter og i deltagerkredsen skal sendes til jordbrugskommissionen inden 4 uger efter ændringen. Selskabet skal tillige efter anmodning fra jordbrugskommissionen indsende de nævnte oplysninger til kommissionen.

§ 90.

Stk. 1. Tilladelse til, at et kommanditselskab erhverver en landbrugsejendom som et led i et generationsskifte , kan normalt kun meddeles efter lovens § 21, stk. 2, nr. 4, hvis betingelserne nedenfor i stk. 2-8 er eller vil blive opfyldt ved erhvervelsen. Betingelserne kan normalt ikke fraviges.

Stk. 2. Deltagerne i selskabet skal være personer, der er beslægtet med den hidtidige ejer i ret nedstigende linie. Den tidligere ejer eller dennes ægtefælle skal have haft lovlig adkomst på ejendommen i mindst 8 år, jf. lovens § 17, stk. 2, nr. 1, og § 17 a, stk. 1, nr. 1. Deltagerne skal opfylde lovens krav om statsborgerskab. Er der tale om en overdragelse i levende live, skal deltagerne også opfylde betingelserne i lovens § 17 a, stk. 1, nr. 2 og 3, om alder og antal ejendomme.

Stk. 3. Selskabet skal bestå af en navngiven komplementar og et antal navngivne kommanditister.

Stk. 4. Komplementaren skal opfylde betingelserne i lovens § 16 for personers erhvervelse af ejendommen og være medlem af bestyrelsen. Overdragelse af den andel, der tilhører komplementaren, til en af de øvrige deltagere i selskabet kan kun ske efter tilladelse fra jordbrugskommissionen.

Stk. 5. Den daglige ledelse skal forestås af komplementaren, som skal være berettiget til at foretage de for ejendommens drift nødvendige dispositioner, herunder nyanskaffelser og investeringer af normal landbrugsmæssig karakter.

Stk. 6. Mere vidtrækkende dispositioner skal kun kunne gennemføres ved almindeligt flertal, og når komplementaren stemmer for dispositionen. Det gælder navnlig selskabets ophør, køb, salg og pantsætning af ejendommen, gennemførelse af større bygningsinvesteringer samt ændringer af vedtægterne.

Stk. 7. Selskabets vedtægter og eventuelle senere ændringer skal godkendes af jordbrugskommissionen. Det skal fremgå af vedtægterne, at deltagerbeviserne skal være noteret på navn, at juridiske personer ikke kan erhverve deltagerbeviser, og at deltagerbeviser ikke kan overdrages uden tilladelse fra jordbrugskommissionen.

Stk. 8. Oplysning om ændring af selskabets vedtægter og i deltagerkredsen skal sendes til jordbrugskommissionen inden 4 uger efter ændringen. Selskabet skal tillige efter anmodning fra jordbrugskommissionen indsende de nævnte oplysninger til kommissionen.

§ 91.

Stk. 1. Tilladelse til, at et aktie- eller anpartsselskab erhverver en landbrugsejendom til anvendelse som væksthusgartneri, herunder champignongartneri, kan normalt meddeles efter lovens § 21, stk. 2, nr. 4, hvis betingelserne nedenfor i stk. 2-7 er eller vil blive opfyldt ved erhvervelsen. Betingelserne skal være opfyldt i hele selskabets ejertid og kan normalt ikke fraviges, jf. dog stk. 8 og 9 og cirkulærets § 86, stk. 7.

Stk. 2. Der skal være ansat mindst 3 heltidsbeskæftigede i væksthusgartneriet. For hver 1.000 m 2 udnyttet væksthusareal vil der kunne tillades et maksimalt areal på 0,5 ha samt beboelsesarealer m.v., hvortil kommer reservearealer, hvis størrelse må bero på en konkret vurdering i de enkelte tilfælde. Behovet må eventuelt dokumenteres i form af en plan. De omhandlede heltidsbeskæftigede medarbejdere skal være ansat i gartneribedriften ved ansøgningens indgivelse eller forudsættes ansat over et vist nærmere fastsat åremål ifølge en forbedringsplan i henhold til lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999. Såfremt der søges om tilladelse på grundlag af en forbedringsplan, skal mindst 1/3 af forbedringsplanen iværksættes i forbindelse med selskabets erhvervelse af ejendommen. Ved et selskabs overtagelse af et allerede etableret væksthusgartneri vil det normalt ikke blive krævet, at mindre, overskydende arealer skal sælges fra.

Stk. 3. En ansvarlig leder af selskabet skal i overensstemmelse med lovens regler herom tage fast og varig bopæl på den omhandlede jordbrugsbedrift, forestå driften som heltidsbeskæftiget samt normalt opfylde det i henhold til lovens § 16, stk. 1, nr. 6, fastsatte uddannelseskrav. Lederen behøver ikke at være medejer af selskabet.

Stk. 4. Selskabet må i almindelighed kun eje en landbrugsejendom. Kun fysiske personer kan deltage i selskabet, jf. dog stk. 8. Hvis den ansvarlige leder ikke ejer mindst 1/5 af den ansvarlige kapital, skal mindst 1/5 af kapitalen ejes af en person, som ejer eller forpagter en landbrugsejendom. Antallet af landbrugsejendomme, som en deltager i selskabet er ejer eller medejer af, jf. lovens § 18 a, stk. 5, må ikke overstige 3.

Stk. 5. Deltagerne skal ved selskabets etablering og udstedelse af aktier eller anpartsbeviser samt ved senere omsætning heraf afgive erklæring til jordbrugskommissionen om opfyldelse af betingelserne.

Stk. 6. Selskabets vedtægter samt eventuelle senere ændringer af disse skal godkendes af jordbrugskommissionen. Af vedtægterne skal det fremgå, at selskabets formål er at drive virksomhed med produktion af væksthusprodukter eller champignons. Det skal af vedtægterne fremgå, at aktierne eller anparterne skal være noteret på navn, at juridiske personer ikke kan erhverve aktier eller anparter, jf. dog stk. 8, og at overdragelse af aktier eller anparter skal godkendes af jordbrugskommissionen. Det skal endvidere fremgå, at ingen enkeltperson, der ikke opfylder lovens erhvervelsesbetingelser, skal kunne udøve større stemmeret end svarende til højst 25 pct. af den ansvarlige kapital.

Stk. 7. Oplysning om ændring af selskabets vedtægter, om overdragelse af aktier eller anparter og om ændringer i deltagerkredsen, herunder fordelingen af kapital og stemmer på de enkelte, navngivne deltagere, skal sendes til jordbrugskommissionen inden 4 uger efter ændringen. Selskabet skal tillige efter anmodning fra jordbrugskommissionen indsende de nævnte oplysninger til kommissionen.

Stk. 8. Kravet i stk. 4 og 6 om, at kun fysiske personer kan deltage i selskabet (selskab nr. 1), kan fraviges i et tidsrum på indtil 5 år, jf. dog stk. 9, i forbindelse med generationsskifte, hvis selskabets aktier eller anparter helt eller delvis ejes af et andet aktie- eller anpartsselskab (selskab nr. 2), og følgende betingelser er opfyldt: 1) Der skal være mindst 5 heltidsbeskæftigede i væksthusgartneriet. 2) Kun fysiske personer kan deltage i selskab nr. 2. 3) Antallet af landbrugsejendomme, som en deltager i selskab nr. 2 er ejer eller medejer af, jf. lovens § 18 a, stk. 5, og landbrugsejendomme, som ejes af et selskab nr. 1, hvor deltageren, dennes ægtefælle og børn under 18 år ejer aktier eller anparter i et selskab nr. 2, der ejer kapital i det pågældende selskab nr. 1, må tilsammen ikke overstige 3. 4) Selskab nr. 2 skal opfylde betingelserne i stk. 5-7. 5) Den person, der efter stk. 4 skal eje mindst 1/5 af kapitalen i det selskab nr. 1, der ejer den pågældende landbrugsejendom, kan også eje sin andel gennem et selskab nr. 2, hvis vedkommende ejer samtlige aktier eller anparter i det pågældende selskab nr. 2.

Stk. 9. Der kan i enkeltstående tilfælde meddeles en kortere forlængelse af fristen på 5 år, hvis der indtræder væsentlige uforudsete ændringer i forhold til det planlagte generationsskifte, f.eks. længerevarende sygdom, dødsfald, ekstraordinære produktions- og driftstab og lignende.

§ 92.

Stk. 1. Tilladelse til, at et aktie- eller anpartsselskab erhverver en landbrugsejendom til anvendelse som planteskole, kan normalt meddeles efter lovens § 21, stk. 2, nr. 4, hvis betingelserne nedenfor i stk. 2 og 3 og i cirkulærets § 91, stk. 3-7, er eller vil blive opfyldt ved erhvervelsen. Betingelserne skal være opfyldt i hele selskabets ejertid og kan normalt ikke fraviges, jf. dog stk. 4 og 5 og cirkulærets § 86, stk. 7.

Stk. 2. Der skal være tale om en virksomhed, der erhvervsmæssigt producerer og handler med planteskolekulturer og dyrkningsplanter med henblik på anvendelse i haver, parker, kirkegårde, skove samt til læplantning. Ved planteskolekulturer forstås både planter, der er træagtige (løvtræer, nåletræer, forstplanter), og urteagtige planter (stauder, stenbedsplanter m.v.). Ved dyrkningsplanter forstås planter bestemt til videre vækst og udvikling efter salg til forbruger.

Stk. 3. Der skal være ansat mindst 5 heltidsbeskæftigede personer i planteskolen. For hver heltidsbeskæftiget medarbejder tillades et maksimalt nettoareal på 3 ha og et hertil hørende sædskifteareal på 1 ha, det vil sige i alt et bruttoplanteskoleareal på 4 ha pr. heltidsbeskæftiget person. Eventuelle reservearealers størrelse må bero på konkret bedømmelse i de enkelte tilfælde. Eventuelt må behovet dokumenteres i form af en forbedringsplan, jf. cirkulærets § 91, stk. 2. De omhandlede heltidsbeskæftigede medarbejdere skal være ansat i planteskolen ved ansøgningens indgivelse eller forudsættes ansat over et vist nærmere fastsat åremål ifølge en forbedringsplan. Såfremt der søges om tilladelse på grundlag af en forbedringsplan, skal mindst 1/3 af forbedringsplanen iværksættes i forbindelse med selskabets erhvervelse af arealer. Ved selskabets overtagelse af en allerede etableret planteskole vil det normalt ikke blive krævet, at mindre, overskydende arealer skal sælges fra.

Stk. 4. Kravet i cirkulærets § 91, stk. 4 og 6, om, at kun fysiske personer kan deltage i selskabet (selskab nr. 1), kan fraviges i et tidsrum på indtil 5 år, jf. dog nedenfor stk. 5, i forbindelse med generationsskifte, hvis selskabets aktier eller anparter helt eller delvis ejes af et andet aktie- eller anpartsselskab (selskab nr. 2), og selskab nr. 2 opfylder betingelserne i cirkulærets § 91, stk. 8, nr. 2-5.

Stk. 5. Der kan kun meddeles en kortere forlængelse af fristen på 5 år, hvis betingelserne i cirkulærets § 91, stk. 9, er opfyldt.

§ 93.

Stk. 1. Tilladelse til, at en elforsyningsvirksomhed erhverver en landbrugsejendom med henblik på etablering af en vindmøllepark, kan meddeles efter lovens § 21, stk. 2, nr. 4, hvis det over for jordbrugskommissionen dokumenteres, at etableringen af vindmølleparken sker i overensstemmelse med reglerne i lov om planlægning, jf. vejledning nr. 103 af 23. juni 1993 om opstilling af vindmøller på landbrugsejendomme.

Stk. 2. Tilladelsen skal normalt betinges af, 1) at de arealer, der ikke er nødvendige til vindmølleparken, fraskilles til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, normalt inden 1 år efter erhvervelsestilladelsen, og 2) at der tinglyses deklaration om, at ejendommen ryddes for vindmølleanlæg m.v. og afhændes efter reglerne i landbrugsloven, når anvendelsen til vindmølleanlæg ophører.

§ 94.

Stk. 1. Tilladelse til, at en elforsyningsvirksomhed erhverver en landbrugsejendom med henblik på etablering af et planlagt luftledningsanlæg kan normalt meddeles efter lovens § 21, stk. 2, nr. 4, hvis det over for jordbrugskommissionen dokumenteres, 1) at der fra samtlige relevante myndigheder er givet tilladelse til, at elvirksomheden kan påbegynde rettighedserhvervelse til etablering af det pågældende ledningsanlæg, 2) at ledningsanlæggets tracemidte vil komme til at ligge nærmere ved landbrugsejendommens beboelsesbygning end ca. 35 m for 132/150 kV luftledninger og ca. 50 m for 400 kV luftledninger, og 3) at der med bistand fra en praktiserende landinspektør, lokale landboorganisationer eller Strukturdirektoratet er foretaget undersøgelse af mulighederne for mageskifte og lignende (jordfordeling).

Stk. 2. Tilladelsen skal normalt tidsbegrænses og betinges af, at der tinglyses deklaration om, 1) at ejendommens jorder anvendes jordbrugsmæssigt ved bortforpagtning efter reglerne i landbrugsloven i den udstrækning, dette er foreneligt med gennemførelsen af anlægsarbejderne for ledningsanlægget, og 2) at ejendommen inden 5 år efter erhvervelsestilladelsen, dog senest 1 år efter at ledningsanlægget er taget i brug, afhændes efter reglerne i landbrugsloven.

§ 95.

Stk. 1. Tilladelse til, at et selskab kan erhverve en landbrugsejendom kan i øvrigt kun meddeles efter lovens § 21, stk. 2, nr. 4, i enkeltstående tilfælde, hvor ganske særlige forhold taler for det.

Kapitel 8 Generelle bestemmelser (lovens §§ 23-30 a)

§ 96.

Stk. 1. Betingelser efter lovens § 23 skal tinglyses, medmindre de efter en konkret vurdering må anses for klart uden betydning for panteværdien.

Stk. 2. Der bør kræves sikkerhedsstillelse i form af bankgaranti eller lignende i tilfælde, hvor efterfølgende forpligtelser kan blive illusoriske på grund af ejerens konkurs eller lignende. Betingelserne kan stilles både af hensyn til private rettighedshavere m.v. og for at sikre varetagelsen af offentligretlige hensyn.

Stk. 3. En tidsbegrænset tilladelse ophører umiddelbart, når den fastsatte frist udløber. Hvis forholdet søges lovliggjort, eventuelt ved ansøgning om fristforlængelse, skal der træffes afgørelse efter en konkret vurdering på baggrund af forholdene på det tidspunkt, hvor den fastsatte frist udløber, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Er der tale om en tidsbegrænset tilladelse, hvor der er meddelt tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med fravigelse af reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. cirkulærets § 71, stk. 1, kan jordbrugskommissionen dog ved udløbet af tilladelsen i særlige tilfælde, f.eks. hvis det vurderes, at der er tale om forsøg på omgåelse, træffe afgørelse om en eventuel fortrinsstilling på baggrund af forholdene på det tidspunkt, hvor ejendommen blev erhvervet, jf. cirkulærets § 43, stk. 5, 1. punktum.

§ 97.

Stk. 1. Fristen på 4 uger i lovens § 24 for ansøgning om tilladelse til erhvervelse eller forpagtning af en landbrugsejendom regnes fra det tidspunkt, hvor der er indgået en for parterne bindende aftale om ejendommens overdragelse eller forpagtning, uanset om der til aftalen er knyttet betingelser.

Stk. 2. Jordbrugskommissionen kan efter ansøgning forlænge fristen.

Stk. 3. Erhvervelse af en del af en landbrugsejendom omfattes ikke af ansøgningsfristen i lovens § 24, idet ansøgning, der forudsætter gennemførelse af matrikulære forandringer, omfattes af § 21 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen.

§ 98.

Stk. 1. Bestemmelsen i lovens § 25 om overtagelse ved auktion gælder alene tvangsauktion og omfatter alene erhververe, der er ufyldestgjorte pant- eller udlægshavere, samt panthavere, der tager den pantsatte ejendom til brugelighed.

Stk. 2. Der kan normalt meddeles op til 1 års forlængelse ud over den i lovens § 25 fastsatte frist på 1 år, når forholdene taler for det. Fristen kan under særlige omstændigheder forlænges yderligere.

§ 99.

Stk. 1. Ved meddelelse af påbud efter lovens § 27 fastsættes normalt en frist på 6 måneder. Der kan dog i særlige tilfælde fastsættes en frist på indtil 1 år.

Stk. 2. En meddelt frist kan i særlige tilfælde forlænges med indtil 1 år.

§ 100.

Stk. 1. Det påhviler jordbrugskommissionens medlemmer, jf. lovens §§ 30, 30 a og 30 b, i forbindelse med deres arbejde i området at være opmærksomme på, om reglerne i landbrugsloven overholdes.

Stk. 2. Hvis jordbrugskommissionen bliver opmærksom på, at landbrugslovens regler ikke er overholdt, skal kommissionen tage sagen op til behandling med henblik på, at det ulovlige forhold berigtiges, jf. bekendtgørelse nr. 901 af 11. oktober 1996 af forretningsorden for de regionale jordbrugskommissioner ved behandling af sager efter landbrugsloven.

Stk. 3. Besigtigelse skal normalt ske efter forudgående skriftlig eller mundtlig meddelelse, medmindre formålet, f.eks. kontrol og tilsyn med overholdelse af loven, derved forspildes. Besigtigelse, der kræver adgang i bygninger, må kun foretages under medvirken af ejeren eller dennes repræsentant.

Stk. 4. Jordbrugskommissionen skal for hvert kvartal afgive statistiske oplysninger til Strukturdirektoratet vedrørende sager efter landbrugsloven. Oplysningerne skal afgives på et af Strukturdirektoratet udarbejdet skema, medmindre der er truffet aftale om indsendelse af statistiske oplysninger på anden måde.

Stk. 5. Jordbrugskommissionen skal endvidere efter anmodning fra Strukturdirektoratet afgive yderligere oplysninger vedrørende administrationen af landbrugsloven. Oplysningerne skal indsendes inden 4 uger efter anmodningen.

Stk. 6. I medfør af lovens § 30 d er i § 3 i bekendtgørelse nr. 625 af 26. juli 1999 om administration af landbrugsloven m.v. fastsat bestemmelser, hvorefter Strukturdirektoratet, de regionale jordkøbsnævn og Den sønderjyske Jordfond, der udøver beføjelser efter jordkøbsloven (lovbekendtgørelse nr. 493 af 13. juni 1997), under nærmere angivne betingelser fritages for at indhente tilladelse fra de regionale jordbrugskommissioner efter lovens § 4, stk. 1, § 7, stk. 1, og §§ 13 og 14.

§ 101.

Stk. 1. Jordbrugskommissionens afgørelser skal i overensstemmelse med forvaltningsloven indeholde klagevejledning, hvis afgørelsen ikke fuldt ud imødekommer det ansøgte. Klagevejledningen skal indeholde oplysning om, 1) at kun retlige spørgsmål kan påklages til Strukturdirektoratet, 2) at enhver, der må antages at have en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, kan klage, 3) at klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt ansøgeren, og 4) at klage skal indgives til jordbrugskommissionen, der videresender klagen med bilag til Strukturdirektoratet, jf. § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 625 af 26. juli 1999 om administration af landbrugsloven m.v.

Stk. 2. I sager, hvori der indgår spørgsmål om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. lovens § 13, stk. 3-5, og § 18, stk. 6-9, har både ansøgeren og naboer, der har fremsat ønske om suppleringsjord, klageadgang. Jordbrugskommissionens afgørelse skal derfor tillige indeholde vejledning om, at også andre parter i sagen har klageadgang, og at jordbrugskommissionens afgørelse kan blive omgjort af Strukturdirektoratet.

Stk. 3. Jordbrugskommissionen skal ved videresendelse af en klage til Strukturdirektoratet fremsætte bemærkninger til klagen samt vedlægge kopi af sagens akter. Jordbrugskommissionen skal endvidere underrette parterne i sagen om, at der er indgivet klage.

Stk. 4. Hvis klagen angår en bebyrdende afgørelse, hvor jordbrugskommissionen har meddelt et påbud af indgribende betydning for klageren såsom et påbud om afhændelse af en landbrugsejendom, skal jordbrugskommissionen ved videresendelsen af klagen til Strukturdirektoratet give klageren oplysning om, at påbudet om afhændelse af ejendommen stilles i bero, indtil Strukturdirektoratet har truffet afgørelse i klagesagen.

§ 102.

Stk. 1. Efter lovens § 32 kan aftaler, der efter deres indhold ikke er i strid med lovens ordlyd, men i strid med hensigten bag lovens bestemmelser, tilsidesættes som omgåelse af loven.

Stk. 2. Jordbrugskommissionen kan, når der er tale om omgåelse af lovens regler, kræve forholdet bragt til ophør inden en frist ved meddelelse af påbud efter lovens § 27, jf. cirkulærets § 99, stk. 1 og 2, eller ved anvendelse af straffebestemmelserne i lovens § 33.

§ 103.

Stk. 1. Følgende cirkulærer og vejledninger ophæves: 1) Cirkulære nr. 114 af 11. juli 1995 som ændret ved cirkulære nr. 155 af 11. oktober 1996 om lov om landbrugsejendomme. 2) Vejledning nr. 156 af 11. oktober 1996 om reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord.

Underskrift 1

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 22. februar 2000 Henrik Dam Kristensen /Bodil Ekner

Versioner

1. 2000-03-08 · til 2012-11-13