Cirkulære om lov nr. 861 af 30. november 1999 (Ændring af princip for beregningen af lempelse for udenlandsk skat af lønindkomst)

OphævetVersion 2000-04-27fra 2000-04-27 til 2001-10-02

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/2000/59@2000-04-27/da

Indhold

Indledning
Underskrift 1

1. Indledning

Ved lov nr. 861 af 30. november 1999 blev princippet for beregningen af lempelse for udenlandsk skat af lønindkomst, der oppebæres fra Tyskland eller et af de nordiske lande, ændret.

Ændringen omfatter alene personer, der efter Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71, ikke er omfattet af lovgivningen om social sikring i det land, hvor de arbejder. Det bemærkes, at forordningen også gælder i EØS-landene Norge og Island. Efter de hidtidige regler blev der ved valget af lempelsesprincip ikke taget hensyn til, om der betales sociale bidrag.

Lempelsesprincippet er ændret til credit, når den pågældende ikke er omfattet af lovgivningen om social sikring i det nordiske land eller Tyskland, hvor den skattepligtige arbejder, og ikke betaler sociale bidrag i dette land. Ved creditlempelse svarer lempelsen til den faktisk betalte udenlandske skat, dog højst den del af den danske skat, der falder på udenlandsk indkomst. For lønmodtagere, der er omfattet af lovgivningen om social sikring i arbejdslandet og betaler de pligtige sociale bidrag i dette land, sker der ingen ændringer. Her vil lempelsen forsat ske efter eksemptionsprincippet, d.v.s. at den del af den danske skat, der falder på den udenlandske indkomst, lempes.

I forhold til Færøerne, hvor forordningen ikke finder anvendelse, skiftes dog lempelsesprincip for al lønindkomst.

De nye regler har i relation til Tyskland virkning fra 1. januar 2000. For så vidt angår de nordiske lande har de nye regler virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2000 eller senere. For ansættelsesforhold indgået den 25. november 1999 eller tidligere udskydes reglernes virkningstidspunkt et år.

2. Eksemptionslempelse

2.1. Generelt

For lønmodtagere, der er omfattet af lovgivningen om social sikring i arbejdslandet - når arbejdslandet er Tyskland, Finland, Island, Norge eller Sverige - samt betaler sociale bidrag i arbejdslandet, sker der ingen ændringer. Dette gælder f.eks. grænsegængere med fast fuldtidsarbejde i et af de pågældende lande.

Eksemptionsprincippet fastholdes for den gruppe af lønmodtagere, der betaler sociale bidrag i arbejdslandet. I forhold til Færøerne skiftes dog til creditlempelse for al lønindkomst.

Den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst: Der blev ved lovændringen indsat en ny § 1 a i lov nr. 190 af 12. marts 1997 om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande. Ifølge denne bestemmelses stk. 2 anvendes eksemptionsprincippet i artikel 25, stk. 1, litra c, for personer hjemmehørende i Danmark, som i Finland, Island, Norge eller Sverige oppebærer lønindkomst, som i medfør af forordning nr. 1408/71 er omfattet af lovgivningen om social sikring i arbejdslandet i forbindelse med erhvervelsen af lønindkomsten og som betaler sociale bidrag i disse lande. Ved lønindkomst forstås indkomst, som omhandlet i overenskomstens artikel 15, stk. 1, eller artikel 21, stk. 7, litra a.

Den tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst: Ifølge § 1 a, stk. 2, som indsat ved lovændringen, gælder, at eksemptionsprincippet i artikel 24, stk. 2, litra f og g, opretholdes for lønindkomst erhvervet af en person hjemmehørende i Danmark, hvis personen i medfør af forordning nr. 1408/71 er omfattet af lovgivningen om social sikring i Tyskland i forbindelse med erhvervelsen af indkomsten og den pågældende betaler sociale bidrag i Tyskland. Ved lønindkomst forstås indkomst, som omhandles i overenskomstens artikel 15, stk. 1 og 3.

2.2. Betalingen af sociale bidrag

For at opnå en eksemptionslempelse er det en betingelse, at den pågældende i medfør af forordning nr. 1408/71 er omfattet af lovgivningen om social sikring i henholdsvis Finland, Island, Norge, Sverige eller Tyskland i forbindelse med erhvervelsen af indkomsten og betaler sociale bidrag i det pågældende land.

Såfremt der ved en fejl ikke opkræves sociale bidrag i det pågældende arbejdsland, uanset lønmodtageren efter forordningen er omfattet af social sikring i det pågældende land, vil der ikke kunne opnås eksemptionslempelse i Danmark. Hvis den pågældende lønmodtager ved henvendelse til myndighederne i arbejdslandet kan rette fejlen og betaler sociale sikringsbidrag med tilbagevirkende kraft, kan der - under hensyntagen til de almindelige forældelsesregler - ske eksemptionslempelse.

Hvis en lønmodtager som følge af forordningen er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, vil der heller ikke kunne opnås eksemptionslempelse, selvom der er betalt sociale bidrag i arbejdslandet. Den kommunale ligningsmyndighed kan i tvivlstilfælde tage kontakt til det pågældende lands kompetente myndighed med henblik på en afklaring af, hvilket lands lovgivning om social sikring, der finder anvendelse. Hvis Den Sociale Sikringsstyrelse har udstedt E 101 DK-attest eller på anden vis har truffet afgørelse om anvendelsen af dansk lovgivning om social sikring, kan der i stedet rettes henvendelse til Den Sociale Sikringsstyrelse. Der vil kun kunne ske eksemptionslempelse, hvis de udenlandske myndigheder kan påvise, at arbejdslandets lovgivning om social sikring finder anvendelse.

Såfremt der efter kontakten med det pågældende lands kompetente myndighed fortsat er tvivl om hvilket lands lovgivning om social sikring, der finder anvendelse, kan ligningsmyndigheden rette henvendelse til Den Sociale Sikringsstyrelse. Den Sociale Sikringsstyrelsen kan træffe afgørelse om, hvorvidt en person i lønnet beskæftigelse i Norden eller Tyskland er omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

Det er som nævnt en betingelse for eksemptionlempelse, at der sker betaling af sociale bidrag i arbejdslandet. Såfremt der efter arbejdslandets sociale lovgivning ikke opkræves lønmodtagerbidrag, men alene arbejdsgiverbidrag, kan lønmodtageren være berettiget til eksemptionslempelse, såfremt det dokumenteres, at arbejdsgiveren har betalt sociale bidrag vedrørende lønmodtageren.

Betingelsen om betaling af sociale bidrag, er et krav om, at der sker en betaling af de bidrag, den pågældende er pligtig til at betale efter det pågældende lands lovgivning. Såfremt der efter det pågældende lands lovgivning eksempelvis ikke opkræves bidrag ved meget lave indkomster, vil en sådan person kunne opnå eksemptionslempelse, såfremt vedkommende efter forordning nr. 1408/71 er omfattet af lovgivningen om social sikring i det pågældende land.

3. Ændring i lempelsesprincip

3.1. Skift til credit

Ved lovændringen blev princippet for beregningen af lempelse for udenlandsk skat af lønindkomst, der oppebæres fra Tyskland eller et af de nordiske lande, herunder Færøerne, ændret.

Skiftet til creditlempelse er i overenskomsten mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter sket ved at bestemmelserne i artikel 25, stk. 1, litra c, er ophævet efter anmodning fra den danske regering, jf. punkt X, stk. 1, i protokollen til denne overenskomst.

Skiftet til creditlempelse er i overenskomsten af 22. november 1995 med Tyskland til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter og for så vidt angår skatter i boer, af arv og af gave samt vedrørende bistand i skattesager sket ved at den danske regering med hjemmel i artikel 45, stk. 1, litra b, har ændret lempelsesprincippet fra eksemption til credit for så vidt angår indkomst, som omhandles i artikel 15, stk. 1 og 3. Artikel 15, stk. 1, omfatter lønindkomst og artikel 15, stk. 3, omfatter løn for arbejde om bord på et skib, et luftfartøj i international trafik eller om bord på en båd, der anvendes til transport af indre vandveje.

Ved eksemptionsprincippet nedsættes den danske skat efter forholdet mellem den udenlandske lønindkomst og den samlede indkomst, således at der opnås lempelse uden hensyn til størrelsen af den udenlandske skat. Ved at ophæve eksemptionsprincippet for lønindkomst finder creditprincippet i stedet anvendelse. Ved creditprincippet svarer lempelsen til den faktisk betalte udenlandske skat, dog højst den del af den danske skat, der falder på udenlandsk indkomst.

Skiftet i lempelsesprincip finder imidlertid alene anvendelse i de tilfælde, hvor lønmodtageren ikke er socialt sikret i arbejdslandet og ikke betaler social bidrag i det konkrete arbejdsland. For Færøerne gælder skiftet til creditlempelse dog i alle tilfælde. I det følgende er medtaget eksempler på nogle persongrupper, hvor der som følge af lovændringen skiftes fra eksemptions- til creditlempelse.

1. Udsendt til midlertidigt arbejde i op til tre år.

Der skiftes til creditlempelse i følgende situationer for personer hjemmehørende i Danmark, der udfører arbejde:

for en dansk arbejdsgiver med fast driftssted i udlandet.

Dette gælder eksempelvis bygningshåndværkere, der arbejder på et byggeprojekt i Malmø af halvandet års varighed, eller en lønmodtager, der arbejder på en dansk virksomheds salgskontor i Malmø eller ved bank- eller forsikringsfilial.

for udenlandske arbejdsgivere, for så vidt tilknytningen til den danske arbejdsgiver opretholdes.

Dette gælder eksempelvis en lønmodtager udsendt til at arbejde for et udenlandsk datterselskab. Salgskontoret ovenfor kunne være organiseret som et datterselskab. Lønmodtageren kan også være ansat i det danske moderselskab og udsendt som direktør eller ekspert til det nordiske datterselskab.

for arbejdsgivere, der foretager arbejdsudleje.

Arbejdsudlejede håndværkere, oliefolk, edb-folk, læger eller sygeplejersker. Der skal være tale om en arbejdsudlejer med hjemsted i Danmark, som normalt driver en eller anden form for virksomhed her i landet.

2. Arbejde i flere lande.

Der skiftes til creditlempelse for personer hjemmehørende i Danmark, der normalt har lønnet beskæftigelse i to eller flere lande, og :

jævnligt udfører arbejde i Danmark flere timer om ugen i gennemsnit.

Eksempelvis arbejde for et svensk selskab, der sælger serviceydelser til kunder i hele Øresundsregionen, eller en sælger, der for jævnligt kører til såvel svenske som danske kunder.

arbejder for to eller flere arbejdsgivere, der har hjemsted eller bopæl i forskellige lande.

Eksempelvis en lønmodtager med hovedjob i Malmø for en svensk arbejdsgiver, men med bijob for en dansk arbejdsgiver. En grænsegænger, som udover sit almindelige job i ex. Sverige også har et bijob i Danmark, omfattes således af creditlempelse.

arbejder i flere lande for en dansk arbejdsgiver, når lønmodtageren ikke udfører arbejde i Danmark.

Eksempelvis en sælger, der arbejder i Norge eller Sverige, for en dansk arbejdsgiver.

3. Internationalt transportarbejde.

Eksempelvis skiftes der til creditlempelse for transportarbejdere, som er hjemmehørende i Danmark, der for en dansk arbejdsgiver kører i samme udland i mere end 183 dage i løbet af et kalenderår/indkomstår.

3.2. Forskudsopgørelse

En person bosat i Danmark, der ved arbejde i et af de nordiske lande eller Tyskland, er berettiget til en creditlempelse, kan anmode om en ændring af forskudsopgørelsen, således at denne tager hensyn til creditlempelsen. Dette forudsætter imidlertid, at den pågældende er tilmeldt de relevante skattemyndigheder i arbejdsstaten, at der forevises kvitteringer for betalt skat til arbejdsstaten, lønsedler, som viser, at der sker indeholdelse af skat til arbejdsstaten eller at arbejdsgiveren attesterer, at der sker indeholdelse af skat til arbejdsstaten. Det er kildeskattelovens § 62 D, der skal opfyldes. Denne bestemmelse er nærmere beskrevet i Ligningsvejledningen, LV 99, D.C.

Anmodninger om ændring af forskudsopgørelsen rettes til den pågældendes skatteforvaltning.

De nordiske lande har indgået en overenskomst af 7. december 1989 om bistand i skattesager. Med henblik på at gennemføre denne overenskomst har de kompetente myndigheder i de nordiske lande i henhold til overenskomstens artikel 20 indgået en overenskomst om opkrævning og overførsel af skat (Trækaftale). Trækaftalen er nærmere beskrevet i Ligningsvejledningen, LV99, afsnit D.E. under Norden. I de tilfælde, hvor trækaftalen begrænser de danske skattemyndigheders mulighed for at opkræve forskudsskat, kan lønmodtageren foretage frivillige indbetalinger af skatterater. Hvis lønmodtageren har lønindkomst fra Danmark, kan lønmodtageren alternativt anmode sin danske arbejdsgiver om at anvende en højere trækprocent. Herved vil skatten blive betalt i løbet af året. En sådan anmodning om en højere trækprocent skal fremsættes skriftligt og kan kun fremsættes én gang inden for samme kalenderår. Indeholdelsesprocenten kan kun begæres forhøjet med et helt tal (kildeskattelovens § 48, stk. 9, jf. § 27 i bekendtgørelse nr. 734 af 10. oktober 1998).

4. Ikrafttræden og overgangsregel

4.1. Den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst

De nye regler har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2000 eller senere.

Lovændringen indeholder en overgangsregel for ansættelsesforhold indgået den 25. november 1999 eller tidligere (§ 3, stk. 4). For sådanne ansættelsesforhold opretholdes de gældende regler i overenskomstens artikel 25, stk. 1, litra c, dvs. lempelse efter eksemptionsprincippet, endnu et år. For indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2001 eller senere finder de nye regler anvendelse også for sådanne ansættelsesforhold.

4.2. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Tyskland

De nye regler har virkning fra 1. januar 2000.

Lovændringen indeholder en overgangsregel for ansættelsesforhold indgået den 25. november 1999 eller tidligere (§ 3, stk. 5). For sådanne ansættelsesforhold opretholdes de gældende regler, dvs. lempelse efter eksemptionsprincippet, endnu et år. De nye regler finder anvendelse for sådanne ansættelsesforhold fra den 1. januar 2001.

4.3. Generelt om overgangsreglen

Overgangsreglen finder anvendelse for ansættelsesforhold indgået den 25. november 1999 eller tidligere. Såfremt der senest den 25. november 1999 er indgået en aftale om et ansættelsesforhold, der eksempelvis skal påbegyndes den 1. januar 2000, vil dette ansættelsesforhold være omfattet af overgangsreglen.

En sædvanlig regulering af lønnen, en mindre nedsættelse af arbejdstiden eller en forlængelse af samme ansættelsesforhold medfører ikke, at ansættelsesforholdet falder udenfor overgangsreglens anvendelsesområde. Det må imidlertid bero på en konkret vurdering om ændringer i an-sættelsesvilkår foretaget efter den 25. november 1999 medfører, at der i realiteten er tale om et nyt ansættelsesforhold, der falder udenfor overgangsreglens anvendelsesområde. Såfremt man senest den 25. november 1999 blev ansat i en dansk virksomhed og i løbet af 2000 udsendes til arbejde i et af de pågældende lande (men under samme ansættelsesforhold), vil man være omfattet af overgangsreglen.

Personer, der står til rådighed for et vikarbureau eller lignende med henblik på arbejdsudleje, anses ikke for at være i et ansættelsesforhold.

Overgangsreglen omfatter alene ansættelsesforhold og kan ikke udstrækkes til at omfatte andre typer af bindende kontrakter, uanset disse er indgået senest den 25. november 1999.