Gelex

Cirkulære om fradrag ved anskaffelse og drift af rustvogne

OphævetVersion 2001-07-04fra 2001-07-04 til 2007-01-02
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/2001/128@2001-07-04/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

1. Landsskatteretten har i en kendelse af 24. november 2000, offentliggjort i SKM 2001, 39 LSR den 12. marts 2001, fastslået, at anskaffelses- og driftsudgifter til rustvogne kan fradrages i henhold til momslovens §§ 37-38.

I sin kendelse har Landsskatteretten lagt vægt på, at rustvogne ikke er omfattet af momslovens § 41, idet rustvogne optages under personkøretøjer i Centralregistret for motorkøretøjer.

Endvidere har Landsskatteretten lagt vægt på, at rustvogne, der er specielt indrettet og udelukkende anvendes til rustvognskørsel, ikke er omfattet af momslovens § 42, stk. 1, nr. 7, idet sådanne køretøjer ikke er indrettet til befordring af personer, samt at de er fritaget for registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 2.

2. Som en konsekvens af kendelsen har en bedemand delvis fradragsret for anskaffelses- og driftsudgifterne til en rustvogn, såfremt den anvendes blandet, d.v.s. både til ydelser, der er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, herunder ligvognskørsel, og til ydelser, der er momspligtige efter momslovens § 4, herunder transport af blomster og kranse.

3. I de tilfælde hvor bedemænd har beregnet fradragsretten i henhold til momslovens § 41 eller § 42, stk. 1, nr. 7, kan de ved henvendelse til deres told- og skatteregion få tilbagereguleret deres købsmoms i overensstemmelse med momslovens §§ 37-38. Reguleringen kan ske 5 år tilbage fra virksomheden anmoder om tilbagebetaling i henhold til lov om forældelse af visse fordringer § 1, nr. 6 (1908-loven).

Underskrift 1

Told- og Skattestyrelsen, den 29. juni 2001 Ole Kjær /Else Veggerby

Versioner

  1. 2001-07-04 · til 2007-01-02