Cirkulære om ferieaftalen
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/2001/178@2001-10-29/da
Indhold
(Til samtlige ministerier mv.)
1. I forbindelse med indgåelse af ferieaftalen i 1997 var der mellem parterne enighed om, at der skulle optages forhandlinger om yderligere fleksibilitet i feriereglerne, hvis en revision af ferieloven skulle give mulighed herfor.
Med virkning fra 1. januar 2001 er den hidtil gældende ferielov erstattet af en ny ferielov, jf. lov nr. 396 af 31. maj 2000. Den nye ferielov indfører ufravigelige regler på områder, hvor direktøren for arbejdsløshedsforsikringen tidligere kunne godkende fravigelser, og gør det desuden muligt i videre omfang end hidtil at fastlægge feriereglerne ved kollektiv aftale.
I tilknytning til loven har Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen udstedt bekendtgørelse nr. 1034 af 20. november 2000 om ferie (feriebekendtgørelsen) med tilhørende vejledning af samme dato.
Finansministeriet og centralorganisationerne har på den baggrund indgået vedlagte aftale af 27. september 2001 om ferie.
Aftalen træder ligesom ferieloven i kraft 1. januar 2001, men da ferieloven på en række punkter først har virkning fra ferieåret 2002/2003, er det i de enkelte bestemmelser i aftalen anført, hvis bestemmelsen først har virkning fra et senere tidspunkt end 1. januar 2001.
Parterne vil desuden i fællesskab udarbejde en vejledning til ferieaftalen, der forventes udsendt i løbet af efteråret.
2. Aftalen gælder som hidtil for såvel tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte som overenskomstansatte inden for centralorganisationernes forhandlingsområde, bortset fra visse lægegrupper.
Aftalens afsnit IV indeholder fortsat enkelte særregler for tjenestemænd mv.
For militært personale omfattet af ferielovens § 3, stk. 4, har Forsvarsministeriet og centralorganisationerne indgået aftale af 27. september 2001, der er optaget som bilag til denne aftale. Militært personel følger således som hidtil samtlige regler i ferieaftalen.
3. Udgangspunktet for aftalen er ferieloven, jf. aftalens § 2, stk. 1, og § 3, således at aftalen alene regulerer de områder, hvor der er aftalt fravigelser fra loven.
Ferieloven indeholder en række bestemmelser, som kan fraviges ved kollektiv aftale. Sådanne aftaler indgås mellem de centrale aftaleparter, dvs. Finansministeriet og centralorganisationerne, og er indarbejdet i ferieaftalen. Der kan således ikke lokalt indgås kollektive aftaler, der fraviger ferieloven/ferieaftalen.
4. Efter hidtidig praksis overgik risikoen for en ansats sygdom i forbindelse med ferie til den ansatte ved arbejdstids ophør på den sidste arbejdsdag før ferien.
Af ferielovens § 13, stk. 1, fremgår det nu udtrykkeligt, at ferien begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag. I § 13, stk. 2, fastslås endvidere, at en lønmodtager, der er syg, når ferien begynder, ikke har pligt til at begynde ferien. Derfor er det i ferieloven lagt til grund, at risikoen i forbindelse med en ansats sygdom først overgår til den ansatte ved arbejdstids begyndelse den første feriedag.
Der er ikke hermed tilsigtet nogen ændring i forhold til hidtil gældende praksis for sammenhængen mellem arbejds- og ferietilrettelæggelsen, herunder at hele ferieuger normalt gives i tilknytning til arbejdsfrie dage.
5. Som følge af reglerne i den nye ferielov og den tilknyttede bekendtgørelse er reglerne om manglende afvikling af ferie (den tidligere aftales § 6) ændret.
Reglerne om feriehindringer og eventuel overførsel af ferie i den forbindelse findes nu i § 26 i feriebekendtgørelsen og § 40 i ferieloven. Se i øvrigt bemærkningerne ad § 8.
6. Derudover medfører ændringerne i aftalen, at alle ansatte med virkning fra ferieåret 2002/2003 får mulighed for at overføre ferie til følgende ferieår. Vedrørende de nærmere regler om overførsel af ferie henvises til ferielovens § 19 og bemærkningerne ad § 6.
Opmærksomheden henledes på, at en eventuel lokal aftale i henhold til rammeaftale af 22. december 2000 om opsparing af frihed også kan omfatte overført ferie.
7. I de tilfælde, hvor ferien afvikles efter ferieårets udløb, jf. aftalens §§ 6, 8, 13 og 15, bevares retten til særlig feriegodtgørelse, jf. § 11.
8. Ansatte, der afholder ikke optjent ferie eller ferie optjent under beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver, er omfattet af reglerne i cirkulære af 24. maj 1985 om lønfradrag/lønberegning for tjenestemænd, dog således at de relevante beregningsfaktorer på grund af de mellemliggende arbejdstidsnedsættelser nu udgør henholdsvis 1/1924 af årslønnen pr. ferietime og 7,4 timer pr. feriedag.
For tjenestemænd på Færøerne, hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid udgør 38 timer, anvendes dog 1/1976 af årslønnen pr. ferietime og 7,6 timer pr. feriedag.
I grundlaget for beregning af lønfradraget indgår bidrag til en eventuel overenskomstmæssig pensionsordning. Efter overenskomst for akademikere i staten foretages fradrag efter tilsvarende regler, men der indbetales pensionsbidrag, som om pågældende holder ferie med løn.
9. Retningslinier for, hvilke særlige ydelser der indgår i den løn, der udbetales under ferie, er fastsat i Finansministeriets cirkulære af 23. oktober 1979 “Vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser til lønmodtagere, der oppebærer løn under ferie i henhold til ferieloven”, der tillige gælder for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte, samt i cirkulære af 26. marts 1998 om ændrede retningslinier for beregning af løn under betalt fravær.
10. Aftalen er i øvrigt teknisk bragt i overensstemmelse med den nye ferielov, og der er foretaget enkelte redaktionelle ændringer.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Ad § 1, stk. 4. Dækningsområde
For speciallæger mv. og fængsels- og arresthuslæger i staten gælder reglerne i de respektive overenskomster.
Ad § 4. Ferieafregning ved tjenestefrihed
Hvis tjenestefrihedsperioden er af mere end 1 måneds varighed, kan tilgodehavende ferie efter ansættelsesmyndighedens bestemmelse konverteres til feriegodtgørelse på 12 ½ pct., der indbetales til feriekontosystemet. Vælger den ansatte – efter genindtræden – at afvikle sådan ferie som ferie med løn, fradrages den udbetalte feriegodtgørelse i den løn, der udbetales under ferien.
Ad § 4, stk. 2. Betaling under afvikling af ferie optjent under tjenestefrihed
Ved fradrag for lønnet beskæftigelse i fraværsperioden fratrækkes den optjente feriegodtgørelse – uden fradrag af skat, arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag – i den for ferieperioden beregnede løn før fradrag af skat, arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag.
Ad § 5. Omlægning af ferie
Bestemmelsen indebærer, at der ydes kompensation i form af betalt frihed ved omlægning af varslet eller påbegyndt ferie. Det forudsættes dog, at sådan omlægning kun finder sted, når der foreligger ganske særlige omstændigheder, der begrunder, at institutionen har brug for den ansattes arbejdskraft.
Hvis omlægning af ferien medfører udgifter for den ansatte, er arbejdsgiveren forpligtet til at holde den pågældende skadesløs efter almindelige erstatningsretlige principper.
Ad § 6, stk. 1. Overførsel af ferie
Aftale om overførsel af ferie skal indgås skriftligt inden ferieårets udløb, jf. ferielovens § 19, stk. 2. En sådan aftale kan omfatte såvel ét som flere på hinanden følgende år.
Hvis det som led i en aftale om overførsel af ferie fastlægges præcist, hvornår ferien skal afvikles, lægges det til grund, at ansættelsesmyndigheden hermed har fraskrevet sig retten til at omlægge ferien i henhold til ferieaftalens § 5.
Er det i forbindelse med en sådan aftale om overførsel af ferie yderligere aftalt, at den overførte ferie skal afvikles i tilknytning til hovedferien i det pågældende ferieår, og tidspunktet for afvikling af denne derfor samtidig er fastlagt, kan heller ikke hovedferien omlægges i henhold til ferieaftalens § 5.
Omfatter en aftale om overførsel af ferie flere på hinanden følgende år, skal der ikke indgås ny aftale hvert år - men ansættelsesmyndigheden skal give meddelelse til FerieKonto ved udløbet af hvert ferieår for så vidt angår ansatte, der får feriegodtgørelse.
Det er i alle tilfælde en betingelse, at den ansatte holder mindst 20 dage = 4 ugers ferie om året, jf. dog § 8 om feriehindringer.
Det er endvidere en betingelse, at ferielovens regler for afvikling af ferie. (f.eks. varsling og betaling i forbindelse med fratræden) overholdes også for den overførte ferie.
Ved indgåelse af aftaler om ferieoverførsel bør ansættelsesmyndigheden og den ansatte tage stilling til en række spørgsmål. Disse vil blive nærmere beskrevet i den fælles vejledning, som Finansministeriet og centralorganisationerne vil udsende, jf. pkt. 1.
Opmærksomheden henledes på, at adgangen til at overføre ferie først har virkning fra ferieåret 2002/2003. Der vil således ikke være behov for at indgå konkrete aftaler om ferieoverførsel, før vejledningen er udsendt.
Ad § 6, stk. 2. Ferieafvikling i opsigelsesperioder
Lønmodtagernes Garantifond dækker en ansats krav på feriegodtgørelse for ikke-afviklet ferie i tilfælde af arbejdsgiverens konkurs. Det gælder også overført ferie, der ikke er afviklet ved opsigelsesperiodens udløb.
Derimod er det tvivlsomt, om et konkursbo har pligt til at respektere ferieaftalens bestemmelser om, at den ansatte ikke kan pålægges at afholde overført ferie i opsigelsesperioden.
Stk. 1. Ad § 7. Overføres feriedage ud over 25 til den nye arbejdsgiver til senere afvikling som ferie med løn, overføres de til denne ferie knyttede feriepenge fra den afgivende ansættelsesmyndighed til den modtagende ansættelsesmyndighed i stedet for til den ansatte.
Stk. 2. Det påhviler den ansatte at meddele og dokumentere over for den afgivende myndighed, at aftale om overførsel af feriedage ud over 25 er truffet med den nye ansættelsesmyndighed. Ad § 8. Manglende afvikling af ferie
Stk. 3. Hvis ferie ikke har kunnet afvikles på grund af en feriehindring, kan den ansatte indgå en skriftlig aftale med ansættelsesmyndigheden om, at ferien overføres til et følgende ferieår, eller vælge at få udbetalt feriepengene.
Stk. 4. Vedrørende kravene til aftale mv. om overførsel af ferie i sådanne tilfælde henvises til ferielovens § 40.
Stk. 5. Ønsker den ansatte feriepengene udbetalt, kan de for hovedferie kræves udbetalt efter ferieperiodens udløb. For øvrig ferie kan udbetaling først ske ved ferieårets udløb.
Stk. 6. For ansatte med ret til løn under ferie udgør feriepengene den løn, som den ansatte ville have haft ret til under afviklingen af den planlagte ferie.
Stk. 7. Hvis tidspunktet for afvikling af ferie ikke var fastlagt, og den ansatte efter ferieperiodens udløb anmoder om at få udbetalt feriepenge for ikke afviklet hovedferie, skal lønnen ved ferieperiodens udløb lægges til grund.
Stk. 8. Hvis den ansatte først ved ferieårets udløb anmoder om at få feriepenge udbetalt for ikke afviklet ferie, vil lønnen ved ferieårets udløb skulle lægges til grund.
Stk. 9. For at afgøre, om en ansat har været helt eller delvis afskåret fra at holde sin ferie af en af de i feriebekendtgørelsens § 26 nævnte grunde, vil det fortsat være nødvendigt på institutioner, f. eks. på undervisningsområdet, der holder lukket i længere perioder end de normale 5 ugers ferie, at træffe bestemmelse om, hvilken del af perioden der betragtes som ferie. Hvis der ikke i institutionen træffes anden bestemmelse, anses ferien for placeret med 5 uger regnet fra og med mandag i den uge, der omfatter den 1. juli. Ad § 11, stk. 2. Modregning af særlig feriegodtgørelse
Stk. 10. Bestemmelsen viderefører de hidtil gældende regler. Ad § 12. Sygdom under ferie
Stk. 11. Spørgsmålet om eventuel suspension af ferie på grund af sygdom opstået, efter at ferien er påbegyndt, afgøres af ansættelsesmyndigheden. I sager, der giver anledning til tvivl, kan ansættelsesmyndigheden vælge at indhente en lægelig vurdering fra Helbredsnævnet mod betaling af et gebyr. Ad § 16. Tjenestemænds fratræden
Stk. 12. Tjenestemænd følger ferielovens almindelige regler om udbetaling af 12½ pct. feriegodtgørelse for tilgodehavende ferie. Tjenestemænd kan således ikke afholde al optjent ferie inden fratræden med egenpension, men alene den ferie, der efter de almindelige regler er afviklingsmoden.
Stk. 13. De særlige regler om bortfald af ferie i forbindelse med sygefravær i umiddelbar tilknytning til afsked med egenpension gælder fortsat. Ikrafttrædelse
Stk. 14. Cirkulæret har virkning fra 1. januar 2001. Samtidig ophæves cirkulære nr. 113 af 15. maj 1997 om ferieaftalen (Fmst. nr. 25/97).
Underskrift 1
Finansministeriet, Personalestyrelsen, den 27. september 2001 P.M.V. E.B. Birgitte Nielsen
Bilag 1
Bilag 1 AFTALE OM FERIE
I. Dækningsområde § 1. Aftalen gælder for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte samt for ansatte omfattet af overenskomster indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af de underskrivende centralorganisationer eller organisationer, der er tilsluttet disse. Stk. 2. Særreglerne for tjenestemænd i kapitel IV gælder tillige for tjenestemandslignende ansatte, hvis pension er sikret gennem medlemskab af en pensionsordning, for hvis forpligtelse staten indestår (jf. ferielovens § 2, stk. 1, nr. 2). Stk. 3. Militært personel, der er omfattet af ferielovens § 3, stk. 4, er omfattet af aftalen, jf. aftale af 27. september 2001 mellem Forsvarsministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer, der er optaget som bilag til denne aftale. Stk. 4. Undtaget fra aftalen er ansatte i henhold til overenskomsterne for henholdsvis speciallæger mv. og fængsels- og arresthuslæger i staten
II. Timelønnede § 2. Timelønnede følger ferieloven. Stk. 2. Ved en timelønnet medarbejders overgang til månedslønsansættelse skal der foretages fradrag i lønnen, når medarbejderen holder ferie med feriegodtgørelse. Fradraget foretages for hver afholdt ferietime med 1/1924 af årslønnen for en fuldtidsansat på det aktuelle løntrin
III. Månedslønnede § 3. Månedslønnede følger ferieloven med de nedenfor i §§ 4-18 anførte afvigelser.
Optjening af ferie § 4. Den ansatte optjener ret til ferie med løn under fravær som følge af a) tjenestefrihed uden løn i de første 6 måneder af tjenestefrihedsperioden. Det er en forudsætning, at den ansatte genindtræder i tjenesten inden udløbet af det ferieår, hvori ferien skal være afholdt, og at ferien afvikles inden udløbet af det pågældende ferieår, medmindre afviklingen udsættes i henhold til andre bestemmelser i ferieaftalen b) tjenestefrihed uden løn i sammenhængende perioder af højst 1 års varighed, hvor den ansatte gennemgår en uddannelse, der efter ansættelsesmyndighedens skøn er af betydning for den pågældendes beskæftigelse c) militærtjeneste af højst 1 måneds varighed. Stk. 2. Hvis den ansatte har haft lønnet beskæftigelse i de i stk. 1 nævnte fraværsperioder, fradrages den optjente feriegodtgørelse i den løn, der udbetales under ferie.
Omlægning af ferie § 5. Hvis planlagt ferie omlægges uden den ansattes samtykke med et varsel på mindre end 3 måneder (hovedferie), henholdsvis 1 måned (restferie), ydes der som kompensation herfor den ansatte 1½ times betalt frihed for hver omlagt feriedag. Stk. 2. Hvis omlægningen sker efter feriens påbegyndelse, ydes den i stk. 1 nævnte kompensation med 3 timer pr. omlagt feriedag. Stk. 3. Med virkning fra ferieåret 2002/2003 ændres kompensationen i stk. 1 og 2 til henholdsvis 1,8 og 3,6 timers betalt frihed pr. omlagt feriedag .
Overførsel af ferie § 6. Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan med virkning fra ferieåret 2002/2003 aftale, at feriedage ud over 20 pr. år overføres til det følgende ferieår. Samtidig aftales de nærmere vilkår for afviklingen af den således overførte ferie. Stk. 2. En opsagt medarbejder kan ikke pålægges at afholde den overførte ferie i en opsigelsesperiode. § 7. Ved en ansats fratræden bortfalder retten til at holde mere end 25 dages ferie i ét ferieår, og feriegodtgørelse for eventuelle feriedage ud over 25 afregnes, jf. ferielovens § 19, stk. 4, og § 30, stk. 4. Stk. 2. Overgår den ansatte til anden ansættelse inden for aftalens område, kan den ansatte og den modtagende ansættelsesmyndighed dog indgå skriftlig aftale om, at sådanne feriedage i stedet overføres til det nye ansættelsesforhold.
Manglende afvikling af ferie § 8. Hvis tilgodehavende ferie ikke har kunnet afvikles som følge af en af de i § 26, stk. 1, i bekendtgørelse af 20. november 2000 om ferie nævnte grunde, kan ansættelsesmyndigheden og den ansatte aftale, at ferien overføres til det følgende ferieår. De nærmere vilkår for den således overførte ferie fastsættes i aftalen på samme måde som overførsel efter § 6.
Ferie, løn, særlig feriegodtgørelse mv. § 9. Til ansatte, der ved feriens afholdelse har anden arbejdstid end i optjeningsåret, ydes lønnen under ferie med samme brøkdel, som tjenesten i optjeningsåret gennemsnitligt har udgjort. § 10. Deltidsansatte, der har udført tjeneste ud over den fastsatte beskæftigelsesgrad, uden at dette er blevet betalt som overarbejde, har krav på almindelig feriegodtgørelse på 12½ pct. af merarbejdsgodtgørelsen. § 11. I stedet for ferietillæg efter ferieloven har den ansatte krav på særlig feriegodtgørelse, der beregnes som 1½ pct. af a) den skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret b) arbejdsmarkedsbidrag c) særligt pensionsbidrag d) den ansattes egetbidrag til ATP med fradrag af e) udbetalt særlig feriegodtgørelse f) merarbejdsbetaling, der har givet grundlag for udbetaling af feriegodtgørelse på 12½ pct., jf. § 10. g) feriegodtgørelse af merarbejdsbetaling som nævnt under f). Stk. 2. Særlig feriegodtgørelse, der er udbetalt samlet ved ferieårets start, modregnes i den feriegodtgørelse, der udbetales i forbindelse med fratræden, i det omfang den ansatte ikke har afviklet ferie svarende til den udbetalte særlige feriegodtgørelse.
Sygdom under ferie § 12. Hvis en ansat bliver syg under afvikling af ferie, kan ferien - efter ansættelsesmyndighedens skøn - suspenderes helt eller delvis, når særlige omstændigheder taler herfor. Ved afgørelsen af, om ferien skal suspenderes, skal der f.eks. tages hensyn til, om sygdommen er af længere varighed, om den er af alvorligere karakter, om den hindrer den ansatte i at udnytte ferien på en rimelig måde, eller om den skyldes tilskadekomst under tjenesten før feriens påbegyndelse. Stk. 2. Det er ansættelsesmyndighedens afgørelse, om sygdommen kræves dokumenteret ved lægeerklæring, og ansættelsesmyndigheden fastsætter tidspunktet for afviklingen af erstatningsferien.
IV. Særregler for tjenestemænd mv.
Overførsel af ferie § 13. Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan aftale, at feriedage ud over 24 pr. år (svarende til 4 uger) overføres til afholdelse efter ferieårets udløb. Samtidig aftales de nærmere vilkår for afviklingen af den således overførte ferie. Stk. 2. Overført ferie kan kun konverteres til feriegodtgørelse, hvis den ansatte fratræder eller afgår ved døden, inden ferien skulle have været holdt. Stk. 3. Med virkning for ferie optjent efter 31. december 2000 erstattes stk. 1 og 2 af bestemmelsen i § 6.
Placering af hovedferien uden for ferieperioden § 14. Ansættelsesmyndigheden kan bestemme, at hovedferien helt eller delvis placeres uden for ferieperioden, hvis tjenstlige forhold gør det nødvendigt. Stk. 2. Som kompensation ydes 1½ times betalt frihed for hver feriedag, der efter bestemmelsen i stk. 1 er placeret uden for ferieperioden. Stk. 3. Med virkning fra ferieåret 2002/2003 ændres kompensationen i stk. 2 til 1,8 times betalt frihed.
Udskydelse af ferie til det følgende ferieår § 15. Indtil 6 feriedage (fra ferieåret 2002/2003 5 feriedage) kan efter ansættelsesmyndighedens bestemmelse udskydes til det følgende ferieår, hvis ganske særlige tjenstlige forhold har bevirket, at den fulde ferie ikke har kunnet afvikles i det pågældende ferieår. Stk. 2. Udskydelse af ferie som nævnt i stk. 1 kan ikke finde sted i to på hinanden følgende år.
Ferieforhold i forbindelse med pensionering og forudgående sygefravær § 16. Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte, der afskediges med ret til pension i henhold til kapitel 2 i lov om tjenestemandspension eller tilsvarende regler i de pågældende pensionsreglementer mv., optjener ikke ferieret under en eventuel sygefraværsperiode umiddelbart forud for afskedigelsen, og løn mv., der udbetales under sådant fravær, indgår ikke ved beregning af feriegodtgørelse. Stk. 2. Hvis sygefraværsperioden umiddelbart forud for afskedigelsen som nævnt i stk. 1 har en længde af 6 måneder eller derover, bortfalder retten til feriegodtgørelse for ferie optjent i det pågældende samt de forudgående optjeningsår, bortset fra eventuel ferie, der er opsparet fra tidligere ferieår i henhold til § 13 (fra ferieåret 2002/2003 § 6) eller den tilsvarende bestemmelse i § 3 i ferieaftalen af 14. juni 1993. Særlig feriegodtgørelse, der allerede måtte være udbetalt i fratrædelsesåret inden meddelelsen om afsked, bortfalder dog ikke.
Ferieforhold i forbindelse med genindtræden § 17. En tjenestemand eller tjenestemandslignende ansat, der genindtræder i tjenesten efter afskedigelse med ventepenge eller rådighedsløn eller efter afsked begrundet i helbredsbetinget utjenstdygtighed, har ret til at afholde fuld ferie med løn i det ferieår, der følger efter det ferieår, hvori genindtræden sker. Stk. 2. Ved genindtræden i perioden 2. maj - 31. december har den pågældende herudover i det løbende ferieår ret til ferie med løn i 2½ dag for hver fulde måned, der på genindtrædelsestidspunktet resterer af kalenderåret. Stk. 3. Fra ferieåret 2002/2003 vil tjenestemandens ret til ferie i det løbende ferieår ved genindtræden i perioden 1. maj – 31. december udgøre 2,08 dag i stedet for de 2½ dag, der er nævnt i stk. 2. Stk. 4. Hvis den pågældende har haft lønnet beskæftigelse i fraværsperioden, fradrages den optjente feriegodtgørelse for den pågældende periode i den løn, der udbetales under ferien.
V. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser § 18. Aftalen har virkning fra 1. januar 2001. Stk. 2. Samtidig ophæves aftale af 2. maj 1997 om ferie. Ferie, der er opsparet eller udskudt i henhold til §§ 11 og 13 i aftalen af 2. maj 1997, afvikles i overensstemmelse med bestemmelserne i nævnte aftale. Stk. 3. Aftalen erstatter samtlige feriebestemmelser i de i § 1, stk. 1, nævnte overenskomster, jf. dog § 1, stk. 3. Stk. 4. Supplerende bestemmelser, som på tjenestemandsområdet måtte være aftalt i medfør af ferieaftalen af 2. maj 1997, § 16, eller tidligere ferieaftaler, opretholdes, indtil de måtte blive opsagt i overensstemmelse med de herom gældende regler. Stk. 5. De hidtil gældende særlige feriebestemmelser for udsendte tjenestemænd i udenrigstjenesten opretholdes, indtil andet måtte blive aftalt.
VI. Opsigelse § 19. Aftalen kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 1. april, dog tidligst 1. april 2002. København, den 27. september 2001 Statsansattes Kartel Peter Waldorff Finansministeriet P.M.V. E.B. Birgitte Nielsen Statstjenestemændenes Centralorganisation II Tommy Agerskov Thomsen Akademikernes Centralorganisation Svend M. Christensen Lærernes Centralorganisation Anni Herfort Andersen Overenskomstansattes Centralorganisation Finn Busse Jensen
Bilag 2
Bilag A AFTALE OM AFHOLDELSE AF FERIE FOR MILITÆRE PERSONELGRUPPER OMFATTET AF FERIELOVENS § 3, STK. 4 § 1. Militære personelgrupper omfattet af § 3, stk. 4, i lov nr. 396 af 31. maj 2000 om ferie følger – også for så vidt angår afholdelse af ferie – aftale af 27. september 2001 om ferie indgået mellem Finansministeriet og centralorganisationerne (ferieaftalen). § 2. Opsigelse af denne aftale kan alene ske i forbindelse med opsigelse af ferieaftalen, og aftalen anses for opsagt, hvis ferieaftalen opsiges. København, den 27. september 2001 Statsansattes Kartel Peter Waldorff Forsvarsministeriet P.M.V. E.B. Susan Nissen Overenskomstansattes Centralorganisation Finn Busse Jensen Statstjenestemændenes Centralorganisation II Tommy Agerskov Thomsen Akademikernes Centralorganisation Svend M. Christensen