Cirkulære om fri bil og hovedaktionærers med fleres personalegoder og udbytter

GældendeVersion 2001-01-05

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/2001/1@2001-01-05/da

Indhold

Indledning
Underskrift 1

1. Indledning

Ved lov nr. 458 og lov nr. 459 af 31. maj 2000 blev der gennemført ændringer af personalegode og udbyttebeskatningen. Lov nr. 458 af 31. maj (lovforslag L 238) vedrører ændringer af beskatningen af fri bil og lov nr. 459 af 31. maj 2000 (lovforslag L 237 og dele af L 238) vedrører bl.a. ændringer af beskatningen af direktører eller andre ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der modtager personalegoder eller udbytte i form af fri helårsbolig, fri sommerbolig, fri lystbåd og fri bil (sidstnævnte kun i form af udbytte).

Cirkulæret gennemgår ændringerne i både lov nr. 458 og lov nr. 459 af 31. maj 2000.

Lovene gennemfører ændret beskatning af direktører og andre ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der modtager personalegoder i form af fri helårsbolig, fri sommerbolig eller fri lystbåd. Endvidere ændres opgørelsen af den skattepligtige værdi af fri bil.

Udbytte til en hovedaktionær i form af, at denne får stillet en fri bil, en fri sommerbolig, en fri lystbåd eller en fri helårsbolig til rådighed, beskattes efter lovændringerne som personlig indkomst hos hovedaktionæren.

Samtidig er pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag og foretage særlig pensionsopsparing udvidet i forhold til hovedaktionærer m.fl., der modtager de pågældende goder som led i et ansættelsesforhold eller i form af udbytte.

Der er ligeledes indført begrænset skattepligt for helårsboliger, sommerboliger eller lystbåde, som stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold her i landet, hvor den ansatte er direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Indberetningspligten er udvidet for personer/selskaber, der tildeler en ansat hovedaktionær m.fl. et af de pågældende goder.

2. Fri bil

Ændringerne i lov nr. 458 af 31. maj 2000 finder anvendelse på alle, der får stillet en bil til rådighed for privat benyttelse af en arbejdsgiver m.v. som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 1. Bestemmelsen finder som hidtil anvendelse, hvis den fri bil modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser.

Den skattepligtige værdi af at få stillet en fri bil til rådighed for privat benyttelse er ændret og fastsættes herefter til 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr.

Udover de nye procentsatser for beregning af den skattepligtige værdi af fri bil er der ikke gennemført ændringer i de gældende regler i ligningslovens § 16, stk. 4, for beskatning af fri bil. Opgørelse af bilens værdi, fastlæggelse af rådigheden over bilen m.v. sker derfor efter de hidtil gældende regler.

Der er indført en særlig overgangsregel for biler anskaffet inden den 29. marts 2000, se nærmere herom i afsnit 8.1.

3. Fri helårsbolig, fri sommerbolig og fri lystbåd

Ændringerne i personalegodebeskatningen for fri helårsbolig, fri sommerbolig og fri lystbåd angår - i modsætning til de ændrede procentsatser for fri bil - kun en bestemt personkreds. På baggrund heraf beskriver cirkulæret først den omfattede personkreds, hvorefter de nye beskatningsregler for hver enkelt personalegode gennemgås.

3.1. Personkredsen

De ændrede regler for beskatning af personalegoder i form af sommerbolig, lystbåd og helårsbolig finder kun anvendelse for en bestemt personkreds nemlig »en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform«.

Ved afgrænsningen af den omfattede personkreds er valgt samme afgrænsning som i den hidtil gældende bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 9. Afgørelsen af hvilke personer, der er omfattet af »en ansat, der er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønning« beror på en konkret skønsmæssig vurdering af samtlige forhold i ansættelsesforholdet. Det er ikke muligt præcist at angive, hvilke personer der vil være omfattet - det afgørende er, om vedkommende konkret har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. En direktør-titel er derfor ikke i sig selv nok til at være omfattet af personkredsen. Det er endvidere en betingelse, at personen er ansat. Dette indebærer, at f.eks. bestyrelsesmedlemmer ikke er omfattet af reglerne, medmindre de tillige er ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Vedkommende skal ikke nødvendigvis være (hoved)aktionær, men en ansat hovedaktionær vil imidlertid altid være omfattet.

Der skal være tale om en væsentlig indflydelse på, hvordan aflønningen sker. Det er således ikke nok, at den pågældende person har indflydelse på sin aflønningsform eksempelvis ved, at den ansatte kan vælge at få en del af sin løn udbetalt i naturalier. Af forhold, der peger i retning af væsentlig indflydelse, kan nævnes besiddelse af en stor del af aktiekapitalen i selskabet og/eller råden over en stor del af stemmeværdien i selskabet - uden at den pågældende person er hovedaktionær som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4. Endvidere kan en meget betydelig løn, en indflydelsesrig position i selskabet via en høj overordnet stilling eller andre forhold, der viser, at den pågældende har væsentlig indflydelse på arbejdsgiveren/selskabets ledelse, pege i retning af, at den pågældende har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

I cirkulæret anvendes »en ansat hovedaktionær m.fl.« til at beskrive den omfattede personkreds. Det, der anføres vedrørende hovedaktionærer, gælder tilsvarende for hovedanpartshavere.

Med hensyn til afgrænsningen af personkredsen i relation til udbytte i form af fri bil, fri helårsbolig, fri sommerbolig og fri lystbåd, henvises til afsnit 4.1.

3.2. Fri sommerbolig

Ved den nye bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., er der indført en formodningsregel, hvorefter en ansat hovedaktionær m.fl., der som led i et ansættelsesforhold får stillet en sommerbolig til rådighed, anses for at have sommerboligen til rådighed hele året.

Procentsatserne er ikke ændret. Det vil sige, at den ansatte hovedaktionær m.fl. beskattes i ugerne 22-34 af et beløb svarende til ½ pct. pr. uge af ejendomsværdien for sommerboligen. For årets øvrige uger udgør procentsatsen ¼ pct. pr. uge. Har en ansat hovedaktionær m.fl. rådighed over en sommerbolig hele året, indebærer formodningsreglen således, at den skattepligtige værdi pr. år udgør 16, 25 pct. af ejendommens værdi.

I rådighedsbegrebet tages ikke hensyn til, at en sommerbolig ifølge planlovgivningens regler kun må anvendes i et begrænset omfang en vis del af året.

Ligesom hidtil værdiansættes sommerboliger, der er beliggende her i landet, med udgangspunkt i den offentlige vurdering pr. 1. januar i brugsåret. For ejendomme/lejligheder, hvor der ikke foreligger en offentlig vurdering, f. eks. sommerboliger i udlandet, ansættes ejendomsværdien efter et skøn.

3.2.1. Formodningsreglens anvendelsesområde

Beskatning efter formodningsreglen forudsætter, at der er tale om en ansat hovedaktionær m.fl., se nærmere om afgrænsningen af personkredsen i afsnit 3.1. Der er ikke foretaget ændringer i de gældende regler for beskatning af ansatte uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der får stillet en fri sommerbolig til rådighed.

Formodningsreglen gælder kun, såfremt den ansatte hovedaktionær m.fl. råder privat over sommerhuset. Det er således rådigheden og ikke kun den faktiske anvendelse af godet, der beskattes. Dette er ikke ensbetydende med, at det forhold, at et selskab ejer/lejer en sommerbolig, medfører, at en ansat hovedaktionær m.fl. bliver beskattet heraf. Afgørelsen af, om den ansatte hovedaktionær m.fl. har rådighed over en sommerbolig, beror på en konkret skønsmæssig vurdering.

Formodningsreglen finder herudover ikke anvendelse på personalesommerhuse.

3.2.1.1. Personalesommerhus

Den ansatte hovedaktionær m.fl. skal på lige fod med andre ansatte kunne anvende et personalesommerhus uden at blive omfattet af formodningsreglen. Formodningsreglen finder derfor ikke anvendelse, såfremt sommerboligen som led i et ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte i 13 uger eller mere pr. år. Heraf skal mindst 8 af de 13 uger ligge i højsæsonen (dvs. i ugerne 22-34). Det er en betingelse, at disse andre ansatte ikke har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, se afsnit 3.2.3., ligesom de ikke må være nærtstående.

Nærtstående defineres som den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.

En ansat hovedaktionær m.fl., som anvender et personalesommerhus, beskattes på samme måde som enhver anden ansat. Det vil sige, at der skal kun ske beskatning i de uger, hvor personalesommerhuset stilles til rådighed for den ansatte hovedaktionær m.fl.

De mest attraktive uger i et sommerhus er ugerne 22-34 (slutningen af maj til slutningen af august). Højsæsonen er således på 13 uger. Den ansatte hovedaktionær m.fl. kan derfor selv holde op til 5 ugers sommerferie i sommerboligen i højsæsonen, uden at sommerboligen mister sin status som personalesommerhus, såfremt sommerboligen stilles til rådighed for andre ansatte i resten af højsæsonen og minimum 5 uger udenfor højsæsonen.

Det vil være muligt at dokumentere, at en selskabsejet sommerbolig har været stillet til rådighed for andre ansatte end den ansatte hovedaktionær m.fl., da selskabet som arbejdsgiver har indberetningspligt på sommerboliger stillet til rådighed for ansatte, jf. § 11, stk. 2, nr. 5, i indberetningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1069 af 17. december 1999).

I tilfælde af, at sommerboligen er udlejet - til ansatte og ikke-ansatte - vil antallet af udlejningsdage evt. kunne dokumenteres via bogføringen af lejeindtægterne i selskabet.

3.2.2. Nedslag i beskatningen

Finder formodningsreglen anvendelse, kan der ske nedslag i beskatningen som følge af, at andre råder over sommerhuset eller ved egenbetaling for rådigheden til arbejdsgiveren.

Er sommerboligen udlejet til andre eller stillet til rådighed for andre ansatte, har den ansatte hovedaktionær m.fl. ikke sommerboligen til sin rådighed hele året. Den skattepligtige værdi nedsættes forholdsmæssigt efter antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer (ansatte og ikke-ansatte). Det er et krav, at disse personer ikke er nærtstående.

Det er endvidere et krav, at nedslaget ikke gives i situationer, hvor flere ansatte hovedaktionærer m.fl. råder over den samme sommerbolig, ellers ville der ske en form for dobbeltnedslag, i og med der samtidig er indført en særregel, der tager højde for disse situationer, se nærmere herom nedenfor.

Hvis selskabet/virksomheden benytter sommerboligen f.eks. til indkvartering af forretningsforbindelser, skal den skattepligtige værdi for den ansatte hovedaktionær m.fl., også nedsættes, da boligen er stillet til rådighed for andre.

Er en fri sommerbolig eksempelvis i et givet år stillet til rådighed i 10 dage i højsæsonen for andre ansatte end den ansatte hovedaktionær m.fl., vil der ske en nedsættelse af den skattepligtige værdi for den ansatte hovedaktionær m.fl. med 0,71 pct.-point ud af 16,25 pct.-point (1 uge i højsæsonen (½ pct.) + 3 dage af en uge i højsæsonen (3/7 uge à ½ pct.) = 10/14 pct. = 0,71pct.). Den skattepligtige værdi af at have huset til rådighed hele året er herefter 16,25 pct. - 0,71 pct. = 15,54 pct. af ejendommens værdi.

Anvendes dele af sommerboligen udelukkende erhvervsmæssigt, anses denne del af sommerboligen ikke for at være stillet til den ansatte hovedaktionær m.fl.´s rådighed. Den erhvervsmæssige del fragår således i beregningsgrundlaget.

Den skattepligtige værdi nedsættes som hidtil med den skattepligtiges betaling til arbejdsgiveren m.fl. for råderetten.

3.2.3. Flere ansatte hovedaktionærer m.fl. råder over samme sommerbolig

I de tilfælde, hvor flere ansatte hovedaktionærer m.fl. råder over den samme sommerbolig, fordeles den skattemæssige værdi ligeligt. Dette indebærer, at når to ansatte hovedaktionærer m.fl. har rådighed over den samme sommerbolig, beskattes de hver af halvdelen af sommerboligens skattemæssige værdi, uanset den indbyrdes fordeling af anvendelsen. Ansatte hovedaktionærer m.fl., der råder over samme sommerbolig, vil få nedslag i beskatningen, hvis andre personer (ansatte og ikke-ansatte) råder over sommerboligen. Det er et krav, at disse personer ikke er nærtstående.

3.3. Fri lystbåd

Ved den nye bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 6, 2. pkt., er der indført en formodningsregel, hvorefter en ansat hovedaktionær m.fl., der som led i et ansættelsesforhold får stillet en lystbåd til rådighed, anses for at have lystbåden til rådighed hele året.

Den ansatte hovedaktionær m.fl. beskattes som hidtil af 2 pct. pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering. Formodningsreglen indebærer, at såfremt den ansatte hovedaktionær m.fl. har lystbåden til rådighed hele året, udgør den årlige skattepligtige værdi 104 pct. af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering.

Ligesom efter de tidligere gældende regler er det i værdiansættelsen forudsat, at arbejdsgiveren/selskabet betaler alle udgifter vedrørende båden, f.eks. fast havneplads. Dette gælder dog ikke arbejdsgiverens betaling af havneplads i gæstehavne.

Båden anses - i modsætning til, hvad der gælder for en personalelystbåd - at være til rådighed, selvom den er lagt på land en del af året som følge af forsikringskrav.

Bestemmelsen er udformet på samme måde som bestemmelsen om frit sommerhus.

3.3.1. Formodningsreglens anvendelsesområde

Ligesom for fri sommerbolig forudsætter anvendelsen af formodningsreglen, at der er tale om en person omfattet af personkredsen »en ansat hovedaktionær m.fl.«, og at den pågældende råder privat over lystbåden. Det er således rådigheden og ikke kun den faktiske anvendelse af godet, der beskattes. Dette er ikke ensbetydende med, at det forhold, at et selskab ejer/lejer en lystbåd, medfører, at en ansat hovedaktionær m.fl. bliver beskattet heraf.

Afgørelsen af, om den ansatte hovedaktionær m.fl. har rådighed over en lystbåd, beror på en konkret skønsmæssig vurdering.

Med hensyn til afgrænsningen af den omfattede personkreds henvises til afsnit 3.1. De gældende regler for beskatning af ansatte uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der råder over en fri lystbåd, er ikke ændrede.

Formodningsreglen finder heller ikke anvendelse, såfremt der er tale om en personalelystbåd. Der er herudover indsat en undtagelsesbestemmelse, hvorefter bådebyggere under visse betingelser ikke omfattes af formodningsreglen.

3.3.1.1. Personalelystbåd

Den ansatte hovedaktionær m.fl. kan på lige fod med andre ansatte anvende en personalelystbåd uden at blive omfattet af formodningsreglen. Formodningen om, at den ansatte hovedaktionær m.fl. har lystbåden til rådighed hele året, finder derfor ikke anvendelse, såfremt lystbåden som led i et ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte i 13 uger eller mere pr. år. Heraf skal mindst 8 af de 13 uger ligge i højsæsonen (det vil sige i ugerne 22-34). Det er en betingelse, at disse ansatte ikke har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, se afsnit 3.3.3., ligesom de ikke må være nærtstående.

En ansat hovedaktionær m.fl., som anvender en personalelystbåd, beskattes på samme måde som enhver anden ansat. Det vil sige, der skal ske beskatning i de uger, hvor personalelystbåden anvendes af den ansatte hovedaktionær m.fl.

Det vil være muligt at dokumentere, om en selskabsejet lystbåd har været stillet til rådighed for andre ansatte end den ansatte hovedaktionær m.fl., da selskabet som arbejdsgiver har indberetningspligt på lystbåde stillet til rådighed for ansatte, jf. § 11, stk. 2, nr. 6, i indberetningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1069 af 17. december 1999).

I tilfælde af, at lystbåden er udlejet - til ansatte og ikke-ansatte - vil antallet af udlejningsdage evt. kunne dokumenteres via bogføringen af lejeindtægterne i selskabet.

3.3.1.2. Undtagelse for bådebyggere

En ansat hovedaktionær m.fl. i et selskab, der har det som overvejende beskæftigelse at producere lystbåde eller dele af lystbåde, vil under nærmere angivne betingelser ikke blive omfattet af formodningsreglen, selvom vedkommende anvender virksomhedens lystbåd privat. I stedet beskattes disse ansatte hovedaktionærer m.fl. af rådigheden over fri lystbåd som almindeligt ansatte - dvs. at den faktiske private rådighed beskattes. Det er forudsat, at den ansatte hovedaktionær m.fl. skal kunne dokumentere den erhvervsmæssige og den private rådighed over lystbåden. Dette kan ske ved, at der føres en logbog med de relevante oplysninger om henholdsvis erhvervsmæssig og privat sejlads. En korrekt ført logbog vil kunne benyttes som dokumentation for omfanget af den private benyttelse af båden.

For at være omfattet af undtagelsesbestemmelsen skal 3 betingelser være opfyldt.

For det første skal der være tale om en arbejdsgiver, der har det som hovederhverv at producere lystbåde eller dele til lystbåde. Arbejdsgiveren/virksomheden skal aktuelt og overvejende drive bådproduktion mv. Der vil normalt være tale om hovederhverv, når over 50 pct. af virksomhedens omsætning stammer fra produktion af lystbåde og dele hertil. Afkast af passiv kapitalanbringelse i f.eks. obligationer eller aktier i ikke-koncernforbundne selskaber medregnes ikke i omsætningen.

For det andet er det samtidig en forudsætning, at den ansatte hovedaktionær m.fl. med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform overvejende er beskæftiget med at producere lystbåde eller dele heraf. Når den ansatte hovedaktionær m.fl. anvender over 50 pct. af sin faktiske arbejdstid i virksomheden med bådproduktion mv., vil beskæftigelseskravet normalt være opfyldt.

For det tredje skal virksomhedens produktion af enten lystbåde eller dele til lystbåde være afhængig af, at produkterne afprøves via test- eller prøvesejladser i virksomhedens lystbåde. I modsætning til f.eks. en bådudlejningsvirksomhed, er bådebyggervirksomheder ligesom andre produktionsvirksomheder afhængige af at kunne råde over deres produkter med henblik på afprøvning og udvikling. Visse dele til lystbåde vil være så uvæsentlige og små, at det ikke er en vigtig forudsætning eller nødvendigt at teste dem på en lystbåd, eksempelvis askebægre, maritime pyntegenstande, køkkenservice o.lign. Som eksempler på dele, hvor afprøvning via testsejladser må anses for nødvendige, kan nævnes sejl, skrog, master, skibsmotorer og lignende.

Hobbyvirksomhed betragtes ikke som hovederhverv, hvis den ikke opfylder de grundlæggende betingelser for at blive anset for erhvervsmæssig virksomhed.

3.3.2. Nedslag i beskatningen

Finder formodningsreglen anvendelse, kan der ske nedslag i beskatningen som følge af andres råden over lystbåden og ved egenbetaling til arbejdsgiveren for råderetten.

Ligesom for frit sommerhus nedsættes den skattepligtige værdi forholdsmæssigt efter antallet af dage, lystbåden stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer (ansatte og ikke-ansatte), som ikke er nærtstående. Definitionen af nærtstående er beskrevet i afsnit 3.3.1.1. om personalelystbåd.

Det er endvidere et krav, at nedslaget ikke gives i situationer, hvor flere ansatte hovedaktionærer m.fl. råder over den samme lystbåd, idet der ellers ville ske en form for dobbeltnedslag, i og med der som nævnt nedenfor i afsnit 3.3.3. sker en fordeling af den skattepligtige værdi mellem de rådende hovedaktionærer m.fl. Da principperne om nedslag i det hele svarer til reglerne for fri sommerbolig henvises også til pkt. 3.2.2.

Den skattepligtige værdi af fri lystbåd nedsættes som hidtil med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.fl. for råderetten.

Anvendes dele af lystbåden udelukkende erhvervsmæssigt, anses denne del af lystbåden ikke for at være stillet rådighed for den ansatte hovedaktionær m.fl. Den erhvervsmæssige del fragår således i beregningsgrundlaget.

3.3.3. Flere ansatte hovedaktionærer m.fl. råder over samme lystbåd

Såfremt én lystbåd er stillet til rådighed for flere ansatte hovedaktionærer m.fl., fordeles den skattemæssige værdi ligeligt. Dette indebærer, at når to ansatte hovedaktionærer m.fl. har rådighed over den samme lystbåd, beskattes de hver af halvdelen af lystbådens skattemæssige værdi, uanset den indbyrdes fordeling af anvendelsen. Ansatte hovedaktionærer m.fl., der råder over samme lystbåd, vil få nedslag i beskatningen, hvis andre personer (ansatte og ikke-ansatte) råder over lystbåden. Det er et krav, at disse personer ikke er nærtstående.

3.4. Fri helårsbolig

Den nye udformning af ligningslovens § 16, stk. 9, indeholder en skematisk bestemmelse for beskatning af helårsboliger, der stilles til rådighed for en ansat hovedaktionær m.fl. Der er ikke ændret på den personkreds, som var omfattet af den tidligere § 16, stk. 9, se nærmere herom i afsnit 3.1.

3.4.1. Anvendelsesområdet

Ud over at der skal være tale om en ansat hovedaktionær m.fl., der får stillet en helårsbolig til rådighed, forudsætter anvendelsen af den skematiske værdiansættelsesregel, at arbejdsgiveren ejer den bolig, som stilles til rådighed for den ansatte hovedaktionær m.fl.

I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren lejer en bolig af en tredjemand og stiller den til rådighed for en ansat hovedaktionær m.fl., er der en markedsleje at beskatte den ansatte ud fra. Størrelsen af lejen skal svare til, hvad der kunne være opnået, hvis lejen var fastsat mellem uafhængige parter - en »armslængde pris« for lejemålet. Er udlejer en uafhængig tredjemand, anses lejemålet som udgangspunkt at være fastsat til markedslejen. I disse tilfælde finder hovedreglen i ligningslovens § 16, stk. 3, anvendelse - dvs. den ansatte hovedaktionær beskattes af markedslejen.

Herudover er der indført en undtagelsesbestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 9, sidste pkt., hvorefter den skematiske værdiansættelsesregel ikke finder anvendelse, hvis der er tale om en ansat hovedaktionær m.fl. med lovgivningsmæssig bopælspligt. Undtagelsesbestemmelsen beskrives nærmere i afsnit 3.4.7.

3.4.2. Beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 9

Er en ansat hovedaktionær m.fl. omfattet af den nye skematiske bestemmelse, fastsættes den skattepligtige værdi af fri helårsbolig til 6 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger progressionsgrænsen i ejendomsværdiskatteloven, og 8 pct. af værdien herudover. Satsen for fri bolig er derfor progressiv med samme satsforskel og progressionsgrænse som ved beregningen af ejendomsværdiskat.

Ejendomsskatten tillægges særskilt den skematisk beregnede værdi. Øvrige udgifter, som arbejdsgiveren afholder i tilknytning til helårsboligen, beskattes ligeledes særskilt. Disse udgifter kan bl.a. omfatte udgifter til varme, renovation, vand/vandafledningsafgift, el, rengøring, gartner, fællesantenne og lignende.

Endvidere er der ved den standardiserede sats gjort endeligt op med vedligeholdelsesudgifter. Der skal ikke tillægges ekstraordinære vedligeholdelsesudgifter til den skattemæssige værdi.

Den skattemæssige værdi af fri bolig nedsættes som hidtil med eventuelle egenbetalinger til selskabet vedrørende boligen.

3.4.3. Beregningsgrundlaget

Beregningsgrundlaget for beskatningen af værdien af fri helårsbolig udgøres af det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. januar i indkomståret eller ejendommens anskaffelsessum opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, tillagt forbedringer foretaget efter anskaffelsen.

3.4.3.1. Ejendomsværdien

Ejendomsværdien er den offentlige vurdering pr. 1. januar i kalenderåret. For helårsboliger, hvor der ikke foreligger en offentlig vurdering eller en anskaffelsessum, f. eks. boliger i udlandet, ansættes ejendomsværdien efter et skøn.

3.4.3.2. Anskaffelsessummen

Er ejendommen anskaffet før 19. maj 1993 , har selskabet efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven valgmulighed mellem de fire indgangsværdier opregnet i lovens § 4, stk. 3. De 4 indgangsværdier er følgende:

1) Ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct.

2) Ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct. og med et tillæg af et beløb opgjort som halvdelen af forskellen mellem denne værdi og ejendomsværdien pr. 1. januar 1996 (halvdelsreglen).

3) En § 4 B vurdering (jf. vurderingsloven), hvis en sådan er foretaget.

4) Den faktiske kontantomregnede anskaffelsessum (evt. reguleret) med tillæg af vedligeholdelses- og forbedringsudgifter, der er afholdt inden den 1. januar 1993, hvis denne værdi er højere end værdien opgjort efter 1, 2 eller 3.

Det bemærkes, at det ikke er den endelige anskaffelsessum i ejendomsavancebeskatningsloven, som skal anvendes, men udelukkende den anskaffelsessum, som fremkommer ved at anvende ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3. Det betyder bl.a., at 10.000 kr.´s tillægget ikke skal anvendes, at der ikke skal reguleres for afskrivninger m.v., at anskaffelsessummen ikke er nedsat som følge af genanbringelsesregler, at anskaffelsesummen ikke er forhøjet med beløb betalt for en mælkekvote, og at indekseringsreglerne for landbrugsejendomme ikke skal anvendes.

Anskaffelsessummen skal tillægges udgifter til forbedringer, hvilket betyder, at der hvert år skal foretages en opgørelse af anskaffelsessummen tillagt forbedringer. Forhøjelsen af anskaffelsessummen sker med de forbedringsudgifter, som er afholdt af arbejdsgiveren m.v. året forud for indkomståret. Anvendes indgangsværdien efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt., er det dog kun forbedringer efter 19. maj 1993, som skal lægges til. Forbedringsudgifter på fredede bygninger efter bygningsfredningsloven og forbedringsudgifter, som modsvares af skattefrie tilskud mv., tillægges dog ikke.

Er ejendommen anskaffet den 19. maj 1993 eller senere , betyder det, at beregningsgrundlaget udgøres af enten ejendomsværdien eller den faktiske kontante anskaffelsessum, såfremt denne forhøjet med forbedringsudgifter er højere.

Den faktiske anskaffelsessum omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen lægges sammen med kursværdien af gældsposter på anskaffelsestidspunktet. Omregningen af anskaffelsessummen til kontantværdien sker efter reglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2.

Anskaffelsessummen forhøjes med udgifter til forbedringer, dvs. at der hvert år skal foretages en opgørelse af anskaffelsessummen tillagt forbedringer. Forhøjelsen af anskaffelsessummen sker med de forbedringsudgifter, som er afholdt af arbejdsgiveren m.v. året forud for indkomståret. Beregningsgrundlaget udgøres således af den oprindelige kontantomregnede anskaffelsessum forhøjet med sammenlagte forbedringsudgifter afholdt forud for indkomståret.

3.4.4. Bindende valg af anskaffelsessum samt opgørelse af forbedringer

Som nævnt ovenfor er der for ejendomme købt før 19. maj 1993 valgfrihed mellem 4 indgangsværdier for beregning af anskaffelsessummen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3. Den indgangsværdi, som selskabet vælger at anvende ved opgørelsen af beskatning af den ansatte hovedaktionær m.fl., er bindende for selskabet ved et eventuelt senere salg af ejendommen, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 7. pkt., og ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 7. pkt. Ejendomsavancen efter ejendomsavancebeskatningsloven skal således opgøres på grundlag af den anskaffelsessum, der anvendes som beregningsgrundlag for fastsættelsen af den skattepligtige værdi af den ansatte hovedaktionærs fri helårsbolig.

Det skal bemærkes, at det er uden betydning, om den valgte indgangsværdi faktisk anvendes som beregningsgrundlag ved beskatning af hovedaktionæren. Bare det, at der vælges en indgangsværdi som sammenligningsgrundlag til ejendomsvurderingen, indebærer, at der er foretaget et bindende valg af indgangsværdien.

Selskabet skal vælge en indgangsværdi fra det tidspunkt, ejendommen første gang stilles til rådighed for en ansat hovedaktionær m.fl. eller gives som udbytte til en hovedaktionær. Er ejendommen allerede stillet til rådighed for en ansat hovedaktionær m.fl. eller ydet som udbytte til en hovedaktionær ved lovens ikrafttrædelse, skal valget foretages ved indberetningen for indkomståret 2001. Selskabet er bundet af den valgte indgangsværdi i forhold til ejendomsavanvanceopgørelsen, også selvom ejendommen på afståelsestidspunktet ikke bebos af en ansat hovedaktionær m.fl./hovedaktionær. De ændrede regler for udbyttebeskatning af hovedaktionærer er beskrevet i afsnit 4.

For at udbygge sammenhængen mellem det grundlag, som den ansatte hovedaktionær m.fl. beskattes af, og de værdier, der anvendes ved den senere ejendomsavanceopgørelse, er det også kun de forbedringer, der er tillagt anskaffelsessummen ved beskatningen af den ansatte hovedaktionær m.fl., som kan medregnes ved den senere opgørelse efter ejendomsavancebeskatningsloven.

3.4.5. Blandet benyttede ejendomme - ejerboligfordeling

I tilknytning til beregningen af ejendomsværdiskatten foretager vurderingsrådene efter de gældende regler en ejerboligfordeling for blandet benyttede ejerboliger, når den erhvervsmæssigt benyttede andel er mere end 25 pct. af den samlede ejendomsværdi.

Tilsvarende skal vurderingsrådene også foretage en boligfordeling for blandet benyttede ejendomme ejet af et selskab, som stilles til rådighed for en ansat hovedaktionær m.fl. eller en hovedaktionær, jf. vurderingslovens § 33, stk. 5, 2. pkt. Herved sikres det, at den pågældende kun beskattes af værdien af den private del af ejendommen. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget skal der kun medregnes den værdi, der er henført til boligdelen. Er den erhvervsmæssige andel ikke stor nok til, at vurderingsrådene skal opdele en blandet benyttet ejendom i en privat og en erhvervsmæssig del, gives der et nedslag i beregningsgrundlaget for den del, som anvendes erhvervsmæssigt.

Også for skovejendomme og tofamilieshuse, der er omfattet af det nye regelsæt, skal vurderingsrådene foretage en boligfordeling af ejendomsværdien svarende til den fordeling, der sker for personligt ejede ejendomme, jf. vurderingslovens § 33, stk. 6, 2. pkt., og stk. 7, 2. pkt.

Den faktiske anskaffelsessum skal på samme måde som ejendomsværdien fordeles på den del, som udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, og den øvrige del af ejendommen. Vurderingsrådenes fordeling af ejendomsværdien, hvis en sådan foreligger, kan være retningsgivende for fordelingen af anskaffelsessummen.

3.4.6. Væsentlig indflydelse på flere selskaber

I de tilfælde, hvor en ansat hovedaktionær m.fl. har væsentlig indflydelse på flere selskaber, sikrer de nye regler, at udgifter til specialindretninger o.lign. i en fri helårsbolig, som ikke afspejles i ejendomsvurderingen eller en (arms-længde) salgspris, også bliver beskattet. Såfremt en arbejdsgiver el.lign. sælger en helårsbolig, der er stillet til rådighed for en ansat hovedaktionær m.fl., til en ny arbejdsgiver, hvor den ansatte hovedaktionær m.fl. også har væsentlig indflydelse på egen aflønning, anvendes anskaffelsessummen fra ansættelsesforholdet hos den sælgende arbejdsgiver, såfremt den er højere end anskaffelsessummen hos den købende arbejdsgiver.

3.4.7. Undtagelse ved lovgivningsmæssig bopælspligt

Den nye skematiske regel finder ikke anvendelse, såfremt den ansatte hovedaktionær m.fl. ifølge anden lovgivning er omfattet af og opfylder en pligt til at bebo helårsboligen, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, sidste pkt.

Der er to persongrupper, som begge er omfattet af landbrugsloven, og som har en sådan lovgivningsmæssig bopælspligt. Det kan dog ikke udelukkes, at der findes tilsvarende persongrupper ifølge anden lovgivning eller, at der i fremtiden vil blive fastsat lignende betingelser for andre persongrupper. Opfylder disse persongrupper de nedenfor angivne betingelser, vil de også blive omfattet af undtagelsesbestemmelsen.

Landbrugsejendomme kan ejes i selskabsform enten ved opfyldelse af bestemmelserne i landbrugslovens § 20 eller med dispensation fra visse af disse bestemmelser, eller efter en generel dispensation i medfør af landbrugslovens § 21.

§ 20-landbrugsselskaber skal bl.a. opfylde følgende betingelser: Der skal være en »landmand« i selskabet, som skal være indehaver af stemmeflertallet, eje min. 10 pct. af aktiekapitalen og opfylde landbrugslovens almindelige erhvervelsesbetingelser, herunder bopælskravet. Bopælspligten gælder i 8 år - herefter kan den ansatte hovedaktionær, medmindre vedkommende fortsat driver landbruget, vælge at flytte, hvis jorden bortforpagtes.

Øvrige selskaber kan søge tilladelse efter landbrugslovens § 21 til både jordbrugsmæssige og ikke-jordbrugsmæssige formål. Er der tale om tilladelse til erhvervelse til jordbrugsmæssige formål, vil der ofte være stillet vilkår om en selskabsdeltagers opfyldelse af bopælspligten, men ikke om en bestemmende kapitalpost.

Landmænd, der driver landbrug ejet af et § 20-selskab, er omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9, »en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform«, idet de pågældende landmænd er ansat i landbruget og falder ind under definitionen af en hovedaktionær, da de råder over 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. For selskaber, der har købt en landbrugsejendom med tilladelse efter landbrugslovens § 21, kan der i få tilfælde være tale om en hovedaktionær, der har en bopælspligt.

Undtagelsesbestemmelsen finder anvendelse under følgende betingelser:

Der skal for det første være tale om en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der er omfattet af en bopælspligt. Bopælspligten skal være fastsat ifølge lovgivning - dvs. lov, bekendtgørelse m.v. En bopælspligt, der er baseret på en aftale, kontrakt eller lignende, er således ikke nok til at undtagelsesbestemmelsen finder anvendelse.

For det andet skal den pågældende ansatte hovedaktionær m.fl. aktuelt opfylde bopælspligten. Det er altså ikke nok, at vedkommende er omfattet af en lovgivningsmæssig bopælspligt - den pågældende skal på grund af en bopælspligt fastsat ifølge anden lovgivning faktisk bebo helårsboligen.

Undtagelsesbestemmelsen indebærer, at ansatte hovedaktionærer m.fl. som f.eks. landmænd, der driver deres landbrug i selskabsform, og som er undergivet en bopælspligt ifølge anden lovgivning, vil blive beskattet i overensstemmelse med hovedreglen i ligningslovens § 16, stk. 3. Den skattepligtige værdi af en fri helårsbolig er i disse situationer markedslejen. Der kan som hidtil ikke opnås nedslag efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 7 og 8, vedr. bopæls- og fraflytningspligt for tjeneste- og lejeboliger.

Som hidtil kan der opnås nedslag i beskatningen som følge af den ansatte hovedaktionærs m.fl.´s egenbetaling.

4. Udbytte

Der er indført en særskilt beskatningshjemmel for udbytter i form af fri bil, fri helårsbolig, fri sommerbolig og fri lystbåd, som stilles til rådighed for en hovedaktionær, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 10. Ved ændringen er de pågældende goder udskilt fra den almindelige udbyttebeskatning i ligningslovens § 16 A, stk. 1. De nye regler for beskatning af udbytte indeholder dels nye værdiansættelsesprincipper og dels en ændret udbyttebeskatning af hovedaktionærer.

4.1. Anvendelsesområdet

Den nye bestemmelse i ligningsloven § 16 A, stk. 10, finder anvendelse på bestemte aktiver og for en bestemt persongruppe.

Der skal for det første være tale om udbytte i form af rådighed over en bil, en helårsbolig, en sommerbolig og/eller en lystbåd. Alt andet udbytte - kontant eller naturalier - beskattes som hidtil.

For det andet gælder bestemmelsen kun, hvis modtageren af udbyttet er hovedaktionær. En hovedaktionær defineres i overensstemmelse med aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, som ejer af hovedaktionæraktier.

Som hovedaktionæraktier anses aktier, der ejes af skatteydere, der ejer eller indenfor de seneste fem år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen i selskabet, eller som råder eller indenfor de seneste fem år har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Ved denne opgørelse medregnes også aktier ejet af skatteyderens nærmeste familie, hvilket vil sige ægtefælle, forældre, bedsteforældre, børn, børnebørn samt ægtefællerne til eller dødsboerne efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.

Ved opgørelsen, af hvorvidt der er tale om hovedaktionæraktier, medregnes også aktier ejet af et selskab, en fond mv., hvori aktionæren eller dennes nærmeste familie i form af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelser, aftale eller fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.

Stilles en bolig til rådighed for hovedaktionæren af et datterselskab, hvor datterselskabet er ejet af det selskab, vedkommende er hovedaktionær i, vil hovedaktionæren også blive beskattet efter de nye regler. Her vil man efter praksis anse det som et maskeret udbytte fra moderselskabet, samtidig med at moderselskabet anses for selv at have modtaget et skattefrit udbytte fra datterselskabet.

Efter de fortsat gældende regler kan aktionæren også blive beskattet af maskeret udbytte, selvom fordelen ikke tilfalder denne personligt, men en person, en virksomhed eller organisation, hvori aktionæren har en personlig interesse. Det betyder, at det ikke er et krav, at det er hovedaktionæren selv, der bebor eller bruger det gode, selskabet stiller til rådighed. Ved vurderingen af, hvorvidt godet anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, indgår en afvejning af, om selskabet har en selvstændig interesse i at stille godet til rådighed for en virksomhed m.v. eller person med tilknytning til hovedaktionæren.

Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om hovedaktionæren er ansat i selskabet eller ej. Foreligger der et ansættelsesforhold, kan udbytte efter praksis anses som en del af aktionærens løn, hvis det samlede vederlag til aktionæren står i rimeligt forhold til hovedaktionærens arbejdsindsats i selskabet, selskabets overskud m.v. Der er ikke tilsigtet ændringer i forhold til gældende praksis for aflønning af aktionærer, hvorefter der er rimeligt vide rammer for hvilken løn, der kan tillades.

For det tredje gælder den nye udbytteregel ikke, hvis der er tale om en hovedaktionær, der modtager udbytte i form af rådighed over en helårsbolig, hvor hovedaktionæren er omfattet af en lovgivningsmæssig bopælspligt, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 10, sidste pkt. Der henvises til afsnit 3.4.7. for en nærmere gennemgang af begrebet lovgivningsmæssig bopælspligt.

Modtager en hovedaktionær udbytte i form af en helårsbolig, hvor hovedaktionæren har en lovgivningsmæssig bopælspligt, beskattes udbyttet efter de almindelige regler i ligningslovens § 16 A, stk. 1, og indkomsten er aktieindkomst.

4.2. Værdiansættelse

Efter de nye regler skal værdiansættelsen af udbytte i form af rådighed over bil, helårsbolig, sommerbolig eller lystbåd ikke længere ske til markedsværdien, men i stedet ske i overensstemmelse med de nye værdiansættelsesprincipper for personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 4-6, og stk. 9, se nærmere herom i afsnit 2., 3.2., 3.3. og 3.4.

Der vil derfor ikke være forskel på, hvilken værdi en ansat hovedaktionær m.fl. eller en ikke-ansat hovedaktionær bliver beskattet af, hvis de får stillet en firmabil, en helårsbolig, en sommerbolig eller en lystbåd til rådighed.

I de tilfælde, hvor hovedaktionæren har en helårsbolig til rådighed og samtidig er omfattet af en lovgivningsmæssig bopælspligt, se afsnit 3.4.7., sker værdiansættelsen dog fortsat til markedsværdien.

4.3. Personlig indkomst

Ud over de ændrede værdiansættelsesprincipper skal udbytte i form af bil, helårsbolig, sommerbolig eller lystbåd ikke længere medregnes til hovedaktionærens aktieindkomst, men udbyttet vil blive beskattet som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, og § 4 a, stk. 2, 2. pkt.

Sondringen mellem udbytte og løn har stadig betydning, idet et selskab, som tildeler en hovedaktionær et af de pågældende goder som udbytte, ikke har fradragsret herfor.

5. Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing

Ved lovændringerne er grundlaget for betaling af arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) og opkrævning af særlig pensionsopsparing (SP-bidrag) udvidet til at omfatte fri helårsbolig, fri sommerbolig og fri lystbåd, som stilles til rådighed for en ansat hovedaktionær m.fl., jf. lov om en arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra b (og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, som henviser dertil).

Der er ikke sket ændringer i relation til fri bil, hvor modtageren heraf som hidtil er omfattet af pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag og foretage særlig pensionsopsparing, uanset om der er tale om almindeligt ansatte eller en ansat hovedaktionær m.fl.

5.1. Anvendelsesområdet

Ændringerne indebærer, at både fuldt og begrænset skattepligtige ansatte hovedaktionærer m.fl. er bidragspligtige og har pligt til at svare særlig pensionsopsparing af fri helårsbolig, fri sommerbolig og fri lystbåd, jf. lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a.

I de tilfælde, hvor den ansatte hovedaktionær m.fl. bliver beskattet som andre ansatte af den faktiske anvendelse af en sommerbolig eller en lystbåd, er den ansatte hovedaktionær m.fl. ligesom de andre ansatte ikke AM- og SP-bidragspligtig af de pågældende personalegoder. Det vil sige, at i relation til fri sommerbolig og fri lystbåd forudsætter AM- og SP-bidragspligten, at formodningsreglerne finder anvendelse - der må altså ikke være tale om henholdsvis et personalesommerhus eller -lystbåd eller en bådebygger omfattet af undtagelsesbestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 6, 8. pkt. For så vidt angår fri helårsbolig vil en ansat hovedaktionær m.fl., der er omfattet af en lovgivningsmæssig bopælspligt, ikke være AM- eller SP-bidragspligtig af boligen, jf. lov om en arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra b (og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, som henviser dertil).

Tabel 1: AM- og SP-bidrag af personalegoder.

Ansat hovedaktionær m.fl. Anden ansat

Bil + AM- & SP-bidrag + AM- og SP-bidrag

Sommerbolig + AM- & SP-bidrag Undtagelse: -Personalesommerhus _

Lystbåd + AM- og SP-bidrag Undtagelse: -Personalelystbåd -Bådebygger _

Helårsbolig + AM- og SP-bidrag Undtagelse: -Bopælspligt _

Tabel 1 viser hvilke af personalegoderne, der er AM- og SP-bidragspligtige under hvilke forudsætninger i relation til ansatte hovedaktionærer m.fl. og andre ansatte.

Samtidig omfattes en hovedaktionær, der modtager udbytte i form af rådighed over en bil, sommerbolig, lystbåd eller en helårsbolig, af pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag og foretage særlig pensionsopsparing, jf. lov om en arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra g. AM- og SP-bidragspligten er dog undergivet samme begrænsninger som ved ansatte hovedaktionærer m.fl., der modtager personalegoder.

Det vil sige, at udbytte i form af rådighed over et personalesommerhus, en personalelystbåd eller i det tilfælde, hvor hovedaktionæren er bådebygger, ikke er omfattet af AM- og SP-bidragsgrundlaget. Endvidere skal en hovedaktionær, der får rådighed over en helårsbolig som udbytte, ikke betale AM- eller SP-bidrag, hvis vedkommende er pålagt en lovgivningsmæssig pligt til at bebo boligen.

5.2. Bidragsgrundlaget

AM-bidragsgrundlaget (og dermed også SP-grundlaget) af de pågældende goder udgør den skattepligtige værdi opgjort efter de nye værdiansættelsesregler i ligningslovens § 16, stk. 4, stk. 5, stk. 6 og stk. 9, hvad enten der er tale om lønaccessorium eller udbytte. Der henvises til afsnit 3.

5.3. Opkrævning af bidrag og fradrag i personlig indkomst

De statslige told- og skattemyndigheder opkræver AM- og SP-bidraget i forbindelse med udsendelse af årsopgørelsen og bidragsopgørelsen, jf. lov om en arbejdsmarkedsfond § 11, stk. 8.

Der er indført en fradragshjemmel, hvorefter en hovedaktionær, som får stillet et af goderne til rådighed i form af lønaccessorium eller udbytte, får fradrag for AM- og SP-bidraget ved opgørelsen af den skattepligtige personlige indkomst, jf. ligningslovens § 8 M, stk. 1, 1. pkt, og § 8 M, stk. 3.

5.4. Aldersgrænser for særlig pensionsopsparing

De gældende aldersgrænser for opkrævning af SP-bidrag af B-indkomster, både når der er tale om ansatte og ikke ansatte hovedaktionærer m.fl., skal tilsvarende finde anvendelse for de omhandlede goder, hvorefter opkrævning af SP-bidrag sker første gang for det indkomstår, hvor personen fylder 17 år, og sidste gang for det indkomstår, hvor personen fylder 64 år, dog 66 år for personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, jf ATP-lovens § 17 f, stk. 2, 2. pkt.

6. Begrænset skattepligt

Ved ændringerne er der endvidere indført begrænset skattepligt for helårsboliger, sommerboliger og lystbåde, som stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold her i landet, hvor modtageren er en ansat hovedaktionær m.fl, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra g. For afgrænsning af personkredsen henvises til afsnit 3.1.

Herved sikres, at en ansat hovedaktionær m.fl., som ikke er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, vil være skattepligtig til Danmark af de pågældende personalegoder. Danmark kan herved benytte sig af den beskatningsret, som dobbeltbeskatningsoverenskomsterne oftest tillægger arbejdslandet.

Den begrænsede skattepligt afhænger dog ligesom AM- og SP-bidraget af, om den ansatte hovedaktionær m.fl. er omfattet af formodningsreglerne for sommerbolig og lystbåd, og om helårsboligen beskattes efter den nye bestemmelse.

Hvis godet modtages som udbytte, vil udlodningen være begrænset skattepligtig som følge af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra f, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. stk. 10.

7. Indberetning

Der er ved lovændringerne indført en særskilt indberetningsbestemmelse i skattekontrollovens § 7 C vedrørende ydelser ydet til ansatte hovedaktionærer m.fl og (udbyttemodtagende) hovedaktionærer.

Alle, der i det forudgående kalenderår som led i deres virksomhed har ydet et vederlag i form af, at der er stillet en fri bil, en fri sommerbolig, en fri lystbåd eller en fri helårsbolig til rådighed for en ansat hovedaktionær m.fl., skal indberette værdien heraf. Endvidere skal udbytte af denne karakter, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. skattekontrollovens § 7 C, indberettes.

Indberetningspligten finder anvendelse, uanset modtageren yder fuldt vederlag herfor. Indberetningen skal indeholde oplysninger om identiteten af modtageren, vederlagets art og værdien af årets samlede vederlag af den type til den pågældende.

8. Ikrafttrædelse og overgangsregel

Lovændringerne er trådt i kraft den 3. juni 2000.

Ændringerne i lov om en arbejdsmarkedsfond, ATP-loven, ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, og § 5, stk. 2, ejendomsværdiskatteloven, kildeskatteloven, personskatteloven og ligningsloven har først virkning fra og med indkomståret 2001.

Ligningslovens § 16 A, stk. 10, har virkning for udlodninger, der foretages i indkomståret 2001 eller senere. Det er udlodningstidspunktet og ikke tidspunktet for vedtagelsen af udbyttet på generalforsamlingen, der er afgørende for, om udbyttet behandles efter de nye regler.

Det betyder, at stilles en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed som personalegode for en ansat hovedaktionær m.fl. eller tildeles en hovedaktionær et af goderne i form af udbytte i indkomståret 2001, sker beskatningen efter de ændrede regler.

Ændringerne i skattekontrolloven om indberetningspligten og ændringerne i vurderingsloven om boligfordeling for selskabsejede blandet benyttede ejendomme har virkning fra 1. januar 2001.

Ændringerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 7, stk. 2, har virkning fra 1. januar 2000.

8.1. Overgangsregel for fri bil

Personer, der råder privat over en firmabil, som allerede er anskaffet af arbejdsgiveren før lovforslagets fremsættelse den 29. marts 2000, kan dog vælge mellem at anvende enten de gamle regler eller de nye regler til og med indkomståret 2002. Overgangsreglen finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor en firmabil er ydet som udbytte til en hovedaktionær.

Overgangsreglen indebærer, at personer, som råder over biler, som ved endelig bindende aftale om køb, leje mv. er anskaffet af arbejdsgiveren mv. før den 29. marts 2000, kan vælge at blive beskattet efter de gamle regler i 2 år efter de nye reglers ikrafttrædelse. Det er aftaletidspunktet og ikke leveringstidspunktet, der er afgørende for, om de nye regler finder anvendelse.

Er der indgået en leasingaftale om en bestemt firmabil mellem en arbejdsgiver og et leasingfirma før den 29. marts 2000, vil en forlængelse af leasingaftalen om denne bil efter dette tidspunkt indebære, at der er tale om en ny aftale, hvis leasingkontrakten ikke indeholder vilkår om forlængelse af leasingaftalen. Dette indebærer, at de nye procentsatser finder anvendelse ved forlængelsen af leasingaftalen.

Indeholder leasingkontrakten derimod vilkår om forlængelse af leasingkontrakten, anses en forlængelse af leasingaftalen ikke for en ny aftale, hvis leasingaftalen om den pågældende firmabil fortsætter på forudaftalte eller uændrede vilkår.