Gelex

Cirkulære om værdiansættelse for 2002 af visse personalegoder

OphævetVersion 2002-01-07fra 2002-01-07 til 2003-01-09
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/2001/212@2002-01-07/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1
  3. Bilag 1
  4. Bilag 2

Personalegoder, der er skattepligtige i henhold til ligningslovens § 16, værdiansættes skattemæssigt til markedsværdien.

For køb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, gælder dog, at der alene skal ske beskatning, i det omfang rabatten overstiger arbejdsgiverens avance.

Tilskud af forholdsvis begrænset omfang til kaffe-, kantine- og kunstordninger samt tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, beskattes ikke.

Betaler den ansatte vederlag til arbejdsgiveren m.v. for benyttelse af et personalegode, reduceres værdiansættelsen med beløbet.

Værdiansættelsen for fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd fremgår af ligningslovens § 16.

Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger 4.600 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Den beløbsmæssige bagatelgrænse finder ikke anvendelse på de i dette cirkulære omhandlede personalegoder, bortset fra punkt e. Bagatelgrænsen finder endvidere ikke anvendelse på personalegoderne fri bil, fri sommerbolig, fri lystbåd og fri tv- og radiolicens.

Arbejdsgivere og lignende, der efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 3, skal indberette om personalegoder, henvises til skatteministeriets bekendtgørelse om indberetningspligt mv. efter skattekontrolloven.

Ligningsrådet har i medfør af skattestyrelseslovens § 13 godkendt følgende anvisninger vedrørende personalegoder:

a. Normalværdi af kost og logi.

For medhjælpere ved landbrug mv., hushjælp og sygehuspersonale med fri bolig og kost på ansættelsesstedet ansættes værdien til 27.600 kr. for hele året (2.300 kr. pr. måned).

For køkken- og serveringspersonale, private sygeplejersker, sygehuspersonale, som har bolig uden for sygehuset, medhjælpere ved landbrug og hushjælp, der alene modtager fri kost, samt dermed ligestillede, ansættes værdien af fuld kost til 60 kr. pr. dag. For delvis fri kost, normalt 2 måltider, ansættes værdien til 50 kr. pr. dag. For 1 måltid ansættes værdien til 30 kr. pr. dag.

For personale ved militæret, der modtager frit kvarter, bortset fra de i ligningslovens § 7, litra s, nævnte, ansættes værdien heraf til 380 kr. pr. måned.

Såfremt der i stedet for fri kost og logi er udbetalt en kontant ydelse, skal den kontante ydelse medregnes til den personlige indkomst.

b. Fri telefon.

Værdien af fri telefon udgør for 2002 3.000 kr. (250 kr. pr. måned), hvis arbejdsgiveren m.v. har betalt telefonregningen for hele året, og ellers med en forholdsmæssig værdi, dog højst med arbejdsgiverens faktiske udgift. Der skal ikke ske yderligere beskatning, såfremt en lønmodtager udover telefon til rådighed i hjemmet får stillet flere telefoner til rådighed, fx biltelefon eller telefon i et sommerhus.

Hvis den ansatte selv bærer en del af udgiften, fx ved at betale et månedligt beløb til arbejdsgiveren, fragår egenbetalingen i det beløb, der skal beskattes.

Den ansatte skal beskattes uanset, om den ansatte selv har en telefon, men værdien af den telefon, der er betalt af arbejdsgiveren, kan reduceres med størrelsen af de faktiske udgifter, som den ansatte afholder vedrørende den private telefon. En sådan reduktion skal den ansatte foretage på selvangivelsen.

c. Fri helårsbolig.

Ansatte, der har hel eller delvis fri helårsbolig til rådighed, beskattes, såfremt der betales en leje, der ligger under den faktiske markedsleje eller under den skematiske markedsleje, der er fastsat af Ligningsrådet. Satserne fremgår af bilag 1 og 2.

Den ansatte skal beskattes af forskellen mellem det faktisk betalte og den fastsatte værdi.

For ansatte, til hvis helårsbolig, der er knyttet bopæls- og fraflytningspligt eller kun fraflytningspligt, gives et nedslag i værdien efter Ligningsrådets satser eller markedslejen.

Bopæls- og fraflytningspligt

Hvis der til en helårsbolig, som en ansat har fået stillet til rådighed, er knyttet bopæls- og fraflytningspligt, gives der ved beregningen af den skattemæssige værdi af boligen et nedslag på 30 pct. i værdien efter Ligningsrådets satser/markedslejen.

Det skattepligtige beløb efter nedslaget kan højst udgøre et maksimumsbeløb svarende til 15 pct. af den ansattes faste pengeløn (den sædvanlige løn i form af penge før beregning af arbejdsmarkedsbidrag og skat samt eventuelt eget pensionsbidrag).

Maksimumsbeløbet skal dog mindst beregnes som 15 pct. af 160.000 kr.

Fraflytningspligt

Ved opgørelsen af den skattemæssige værdi af en helårsbolig, som den ansatte ikke har pligt til at bebo, men alene pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør, gives et nedslag på 10 pct. i værdien efter Ligningsrådets satser/markedslejen.

Hvis arbejdsgiveren m.v. udover den fri bolig også betaler for udgifter, der normalt afholdes af lejeren, fx el, varme m.v., skal betalingen herfor beskattes.

d. Personalelån.

Ansatte i finanssektoren, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren, skal i henhold til ligningslovens 16, stk. 3 alene beskattes i det omfang, lånet er ydet til en lavere rente, end hvad der svarer til arbejdsgiverens omkostninger (kostprisen for de penge der udlånes) i forbindelse med lånet.

For andre ansatte, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren til en lavere rente end på almindelige markedsvilkår, skal den herved opnåede fordel beskattes.

Den ansatte vil som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af forskellen mellem den betalte rente og mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38. Låntageren kan samtidig fratrække et tilsvarende beløb som yderligere renteudgift (kapitalindkomst).

Hvis den betalte rente er lavere end mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38, men svarer til den rente, der henholdsvis modsvarer arbejdsgiverens omkostninger, henholdsvis kan opnås på almindelige markedsvilkår, kan denne lægges til grund og der skal derfor ikke ske beskatning.

e. Særlige køretøjer - beskatning af privat kørsel.

Ansattes private kørsel i biler, der efter deres art og fremtræden ikke er anvendelige som alternativ til en privat bil, beskattes ikke efter de almindelige regler om firmabil til rådighed for privat kørsel, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 (procentreglerne). Det drejer sig om fx lastvogne, kranvogne, værkstedsvogne og andre specialkøretøjer.

Hvis den ansatte anvender bilen i eget erhvervsmæssigt øjemed, eller den private anvendelse ikke sker i tilknytning til den erhvervsmæssige anvendelse af bilen, skal anvendelse af arbejdsgiverens bil beskattes med et beløb, der svarer til det, det vil koste den pågældende at leje en bil med tilsvarende anvendelsesmuligheder, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Ansattes private kørsel i de nævnte særlig køretøjer, der sker i tilknytning til en erhvervsmæssig kørsel, og som overstiger 1.000 km. om året, beskattes med Ligningsrådets kilometertakst for godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel. For 2002 er satsen 2,84 kr. pr. km.

Ikrafttræden mv.

Cirkulæret afløser cirkulære nr. 203 af 20. december 2000 (TSS-cirkulære 2000-41) med virkning fra indkomståret 2002.

Underskrift 1

Told- og Skattestyrelsen, den 19. december 2001 Ole Kjær /Ebbe Willumsen

Bilag 1

Bilag 1

Beskatning af helårsbolig-Ligningsrådets satser.

Nettoetageareal af værelser og kamre i m 2 Kommuner henført til stedtillægssats Øvrige kommuner

> 17-21 > 21-25 > 25-30 > 30-37 > 37-45 > 45-55 > 55-67 > 67-82 > 82-100 > 100-122 > 122-148 > 148 VI og V Se under a) IV og III Se under b)

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 - 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 - - - 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 - - - - 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 - - - - - 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 - - - - - - 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 - - - - - - - - 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 - - - - - - - - - - 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 - - - - - - - - - - - - 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 - - - - - - - - - - - - - - 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 - - - - - - - - - - - - - - - - 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 - - - - - - - - - - - - - - - - - - 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 kr.årl. 5.750 6.241 6.780 7.318 7.841 8.411 9.108 9.568 10.360 11.278 12.070 12.941 13.891 14.652 15.380 16.284 17.978 19.705 21.368 23.870 26.405 28.798 31.474 33.882 36.384 38.951 41.516 43.956 46.522 49.135 51.559 53.000 kr.årl. 4.704 5.084 5.654 6.130 6.684 7.176 7.682 8.237 8.633 9.456 10.186 10.914 11.611 12.434 13.116 13.924 14.747 16.172 17.756 20.196 22.794 25.280 27.672 30.461 32.804 35.292 37.921 40.440 42.926 45.413 48.043 50.402 kr.årl. 3.691 4.039 4.451 5.053 5.338 5.909 6.257 6.780 7.286 7.682 8.380 9.124 9.852 10.676 11.420 12.007 12.830 13.495 14.969 17.329 19.990 22.382 24.948 27.467 30.065 32.567 35.196 37.572 40.139 42.610 45.223 47.694

Uden installation Med 1 af installationerne vand, gas, wc og bad Med 2 af installationerne vand, gas, wc og bad Med bad + 2 af installationerne vand, gas og wc Med centralvarme Med centralvarme + 1 af installationerne vand, gas, wc og bad Med centralvarme + 2 af installationerne vand, gas og wc Med centralvarme + bad + 2 af installationerne vand, gas og wc Med vand + gas + wc Alt undtagen centralvarme Alt undtagen bad Alle installationer Énfamilieshus 1 2 3 4 5 6 7 8 8 9 12 13 Anden bolig 0 1 2 3 4 5 6 7 7 8 11 12

For boliger uden elektricitet fastsættes satsen 2 lavere end for tilsvarende boliger med denne installation a) Albertslund, Ballerup, Birkerød, Brøndby, Dragør, Farum, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Ledøje-Smørum, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk, Værløse, Allerød, Fredensborg-Humlebæk, Frederikssund, Frederiksværk, Græsted-Gilleleje, Helsinge, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Karlebo, Skævinge, Slangerup, Stenløse og Ølstykke. Bramsnæs, Gundsø, Hundested, Hvalsø, Jægerspris, Køge, Lejre, Ramsø, Roskilde, Skibby, Skovbo, Solrød, Århus, Esbjerg, Frederikshavn, Holmegård, Kalundborg, Korsør, Langeskov, Munkebo, Nordborg, Næstved, Odense, Skanderborg, Ullerslev, Aalborg og Årslev.

Bilag 2

Bilag 2 Beskatning af helårsbolig - Ligningsrådets satser. Boligtype Bruttoareal >26 -32 >32 -38 >38 -45 >45 -56 >56 -68 >68 -83 >83 -101 >101 -123 >123 -150 >150 -183 >183 -222 >222 Enfa- milies-huse a) kr.årl. 13.891 kr.årl. 15.380 kr.årl. 17.978 kr.årl. 19.705 kr.årl. 21.368 kr.årl. 23.870 kr.årl. 28.798 kr.årl. 33.882 kr.årl. 38.951 kr.årl. 43.956 kr.årl. 49.135 kr.årl. 53.000 b) 11.611 13.116 14.747 16.172 17.756 20.196 25.280 30.461 35.292 40.440 45.413 50.402 c) 9.852 11.420 12.830 13.495 14.969 17.329 22.382 27.467 32.567 37.572 42.610 47.694 Andre boliger a) 12.941 14.652 16.284 17.978 19.705 21.368 26.405 31.474 36.384 41.516 46.522 51.559 b) 10.914 12.434 13.924 14.474 16.172 17.756 22.794 27.672 32.804 37.921 42.926 48.043 c) 9.124 10.676 12.007 12.830 13.495 14.969 19.990 24.948 30.065 35.196 40.139 45.223 Alle installationer a) Albertslund, Ballerup, Birkerød, Brøndby, Dragør, Farum, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Ledøje-Smørum, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk, Værløse, Allerød, Fredensborg-Humlebæk, Frederikssund, Frederiksværk, Græsted-Gilleleje, Helsinge, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Karlebo, Skævinge, Slangerup, Stenløse og Ølstykke. b) Bramsnæs, Gundsø, Hundested, Hvalsø, Jægerspris, Køge, Lejre, Ramsø, Roskilde, Skibby, Skovbo, Solrød, Århus, Esbjerg, Frederikshavn, Holmegård, Kalundborg, Korsør, Langeskov, Munkebo, Nordborg, Næstved, Odense, Skanderborg, Ullerslev, Aalborg og Årslev. c) Øvrige kommuner.

Versioner

  1. 2002-01-07 · til 2003-01-09