Cirkulæreskrivelse om regulering af begravelseshjælp efter lov om offentlig sygesikring\n(Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd m.fl.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/2002/129@2002-11-29/da
Indhold
I medfør af § 16, stk. 1 og 2 i lov om offentlig sygesikring yder bopælskommunen en formueafhængig begravelseshjælp, jf. lovbekendtgørelse nr. 509 af 1. juli 1998.
Ifølge sygesikringslovens § 28, stk. 1, reguleres begravelseshjælp og formuegrænser én gang årligt med den af Finansministeriet fastsatte satsreguleringsprocent og afrundes herefter til det nærmeste med 50 delelige beløb.
For finansåret 2003 er satsreguleringsprocenten fastsat til 3,2 pct., jf. bekendtgørelse nr. 673 af 12. august 2002 om satsreguleringsprocenten m.v.
Under henvisning hertil skal Sundhedsministeriet meddele, at formuegrænser og satser for begravelseshjælp pr. 1. januar 2003 udgør følgende beløb:
Begravelseshjælp: Børn under 18 år 6.550,- kr. Personer på 18 år eller derover 7.850,- kr. Formuegrænser: Personer uden ægtefælle 13.100,- kr. Personer med ægtefælle og / eller børn under 18 år 26.250,- kr.
Begravelseshjælpen nedsættes krone for krone med det beløb, afdødes og den efterlevende ægtefælles formue og formuerettigheder overstiger ovennævnte formuegrænser, således at hjælpen helt bortfalder ved formuer over henholdsvis 20.950,- kr. og 34.100,- kr.
Begravelseshjælpen efter personer, der er født før den 1. april 1957, udgør dog altid mindst 1.050,- kr., jf. sygesikringslovens § 16, stk. 2. Dette beløb reguleres ikke.
Cirkulæreskrivelse nr. 181 af 2. november 2001 om begravelseshjælp og formuegrænser efter lov om offentlig sygesikring ophæves den 1. januar 2003.
Underskrift 1
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 27. november 2002 Kirsten Hvid