Cirkulære om adresser\n(Til samtlige kommunalbestyrelser)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/2002/137@2002-12-20/da
I medfør af § 3f i lov om bygnings- og boligregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 12. september 2002 fastsættes:
Kapitel 1 Almindelige bestemmelser
§ 1.
Stk. 1. Kommunalbestyrelsen fastsætter adresser efter §§ 3a-3b og §§3d-3e i lov om bygnings- og boligregistrering. Adresser fastsættes under hensyntagen til, at borgere, myndigheder, forsyningsvirksomheder og andre på lettest mulige måde kan orientere sig og finde frem til den pågældende ejendom, bygning, hoveddør, bolig- eller erhvervsenhed m.v.
Stk. 2. Efter reglerne i dette cirkulære skal der fastsættes adresser for alle bebyggede ejendomme, som har adgang til offentlig vej eller privat fællesvej, samt for ejendomme, som er udstykket med henblik på bebyggelse m.v., og som har adgang til sådanne veje.
Stk. 3. Adresser kan endvidere efter dette cirkulære fastsættes for grunde eller arealer, som ifølge planlægning vil blive udstykket eller bebygget samt for tekniske anlæg.
Stk. 4. Såfremt kommunalbestyrelsen finder det hensigtsmæssigt at fastsætte adresser for andre arealer, der anvendes til bymæssige formål, parker og idrætspladser, samt for grønne områder, rastepladser, seværdigheder, kaj- og bolværkspladser m.v., bør reglerne i dette cirkulære følges, således at de i stk. 1 nævnte hensyn tilgodeses.
Stk. 5. Der bør ikke fastsættes særskilt adresse for vejarealer, stiarealer, torve eller pladser eller for land- og skovbrugsarealer, naturområder m.v., som ikke forventes bebygget.
Stk. 6. Når der for kommunalbestyrelsen foreligger oplysninger om, at en ejendom, bygning eller et teknisk anlæg m.v. anvendes af Forsvars-, Indenrigs- eller Justitsministeriet, fastsættes adressen herfor af kommunalbestyrelsen efter forhandling med det pågældende ministerium. Der fastsættes kun adresser til bygninger eller tekniske anlæg m.v., som ligger på ejendomme, som anvendes af disse ministerier, såfremt de pågældende bygninger eller tekniske anlæg m.v. ud fra et hensyn til offentlige beskyttelsesinteresser kan registreres i BBR.
§ 2.
Stk. 1. En adgangsadresse betegnes ved navnet på den adgangsgivende vej (vejnavnet) samt et tilhørende husnummer inklusive eventuelt bogstav. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvilket vejnavn der skal indgå i adgangsadressen.
Stk. 2. En enhedsadresse betegnes ved adgangsadressen samt etagebetegnelse eventuelt med sidebetegnelse eller dørnummer.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal påse, at kommunens samlede bestand af adgangsadresser og enhedsadresser er entydige og fastsat i overensstemmelse med reglerne i §§ 3-4.
Stk. 4. Vejnavne fastsættes af kommunalbestyrelsen efter reglerne i kapitel 2, jf. dog stk. 7 og 8.
Stk. 5. Husnummer og eventuelt bogstav fastsættes af kommunalbestyrelsen efter reglerne i kapitel 3, jf. dog stk. 7 og 8.
Stk. 6. Etagebetegnelse samt sidebetegnelse eller dørnummer fastsættes af kommunalbestyrelsen efter reglerne i kapitel 4.
Stk. 7. Vejnavne for hovedlandeveje og landeveje fastsættes af kommunalbestyrelsen efter forhandling med vedkommende vejbestyrelse. Husnumre for hovedlandeveje og landeveje fastsættes af kommunalbestyrelsen efter samtykke fra vedkommende vejbestyrelse.
Stk. 8. Fastsætter kommunalbestyrelsen, jf. § 7, stk. 2, vejnavne for private veje, interne veje, torve, pladser og lignende, skal dette ske efter samråd med den enkelte grundejer. Fastsættelse af husnumre med udgangspunkt i de pågældende vejnavne skal ligeledes ske efter samråd med grundejeren. Kommunalbestyrelsen har dog ikke i de nævnte tilfælde pligt til at opnå enighed med grundejeren.
§ 3.
Stk. 1. For bygninger, hvori der i BBR er registreret en eller flere bolig- eller erhvervsenheder, skal der fastsættes en særskilt adgangsadresse til hver hovedadgangsvej (indgangsdør, opgang eller lignende), der giver adgang til den eller de pågældende enheder.
Stk. 2. Særskilte adgangsadresser kan endvidere fastsættes for andre indgangsdøre, opgange eller lignende, som ikke udgør hovedadgangsvej til en eller flere enheder. Adgangsadresser kan endvidere fastsættes for tekniske anlæg samt for de i § 1, stk. 3 og 4, nævnte grunde og arealer.
Stk. 3. For hver bebygget ejendom, som har adgang til offentlig vej eller privat fællesvej, og for hver ejendom, som er udstykket med henblik på bebyggelse og som har adgang til sådan vej, skal der dog være fastsat mindst én adgangsadresse, jf. stk. 1 eller stk. 2.
§ 4.
Stk. 1. For hver boligenhed samt for hver erhvervsenhed, som er registreret i BBR, skal der fastsættes en enhedsadresse, der entydigt identificerer enhedens beliggenhed i bygningen, jf. dog § 20, stk. 2.
Stk. 2. Enhedsadresser kan fastsættes for indgangsdøre, entrédøre eller lignende inde i en bygning, selv om denne ikke fører til en bolig- eller erhvervsenhed.
§ 5.
Stk. 1. Samtlige af kommunalbestyrelsen fastsatte adgangs- og enhedsadresser skal registreres i BBR med tilhørende Krydsreferenceregister. Adgangs- og enhedsadresserne kan eventuelt registreres ved maskinel overførsel af allerede oprettede adresseoplysninger fra Det Fælleskommunale Ejendomsdatasystem, ESR, herunder Københavns Kommunes Ejendomsdatasystem.
Stk. 2. Til hver ny registrering af en adgangsadresse og til hver registrering af en ændring af en adgangsadressebetegnelse, skal der af hensyn til ajourføring af andre registres adresseoplysninger knyttes oplysning om datoen for adressens oprettelse, ændring eller nedlæggelse.
Stk. 3. For hver adgangsadresse registreres, hvilket matrikelnummer adressen vedrører. Det registreres endvidere, hvilken bygning, teknisk anlæg m.v., hovedadgangsvej (indgangsdør, opgang eller lignende) adgangsadressen er knyttet til.
Stk. 4. For hver enhedsadresse registreres, hvilken adgangsadresse den er knyttet til, og hvilken bolig eller erhvervsenhed den eventuelt, jf. § 4 stk. 2, er knyttet til.
Stk. 5. Af hensyn til kontinuiteten i adresseregistreringen kan der for hver adgangsadresse fastsættes en landsdækkende, entydig og maskinelt beregnet cifferkode (stabil primær nøgle), der er uafhængig af det tildelte vejnavn og husnummer.
Stk. 6. Ved fastsættelsen af adgangsadresser skal kommunalbestyrelsen sikre, at CPR’s vejregister indeholder oplysning om, hvilket sogn, valgdistrikt, postnummer og postdistrikt hver adresse hører til, jf. Indenrigsministeriets cirkulære om ajourføring og drift af CPR’s vej- og boligregister.
§ 6.
Stk. 1. For hver adgangsadresse registreres koordinaterne til et punkt (adressepunktet), som skal være beliggende indenfor det matrikelnummer henholdsvis den bygning, som adressen, jf. § 5, stk. 3, vedrører.
Stk. 2. Adressepunktet bør fastlægges tre meter inde i den tilhørende bygning regnet fra midten af den længste side af bygningen nærmest den vej, som indgår i adressen. For bygninger, hvortil der hører mere end én adgangsadresse, fastlægges adressepunkterne således, at de bedst muligt svarer til beliggenheden af de tilhørende indgange eller opgange.
Stk. 3. For ubebyggede ejendomme fastlægges adressepunktet således, at det ligger indenfor matrikelnummerets afgrænsning.
Stk. 4. Som grundlag for den korrekte registrering af koordinater anvendes de bedst mulige kortmaterialer, som kommunen har til rådighed. Som koordinatsystem anvendes System 34/45 eller efter kommunens valg et andet koordinatsystem, som nærmere aftales med Økonomi- og Erhvervsministeren.
Stk. 5. Koordinaterne ajourføres mindst én gang årligt.
Kapitel 2 Vejnavn og vejkode
§ 7.
Stk. 1. Vejnavne fastsættes for alle offentlige veje, private fællesveje, pladser og torve og lignende, herunder motorveje og motortrafikveje, uanset om den pågældende vejs navn skal indgå i adresser.
Stk. 2. Vejnavne fastsættes endvidere for offentlige stier og for private veje, interne veje, stier, pladser, torve o.l., hvis de pågældende navne skal indgå i adresser.
Stk. 3. Et særligt, afgrænset geografisk område, som ikke har et egentligt vejnet, kan af hensyn til fastsættelsen af adresser tildeles et navn. Områdenavnet erstatter i så fald vejnavnet. Eksempler på sådanne områder er haveforeninger eller feriebebyggelser uden vejnet, større erhvervs- eller institutionsområder med mange bygninger, mindre øer uden vejnet, større idrætsanlæg og lignende.
Stk. 4. Såfremt kommunalbestyrelsen finder det hensigtsmæssigt, jf. § 1, stk. 1, kan vejnavne fastsættes til andre, eksisterende veje, stier, pladser, torve, broer m.v. end de i stk. 1-3 nævnte.
§ 8.
Stk. 1. Et vejnavn kan sammensættes af indtil 40 tegn.
Stk. 2. Vejnavnet fastsættes i overensstemmelse med Dansk Sprognævns Vejledning i retskrivning af vejnavne.
Stk. 3. Til ethvert vejnavn fastsættes tillige et forkortet vejnavn, kaldet et vejadresseringsnavn, på indtil 20 tegn. For vejnavne på 20 tegn eller derunder, er vejnavnet også vejadresseringsnavn.
Stk. 4. For vejnavne over 20 tegn fastsættes vejadresseringsnavnet ved forkortelse af vejnavnet. Ved forkortelsen skal flest mulige af de 20 tegn anvendes, og alle ord i vejnavnet bør være repræsenteret i det forkortede navn. Forkortelser i vejnavnets begyndelse skal undgås af hensyn til maskinel, alfabetisk sortering. Vejadresseringsnavne fastsættes som hovedregel i overensstemmelse med Dansk Sprognævns Vejledning i retskrivning af vejnavne.
Stk. 5. For at tilstræbe entydighed i adressebetegnelserne må et vejnavn eller et vejadresseringsnavn, som allerede forekommer i en kommune, ikke fastsættes for andre veje og lignende i kommunen. For at undgå forvekslingsmuligheder bør enslydende vejnavne ikke forekomme inden for samme postdistrikt.
Stk. 6. Hvis samme vejnavn undtagelsesvis forekommer flere steder indenfor samme kommune eller postdistrikt, skal der sammen med vejnavnet fastsættes et supplerende bynavn, jf. § 10.
Stk. 7. For veje, der krydser kommunegrænser, bør der så vidt muligt fastsættes samme vejnavn med samme stavemåde i alle kommunerne.
§ 9.
Stk. 1. For hvert vejnavn fastsættes en vejkode. Vejkoden skal altid have fire cifre, og disse skal ligge i intervallet 0001-9899.
Stk. 2. Vejkoden udgør sammen med Indenrigsministeriets trecifrede kommunekode en entydig identifikation af det pågældende vejnavn og lignende. Der må således kun findes én vejkode til hvert vejnavn i kommunen, og hver vejkode må kun være knyttet til ét vejnavn indenfor kommunens område.
Stk. 3. Af hensyn til kontinuiteten i adresseregistreringen må en fastsat vejkode ikke ændres. Hvis en vej i sin helhed ændrer vejnavn, skal vejen beholde sin oprindeligt fastsatte vejkode. Hvis en del af en vej ændrer navn, skal den del af vejen, som får nyt navn, tildeles en ny vejkode.
§ 10.
Stk. 1. For hvert vejnavn kan fastsættes et eller flere supplerende bynavne på indtil 34 tegn. Som bynavn kan anvendes et egentligt bynavn eller et andet lokalt stednavn, der præciserer adressebetegnelsen.
Stk. 2. Et bynavn skal fastsættes, hvis vejnavnet samt kommunekoden eller postnummeret og postdistriktet, jf. § 8, stk. 6, ikke er tilstrækkeligt til entydigt at angive beliggenheden af den pågældende vej. Bynavne eller stednavne, som udgør navnet på det pågældende postdistrikt må ikke anvendes som bynavn.
Stk. 3. Et bynavn kan fastsættes for hele vejens udstrækning eller for nærmere bestemte dele af vejen (husnummerintervaller) med henblik på at tydeliggøre vejens beliggenhed og forløb i kommunen.
Stk. 4. Bynavne fastsættes som hovedregel i overensstemmelse med den almindelige retskrivning og Stednavneudvalgets fortegnelse over danske stednavne.
§ 11.
Stk. 1. Vejnavne, vejadresseringsnavne, vejkoder og bynavne skal registreres i CPR’s vejregister, efter bestemmelserne i Indenrigsministeriets cirkulære om ajourføring og drift af CPR’s vej- og boligregister. Registreringen i CPR's vejregister foretages senest to uger efter, at det pågældende vejnavn m.m. er blevet fastsat.
Stk. 2. Vejnavne og vejkoder fastsættes og registreres i forbindelse med godkendelse af udstykningsplaner, lokalplaner og lignende. Af hensyn til folkeregistreringen, registreringen af ejendomme, forsyningsselskabernes virksomhed, kortlægning m.v. bør vejnavne og vejkoder fastsættes og registreres så tidligt som muligt. Indtil vejnavnet er fastsat, kan en ny vej registreres i CPR’s vejregister som "unavngiven vej" i stedet for vejnavn.
Stk. 3. Vejnavne, vejadresseringsnavne, vejkoder, bynavne m.v. i CPR's vejregister skal ved maskinel overførsel eller lignende være til rådighed for kommunens registrering af adresser, bygninger boliger, tekniske anlæg mv. i BBR. Der må ikke være uoverensstemmelse mellem registreringerne af de nævnte data i CPR’s vejregister og BBR.
Kapitel 3 Husnumre
§ 12.
Stk. 1. Husnumre består af indtil fire tegn. Selve husnummeret skal være et tal fra 1 til 999. Hvor der er behov herfor, kan tilføjes ét bogstav fra A til Z. Bogstaverne I, J, O og Q bør dog på grund af forvekslingsmuligheder ikke benyttes.
Stk. 2. Der kan ikke som led i husnummeret benyttes andre betegnelser som eksempelvis kvartersbetegnelser, blokbetegnelser, bygningsnumre eller portbetegnelser eller lignende, da disse ikke indgår i adressebetegnelserne i BBR eller CPR.
§ 13.
Stk. 1. Husnumre fastsættes således, at den samlede adgangsadressebetegnelse (kommunekode, vejkode, husnummer og eventuelt bogstav) bliver entydig og hensigtsmæssig.
Stk. 2. Husnumre fastsættes fortløbende og i stigende ulige og lige nummer- og bogstavorden langs den pågældende vej. Husnumre, som alene består af et tal, regnes lavere end samme tal med bogstav, f. eks. således:14, 14A, 14B o.s.v.
Stk. 3. Ulige husnumre anvendes i venstre vejside set fra nummereringens udgangspunkt, mens lige husnumre anvendes i højre vejside, jf. dog § 16, stk. 2. Hvis nummereringen i det pågældende område allerede er foretaget efter det omvendte princip, bør dette dog fortsat følges.
Stk. 4. Husnummereringen begynder i den ende af vejen, der ligger tættest ved den pågældende bys midte. For blinde veje og lignende fastsættes de laveste husnumre i den ende af vejen, der er tilsluttet det øvrige vejnet.
§ 14.
Stk. 1. Husnummerering gennemføres tidligst muligt og senest ved meddelelse af byggetilladelse for nybyggeri, ombygning m.v.
§ 15.
Stk. 1. I et område i byzone med spredt nybebyggelse, som opføres successivt, for eksempel i nye udstykninger og lignende, foretages husnummerering efter principperne nævnt i § 13 således, at husnummereringen bliver fortløbende i det endeligt bebyggede område.
Stk. 2. Ejendomme, som kan bebygges, skal ligeledes nummereres i den fortløbende husnummerrække efter principperne i § 13.
Stk. 3. For spredt beliggende bebyggelse kan husnummereringen foretages med spring i nummerrækkefølgen.
§ 16.
Stk. 1. For ny bebyggelse og ved omnummerering af eksisterende bebyggelse bør husnumre ikke suppleres med efterfølgende bogstav, medmindre bebyggelsens særegne karakter eller andre særlige omstændigheder gør det nødvendigt.
Stk. 2. Havekolonier, feriehyttebebyggelse, industriområder med mange bygninger, bebyggelser på mindre øer uden egentligt vejnet tildeles i så vid udstrækning som muligt husnumre uden bogstav. I sådanne områder kan reglerne i § 13, stk. 2, om anvendelse af lige og ulige husnumre ligeledes fraviges, således at nummereringen er fortløbende fra 1 og opefter.
§ 17.
Stk. 1. Ved husnummerering af blokbebyggelse, som er beliggende ved unavngivne, interne tilgange i et område mellem to navngivne veje, der begge giver adgang til de enkelte blokke, vælges den af vejene, hvortil blokkene knytter sig mest naturligt. Herved tages især hensyn til, hvilken indkørsel der giver den korteste adgangsvej. Husnumrene bør tildeles fortløbende, jf. § 13, stk. 2, ind i den pågældende vejs husnummerrække.
§ 18.
Stk. 1. I altangangshuse, korridorbebyggelser eller andre bygninger, hvor flere hoveddøre eller opgange giver adgang til de samme bolig- eller erhvervsenheder, fastsættes et husnummer til kun den af de pågældende indgange eller opgange, der udpeges som hovedindgangsdør.
Stk. 2. I altangangshuse med direkte adgang fra vejen til boligerne i stueetagen nummereres indgangene i stueetagen fortløbende med lige eller ulige husnumre, om muligt uden brug af bogstavkombinationer. Opgangen til altangangen nummereres også i nummerrækken, hvorefter boligerne i de overliggende etager benævnes med opgangens husnummer, etagebetegnelsen samt side eller dørnummer, jf. §§ 20-22.
§ 19.
Stk. 1. Tværbebyggelse og andre bebyggelser, hvortil der kun er adgang fra vejen ad port eller lignende gennem foranstående bebyggelser, nummereres ind i husrækken, hvortil de knytter sig naturligt, således at nummereringen også i disse tilfælde bliver fortløbende jf. § 13 stk. 2.
Kapitel 4 Etage- og sidebetegnelser
§ 20.
Stk. 1. Indgangsdøre og lignende tildeles etage- og sidebetegnelse eller dørnummer, således at enhedsadressen hensigtsmæssigt identificerer placeringen af den indgangsdør i bygningen, som giver adgang til den pågældende bolig- eller erhvervsenhed, brugsenhed og lignende.
Stk. 2. I enfamiliehuse, rækkehuse, landbrugsejendomme og lignende, hvor bygningens hoveddør er indgang til en enkelt bolig- eller erhvervsenhed, fastsættes ingen etage- og side- eller dørbetegnelse. I sådanne bebyggelser er enhedsadressen sammenfaldende med adgangsadressen. Etagebetegnelse
§ 21.
Stk. 1. Etagebetegnelsen består af indtil to tegn, som angiver etagen for en indgangsdør eller entrédør i opgangen. For enfamiliehuse og lignende angives ingen etagebetegnelse.
Stk. 2. I bygninger med flere etager kan kun anvendes følgende etagebetegnelser: KL for kælder, ST for stuen, 1 for 1. sal, 2 for 2. sal, 3 for 3. sal, 4 for 4. sal og så videre. Stueetagen er den etage, hvis gulvplan ligger i eller umiddelbart over gadeniveauet.
Stk. 3. I bygninger med flere kælderetager anvendes følgende betegnelser: KL for den kælderetage, der ligger umiddelbart under stueetagen, K2 for den kælderetage, der ligger umiddelbart under KL, K3 for den kælderetage, der ligger umiddelbart under K2 og så videre. Sidebetegnelse eller dørnumre
§ 22.
Stk. 1. I bygninger med adgang til flere bolig- eller erhvervsenheder, brugsenheder og lignende på hver etage anvendes sidebetegnelse eller dørnummerbetegnelse, som angiver den pågældende indgangsdørs placering på etagen. Er der kun én dør på etagen, anføres hverken side- eller dørnummerbetegnelse.
Stk. 2. På etager med 2 eller 3 indgangsdøre anvendes sidebetegnelserne TV, MF og TH, som angiver indgangsdørens beliggenhed set fra trappens øverste trin før etageafsatsen. Betegnelsen TV anvendes for den indgangsdør, der ligger længst til venstre set fra trappens øverste trin før etageafsatsen. Betegnelsen TH anvendes for den indgangsdør, der ligger længst til højre. På etager med tre enheder benyttes MF for den tredje enhed, der ligger mellem de to andre enheder.
Stk. 3. På etager med fire eller flere indgangsdøre anvendes i stedet for sidebetegnelse dørnumre, som kan bestå af indtil 4 tegn. Indgangsdøren længst til venstre set fra trappens øverste trin før afsatsen tildeles dørnummer 1, indgangsdøren til højre herfor dørnummer 2, den følgende dørnummer 3 og så videre.
Stk. 4. Med kommunalbestyrelsens godkendelse kan en systematisk betegnelse af alle indgangsdøre anvendes i stedet for de efter stk. 2. eller 3 fastsatte sidebetegnelser eller dørnumre. Det er dog en betingelse herfor, at ejeren på hver indgangsdør anbringer og vedligeholder et skilt eller lignende med den af kommunalbestyrelsen godkendte dørbetegnelse. Dørbetegnelsen, som kan bestå af numre eller bogstaver, må højst bestå af fire tegn.
Kapitel 5 Ikrafttræden
§ 23.
Stk. 1. Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 2003.
Stk. 2. Punkterne 17-25 i cirkulære nr. 6 af 6. januar 1977 om etablering af bygnings- og boligregistrering ophæves.
Underskrift 1
Erhvervs- og Boligstyrelsen, den 11. december 2002 Frank Bundgaard /Per Smed