Cirkulære om anmeldelse af statslige myndigheders elektroniske registre (databaser)\n(til samtlige ministerier)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/2002/23@2002-03-13/da
I medfør af § 3, stk. 2 og § 5 i bekendtgørelse nr. 554 af 31. maj 2001 om offentlige arkivalier og om offentlige arkivers virksomhed fastsættes:
§ 1.
Stk. 1. Bestemmelserne i dette cirkulære gælder for statslige myndigheder og domstolene (herefter benævnt myndigheder).
§ 2.
Stk. 1. Bestemmelserne i dette cirkulære gælder for elektroniske systemer, som anvendes til opsamling og arkivering af oplysninger, som fremkommer i forbindelse med myndighedernes virksomhed (herefter benævnt registre).
Stk. 2. Bestemmelserne omfatter ikke elektroniske journal- eller EDH- og ESDH-systemer. Anmeldelse
§ 3.
Stk. 1. Myndigheder skal anmelde nye registre som nævnt i § 2 til Statens Arkiver.
Stk. 2. Anmeldelse skal foretages senest 2 uger inden registret tages i brug.
Stk. 3. Registre, der skal anvendes af flere myndigheder, skal anmeldes af den myndighed, som forestår indførelse, udvikling og vedligeholdelse af registret.
§ 4.
Stk. 1. Anmeldelse skal foretages på Statens Arkivers anmeldelsesskema. Bevaring og kassation
§ 5.
Stk. 1. Statens Arkiver fastsætter bestemmelser om bevaring eller kassation af registre samt om tidspunkt for aflevering af registre, som skal bevares. Ikrafttrædelse § 6. Cirkulæret træder i kraft den 15. marts 2002.
Underskrift 1
Rigsarkivet, den 8. marts 2002 Johan Peter Noack