Gelex

Cirkulære om udlevering af beklædning m.v. til indsatte samt vask og reparation af indsattes private tøj\n(Til kriminalforsorgens fængsler og arresthusene)

OphævetVersion 2002-04-09fra 2002-04-09 til 2014-01-31
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/2002/30@2002-04-09/da

Indhold
  1. Kapitel 1 Tøj til arbejdsbrug
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.
  2. Kapitel 2 Institutionens indkøb af beklædningsgenstande
    1. § 7.
    2. § 8.
  3. Kapitel 3 Ikrafttræden m.v.
    1. § 9.
  4. Underskrift 1

Kapitel 1 Tøj til arbejdsbrug

§ 1.

Stk. 1. Ved arbejdsplacering udleveres efter behov 1) arbejdsjakke, 2) arbejdsskjorte, og 3) arbejdsbukser, herunder efter konkret anmodning graviditetsbukser til gravide.

Stk. 2. Institutionen skal sikre, at indsatte, der arbejder, hvor der stilles myndighedskrav (fx vedrørende hygiejne, sikkerhed eller tilsmudsning), får udleveret og under arbejdet anvender institutionens arbejdstøj.

Stk. 3. Institutionen skal sikre, at de indsatte endvidere kan få udleveret arbejdstøj, der kan modstå særlige vejrforhold som for eksempel regn, kulde og blæst, når der skal arbejdes under disse forhold.

§ 2.

Stk. 1. Hvis indsatte anvender eget tøj i forbindelse med beskæftigelsen, skal institutionen sikre, at den indsatte erklærer sig indforstået med ikke at kunne få erstatning, hvis tøjet beskadiges. Sports- og fritidsbeklædning

§ 3.

Stk. 1. I det omfang, der ikke er indført selvforvaltning i institutionen, udleveres ved indsættelsen efter behov 1) sportsbenklæder, 2) sportstrøje, 3) sportssko, og 4) joggingdragt. Undertøj m.v.

§ 4.

Stk. 1. I det omfang, der ikke er indført selvforvaltning i institutionen, udleveres der ved indsættelsen efter behov 1) undertrøje og underbenklæder og til kvinder brystholder, 2) sokker, 3) badetøfler, og 4) T-shirt til natbrug. Fodtøj

§ 5.

Stk. 1. Ved indsættelsen udleveres efter behov: 1) Træsko eller sikkerhedssko efter institutionens bestemmelse. Til indsatte, der beskæftiges ved jord- og markarbejde eller andet udendørs arbejde, kan der også udleveres gummistøvler. 2) Hvor arbejdsmiljøregler kræver det, udleveres fodtøj i overensstemmelse hermed. Institutionen skal sikre, at de indsatte under arbejdet anvender sådant fodtøj i overensstemmelse med arbejdsmiljøreglerne. Terminer for tøjskiftning m.v.

§ 6.

Stk. 1. Den efter §§ 1-5 udleverede beklædning skiftes efter behov. Institutionens leder kan fastsætte nærmere regler om udleveringsform, depotfunktion og tilrettelæggelse af tøjskiftning m.v.

Kapitel 2 Institutionens indkøb af beklædningsgenstande

§ 7.

Stk. 1. Der kan kun udleveres beklædningsgenstande, som er indkøbt via kriminalforsorgens centraldepoter på Statsfængslet på Kragskovhede eller på Københavns Fængsler. Alternativt kan institutionerne anvende lejeordningerne på kriminalforsorgens centralvaskerier. Vask og reparation af privat tøj

§ 8.

Stk. 1. I det omfang, der ikke er indført selvforvaltning i institutionen, gælder følgende bestemmelser: 1) Vask af indsattes private tøj skal foretages ved institutionens foranstaltning. Udgiften afholdes af institutionen. 2) Vask af det under nr. 1 nævnte tøj kan afvises, for så vidt det ikke skønnes egnet til vask i et institutionsvaskeri. Indsatte henvises til at få vask af sådant tøj udført på privat vaskeri. Udgiften afholdes i givet fald af den indsatte. 3) Hvis den indsatte ønsker at få vask udført af privat virksomhed, afholdes udgiften af den indsatte. Tilsvarende gælder, såfremt den indsatte ønsker udført reparationer. 4) For indsatte i arresthus og Københavns Fængsler, hvor opholdet er af sådan varighed, at vask i henhold til punkt 1 ikke kan udføres, skal der så vidt muligt drages omsorg for, at der gives den indsatte lejlighed til selv at vaske tøjet i cellen eller et andet sted i arresthuset.

Kapitel 3 Ikrafttræden m.v.

§ 9.

Stk. 1. Cirkulæret træder i kraft den 1. april 2002.

Stk. 2. . Samtidig ophæves 1) cirkulære nr. 172 af 19. september 1978 om udlevering af beklædning mv. til indsatte, og 2) cirkulæreskrivelse nr. 11704 af 10. december 1992 om vask og reparation af indsattes private tøj.

Underskrift 1

Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 26. marts 2002 William Rentzmann /Marianne Secher

Versioner

  1. 2002-04-09 · til 2014-01-31