Cirkulæreskrivelse om regulering pr. 1. januar 2004 af gebyr for sygesikringsbevis efter lov om offentlig sygesikring\n(Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd m.fl.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/2003/122@2003-11-12/da
Indhold
(Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd m.fl.)
Stk. 1. I medfør af § 5, stk. 3, i lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 509 af 1. juli 1998, kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om opkrævning af gebyr for sygesikringsbeviser. Regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 198 af 21. marts 2003 om valgfri indplacering i sygesikringsgrupper, udstedelse af sygesikringsbeviser mv.
Stk. 2. Det fremgår af bekendtgørelsens § 13, stk. 2, at gebyret reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og afrundes til det nærmeste med 5 delelige beløb.
Stk. 3. For 2004 er satsreguleringsprocenten 2,9, jf. bekendtgørelse nr. 712 af 14. august 2003 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2004. Under henvisning hertil skal Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddele, at gebyret for udstedelse af sygesikringsbeviser efter sygesikringslovens § 5, stk. 3, med virkning fra den 1. januar 2004 udgør 145 kr .
Underskrift 1
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 11. november 2003 Lene Christensen