Cirkulære om anvendelsesområdet for momslovens § 13, stk. 1, nr. 11 - fritagelse for finansielle transaktioner
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/2003/130@2003-11-20/da
Indhold
Indledning
1. Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, fastlægger, hvilke varer og ydelser der er momsfritaget i forbindelse med en række finansielle aktiviteter.
2. Dette cirkulære fastlægger på baggrund af EF-Domstolens nyeste praksis de generelle retningslinjer for fortolkning af fritagelsesbestemmelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11.
I denne forbindelse angiver cirkulæret, hvornår finansielle transaktioner leveret af underleverandører (tredjemænd) og mellemmænd er omfattet af fritagelsesbestemmelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11.
Der vedlægges som et bilag til dette cirkulære en liste med eksempler på momsfrie transaktioner i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, om finansielle transaktioner. Listen er ikke udtømmende.
Hidtidig praksis
3. Praksis vedrørende momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, fremgår af Momsvejledningen, senest Momsvejledningen 2003 - 2, afsnit D.11.11.
Efter den hidtidige praksis er en række finansielle aktiviteter fritaget for moms. Den enkelte ydelse er kun fritaget for moms, hvis ydelsen er direkte omfattet af fritagelsesbestemmelsen.
4. Det er ikke de finansielle virksomheder, f.eks. pengeinstitutter, realkreditinstitutter, vekselerere mv., der er fritaget, men alene en række af de transaktioner, som typisk foretages af disse virksomheder. Bestemmelsen indebærer, at størstedelen af den finansielle sektors aktiviteter er fritaget for moms.
5. Fritagelsen er ikke begrænset til virksomheder inden for finanssektoren, hvilket bl.a. har betydning for advokater og revisorer mv., der er fritaget for de samme transaktioner som finanssektoren.
Fremtidige retningslinier
6. Fritagelsesbestemmelserne i 6. momsdirektivs artikel 13, må anses for umiddelbart anvendelige, jf. herved EF-Domstolens dom af 19. januar 1982 i sag C-8/81, Ursula Becker.
7. 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d, er gennemført i den danske momslovs § 13, stk. 1, nr. 11. Den nævnte bestemmelse i momsloven skal derfor i det hele fortolkes i overensstemmelse med 6. momsdirektivs tilsvarende bestemmelser.
8. Dette er ensbetydende med, at dansk praksis vedrørende momsfritagelse af finansielle transaktioner skal være i overensstemmelse med EF-Domstolens domme i sag C-2/95, SDC mod Skatteministeriet, C-349/96, Card Protection Plan Ltd., og C-235/00, CSC Financial Services Ltd.
9. Cirkulæret gennemgår under pkt. 11 - 52 de nævnte domme samt de fortolkningsbidrag, der kan udledes af dommene, og fastlægger på baggrund heraf dommenens betydning for dansk praksis på området.
10. Som nævnt i pkt. 2 vedlægges der som et bilag til dette cirkulære en liste med eksempler på momsfrie transaktioner i henhold til momslovens § 13, stk 1, nr. 11.
Listen er ikke udtømmende. Der skal således i det konkrete tilfælde ske en vurdering af de faktiske forhold på baggrund af de relevante EU-domme og cirkulærets pkt. 11 - 52.
EF-Domstolens dom i sag C-2/95 - SDC-dommen
11. Den 5. juni 1997 afsagde EF-Domstolen dom i sag C-2/95, SDC mod Skatteministeriet. Sagen vedrørte fortolkningen af de i 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d, nr. 3 og 5, omhandlede fritagelser. Bestemmelsen er implementeret i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c) og e).
Sagen vedrørte spørgsmålet om, i hvilket omfang de ydelser, SDC leverede til pengeinstitutter, var omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11.
Indskrænkende fortolkning
12. Domstolen udtaler i SDC-dommens præmis 20, at ifølge Domstolens faste praksis skal de udtryk, der anvendes til at betegne de fritagelser, som er fastsat i sjette direktivs artikel 13, fortolkes indskrænkende, da de er undtagelser fra det almindelige princip, hvorefter omsætningsafgift opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person.
13. Fritagelsesbestemmelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, skal derfor fortolkes indskrænkende.
Underleverandørydelse - tredjemandsydelser
14. Cirkulæret vil i pkt. 16 - 35 beskrive de fortolkningsbidrag, der kan udledes af SDC-dommen i relation til anvendelsesområdet for fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, når en underleverandør (tredjemand) leverer ydelser, der er mere eller mindre nært knyttet til de momsfritagne transaktioner, der er angivet i § 13, stk. 1, nr. 11.
Anvendelsesområdet for momsfritagelse af forhandling/formidling beskrives dog i cirkulærets pkt. 45 - 52 i tilknytning til gennemgangen af EF-Domstolens dom i CSC-sagen.
15. Det forhold, at en underleverandørs ydelse er omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, udelukker ikke, at ydelsen leveret af den egentlige finansielle tjenesteyder, som er kundens kontraktpart, er momsfritaget.
Underleverandørydelser - det personelle aspekt
16. Domstolen udtaler i præmis 32 i SDC-dommen, at de transaktioner, der er fritaget i henhold til artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3 og 5, er defineret på grundlag af arten af de leverede tjenesteydelser og ikke på grundlag af tjenesteyderen eller tjenestemodtageren, som netop ikke er omtalt i de nævnte bestemmelser.
Det udtales videre i præmis 33, at bestemmelserne i artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1 og 2, hvori der henvises til “den person, der har ydet lånene” og til “den person, der har ydet kreditten”, bekræfter, at det personelle aspekt er uden betydning ved fastlæggelsen af, hvilke transaktioner der er fritaget i henhold til artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3 og 5.
17. De transaktioner, der er fritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, skal således fastlægges på grundlag af arten af de leverede tjenesteydelser. Medmindre andet udtrykkeligt fremgår, er det derfor ikke af betydning ved fastlæggelsen af momsfritagelsens rækkevidde, om en given ydelse leveres af en af de direkte implicerede parter, eller om den leveres af underleverandører.
18. EF-domstolen udtaler i præmis 56, at såfremt 6. direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3, udelukkende omfattede ydelser, som et pengeinstitut leverer til en slutkunde, ville kun visse handlinger i forbindelse med transaktioner vedrørende overførsler kunne fritages. En sådan fortolkning ville begrænse fritagelsen på en måde, der ikke har støtte i bestemmelsens ordlyd. Efter ordlyden er fritagelsen således ikke begrænset til kun at omfatte dette forhold, og den er tilstrækkelig vid til også at omfatte ydelser, der leveres af andre erhvervsdrivende end pengeinstitutter, og som er bestemt til andre end deres slutkunder.
19. Det følger heraf, at der ikke er hjemmel til en fortolkning, hvorefter anvendelsen af fritagelsen i henhold til artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3, er begrænset til kun at omfatte ydelser, der leveres direkte til pengeinstituttets slutkunde, jf. præmis 57.
20. Underleverandørydelser er således fritaget for moms i samme omfang som andre ydelser efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, om fritagelse for finansielle aktiviteter. Underleverandørydelser er derfor omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, såfremt de, som der nærmere redegøres for i cirkulærets pkt. 26-32, set under ét tilsigter at opfylde de specifikke og væsentlige funktioner for den momsfritagne transaktion.
Underleverandørydelser - arten af ydelserne
21. Momsfritagelsen i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, skal altså fastlægges på grundlag af arten af de leverede ydelser.
22. Det fremgår af dommens præmis 37, at det er uden betydning for fritagelsen, hvorledes ydelsen konkret leveres, herunder om det sker elektronisk, automatisk eller manuelt. Den blotte omstændighed, at en ydelse fuldt ud udføres elektronisk, er således ikke i sig selv til hinder for, at fritagelsen anvendes på den pågældende ydelse. Såfremt ydelsen derimod kun omfatter teknisk eller elektronisk bistand til den, som udfører de væsentlige og specifikke funktioner i forbindelse med transaktioner, der omhandles i artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3 og 5, opfylder ydelsen ikke betingelserne for fritagelse. Dette følger imidlertid af ydelsens art og ikke af den måde, hvorpå den udføres.
23. Det fremgår endvidere af dommens præmis 65, at da fritagelsesbestemmelserne skal fortolkes indskrænkende, giver den blotte omstændighed, at en komponent er nødvendig for at gennemføre en fritaget transaktion, ikke holdepunkter for at antage, at den ydelse, der svarer til den pågældende komponent, er fritaget.
24. Stilles for eksempel et databehandlingssystem til rådighed for et pengeinstitut, vil det at stille systemet til rådighed ikke være omfattet af momsfritagelsen vedrørende betalingsoverførsler.
25. Leverancer, der alene udgør teknisk eller faktisk assistance, er således ikke omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11. Se dog cirkulærets pkt. 30 om tekniske eller faktiske (praktiske) ydelser, der selvstændigt har til formål at opfylde den momsfritagne transaktions specifikke og væsentlige funktioner, og som i kraft heraf kan være momsfritaget.
Underleverandørydelser - det funktionelle aspekt
26. Afgørende for, om en underleverandørs ydelse er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, er, hvorvidt ydelserne set under ét udgør en særskilt enhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, beskrevet ydelse.
27. Dommen udtaler således i dommens præmis 64, “at ordlyden af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3, i princippet ikke er til hinder for, at overførselstransaktionen består af flere forskellige ydelser, der i så fald udgør “transaktioner vedrørende overførsler” i bestemmelsens forstand, og som faktureres med specifikation af de enkelte dele af de pågældende ydelser”.
28. I præmis 66 udtaler Domstolen, at “En betingelse for, at de ydelser, en datacentral leverer, kan betegnes som fritagne transaktioner, som omhandlet i artikel 13, pkt. B, litra d, nr. 3 og 5, er, at ydelserne set under ét, udgør en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en ydelse, som beskrevet i ovennævnte numre . For så vidt angår “en transaktion vedrørende overførsler” skal de leverede ydelser således medføre, at der overføres beløb, og at der indtræder retlige og økonomiske ændringer.”
29. At ydelserne set under ét skal udgøre en særskilt helhed indebærer, at der må stilles krav om en kvalificeret tilknytning mellem de leverede underleverandørydelser og den momsfritagne transaktion. Endvidere indebærer det, at de ydelser, der vedrører opfyldelsen af transaktionens specifikke og væsentlige funktioner, skal kunne udskilles fra eventuelle ydelser, der er uden forbindelse hermed.
30. Tekniske eller praktiske ydelser kan således være omfattet af momsfritagelsen, hvis leverandøren selvstændigt har til opgave at opfylde den momsfritagne transaktions specifikke og væsentlige funktioner. Efter præmis 66 i dommen vil det være afgørende i denne henseende, at leverandøren påtager sig et ansvar for opfyldelse af den momsfritagne transaktions specifikke og væsentlige funktioner.
31. Hvis de leverede ydelser derimod ikke, set under ét, tilsigter at opfylde den momsfritagne transaktions specifikke og væsentlige funktioner, vil det ikke være tilstrækkeligt til at anse ydelserne for omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen, at ydelserne indgår som et led i en momsfritaget transaktion, der gennemføres af køberen af ydelserne, og måske endog er en nødvendig forudsætning for transaktionens gennemførelse, jf. pkt. 23.
32. ToldSkat vil derfor tillægge det betydning, om en ydelse leveres af en underleverandør, der selvstændigt har ansvar for at gennemføre en momsfritaget transaktion, eller om der alene er tale om leverance af teknisk eller faktisk assistance. En underleverandør skal derfor have til opgave selvstændigt at udføre en fritaget ydelse, før ydelsen er omfattet af fritagelsen. Underleverandørens ansvar overfor opdragsgiveren skal ikke kun omfatte tekniske aspekter, men også den fritagne ydelses specifikke og væsentlige elementer, jf. dommens præmis 66.
Underleverandørydelser - Fakturering af de enkelte dele af transaktionen
33. I henhold til SDC-dommens præmisser 64 og 66 er ydelser som nævnt fritaget, hvis underleverandørens ydelser set under ét udgør en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en transaktion, der efter en af bestemmelserne i artikel 13, punkt B, litra d), er fritaget for moms.
34. Det er uden betydning for anvendelsen af fritagelsen, hvorledes faktureringen sker, herunder om der faktureres med specifikation af de enkelte dele af de pågældende ydelser. Det er derimod en betingelse for, at ydelserne kan være fritaget for moms, at de kan identificeres i forhold til leverandørens øvrige ydelser, jf. præmis 64.
Ikke gennemførte transaktioner
35. Da det er ydelsernes art, der er afgørende for, om de er omfattet af en fritagelse, jf. præmis 32, er det uden betydning, om transaktionerne faktisk gennemføres.
EF-Domstolens dom i sag C-349/96 - CPP-dommen
36. Den 25. februar 1999 har EF-Domstolen afsagt dom i sagen C-349/96, Card Protection Plan Ltd., der vedrører fortolkningen af 6. direktivs artikel 13, punkt B, litra a). Artikel 13, punkt B, litra a), er implementeret i den danske momslov i § 13, stk. 1, nr. 10.
37. Dommen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt CPP udførte to selvstændige ydelser, nemlig en momsfritaget forsikringstransaktion og en momspligtig kortregistreringsydelse, eller om de to ydelser udgjorde en hovedydelse og en biydelse, hvor biydelsen momsmæssigt skulle stilles som hovedydelsen. CPP tilbød mod vederlag sine kreditkortkunder en ordning, der havde til formål at begrænse det økonomiske tab og de ulemper, som kunderne udsattes for, såfremt deres kreditkort eller visse andre genstande, blev stjålet eller bortkom.
Biydelser og hovedydelser
38. Domstolen udtaler i i dommens præmis 28, at når en transaktion består af en gruppe af omstændigheder og handlinger, skal der tages hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende transaktion ved afgørelsen af, om transaktionen skal anses for en enkelt ydelse eller for flere ydelser. Det må undersøges, hvad der særligt karakteriserer den pågældende transaktion, og herigennem afgøres, om den momspligtige person til forbrugeren, forstået som en gennemsnitsforbruger, leverer flere uafhængige hovedydelser eller en enkelt ydelse, jf præmis 29.
39. Der er tale om en enkelt ydelse i tilfælde, hvor et eller flere elementer skal anses for at udgøre hovedydelsen, og et eller flere elementer skal anses for sekundære ydelser (biydelser), der er afgiftsmæssigt stillet som hovedydelsen.
40. En ydelse skal anses for sekundær i forhold til en hovedydelse, når den ikke for kunderne udgør et mål i sig selv, men et middel til at udnytte tjenesteyderens hovedydelse på de bedst mulige betingelser, jf. præmis 30.
41. I tilfælde, hvor tjenesteyderen fakturerer en samlet pris til kunderne for en ydelse, der består af flere elementer, kan det tale for, at der foreligger en enkelt ydelse. Men såfremt en nærmere undersøgelse viser, at kunderne uagtet enhedsprisen ønsker at erhverve to eller flere særskilte ydelser, skal den del af enhedsprisen, der er prisen for fritagne ydelser, adskilles fra den del af enhedsprisen, der er prisen for ydelser, der ikke er fritagne. I denne forbindelse skal den enkleste beregnings- eller ansættelsesmetode vælges, jf. præmis 31.
42. Told- og Skattemyndighederne skal momsmæssigt behandle en biydelse på samme måde som den hovedydelse, som biydelsen er en del af.
43. Uafhængige hovedydelser skal derimod behandles selvstændigt.
44. Ved afgørelsen af, om en ydelse skal anses for en biydelse eller en uafhængig hovedydelse, skal der lægges vægt på, om ydelsen for den gennemsnitlige forbruger udgør et mål i sig selv eller et middel til at udnytte leverandørens hovedydelse. Ved den gennemsnitlige forbruger forstås i denne sammenhæng den gennemsnitlige aftager, uanset om aftagerne af ydelsen er private, virksomheder mv. eller begge dele.
EF-Domstolens dom i sag C-235/00 - CSC-dommen
45. Den 13. december 2001 har EF-Domstolen afsagt dom i sagen C-235/00, CSC Financial Services Ltd., der vedrører fortolkningen af 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5. Bestemmelsen er implementeret i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e).
46. Dommen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt CSC, der leverede såkaldte “call center”-ydelser over for finansielle institutioner, udførte transaktioner eller forhandlinger vedrørende værdipapirer.
Formidling og forhandling
47. Begreberne formidling og forhandling benyttes i fritagelsesbestemmelserne i 6. momsdirektiv’s artikel 13, punkt B, litra d), samt i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11. Begreberne har i denne forbindelse den samme betydning.
48. Domstolen siger i dommens præmis 38, at udtrykket “herunder forhandlinger” i direktivets artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, ikke skal definere hovedindholdet af den i bestemmelsen fastsatte fritagelse, men har til formål at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til formidlingsvirksomhed.
49. I den sammenhæng, hvori udtrykket “forhandlinger” indgår i artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, tager det sigte på en virksomhed, som udøves af en mellemmand, der ikke selv er part i en kontrakt om et finansielt produkt, jf. præmis 39. Mellemmandens ydelser adskiller sig fra de kontraktmæssige ydelser, der typisk udføres af parterne i sådanne kontrakter. Mellemmandsvirksomhed er en tjenesteydelse, som udføres over for en kontraktpart, og som parten yder vederlag for, idet der er tale om en særskilt formidlingsvirksomhed. Formidlingsvirksomhed kan blandt andet bestå i at give opdragsgiveren oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en kontrakt om et finansielt produkt, at optage kontakt med den anden part og i opdragsgiverens navn og for dennes regning at føre forhandlinger om den nærmere fastlæggelse af de gensidige ydelser.
50. Formidlingsvirksomhed har således til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold, jf. præmis 39.
Der er derimod ikke tale om formidling, når en af kontraktparterne overlader det til en underleverandør at udføre en del af de faktiske transaktioner i forbindelse med kontrakten, herunder at give oplysninger til den anden part, at modtage og behandle bestillinger på tegning af de værdipapirer, kontrakten angår, jf. præmis 40. I så fald indtager underleverandøren samme position som sælgeren af det finansielle produkt. Den pågældende er dermed ikke en mellemmand.
51. Told- og Skattemyndighederne skal ved anvendelsen af bestemmelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, om momsfritagelse for formidling og forhandling vedrørende momsfrie transaktioner lægge vægt på, om den pågældende tjenesteyder er en uafhængig mellemmand mellem leverandøren og aftageren af en momsfri ydelse. Er dette tilfældet, kan mellemmandens ydelser til kontraktsparterne være omfattet af begreberne formidling og forhandling. Der skal herved lægges vægt på, om den pågældende har bemyndigelse til selvstændigt at forhandle og/eller indgå aftale på vegne af leverandøren eller aftageren af den momsfrie ydelse. Hvis den pågældende har forhandlet selvstændigt på vegne af en af parterne, er det ikke en hindring for fritagelse som formidling/forhandling, at opdragsgiveren efterfølgende skal godkende forhandlingsresultatet, før kontrakten kan anses for indgået.
52. Hvis den pågældende alene er underleverandør til leverandøren, indtager den pågældende samme position som sælgeren af det finansielle produkt og skal herefter behandles, som det fremgår af cirkulærets pkt. 11 - 35.
Tilbagebetaling
Hvem kan fremsætte krav om tilbagebetaling
53. Virksomheder, der efter den hidtidige praksis har betalt moms af ydelser, som efter cirkulærets pkt. 6 - 52 er momsfrie, kan anmode de regionale told- og skattemyndigheder om tilbagebetaling af for meget indbetalt moms.
Det er udelukkende de virksomheder, der har indbetalt momsen til ToldSkat, der kan få tilbagebetalt momsen. Herudover er det en betingelse for tilbagebetaling af moms, at momsen ikke er væltet over på andre, jf. nedenfor om overvæltning.
Overvæltning
54. På grund af momsens generelle karakter og beregningsgrundlag overvæltes moms erfaringsmæssigt fuldt ud på næste omsætningsled - i sidste instans forbrugerne. Overvæltningsprincippet er flere gange slået fast af EF-Domstolen, f.eks. i sag C-441/98 og i C-442/98 (Kapniki Michailidis AE og Idrima Kinonikon Asfaliseon - IKA). Det er endvidere tiltrådt af Højesteret i UfR 1994.430 H, UfR 1994,450 H og UfR 1997.1171 H.
Der kan således ikke ske tilbagebetaling, hvis den for meget betalte moms er overvæltet på virksomhedens kunder og/eller brugere. Dette skyldes, at den afgiftspligtige skal kompenseres for sit tab, men ikke skal beriges ved en tilbagebetaling.
55. I hvilket omfang momsen må anses for overvæltet afhænger af virksomhedens prisfastsættelse og/eller konkurrencesituation. En virksomhed kan have været i en situation, hvor den ikke har fået dækning for momsen, enten fordi virksomheden på grund af konkurrencesituationen ikke har kunnet indregne momsen i sine priser, eller fordi virksomheden nok har indregnet moms i priserne, men har lidt et omsætningstab på grund af konkurrencesituationen.
Anmodning om tilbagebetaling
56. En virksomheds anmodning om tilbagebetaling skal indeholde oplysninger om
– virksomhedens navn, adresse, og CVR-nr.,
– hvilke ydelser der er opkrævet moms af,
– årsagerne til, at virksomheden ikke har overvæltet momsen på næste omsætningsled. Det kan f.eks. være oplysninger om prispolitik og priskalkulationer i den periode, tilbagebetalingskravet vedrører, og oplysning om konkurrencesituationen.
Specifikation af kravet
57. Virksomheden skal specificere kravet på tilbagebetaling af moms for hver enkelt momsperiode.
Virksomheden skal oplyse indbetalingstidspunktet for hver enkelt momsperiode af hensyn til beregningen af rentegodtgørelse.
Der kan alene medtages krav i opgørelsen af tilbagebetalingskravet, der vedrører moms på momsfritagne ydelser i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11.
Er der tale om sammensatte ydelser, kan tilbagebetalingskravet kun omfatte moms af den del af vederlaget, der kan henføres til de momsfritagne ydelser. Er der fastsat særskilte priser for de enkelte ydelser, skal opdelingen ske på baggrund heraf. Er dette ikke tilfældet må opdelingen ske på baggrund af et skøn.
58. I tilbagebetalingskravet skal fradrages de besparelser, som virksomheden har opnået. Dette indebærer, at der skal ske konsekvensregulering af virksomhedernes fradrag for købsmoms, herunder regulering af opgørelsen af virksomhedernes delvise fradragsret. Endvidere konsekvensregulering af eventuelle momsreguleringsforpligtelser og af eventuelle fradrag for vandafgift og energiafgifter (afgifterne af olie, el, gas og kul samt CO2-afgift). Endelig skal der ske konsekvensregulering af eventuelle afgifter, der påhviler ikke-momspligtige virksomheder.
Ligeledes betyder tilbagebetalingen af moms, at der skal ske konsekvensregulering af virksomhedernes lønsumsafgift, herunder evt. registrering med tilbagevirkende kraft for virksomheder, der ikke tidligere har været registreret for lønsumsafgift.
Dokumentation
59. Virksomheden skal dokumentere opgørelsen af tilbagebetalingskravet gennem relevant regnskabsmateriale og andet bilagsmateriale, som efter virksomhedens opfattelse kan dokumentere kravet.
Genoptagelse, forældelse, forrentning, skat m.v.
Genoptagelse
60. Det fremgår af ikrafttrædelsesbestemmelserne til lov nr. 410 af 2. juni 2003 om ændring af skattestyrelsesloven (ændring af fristregler på skatte- og afgiftsområdet m.v.), at skattestyrelseslovens § 35 B og § 35 C har virkning for anmodninger om genoptagelse, som er indgivet den 12. marts 2003 eller senere.
61. Såfremt anvendelsen af skattestyrelseslovens § 35 B og § 35 C for en afgiftsperiode er til ugunst for den afgiftspligtige i forhold til hidtil gældende regler, kan bestemmelsen dog først finde anvende for afgiftstilsvar, hvor angivelsesperioden udløber den 1. juli 2000 eller senere.
62. I henhold til skattestyrelseslovens § 35 B, stk. 2, kan der ske genoptagelse, hvis anmodning herom fremsættes inden 3 år efter angivelsesfristens udløb.
63. Hvis fristen i skattestyrelseslovens § 35 B, stk. 2, er udløbet, kan der i henhold til skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 1, nr. 1, 2. led, efter anmodning ske ekstraordinær genoptagelse til gunst for den afgiftspligtige af opgørelsen af afgiftstilsvaret fra og med den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for underkendelsen af praksis.
64. Ekstraordinær genoptagelse kan dog kun ske, hvis betingelserne herfor i skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 1, nr. 1, er opfyldt.
65. Praksis ændres ved offentliggørelsen af nærværende cirkulære. Der kan således ske genoptagelse af opgørelsen af afgiftstilsvar fra og med den afgiftsperiode, der var påbegyndt, men ikke udløbet, den 12. november 1998.
Reaktionsfrist
66. Anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes under iagttagelse af bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 2, det vil sige, at anmodningen om genoptagelse skal fremsættes inden 6 måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af den ordinære genoptagelsesfrist i skattestyrelseslovens § 35 B.
67. Reaktionsfristen på 6 måneder i henhold til skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 2, regnes fra offentliggørelsen af dette cirkulære på ToldSkat’s hjemmeside.
Suspension af forældelse
68. De statslige told- og skattemyndigheder har i en række tilfælde før den 12. marts 2003 meddelt konkrete virksomheder suspension af 1908-lovens forældelsesfrist.
69. Medmindre andet fremgår af den konkrete aftale, ophører den meddelte suspension 6 måneder efter offentliggørelsen af dette cirkulære. Såfremt virksomheden inden suspensionens ophør over for virksomhedens regionale told- og skattemyndighed rejser krav om tilbagebetaling af moms efter pkt. 53, opretholdes den tidligere meddelte suspension.
Forrentning
70. En virksomheds krav på tilbagebetaling af moms skal forrentes efter cirkulære nr. 157 af 14.oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingskrav (rentecirkulæret).
Vedrører tilbagebetalingen et beløb, som er indbetalt efter påkrav fra en myndighed, forrentes beløbet efter rentecirkulærets punkt 7 fra indbetalingsdagen til udbetalingsdagen. Ved påkrav forstås de tilfælde, hvor indbetalingen er sket, efter at en myndighed har tilkendegivet over for indbetaleren, at der efter myndighedernes opfattelse foreligger indbetalingspligt.
Told- og Skattestyrelsen anser offentliggjorte afgørelser fra Momsnævnet og styrelsen om nægtelse af fritagelse for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, vedr. ydelser, der er momsfri efter dette cirkulære, som en tilkendegivelse af, at der efter myndighedernes opfattelse foreligger pligt til betale moms af ydelserne.
Hvis tilbagebetalingen vedrører beløb, som ikke er indbetalt efter påkrav fra en myndighed, forrentes beløbet efter rentecirkulærets punkt 8 fra månedsdagen for told- og skatteregionens modtagelse af en anmodning om tilbagebetaling.
Forrentning af tilbagebetalingskrav er skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4, litra e.
Skat og arbejdsmarkedsbidrag af tilbagebetalingsbeløbet
71. Når udgiften til betaling af moms af de hidtidige momsfrie ydelser er fratrukket ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst, skal de foretagne fradrag nedsættes med det/de tilbagebetalte momsbeløb, dvs. indkomsten skal forhøjes med det/de tilbagebetalte beløb, jf. Ligningsvejledningen; Erhvervsdrivende 2003 - 2, afsnit E.B.2.5.
I disse tilfælde skal virksomhederne endvidere forhøje bidragsgrundlaget i henhold til arbejdsmarkedsfondslovens § 10.
72. Udgangspunktet er, at der skal ske beskatning i det indkomstår, hvor der er opstået en retlig forpligtelse for myndighederne til at tilbagebetale beløbet.
Virksomhederne kan dog anmode den kompetente skattemyndighed om genoptagelse af de tidligere års skatteansættelser med henblik på forhøjelse af indkomsten med de tilbagebetalte momsbeløb, som kan henføres til de enkelte indkomstår, jf. Ligningsvejledningen; Erhvervsdrivende 2003 - 2, afsnit E.B.2.5. Det er en forudsætning for anmodningen, at genoptagelsen ikke vedrører tilbagebetalingskrav, som er forældet i henhold til 1908-loven.
Kompetence- og klageregler
73. En virksomheds krav på tilbagebetaling af moms skal rejses over for den regionale told- og skattemyndighed, der træffer afgørelse i 1. instans i henhold til sagsudlægningsbekendtgørelsens § 6, stk. 1.
Såfremt virksomheden ønsker at klage over den regionale told- og skattemyndigheds afgørelse gælder de almindelige klagebestemmelser, jf. de enkelte afgiftslove.
Klagefristen til Landsskatteretten er 3 måneder, jf. skattestyrelseslovens § 25, stk. 1. Klagefristen til Told- og Skattestyrelsen er 3 måneder, jf. sagsudlægsningsbekendtgørelsens § 20. I øvrigt finder reglerne i skattestyrelseslovens kap 3 og 3A anvendelse.
74. Spørgsmål vedrørende beskatning af de tilbagebetalte beløb behandles af den skatteansættende myndighed, jf. skattestyrelseslovens § 12 A for juridiske personer. Denne afgørelse kan påklages til Landsskatteretten, jf. skattestyrelseslovens § 23, stk. 1, nr. 1. I øvrigt finder reglerne i skattestyrelseslovens kap. 3 og 3A anvendelse.
Spørgsmål vedrørende beskatning af de tilbagebetalte beløb behandles af den kommunale skattemyndighed, jf. skattestyrelseslovens § 2, stk. 1 for fysiske personer. Denne afgørelse kan påklages til skatteankenævnet, jf. skattestyrelseslovens § 21. I øvrigt finder reglerne i skattestyrelseslovens kap. 3 og 3 A anvendelse.
Ikrafttræden
75. Dette cirkulære træder i kraft ved offentliggørelsen på ToldSkat´s hjemmeside.
76. Momsnævnet traf den 15. maj 1997 ( TfS 1997, 707) afgørelse om afgrænsningen mellem momsfri og momspligtige tredjemandsydelser. Told- og Skattestyrelsen fik til opgave at fastlægge mere detaljerede retningslinier om fritagelsen. TfS 1997, 707 erstattes af bestemmelserne i nærværende cirkulære.
77. Følgende afgørelser må anses for forældede for så vidt angår deres indhold vedrørende momslovens § 13, stk. 1, nr. 11:
Mn. 520/78, Mn. 546/78, Mn. 672/80, Mn. 1092/90, Mn. 1307/90, Mn. 1356/92 samt TfS 1997, 375.
Underskrift 1
Told- og Skattestyrelsen, den 12. november 2003 Ole Kjær /Else Veggerby
Bilag 1
Bilag 1 Eksempler på momsfrie ydelser i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11.
1 Indledning Dette bilag indeholder en liste med eksempler på momsfrie ydelser i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, om fritagelse af finansielle transaktioner. Listen er udarbejdet i samarbejde med Advokatrådet, Finansrådet, Forsikring og Pension, FSR, og Realkreditrådet. De oplistede eksempler på momsfritagne ydelser i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, er ikke udtømmende. Det vil således altid bero på en konkret vurdering af den enkelte ydelse i den konkrete sag, hvorvidt den er fritaget for moms i henhold til § 13, stk. 1, nr. 11, herunder om der konkret er tale om en af de ydelser, der er nævnt i listens eksempler.
2 Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a) Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a), bestemmer, at långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne udlån er fritaget for moms. Dette afsnit indeholder definitioner af, hvad man forstår ved långivning, formidling og forvaltning, det vil sige, hvilke ydelser der er momsfritaget efter “kernen” i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a). Herudover indeholder afsnittet eksempler på de ydelser, der er momsfritaget som biydelser til hoved-/kerneydelserne i fritagelsesbestemmelsen eller til momsfrie formidlingsydelser. Eksemplerne vedrører alene den finansielle tjenesteyders, f.eks. et pengeinstitut, eller formidlerens levering af hoved- og biydelser. Der er således ikke tale om, at f.eks. en ejendomsmæglers vurdering af en potentiel låntagers faste ejendom, er momsfritaget, bortset fra i tilfælde, hvor vurderingen må anses for biydelse til et lån, som ejendomsmægleren søger at yde eller formidle. I øvrige tilfælde vil ejendomsmæglerens bistand være bistand af teknisk karakter og vil derfor i henhold til cirkulæret pkt. 26 - 32 ikke være omfattet af momsfritagelsen. Hvorvidt ydelser leveret af en underleverandør eller en mellemmand er momsfritaget, skal således ikke afgøres af nedennævnte eksempler på biydelser fra finansielle tjenesteydere, som f.eks. pengeinstitutter og realkreditinstitutter, men derimod efter cirkulærets pkt. 26 - 32 og pkt. 47 - 52. Om biydelser til formidling, se dog afsnit 2.2.
2.1 Långivning Långivning består i, at långiver giver en låntager ret til at disponere over et pengebeløb med pligt til at betale det lånte beløb tilbage på nærmere fastsatte vilkår. Biydelser skal momsmæssigt behandles på samme måde som den hovedydelse, som biydelserne er en del af, jf. cirkulærets pkt. 36 - 44. Den finansielle tjenesteyder (f.eks. et pengeinstitut), der leverer en momsfri hovedydelse, skal derfor ikke lægge moms på den ydelse, der må anses som en biydelse til en momsfri hovedydelse. Som eksempel på biydelser, der er momsfrie, når de leveres af den finansielle tjenesteyder (f.eks. et pengeinstitut) som led i långivning, kan nævnes: Kreditvurdering af låntager og vurdering af sikkerhedsstillelser. Udarbejdelse af lånetilbud. Udarbejdelse af lånedokument. Udbetaling af låneprovenu, indfrielse og refinansiering af lån. Gennemførelse af sikringsakter. Rådgivning i forbindelse med långivningen. Overvågning eller gennemgang af en låntagers forhold og låneengagement. Udstedelse af kreditkort eller ID-kort med henblik på, at kortholder kan udnytte kreditten. Saldooplysninger. Levering af soliditetsoplysninger på baggrund af kundens engagement med den finansielle tjenesteyder. Øvrig kreditoplysningsvirksomhed er momspligtig. Engagementsoversigter. Indberetning til offentlige myndigheder. Det forhold, at ovennævnte ydelser som biydelser kan faktureres momsfrit fra den finansielle tjenesteyder (f.eks. et pengeinstitut) til dennes kunde, medfører ikke, at en evt. underleverandør kan levere ydelserne til den finansielle tjenesteyder uden at pålægge moms. Underleverandøren kan undlade at lægge moms på vederlaget for ydelser til den finansielle tjenesteyder, hvis underleverandørens ydelser set under ét udgør en særskilt enhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en af de ydelser, der er momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, se cirkulærets pkt. 26 - 32. F.eks. kan en edb-centrals medvirken ved udbetaling af et lån under visse omstændigheder være momsfri efter § 13, stk. 1, nr. 11, litra c. Modsat kan en edb-centrals indberetning af oplysninger til offentlige myndigheder, f.eks ToldSkat, om rentetilskrivning på kontoen, ikke antages at opfylde de væsentlige og specifikke funktioner for en betalingstransaktion og er derfor ikke momsfri, selvom indberetningen er lovpligtig. Underleverandøren kan derudover undlade at lægge moms på ydelser, der efter en konkret vurdering må anses for en biydelse til en momsfri ydelse leveret af underleverandøren selv, jf. cirkulærets pkt. 38 - 44.
2.2 Formidling af lån Formidling af lån er omfattet af fritagelsen. Det fremgår af cirkulærets pkt . 47 - 52, at formidlingsvirksomhed har til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold. Der er derimod ikke tale om formidling, når en af kontraktsparterne overlader det til en underleverandør at udføre en del af de faktiske transaktioner i forbindelse med kontrakten. Fritagelsen omfatter både formidling på vegne af långiver og på vegne af låntager. Biydelser skal momsmæssigt behandles på samme måde som den hovedydelse, som biydelserne er en del af, jf. cirkulærets pkt. 36 - 44. Den tjenesteyder, der leverer en momsfri ydelse, skal derfor ikke lægge moms på biydelser, der indgår som en del af den momsfrie ydelse. Som eksempel på biydelser, der er momsfrie, når de leveres af en finansiel tjenesteyder eller en anden mellemmand som led i formidling af lån, kan nævnes: Kreditvurdering af låntager og vurdering af sikkerhedsstillelser. Udarbejdelse af lånetilbud. Forundersøgelser til brug for fastlæggelsen af aftalevilkårene eller dele af disse. Rådgivning i forbindelse med formidling af lån. Deltagelse i udbetaling af låneprovenu, indfrielse og refinansiering af lån. Udarbejdelse af lånedokumenter, når den, der udarbejder dokumentet, samtidig helt eller delvist på vegne af en eller evt. begge aftaleparter har bemyndigelse til at fastlægge lånevilkårene. Gennemførelse af sikringsakter. Mn. 520/78 og Mn. 546/78 må på baggrund af SDC-dommen og CSC-dommen anses for forældede. Efter disse afgørelser omfattede momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, ejendomsmægleres og advokaters behandling af lånesager, herunder udstedelse af lånedokumenter og rådgivning herom. Ejendomsmægleres og advokaters behandling af lånesager kan i henhold til cirkulærets pkt. 47 - 52 fremover kun anses for at være omfattet af fritagelsen, hvis ejendomsmægleren eller advokaten efter en konkret vurdering kan anses for formidler af lån.
2.3 Forvaltning af egne lån Fritagelsen omfatter forvaltning af egne udlån, herunder tvangsinddrivelse og inkasso i forbindelse med egne udlån. Som eksempler på fritagne transaktioner kan nævnes: Kreditors salg af pantsatte aktiver som led i inddrivelse af det udlånte beløb er momsfri, når kreditor ikke har været vareleverandør eller i øvrigt anvendt aktivet som led i momspligtig virksomhed. Ydelse af henstand udover leveringstidspunktet med betaling af prisen for varer og ydelser er omfattet af fritagelsen, jf. EF-Domstolens dom i sag C-281/91, Muys’ en De Winter’s Bouw- en Aannemingsbedrijf BV. Kreditkøbstillæg, finansieringstillæg og lignende samt rykkergebyrer i forbindelse med en sådan henstand er derfor momsfri, jf. Landsskatterettens kendelse i SKM2001.456.LSR. Belåning af fakturaer i forbindelse med factoring er momsfri, hvorimod administrationsdelen er momspligtig. Derimod er det en momspligtig transaktion, når en factoringvirksomhed opkøber fordringer med overtagelse af tabsrisikoen og fakturerer sine kunder et gebyr for den ydelse til sælger, der består i at frigøre kunden (sælger af fordringen) fra inddrivelsen af fordringer og fra risikoen for misligholdelse af betalingen, jf. EF-domstolens dom i sag C-305/01, MKG-Kraftfahrzeuge-Factoring GmbH.
3 Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra b) Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra b), bestemmer, at sikkerheds- og garantistillelse, herunder forhandlinger herom, samt forvaltning af kreditgarantier ved den, der har ydet kreditten, er fritaget for moms. Dette afsnit indeholder definitioner af, hvad man forstår ved sikkerheds- og garantistillelse, forhandling herom, og forvaltning af kreditgarantier, det vil sige, hvilke ydelser der er momsfritaget efter “kernen” i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra b). Herudover indeholder afsnittet eksempler på de ydelser, der er momsfritaget som biydelser til hoved-/kerneydelserne i fritagelsesbestemmelsen. Eksemplerne vedrører alene den finansielle tjenesteyders, f.eks. et pengeinstitut, levering af hoved- og biydelser. Hvorvidt ydelser leveret af en underleverandør eller en mellemmand er momsfritaget, skal således ikke afgøres af nedennævnte eksempler, men derimod efter cirkulærets pkt. 26 - 32 og pkt. 47 - 52. Om biydelser i forbindelse med formidling/forhandling, se dog 3.3.
3.1 Sikkerheds- og garantistillelse og forvaltning af kreditgarantier Sikkerheds- og garantistillelse består i, at der stilles en sikkerhed/garanti for opfyldelsen af en forpligtelse på nærmere fastsatte vilkår. Sikkerheds- og garantistillelse omfatter bl.a.: garanti for udbetaling af realkreditlån, garanti for ejendomshandel, indeståelse og tabsgaranti for realkreditinstitutter, betalingsgarantier, arbejds- og tilbudsgarantier, import- og eksportremburser, garantier for toldkreditter, indeståelser, kautioner, endossementsforpligtelser ved rediskontering af veksler, samt afgivelse af vekselaccepter. Biydelser skal momsmæssigt behandles på samme måde som den hovedydelse, som biydelserne er en del af, jf. cirkulærets pkt. 36 - 44. Den finansielle tjenesteyder (f.eks. et pengeinstitut), der leverer en momsfri hovedydelse, skal derfor ikke lægge moms på den ydelse, der må anses som en biydelse til en momsfri hovedydelse. Som eksempel på biydelser, der er momsfrie, når de leveres af den finansielle tjenesteyder (f.eks. et pengeinstitut) som led i sikkerheds- og garantistillelse, kan nævnes: Kreditvurdering af den, der stilles sikkerhed for. Udarbejdelse af tilbud om garanti- eller sikkerhedsstillelse. Udarbejdelse af garantidokument. Gennemførelse af sikringsakter. Rådgivning i forbindelse med garanti- eller sikkerhedsstillelsen. Det forhold, at ovennævnte ydelser som biydelser kan faktureres momsfrit fra den finansielle tjenesteyder (f.eks. et pengeinstitut) til dennes kunde, medfører ikke, at en evt. underleverandør kan levere ydelserne til den finansielle tjenesteyder uden at pålægge moms.
3.2 Forvaltning af kreditgarantier Forvaltning af kreditgarantier ved den, der har ydet kreditten, er omfattet af fritagelsen. Forvaltning af kreditgarantier udført af en anden virksomhed end den, der har ydet kreditterne, er ikke omfattet af fritagelsen. Som eksempel kan nævnes vederlag for den løbende forvaltning af kreditgarantier (sikkerhedsstillelser) af en anden virksomhed end den, der har ydet kreditterne. Forvaltning af sikkerhedsdepoter er fritaget, såfremt forvaltningen varetages af det pengeinstitut, der har ydet lånet med sikkerhed i de effekter, der beror i depotet. Fritagelsen omfatter dog ikke forvaltningen af de værdipapirer, der beror i depotet, jf. det under 6.1 anførte om fritagelse efter § 13, stk. 1, nr. 11, litra e). Forvaltning af købekontrakter for andre er momspligtig. Det gælder også, selv om købekontrakten er stillet til sikkerhed. Vederlag (gebyr) til et pengeinstitut m.v. for at forvalte et pantebrev eller en vareveksel for en kunde er ligeledes momspligtigt, jf. det under 6.1 anførte om fritagelsen efter § 13, stk. 1, nr. 11, litra e).
3.3 Forhandling om sikkerheds- og garantistillelse Forhandlinger om sikkerheds- og garantistillelse er omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra b). Som det fremgår af cirkulærets punkt 48, skal udtrykket “herunder forhandlinger” ikke definere hovedindholdet af den i bestemmelsen fastsatte fritagelse, men har til formål at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til formidlingsvirksomhed. I den sammenhæng, hvor udtrykket “forhandlinger” indgår i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, tager det således sigte på en virksomhed, som udøves af en mellemmand, der ikke selv er part i en kontrakt om et finansielt produkt. Formidlingsvirksomhed har således til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold. Der er derimod ikke tale om formidling, når en af kontraktparterne overlader det til en underleverandør at udføre en del af de faktiske transaktioner i forbindelse med kontrakten, herunder at give oplysninger til den anden part, at modtage og behandle bestillinger på tegning af de værdipapirer, kontrakten angår. I så fald indtager underleverandøren samme position som sælgeren af det finansielle produkt. Den pågældende er dermed ikke en mellemmand. Udfærdigelse af pantebreve og andre tilsvarende dokumenter, der tjener som garanti- eller sikkerhedsstillelse, er omfattet af fritagelsen for forhandlinger, når den, der udfærdiger dokumentet, samtidig helt eller delvist på vegne af en eller evt. begge aftaleparter har bemyndigelse til at fastlægge vilkårene for garantien eller sikkerhedsstillelsen. Gennemførelse af sikringsakter er omfattet af fritagelsesbestemmelsen, når det er den, som har stillet en sikkerhed/garanti eller har forhandlet herom på vegne af en eller begge parter, der gennemfører sikringsakten.
4 Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c) Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c), bestemmer, at transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende anbringelse af midler, kontokurantkonti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer, er fritaget for moms. Dette afsnit indeholder definitioner af, hvad man forstår ved transaktioner vedrørende anbringelse af midler, betalinger mv., og forhandling herom. Det vil sige, hvilke ydelser der er momsfritaget efter “kernen” i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c). Herudover indeholder afsnittet eksempler på de ydelser, der er momsfritaget som biydelser til hoved-/kerneydelserne i fritagelsesbestemmelsen. Eksemplerne vedrører alene den finansielle tjenesteyders, f.eks. et pengeinstitut, levering af hoved- og biydelser. Hvorvidt ydelser leveret af en underleverandør eller en mellemmand er momsfritaget, skal således ikke afgøres af nedennævnte eksempler, men derimod efter cirkulærets pkt. 26 - 32 eller pkt. 47- 52.
4.1 Forhandlinger vedrørende anbringelse af midler, betalinger mv. Forhandlinger vedrørende anbringelser af midler, kontokurantkonti, betalinger, checks, overførsler og fordringer er omfattet af fritagelsen. Som det fremgår af cirkulærets punkt 48, skal udtrykket “herunder forhandlinger” ikke definere hovedindholdet af den i bestemmelsen fastsatte fritagelse, men har til formål at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til formidlingsvirksomhed. I den sammenhæng, hvor udtrykket “forhandlinger” indgår i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, tager det således sigte på en virksomhed, som udøves af en mellemmand, der ikke selv er part i en kontrakt om et finansielt produkt. Formidlingsvirksomhed har således til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold. Der er derimod ikke tale om formidling, når en af kontraktparterne overlader det til en underleverandør at udføre en del af de faktiske transaktioner i forbindelse med kontrakten, herunder at give oplysninger til den anden part, at modtage og behandle bestillinger på tegning af de værdipapirer, kontrakten angår. I så fald indtager underleverandøren samme position som sælgeren af det finansielle produkt. Den pågældende er dermed ikke en mellemmand. Fritagelsen omfatter formidlers rådgivning i forbindelse med de omfattede transaktioner.
4.2 Transaktioner vedrørende anbringelse af midler og kontokurantkonti Transaktioner vedrørende anbringelse af midler og kontokurantkonti kan bestå i, at der sker oprettelse af indlånskonti, pensionsopsparinger og andre opsparingsordninger. indsættelse og hævning af midler på kontiene er ligeledes omfattet, herunder placering af pensionsmidler i værdipapirer efter aftale med kunden. Biydelser skal momsmæssigt behandles på samme måde som den hovedydelse, som biydelserne er en del af, jf. cirkulærets pkt. 36 - 44. Den tjenesteyder, der leverer en momsfri ydelse, skal derfor ikke lægge moms på biydelser, der indgår som en del af den momsfrie ydelse. Som eksempel på biydelser, der er momsfrie, når de leveres af den finansielle tjenesteyder som led i anbringelse af midler eller i forbindelse med kontokurantkonti, kan nævnes: Renteberegning. Indberetning til offentlige myndigheder. Levering af soliditetsoplysninger på baggrund af kundens engagement med den finansielle tjenesteyder. Øvrig kreditoplysningsvirksomhed er momspligtig. Oplysninger om bankindestående m.v. Kontoudtog og engagementsoversigter. Beregning af skat og afgift ved ophævelse af pensionsordninger. Budgetkonti, herunder økonomiske konsekvensberegninger til vurdering af kundens behov. Det forhold, at ovennævnte ydelser efter en konkret vurdering som biydelser kan faktureres momsfrit fra den finansielle tjenesteyder til dennes kunde, medfører ikke, at en evt. underleverandør kan levere ydelserne til den finansielle tjenesteyder uden at pålægge moms. Underleverandøren kan undlade at lægge moms på vederlaget for ydelser til den finansielle tjenesteyder, hvis underleverandørens ydelser set under ét udgør en særskilt enhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en af de ydelser, der er momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, se cirkulærets pkt. 26 - 32. F.eks. kan en edb-centrals medvirken ved anbringelse af midler eller førelse af en kontokurantkonto under visse omstændigheder være momsfri efter § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, som betalingstransaktioner. Underleverandøren kan derudover undlade at lægge moms på ydelser, der efter en konkret vurdering må anses for en biydelse til en momsfri ydelse leveret af underleverandøren selv, jf. cirkulærets pkt. 38 - 44.
4.3 Betalingstransaktioner og overførsler mv. Transaktioner vedrørende betalinger, checks, overførsler og fordringer består i, at der sker overførsel af midler kontant, elektronisk, f.eks. via en edb-central eller via SWIFT, eller på baggrund af udarbejdede dokumenter på nærmere fastsatte vilkår. Betalinger, overførsler og betalingsformidling kan finde sted via underleverandør, f.eks. PBS. Kunden kan tildeles direkte adgang til underleverandøren via en adgangskode eller anden identifikation, der meddeles af den finansielle tjenesteyder. Biydelser skal momsmæssigt behandles på samme måde som den hovedydelse, som biydelserne er en del af, jf. cirkulærets pkt. 38 - 44. Den tjenesteyder, der leverer en momsfri ydelse, skal derfor ikke lægge moms på biydelser, der indgår som en del af den momsfrie ydelse. Som eksempel på biydelser, der er momsfrie, når de leveres af den finansielle tjenesteyder som led i betalinger m.v. kan nævnes: Udarbejdelse af tilbud om at udføre fritagne betalingstransaktioner. Udstedelse af betalingskort og ID-kort med henblik på, at kortholder kan gennemføre en fritagen transaktion. Den finansielle tjenesteyders spærring af disse kort. Fremfinding af bilag til dokumentation for hævninger. Udsendelse af kontoudtog, årsopgørelser mv. Det forhold, at ovennævnte ydelser efter en konkret vurdering som biydelser kan faktureres momsfrit fra den finansielle tjenesteyder til dennes kunde, medfører ikke, at en evt. underleverandør kan levere ydelserne til den finansielle tjenesteyder uden at pålægge moms. Underleverandøren kan undlade at lægge moms på vederlaget for ydelser til den finansielle tjenesteyder, hvis underleverandørens ydelser set under ét udgør en særskilt enhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en af de ydelser, der er momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, se cirkulærets pkt. 26 - 32. F.eks. kan en edb-centrals medvirken ved gennemførelse af betalingstransaktioner under visse omstændigheder være momsfri efter § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, som en betalingstransaktion. Underleverandøren kan derudover undlade at lægge moms på ydelser, der efter en konkret vurdering må anses for en biydelse til en momsfri ydelse leveret af underleverandøren selv, jf. cirkulærets pkt. 38 - 44.
4.3.1 Remburser Remburser er omfattet af fritagelsen. I rembursforretninger forpligter købers pengeinstitut sig til at betale sælger, når rembursens betingelser er opfyldt. Pengeinstituttets forpligtelse fastlægges på baggrund af instruktioner fra køber, dvs. køber bestemmer rembursens betingelser. Betingelserne kan være, at sælger skal fremskaffe transportdokumenter og/eller andre dokumenter vedrørende den vare, som det drejer sig om, førend betaling kan finde sted. Da rembursen normalt er uigenkaldelig, flyttes sælgers risiko for, at køber ikke kan/vil betale til en risiko på købers pengeinstitut. Hvis køber efterfølgende ønsker at ændre indholdet i rembursen, kan det kun ske, såfremt sælger er indforstået.
4.3.2 Fordringer Transaktioner vedrørende fordringer kan f.eks. være veksler overtagelse af købekontrakter fra handelsvirksomheder, f.eks. automobilforhandlere. Inddrivelse af fordringer for tredjemand er ikke omfattet af fritagelsen. Belåning af fakturaer i forbindelse med factoring er momsfri, hvorimod administrationsdelen er momspligtig. Transaktioner, der består i, at en factoringvirksomhed opkøber fordringer med overtagelse af tabsrisikoen og fakturerer sine kunder et gebyr for den ydelse til sælger, der består i at frigøre kunden (sælger af fordringen) fra inddrivelsen af fordringer og fra risikoen for misligholdelse af betalingen, udgør »inddrivelse af fordringer«, og er derfor udelukket fra fritagelsen, jf. EF-domstolens dom i sag C‑305/01, MKG‑Kraftfahrzeuge‑Factoring GmbH.
4.3.3 Checks Biydelser skal momsmæssigt behandles på samme måde som den hovedydelse, som biydelserne er en del af, jf. cirkulærets pkt. 36 - 44. Den tjenesteyder, der leverer en momsfri ydelse, skal derfor ikke lægge moms på biydelser, der indgår som en del af den momsfrie ydelse. Som eksempel på biydelser, der er momsfrie, når de leveres af den finansielle tjenesteyder i forbindelse med checks, kan nævnes: Udstedelse af checks på kundens vegne. Udlevering af checkhæfter. Rejsechecks. Pengeinstitutchecks. Checks i udenlandsk valuta. Registrering af anvendte checks på kundens konto. Fremfinding og returnering af checks for kunden. Indløsning af checks. Spærring af udstedte checks. Indkassering af udenlandske checks i fremmede pengeinstitutter. Det forhold, at ovennævnte ydelser efter en konkret vurdering som biydelser kan faktureres momsfrit fra den finansielle tjenesteyder til dennes kunde, medfører ikke, at en evt. underleverandør kan levere ydelserne til den finansielle tjenesteyder uden at pålægge moms. Underleverandøren kan undlade at lægge moms på vederlaget for ydelser til den finansielle tjenesteyder, hvis underleverandørens ydelser set under ét udgør en særskilt enhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en af de ydelser, der er momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, se cirkulærets pkt. 26 - 32. F.eks. kan en edb-centrals medvirken ved træk af check på en kundes konto under visse omstændigheder være momsfri efter § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, som en betalingstransaktion. Underleverandøren kan derudover undlade at lægge moms på ydelser, der efter en konkret vurdering må anses for en biydelse til en momsfri ydelse leveret af underleverandøren selv, jf. cirkulærets pkt. 38 - 44.
5 Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra d) Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra d), bestemmer, at transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende valuta, pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, bortset fra samlerobjekter, er fritaget for moms. Dette afsnit indeholder definitioner af, hvad man forstår ved transaktioner vedrørende valuta og forhandling herom. Det vil sige, hvilke ydelser der er momsfritaget efter “kernen” i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra d). Herudover indeholder afsnittet eksempler på de ydelser, der er momsfritaget som biydelser til hoved-/kerneydelserne i fritagelsesbestemmelsen. Eksemplerne vedrører alene den finansielle tjenesteyders, f.eks. et pengeinstitut, levering af hoved- og biydelser. Hvorvidt ydelser leveret af en underleverandør eller en mellemmand er momsfritaget, skal således ikke afgøres af nedennævnte eksempler, men derimod efter cirkulærets pkt. 26 - 32 eller pkt. 47 - 52.
5.1 Transaktioner Transaktioner vedrørende valuta, pengesedler og mønter består i, at valuta, pengesedler eller mønter bliver udstedt, overdraget, ombyttet, udlånt fra en part til en anden mod et vederlag på nærmere fastsatte vilkår, eller købt mod et vederlag (kurtage). Fritagelsen omfatter alene pengesedler og mønter, der kan anvendes som lovligt betalingsmiddel. Fritagelsen omfatter ikke samleobjekter, herunder jubilæumsmønter og møntsæt. Som eksempel på ydelser, der ikke er omfattet af bestemmelsen, kan nævnes økonomisk informationsvirksomhed, økonomiske nøgletal og tekniske analyser af renteudviklingen, der ikke leveres som led i valutatransaktioner. Biydelser skal momsmæssigt behandles på samme måde som den hovedydelse, som biydelserne er en del af, jf. cirkulærets pkt. 36 - 44. Den tjenesteyder, der leverer en momsfri ydelse, skal derfor ikke lægge moms på biydelser, der indgår som en del af den momsfrie ydelse. Som eksempel på biydelser, der er momsfrie, når de leveres af den finansielle tjenesteyder i forbindelse med transaktioner vedrørende valuta, pengesedler og mønter, kan nævnes: Optælling af penge, herunder fra indleveringer i døgnbokse. Den fysiske levering af sedler og mønter. Oplysninger om valutakurser med henblik på gennemførelse af køb og salg. Det forhold, at ovennævnte ydelser efter en konkret vurdering som biydelser kan faktureres momsfrit fra den finansielle tjenesteyder til dennes kunde, medfører ikke, at en evt. underleverandør kan levere ydelserne til den finansielle tjenesteyder uden at pålægge moms. Underleverandøren kan undlade at lægge moms på vederlaget for ydelser til den finansielle tjenesteyder, hvis underleverandørens ydelser set under ét udgør en særskilt enhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en af de ydelser, der er momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, se cirkulærets pkt. 26 - 32. F.eks. kan en edb-centrals medvirken ved indsættelse af penge på en konto i forbindelse med indlevering af penge i en døgnboks under visse omstændigheder være momsfri efter § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, som en betalingstransaktion. Underleverandøren kan derudover undlade at lægge moms på ydelser, der efter en konkret vurdering må anses for en biydelse til en momsfri ydelse leveret af underleverandøren selv, jf. cirkulærets pkt. 38 - 44.
5.2 Forhandling Forhandlinger vedrørende valuta, pengesedler og mønter er omfattet af fritagelsen. Som det fremgår af cirkulærets punkt 48, skal udtrykket “herunder forhandlinger” ikke definere hovedindholdet af den i bestemmelsen fastsatte fritagelse, men har til formål at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til formidlingsvirksomhed. I den sammenhæng, hvor udtrykket “forhandlinger” indgår i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, tager det således sigte på en virksomhed, som udøves af en mellemmand, der ikke selv er part i en kontrakt om et finansielt produkt. Formidlingsvirksomhed har således til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold. Der er derimod ikke tale om formidling, når en af kontraktparterne overlader det til en underleverandør at udføre en del af de faktiske transaktioner i forbindelse med kontrakten, herunder at give oplysninger til den anden part, at modtage og behandle bestillinger på tegning af de værdipapirer, kontrakten angår. I så fald indtager underleverandøren samme position som sælgeren af det finansielle produkt. Den pågældende er dermed ikke en mellemmand. Fritagelsen omfatter formidlers rådgivning i forbindelse med de omfattede transaktioner.
6 Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e) Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e) bestemmer, at transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom, er fritaget for moms. Dette afsnit indeholder definitioner af, hvad man forstår ved transaktioner i forbindelse med værdipapirer m.v. og forhandling herom. Det vil sige, hvilke ydelser der er momsfritaget efter “kernen” i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e). Herudover indeholder afsnittet eksempler på de ydelser, der er momsfritaget som biydelser til hoved-/kerneydelserne i fritagelsesbestemmelsen. Eksemplerne vedrører alene den finansielle tjenesteyders, f.eks. et pengeinstitut, levering af hoved- og biydelser. Hvorvidt ydelser leveret af en underleverandør eller en mellemmand er momsfritaget, skal således ikke afgøres af nedennævnte eksempler, men derimod efter cirkulærets pkt. 26 - 32 og pkt. 47 - 52. Om biydelser i forbindelse med formidling/forhandling, se dog afsnit 6.2.
6.1 Værdipapirer Værdipapirer er f.eks. obligationer, pantebreve, aktier, interessentskabsandele og andre andele i selskaber samt finansielle kontrakter såsom terminskontrakter, optioner og futures.
afs_21/del_1 Transaktioner vedrørende værdipapirer kan f.eks. bestå i, at værdipapirer bliver udstedt, overdraget, ombyttet, udlånt, overført mod et vederlag på nærmere fastsatte vilkår, eller købt mod et vederlag (kurtage). Børsintroduktion og andre former for kapitalfremskaffelse, f.eks. salg af obligationer, er således omfattet af fritagelsen. Værdipapircentralens kundegebyrer i forbindelse med handel med værdipapirer er omfattet af fritagelsen. Biydelser skal momsmæssigt behandles på samme måde som den hovedydelse, som biydelserne er en del af, jf. cirkulærets pkt. 36 - 44. Den tjenesteyder, der leverer en momsfri ydelse, skal derfor ikke lægge moms på biydelser, der indgår som en del af den momsfrie ydelse. Som eksempel på biydelser, der er momsfrie, når de leveres af den finansielle tjenesteyder i forbindelse med transaktioner vedr. værdipapirer, kan nævnes: Afgivelse af købs- og salgstilbud. Værdiansættelse af værdipapirer med henblik på at fremsætte tilbud om køb eller salg af værdipapirerne. Oplysninger om kurser til brug for påtænkte handler med værdipapirer, f.eks. kursoplysninger i et handelssystem. Navnenotering af aktier. Rådgivning i forbindelse med de omfattede transaktioner. Forundersøgelser, vurderinger og analyser til brug for fremsættelse af købs- eller salgstilbud. Børsprospekter, der leveres i forbindelse med børsindtroduktion, kapitaltilførsel mv. Bistand, herunder due diligence, til udarbejdelse af børsprospekter er derimod momspligtig. Det forhold, at ovennævnte ydelser som biydelser kan faktureres momsfrit fra den finansielle tjenesteyder til dennes kunde, medfører ikke, at en evt. underleverandør kan levere ydelserne til den finansielle tjenesteyder uden at pålægge moms. Underleverandøren kan undlade at lægge moms på vederlaget for ydelser til den finansielle tjenesteyder, hvis underleverandørens ydelser set under ét udgør en særskilt enhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en af de ydelser, der er momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, se cirkulærets pkt. 26 - 32. F.eks. kan en edb-centrals medvirken ved udbetaling af provenuet ved en værdipapirhandel under visse omstændigheder være momsfri efter § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, som en betalingstransaktion. Underleverandøren kan derudover undlade, at lægge at lægge moms på ydelser, der efter en konkret vurdering må anses for en biydelse til en momsfri ydelse leveret af underleverandøren selv, jf. cirkulærets pkt. 38 - 44. Følgende værdipapirer er ikke omfattet af fritagelsen: varerepræsentativer, dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom.
afs_21/del_2 Forvaring (deponering) og forvaltning af værdipapirer er ikke omfattet af fritagelsen. Ved deponering og forvaltning forstås opbevaring og den løbende administration af værdipapiret. Den del af Værdipapircentralens aktiviteter, der omfatter deponering og forvaltning af værdipapirer er således ikke omfattet af fritagelsen. Det drejer sig f.eks. om konto- og fondsgebyrer samt gebyrer vedrørende udtrækning og rentemeddelelse. Pengeinstitutternes og andre institutters gebyrer i forbindelse med opbevaring af værdipapirer i Værdipapircentralen er ligeledes ikke omfattet af fritagelsen. Økonomisk informationsvirksomhed, økonomiske nøgletal, tekniske analyser af renteudviklingen, omsætningstal for forskellige virksomheder, samt oplysninger om hvilke handler, der er indgået inden for bestemte brancher, er ikke omfattet af fritagelsen, medmindre der er tale om et integreret led i en fritagen ydelse, som eksempelvis et handelssystem.
6.2 Forhandlinger vedrørende værdipapirer Forhandlinger om værdipapirer er omfattet af fritagelsen.
afs_22/del_1 Som det fremgår af cirkulærets punkt 48, skal udtrykket “herunder forhandlinger” ikke definere hovedindholdet af den i bestemmelsen fastsatte fritagelse, men har til formål at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til formidlingsvirksomhed. I den sammenhæng, hvor udtrykket “forhandlinger” indgår i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, tager det således sigte på en virksomhed, som udøves af en mellemmand, der ikke selv er part i en kontrakt om et finansielt produkt. Formidlingsvirksomhed har således til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold. Der er derimod ikke tale om formidling, når en af kontraktparterne overlader det til en underleverandør at udføre en del af de faktiske transaktioner i forbindelse med kontrakten, herunder at give oplysninger til den anden part, at modtage og behandle bestillinger på tegning af de værdipapirer, kontrakten angår. I så fald indtager underleverandøren samme position som sælgeren af det finansielle produkt. Den pågældende er dermed ikke en mellemmand. Som eksempler på ydelser, der er omfattet af fritagelsen for forhandlinger, kan nævnes: En tjenesteyders assistance ved køb eller salg af værdipapirer, såfremt tjenesteyderen har bemyndigelse til på købers, sælgers eller evt. begges vegne helt eller delvist af fastlægge aftalevilkårene i forbindelse med transaktionen, eller hvis tjenesteyderen på nærmere aftalte vilkår har fuldmagt til på købers eller sælgers vegne at indgå aftale om en fritaget finansiel transaktion. Corporate Finance-ydelser, hvis opdragsgiveren har til hensigt at levere eller aftage en fritaget finansiel ydelse, og hvis den tjenesteyder, der leverer Corporate Finance-ydelserne, har bemyndigelse til på opdragsgiverens vegne helt eller delvist af fastlægge aftalevilkårene i forbindelse med transaktionen eller på nærmere aftalte vilkår har fuldmagt til på opdragsgiverens vegne at indgå aftale om en fritaget finansiel transaktion. Ved Corporate Finance-ydelser forstås bistand, som ydes med henblik på eller i forbindelse med børsintroduktioner, aktieemissioner, udstedelse af konvertible obligationer m.v., større sekundære aktieplaceringer via regulerede markeder, formidling af fusioner og virksomhedsovertagelse, anden finansiel bistand i relation til ovennævnte områder. Biydelser skal momsmæssigt behandles på samme måde som den hovedydelse, som biydelserne er en del af, jf. cirkulærets pkt. 38 - 44. Den tjenesteyder, der leverer en momsfri ydelse, skal derfor ikke lægge moms på biydelser, der indgår som en del af den momsfrie ydelse. Som eksempel på biydelser, der er momsfrie, når de leveres af en formidler som led i formidling af transaktioner vedrørende værdipapirer, kan nævnes:
afs_22/del_2 Udfærdigelse af dokumenter, når den, der udfærdiger dokumentet, samtidig helt eller delvist på vegne af en aftalepart har bemyndigelse til at fastlægge vilkårene for en fritagen transaktion. Værdiansættelse af værdipapirer med henblik på at fremsætte tilbud om formidling af køb eller salg af værdipapirerne. Forundersøgelser, vurderinger og analyser til brug for formidling eller tilbud om formidling. Formidlers rådgivning i forbindelse med formidlingen af de omfattede transaktioner. Som eksempel på en ydelse, der ikke er omfattet af fritagelsen kan nævnes Vestre Landsrets dom i SKM2002.676.VLR, hvor en ejendomsmægler leverede ydelser bestående af værdiansættelse af ejendom, udarbejdelse af prospekt samt deltagelse som ejendomssagkyndig i forhandlinger mellem sælger og køber af et selskab, hvis eneste aktiv var den pågældende ejendom. Som et andet eksempel kan nævnes Landsskatterettens kendelse i SKM2002.663.LSR, hvor Landsskatteretten ikke fandt det godtgjort, at de leverede ydelser kunne anses for momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e. Retten lagde vægt på, at det fremgik af den omhandlede kontrakt, at tjenesteyderen fungerede som finansiel rådgiver for aftageren med henblik på at etablere et samarbejde mellem aftageren (et selskab) og en anden forretningspartner, og at dette samarbejde kunne etableres på flere forskellige måder, hvor bl.a. salg af aktier i selskabet var én mulighed. Således måtte kontrakten betegnes som en egentlig aftale om rådgivning vedrørende selskabets økonomiske forhold. Retten henså endvidere til, at det forhold, at aftageren ikke var sælger af aktierne, under de foreliggende omstændigheder støttede det synspunkt, at der var tale om rådgivning vedrørende selskabets forhold. Kendelsen er indbragt for domstolene. Fritagelsen for forhandlinger omfatter ikke forhandlinger om: Forvaring (deponering) og forvaltning af værdipapirer. Varerepræsentativer. Dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom.
afs_22/del_3 Mn. 672/80 og Mn. 1356/92 må anses for forældede på baggrund af SDC-dommen og CSC-dommen. Efter disse afgørelser har advokatydelser i forbindelse med udfærdigelse af transportpåtegnelser af aktiebreve og udstedelse af nye aktiebreve været momsfritaget. Bestemmelsen har i forbindelse med overdragelse af aktieselskaber ikke omfattet en række bestemte ydelser, som nærmere følger af momsnævnsafgørelse Mn. 1356/92. Advokaters ydelser i forbindelse med overdragelse af aktier, kan i henhold til cirkulærets pkt. 47 - 52 fremover kun anses for at være omfattet af fritagelsen, hvis advokaten efter en konkret vurdering kan anses for formidler af momsfrie transaktioner vedrørende værdipapirer. Fritagelsen har endvidere ikke omfattet en række konkrete ydelser i forbindelse med selskabers aktiviteter i form af kapitalformidling samt kommanditselskabers udbud af anparter til offentligheden samt bistand i forbindelse med selskabers etablering, som nærmere følger af momsnævnsafgørelse Mn. 1092/90 og 1307/90. Disse afgørelser må anses for forældede. Ydelserne er momsfri, hvis og kun hvis der er tale om formidling af momsfrie transaktioner vedrørende værdipapirer.
7 Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f) Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f), bestemmer, at forvaltning af investeringsforeninger er momsfritaget. Dette gælder, uanset om denne forvaltning udføres af foreningen selv, af et administrationsselskab eller af et godkendt depotselskab eller andre, hvortil kompetencen er lovligt delegeret. Fritagelsen omfatter ydelser, der er forbundet med sædvanlig formueforvaltning. Forvaltning af investeringsforeninger omfatter blandt andet: Den daglige administration af porteføljen, herunder bogholderi. Rådgivning og beslutning om placering af midlerne og effektuering af køb og salg af værdipapirer for foreningen. Beregning af investeringsbevisernes indre værdi. Udstedelse og indløsning af investeringsbeviser. Andre administrative ydelser, herunder IT, prospekter m.m., markedsføring, ledelse samt udvikling og analyse. Aktiviteter udført af andre, hvortil kompetencen er lovligt delegeret, herunder af depotbanken, såsom afvikling af investeringsaktiviteterne, indkassering af dividender og renter, afstemning af positioner med korrespondenter, opbevaring af værdipapirer, salg og rådgivning, opbevaring af investeringsbeviser, VP, prisstillergebyr og aktiebog.