Cirkulæreskrivelse om regulering for 2004 af egenbetalingen i omsorgstandplejen og amtstandplejen efter lov om tandpleje m.v.\n(Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd m.fl.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/2003/143@2003-12-11/da
Indhold
(Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd m.fl.)
I bekendtgørelse nr. 205 af 22. marts 2001 om tandpleje er der i §§ 8, 13, 20, 21 og 22 fastsat loft for egenbetalingen for de af ordningerne omfattede patienter.
Ifølge bekendtgørelsens § 25 reguleres det fastsatte loft for egenbetaling én gang årligt den 1. januar. Reguleringen foretages på grundlag af satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.
I ny bekendtgørelse om tandpleje, der træder i kraft den 1. januar 2004, er reglerne for regulering af egenbetalingen for deltagere i omsorgstandplejen og i amtstandplejen nu reguleret i § 27. Det fremgår endvidere af § 27, at beløbet fra 1. januar 2004 afrundes til det nærmeste kronebeløb deleligt med 5.
For 2004 er satsreguleringsprocenten fastsat til 2,9 pct., jf. bekendtgørelse nr. 748 af 22. august 2003 om satsreguleringsprocenten m.v.
Under henvisning hertil skal Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddele, at den maksimale egenbetaling for deltagere i omsorgstandplejen fra den 1. januar 2004 udgør 380 kr. jf. bekendtgørelse om tandpleje § 10. Fra samme dato udgør den maksimale egenbetaling for deltagere i amtstandplejen 1.420 kr. , jf. bekendtgørelse om tandpleje §§ 15, 22, 23 og 24.
Underskrift 1
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 4. december 2003 Ulla Kallestrup