Cirkulære om udøvelse af kødkontrol
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/2003/34@2003-05-21/da
(Til fødevareregionerne)
Område
§ 1.
Stk. 1. Dette cirkulære fastsætter reglerne for den praktiske udførelse af undersøgelse af slagtedyrene før og efter slagtningen på slagteriet, jf. bekendtgørelse om fersk kød m.v. Krav til ansatte i kødkontrollen
§ 2.
Stk. 1. Kødkontrol må kun udøves af embedsdyrlæger. Embedsdyrlægen kan ved kontrollens udøvelse bistås af tilsynsteknikere, der arbejder under embedsdyrlægens tilsyn og ansvar.
Stk. 2. Fødevaredirektoratet kan påbyde synsprøve for embedsdyrlæger og tilsynsteknikere.
§ 3.
Stk. 1. Trikinkontrol må kun udøves af embedsdyrlæger.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan trikinkontrol dog udøves af personer godkendt af embedsdyrlægen hertil (trikinsøgere), som arbejder under embedsdyrlægens tilsyn og ansvar, og som har gennemgået et af Fødevaredirektoratet godkendt kursus og bestået den afsluttende prøve.
Stk. 3. Embedsdyrlægen kan påbyde synsprøve for trikinsøgere.
Stk. 4. Uanset stk. 1 kan Fødevaredirektoratet godkende laboratorier til at foretage trikinkontrol på tilsvarende vilkår.
§ 4.
Stk. 1. Fødevaredirektoratet kan påbyde embedsdyrlæger og tilsynsteknikere at gennemgå fornyet kursus i praktisk kødkontrol og trikinsøgere at gennemgå fornyet kursus i undersøgelse for trikiner.
§ 5.
Stk. 1. Laboratoriemæssige undersøgelser i tilslutning til den kødkontrolmæssige undersøgelse skal foretages på et af Fødevaredirektoratet godkendt laboratorium.
Stk. 2. Fødevaredirektoratet kan bemyndige embedsdyrlæger, som råder over de fornødne laboratoriefaciliteter og uddannet laboratoriepersonale, til at foretage laboratoriemæssige undersøgelser af slagtedyr. Ved positive fund af antibiotika eller kemoterapeutika skal materiale indsendes til verifikation på Fødevaredirektoratets laboratorium, Fødevareregion Ringsted. Undersøgelse før slagtningen (levende syn)
§ 6.
Stk. 1. Dyrene skal underkastes levende syn i overensstemmelse med bekendtgørelse om fersk kød m.v.
Stk. 2. Undersøgelsen skal foretages i besætningen, ved aflæsningspladsen eller i slagteriets stald. Såfremt det levende syn er foretaget i besætningen, skal der ske fornyet undersøgelse på slagteriet før slagtningen.
Stk. 3. Dyrene skal i tilslutning til undersøgelsen kendemærkes ved brug af nummereret materiale. På eksportslagterier kan kendemærkningen undlades, såfremt der er etableret et system til kontrol med, at det levende syn har fundet sted, enten ved mærkning af de enkelte dyr eller af foldene. Kendemærkningen kan endvidere undlades, såfremt der er etableret permanent veterinærkontrol ved modtagelsen.
Stk. 4. På eksportslagterier skal syge dyr eller dyr, der er mistænkt for at være syge, anbringes i de særlige folde beregnet hertil. På hjemmemarkedsslagterier træffes særlig aftale med Fødevareregionen om, hvordan der forholdes i de enkelte tilfælde.
Stk. 5. Resultaterne af det levende syn skal registreres, herunder modtagne transporter, suspekte og afviste dyr, samt påtaler vedrørende indtransporten. Registreringerne skal sikre sammenhængende oplysninger om oprindelse, indtransport/transportør og fund/påtale.
§ 7.
Stk. 1. Embedsdyrlægen skal påse, at dyrene under transport til og håndtering på slagteriet behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.
Stk. 2. Formodede overtrædelser af bestemmelser i lov om værn for dyr og af bestemmelser udstedt i medfør af denne lov skal anmeldes til politiet med kopi til Fødevareregionen. Undersøgelse efter slagtningen
§ 8.
Stk. 1. Alle dele af dyret skal undersøges umiddelbart efter slagtningen i overensstemmelse med bekendtgørelse om fersk kød m.v. Embedsdyrlægen skal sikre, at resultaterne af undersøgelsen registreres.
§ 9.
Stk. 1. For kvæg over seks uger skal specielt foretages følgende undersøgelser: 1) Besigtigelse af hovedet og svælget. Undersøgelse af de retropharyngeale, mandibulære og parotideale lymfeknuder (Lnn. retropharyngei, mandibulares et parotidei) ved indsnit. Undersøgelse af de udvendige tyggemuskler ved to parallelt med underkæben forløbende snit og af de indvendige tyggemuskler (interne pterygoide muskler) ved et tilsvarende snit. 2) Besigtigelse og palpering af tungen efter at den er løsnet, så munden og mund- og svælgslimhinderne kan besigtiges i detaljer. Tonsillerne skal fjernes. 3) Besigtigelse af luftrøret; besigtigelse og palpering af lungerne og spiserøret. Der gøres indsnit i de bronchiale og mediastinale lymfeknuder (Lnn. bifurcationes, eparteriales et mediastinales), som undersøges. Der lægges et længdesnit i luftrøret og hovedbronchierne samt et snit i lungernes nederste tredjedel gennem de store bronchier. Disse indsnit kræves dog kun, hvis lungerne skal anvendes til menneskeføde. 4) Besigtigelse af hjertesækken og hjertet. I hjertet lægges et længdesnit, så hjertekamrene åbnes og skillevæggen gennemskæres. Hjerteklapperne incpiceres. 5) Besigtigelse af mellemgulv. 6) Besigtigelse og palpering af leveren og portallymfeknuderne (Lnn. portales). Indsnit på leverens bagside og ved basis af den spiegelske lap for undersøgelse af galdegangene. V. cava caudalis åbnes. 7) Besigtigelse af fordøjelseskanalen, mesenteriet, mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne (Lnn. gastrici et mesenterici craniales et caudales). Palpering af mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne og eventuelt indsnit i disse lymfeknuder. 8) Besigtigelse og om fornødent palpering af milten. 9) Besigtigelse af nyrerne samt eventuelt indsnit i nyrerne og deres lymfeknuder (Lnn. renales). 10) Besigtigelse af brysthinden og bughinden. 11) Besigtigelse af genitalierne. 12) Besigtigelse og om fornødent palpering af og indsnit i yveret og dets lymfeknuder (Lnn. supramammarii). Hos køer åbnes hver yverhalvdel ved et langt og dybt indsnit indtil mælkecisternerne (sinus lactiferes), og der foretages indsnit i yverets lymfeknuder, medmindre yveret ikke er bestemt til menneskeføde.
§ 10.
Stk. 1. For kvæg under seks uger skal specielt foretages følgende undersøgelser: 1) Besigtigelse af hovedet og svælget. Besigtigelse og undersøgelse af de retropharyngeale lymfeknuder (Lnn. retropharyngei). Besigtigelse af munden og mund- og svælgslimhinderne samt palpering af tungen. Tonsillerne fjernes efter undersøgelsen. 2) Besigtigelse af lungerne, luftrøret og spi~serøret. Palpering af lungerne. Der foretages indsnit i de bronchiale og mediastinale lymfeknuder (Lnn. bifurcationes, eparteriales et mediastinales), som undersøges. Der lægges et længdesnit i luftrøret og hovedbronchierne samt et snit i lungernes nederste tredjedel gennem de store bronchier. Disse indsnit kræves dog kun, hvis lungerne skal anvendes til menneskeføde. 3) Besigtigelse af hjertesækken og hjertet. I hjertet lægges et længdesnit, så hjertekamrene åbnes og skillevæggen gennemskæres. Hjerteklapperne inspiceres. 4) Besigtigelse af mellemgulvet. 5) Besigtigelse af leveren og portallymfeknuderne (Lnn. portales). Palpering af og om nødvendigt indsnit i leveren og dens lymfeknuder. 6) Besigtigelse af fordøjelseskanalen, mesenteriet, mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne (Lnn. gastrici et mesenterici craniales et caudales). Palpering af mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne og om nødvendigt indsnit i disse lymfeknuder. 7) Besigtigelse og om nødvendigt palpering af milten. 8) Besigtigelse af nyrerne samt om nødvendigt indsnit i nyrerne og deres lymfeknuder (Lnn. renales). 9) Besigtigelse af brysthinden og bughinden. 10) Besigtigelse og palpering af området omkring navlen og leddene. I tvivlstilfælde foretages indsnit i området omkring navlen, og leddene åbnes. Undersøgelse af ledvæske.
§ 11.
Stk. 1. For svin skal specielt foretages følgende undersøgelser: 1) Besigtigelse af hovedet og svælget. Undersøgelse af de mandibulære lymfeknuder (Lnn. mandibulares) ved indsnit. Besigtigelse af munden, mund- og svælgslimhinderne og tungen. Tonsillerne skal fjernes fra slagtekroppen. 2) Besigtigelse af lungerne, luftrøret og spi~serøret. Palpering af lungerne og de bronchiale og mediastinale lymfeknuder (Lnn. bifurcationes, eparteriales og mediastinales). Der lægges et længdesnit i luftrøret og hovedbronchierne samt et tværgående snit i lungernes nederste tredjedel gennem luftrøret og hovedbronchierne. Disse indsnit kræves dog kun, hvis lungerne er bestemt til menneskeføde. 3) Besigtigelse af hjertesækken og hjertet. I hjertet lægges et længdesnit, så hjertekamrene åbnes og skillevæggen gennemskæres. Hjerteklapperne inspiceres. 4) Besigtigelse af mellemgulvet. 5) Besigtigelse af leveren og portallymfeknuderne (Lnn. portales). Palpering af leveren og dens lymfeknuder. 6) Besigtigelse af fordøjelseskanalen, mesenteriet, mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne (Lnn. gastrici et mesenterici craniales et caudales). Palpering af mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne og eventuelt indsnit i disse lymfeknuder. 7) Besigtigelse og om fornødent palpering af milten. 8) Besigtigelse af nyrerne samt om nødvendigt indsnit i nyrerne og deres lymfeknuder (Lnn. renales). 9) Besigtigelse af brysthinden og bughinden. 10) Besigtigelse af genitalierne. 11) Besigtigelse af yveret og dets lymfeknuder (Lnn. supramammarii). Hos søer indsnit i yverets lymfeknuder. 12) Besigtigelse og palpering af området omkring navlen og leddene hos unge dyr. I tvivlstilfælde foretages indsnit i området omkring navlen, og leddene åbnes.
§ 12.
Stk. 1. For får og geder skal specielt foretages følgende undersøgelser: 1) Besigtigelse af hovedet efter afhudning og i tvivlstilfælde undersøgelse af svælget, munden og tungen samt de retropharyngeale og parotideale lymfeknuder (Lnn. retropharyn~gei et parotidei). Afhudningen og disse besigtigelser er dog kun nødvendige, hvis hovedet, herunder tunge og hjerne, er bestemt til menneskeføde. 2) Besigtigelse af lungerne, luftrøret og spi~serøret. Palpering af lungerne og af de bronchiale og mediastinale lymfeknuder (Lnn. bifurcationes, eparteriales et mediastinales). I tvivlstilfælde foretages der indsnit i og undersøgelse af disse organer og lymfeknuder. 3) Besigtigelse af hjertesækken og hjertet. I tvivlstilfælde foretages der indsnit i og undersøgelse af hjertet. Herunder inspektion af hjerteklapperne. 4) Besigtigelse af mellemgulvet. 5) Besigtigelse af leveren og portallymfeknuderne (Lnn. portales). Palpering af leveren og dens lymfeknuder. Indsnit på leverens bagside for undersøgelse af galdegangene. 6) Besigtigelse af fordøjelseskanalen, mesenteriet, mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne (Lnn. gastrici et mesenterici craniales et caudales). 7) Besigtigelse og palpering af milten. 8) Besigtigelse af nyrerne samt om nødvendigt indsnit i nyrerne og deres lymfeknuder (Lnn. renales). 9) Besigtigelse af brysthinden og bughinden. 10) Besigtigelse af genitalierne. 11) Besigtigelse af yveret og dets lymfeknuder. 12) Besigtigelse og palpering af området omkring navlen og leddene hos unge dyr. I tvivlstilfælde foretages indsnit i området omkring navlen, og leddene åbnes.
§ 13.
Stk. 1. For hovdyr holdt som husdyr skal specielt foretages følgende undersøgelser: 1) Besigtigelse af hovedet og - efter løsning af tungen - af svælget. Palpering af og eventuelt indsnit i de retropharyn~geale, mandibulære og parotideale lymfeknuder (Lnn. retropharyngei, mandibulares et parotidei). Besigtigelse og palpering af tungen efter at den er løsnet, så munden og mund- og svælgslimhinderne kan besigtiges i detaljer. Tonsillerne skal fjernes. 2) Besigtigelse af lungerne, luftrøret og spi~serøret. Palpering af lungerne. Palpering af de bronchiale og mediastinale lymfeknuder (Lnn. bifurcationes, eparteriales et mediastinales) og eventuelt indsnit i disse lymfeknuder. Der lægges et længdesnit i luftrøret og hovedbronchierne samt et snit i lungernes nederste tredjedel gennem de store bronchier. Disse indsnit kræves dog kun, hvis lungerne er bestemt til menneskeføde. 3) Besigtigelse af hjertesækken og hjertet. I hjertet lægges et længdesnit, så hjertekamrene åbnes og skillevæggen gennemskæres. Hjerteklapperne inspiceres. 4) Besigtigelse af mellemgulvet. 5) Besigtigelse af leveren og portallymfeknuderne (Lnn. portales). Palpering af leveren og dens lymfeknuder. Eventuelt indsnit i leveren og portallymfeknuderne. 6) Besigtigelse af fordøjelseskanalen, mesenteriet, mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne (Lnn. gastrici et mesenterici craniales et caudales). Eventuelt indsnit i mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne. 7) Besigtigelse og palpering af milten. 8) Besigtigelse af nyrerne samt palpering af nyrerne og eventuelt indsnit i nyrerne og deres lymfeknuder (Lnn. renales). 9) Besigtigelse af brysthinden og bughinden. 10) Besigtigelse af genitalierne. 11) Besigtigelse af yveret og dets lymfeknuder (Lnn. supramammarii) og eventuelt indsnit i yverets lymfeknuder. 12) Besigtigelse og palpering af området omkring navlen og leddene hos unge dyr. I tvivlstilfælde foretages indsnit i området omkring navlen, og leddene åbnes. 13) Alle hvide, grå og skimlede heste undersøges for melanosarkomer og melanosis ved løsning af begge bove, således at muskulatur og lymfeknuder (Lnn. subrhomboidei) under skulderbladsbrusken kan undersøges ved dybe indsnit. Nyrerne frilægges og undersøges ved snit gennem hele nyren.
§ 14.
Stk. 1. Ved indsnit i lymfeknuder som krævet i §§ 9-13 foretages systematisk talrige indsnit, og knuderne besigtiges.
§ 15.
Stk. 1. I tvivlstilfælde kan embedsdyrlægen foretage de snit i og undersøgelser af relevante dele af dyret, som er nødvendige for, at der kan træffes en endelig afgørelse.
§ 16.
Stk. 1. Ud over de i §§ 9-13 nævnte undersøgelser skal der systematisk foretages følgende undersøgelser: 1) Cysticercose forårsaget af Cysticercus cellulosae hos svin: Undersøgelse af de frilagte muskelflader, især lårmuskulaturen, mellemgulvspillerne, intercostalmuskulaturen, hjertet, tungen og strubehovedet samt eventuelt bugvæggen og psoasmuskulaturen befriet for fedtvæv. 2) Snive hos hovdyr: Omhyggelig besigtigelse af slimhinderne i luftrøret, svælget og næsehulen samt dens bihuler efter spaltning af hovedet i midtlinjen og udtagelse af næseskillevæggen. Denne undersøgelse kan dog erstattes af alternative undersøgelser, der skal være godkendt af Fødevaredirektoratet. 3) Trikiner hos svin og hest: På de autoriserede slagterier skal alle svin og heste undersøges for trikiner efter en af Fødevaredirektoratet foreskrevet metode. Hvis der ved undersøgelsen påvises trikiner, skal Fødevaredirektoratet straks underrettes. Undersøgelsen kan undlades, såfremt kødet frysebehandles efter Fødevaredirektoratets bestemmelse. Undersøgelsen kan ligeledes undlades, såfremt kødet alene er godkendt til omsætning på det danske marked.
§ 17.
Stk. 1. Såfremt embedsdyrlægen anser det for nødvendigt, kan den endelige undersøgelse og bedømmelse udsættes til den følgende dag.
Stk. 2. Ved tilbageholdelse i forbindelse med laboratoriemæssig undersøgelse skal kroppen, inden eventuel godkendelse finder sted, på ny underkastes en undersøgelse.
§ 18.
Stk. 1. Undersøgelsen skal foretages ved tilstrækkeligt dagslys eller i kunstig belysning svarende til DS 700. Lysintensiteten på kontrolpladsen skal svare til mindst 540 Lux.
§ 19.
Stk. 1. Antallet af slagtedyr, som en embedsdyrlæge må undersøge i løbet af et døgn, må normalt ikke overstige 100 stykker voksent kvæg eller 200 stykker ungkvæg eller 300 spædekalve eller 400 får og lam eller 200 svin, jf. dog stk. 2 og 3. De anførte normer gælder også for tilsynsteknikere.
Stk. 2. På svineslagterier, hvor slagtebåndet kører med konstant hastighed, kan 1 embedsdyrlæge foretage den rutinemæssige båndkontrol efter slagtningen (alternerende mellem krop-, pluks- og tarmkontrol) af indtil 55, 2 embedsdyrlæger af indtil 120, 3 embedsdyrlæger af indtil 195, 4 embedsdyrlæger af indtil 255, 5 embedsdyrlæger af indtil 325, 6 embedsdyrlæger af indtil 360, og 7 embedsdyrlæger af indtil 420 slagtesvin pr. time. Det skal tilstræbes, at en embedsdyrlæge ikke undersøger mere end 400 slagtesvin pr. døgn. De anførte normer gælder også for tilsynsteknikere.
Stk. 3. På svineslagterier, hvor slagtebåndet kører med konstant hastighed, og hvor sygdomsregistrering m.v. foretages elektronisk efter et af Fødevaredirektoratet godkendt system, kan 1 embedsdyrlæge foretage den rutinemæssige båndkontrol efter slagtningen (alternerende mellem krop-, pluks- og tarmkontrol) af indtil 60, 2 embedsdyrlæger af indtil 130, 3 embedsdyrlæger af indtil 210, 4 embedsdyrlæger af indtil 280, 5 embedsdyrlæger af indtil 350, 6 embedsdyrlæger af indtil 400, og 7 embedsdyrlæger af indtil 460 slagtesvin pr. time. Det skal tilstræbes, at en embedsdyrlæge ikke undersøger mere end 450 slagtesvin pr. døgn. De anførte normer gælder også for tilsynsteknikere. Udvidede undersøgelser
§ 20.
Stk. 1. Udover de generelle bestemmelser om midtflækning, jf. bekendtgørelse om fersk kød m.v., skal embedsdyrlægen i tilfælde, hvor en udvidet undersøgelse af kroppen er påkrævet, forlange kroppen midtflækket for at undersøge de herved fremkomne snitflader i knogler og muskulatur samt hvirvelkanalen og rygmarv med tilhørende hinder. Midtflækning af hovedet skal finde sted, når der findes anledning dertil, og hjernen med tilhørende hinder skal undersøges.
§ 21.
Stk. 1. Ved fund af oksetinter skal tyggemuskulaturen, mellemgulvet og hjertet opblades i tynde skiver. Alle kroppens muskelflader skal nøje undersøges med henblik på tinteforekomst. Hvis der ved undersøgelsen er påvist 10 levende eller døde tinter, skal også tungen og muskulaturen under denne undersøges tilsvarende.
§ 22.
Stk. 1. Ved fund af kaseøs lymfadenitis (forostning i lymfeknude) eller tuberkuløs organforandring skal alle organer nøje undersøges med henblik på spredning. Ligeledes undersøges skeletsystemet og de bløde hjernehinder.
Stk. 2. Hos svin skal der kun foretages udvidet undersøgelse, når der er påvist tuberkuløse processer andre steder end i de mandibulære lymfeknuder eller tarmkanalens lymfeknuder.
Stk. 3. Hos svin incideres, jf. § 14, følgende lymfeknuder: lnn. cervicales superficiales dors. et vent., lnn. retropharyngei lat. et med., lnn. parotidei et mandibulares, lnn. cervicales profundi caudales, lnn. lumbales, lnn. subiliaci, lnn. isciadici, lnn. inguinales supf. et prof. og lnn. poplitaei.
Stk. 4. Hos kreaturer incideres, jf. § 14, følgende lymfeknuder: lnn. cervicales supf., lnn. axillares proprii, lnn. subiliaci, lnn. inguinales supf. et prof., lnn. ischiadici og lnn. poplitaei.
§ 23.
Stk. 1. Ved fund, som kan være et led i en generaliseret spredning (pyæmi), skal alle organer nøje undersøges, herunder grundig palpering af lungevævet for at fastlægge, om der kan erkendes forekomst af disseminerede emboliske processer.
Stk. 2. Herefter skal hele columnas forløb fra nakkeled til haleled, bækkenknogler, ribben (især costochondrale overgang) samt vækstlinier i øvrige knogler undersøges. Alle områder undersøges for forekomst af kronisk embolisk osteomyelitis (knoglenydannelser, bylddannelser (apostemer), scleroseringer og bindevævsnydannelser). Der skal ske løsning af mørbrad/ileopsoasmuskulatur samt evt. bov og inderlår.
Stk. 3. Hos kreaturer lægges endvidere snit i lårmuskulaturen. Efterkontrol
§ 24.
Stk. 1. Der skal foretages efterkontrol af alle slagtekroppe, hvor der ved den rutinemæssige undersøgelse er konstateret unormale forhold.
Stk. 2. Embedsdyrlægen kan tillade, at udrensning af mindre betydende sygdomsfund (afhelet brysthindebetændelse, kontusioner, ætsninger i huden o.l.) kan foretages af slagteriet på slagtelinien eller på anden særlig plads, i henhold til godkendt egenkontrolprogram. Tilsvarende principper kan anvendes for udrensning af levere for ormeknuder o.l. Embedsdyrlægen skal føre stikprøvekontrol med udrensningen. Laboratoriemæssig undersøgelse
§ 25.
Stk. 1. I tilfælde, hvor der ved undersøgelsen før eller efter slagtning er konstateret tegn på en akut infektiøs lidelse, som ellers ville betinge total kassation, men hvor embedsdyrlægen skønner, at der kan være tale om en lokal lidelse, således at den inficerede del af slagtekroppen kan udrenses og den resterende del kan godkendes til menneskeføde, skal der foretages en laboratoriemæssig undersøgelse af slagtekroppen, før der tages endelig stilling til bedømmelsen af slagtekroppen.
Stk. 2. Prøveudtagning, forsendelse og bedømmelse af resultatet skal foretages i henhold til Bilag 3 i dette cirkulære. Analyse skal foretages i henhold til Fødevaredirektoratets Kemiske og Mikrobiologiske Metodesamling.
Stk. 3. Såfremt embedsdyrlægen finder behov for andre laboratoriemæssige undersøgelser, kontaktes Fødevaredirektoratet.
Stk. 4. I alle tilfælde, hvor embedsdyrlægen afgør, at der skal foretages en laboratoriemæssig undersøgelse af slagtekroppen, skal der også foretages undersøgelse for restkoncentrationer af antibiotika og kemoterapeutika.
§ 26.
Stk. 1. I tilfælde, hvor slagtedyrene vides eller formodes at indeholde rester af medicin eller andre stoffer, der kan indebære en risiko for menneskers sundhed ved konsum af kød, skal den sædvanlige undersøgelse suppleres med en laboratoriemæssig undersøgelse til afgørelse af, om kødet er tjenligt til menneskeføde.
Stk. 2. Er der mistanke om restkoncentrationer af antibiotika eller kemoterapeutika, skal prøveudtagning, forsendelse og bedømmelse foretages i henhold til bilag 4 i dette cirkulære. Analyse skal foretages i henhold til Fødevaredirektoratets Kemiske og Mikrobiologiske Metodesamling.
Stk. 3. I andre tilfælde end de i stk. 2 nævnte kontaktes Fødevaredirektoratet.
Stk. 4. Kan en supplerende laboratoriemæssig undersøgelse ikke finde sted, må det pågældende kød ikke godkendes til menneskeføde.
§ 27.
Stk. 1. Ved fund af forandringer af tuberkuløs natur hos kvæg skal materiale straks indsendes til typebestemmelse på Danmarks Veterinær Institut. Ved udbredt tuberkulose skal det inden indsendelse aftales med Danmarks Veterinær Institut hvilket materiale, der ønskes indsendt.
Stk. 2. Ved fund af forandringer af tuberkuløs natur hos svin, som er påvist uden for hovedet og fordøjelseskanalen (herunder leveren) med tilhørende lymfekirtler, eller som må antages at skyldes tuberkelbakterier af den bovine type, skal materiale indsendes til typebestemmelse på Danmarks Veterinær Institut.
Stk. 3. Ved fund af forandringer af tuberkuløs natur hos andre dyr skal materiale indsendes til typebestemmelse på Danmarks Veterinær Institut. Almindelige bedømmelsesregler
§ 28.
Stk. 1. Ubetinget godkendelse (UG) kan anvendes over for kød, som er ubetinget egnet til menneskeføde uanset tilberedningsmåden.
Stk. 2. Total kassation (TK), det vil sige kassation af hele kroppen med samtlige tilhørende organer, skal anvendes over for dyr, der er uegnede til menneskeføde på grund af universelle tilstande f.eks. feber eller lokale forandringer, lidelser eller forureninger, som ikke lader sig udrense, eller som har indvirket på den almene sundhedstilstand.
Stk. 3. Lokal kassation (LK), det vil sige kassation af dele af kødet, enkelte organer eller dele af organer i forbindelse med udrensning af regionære lymfeknuder, skal anvendes ved lokale forandringer eller lidelser, som er uden indflydelse på den almene sundhedstilstand.
Stk. 4. Godkendelse til udbening (GU) anvendes ved lidelser, hvor skeletmuskulaturen og organer kan godkendes til menneskeføde, mens knogler og led kasseres, jf. § 30.
Stk. 5. Godkendelse til forarbejdning (GF), det vil sige anvendelse til fremstilling af kødprodukter, anvendes ved begrænset udbredelse af muskelforandringer i form af PSE og DFD.
Stk. 6. Betinget godkendelse (BG), det vil sige godkendelse til menneskeføde på betingelse af, at kødet føres direkte til kontrolleret behandling på et autoriseret frysehus, kan anvendes for kød af kvæg med indtil 10 levende eller døde tinter. Embedsdyrlægen kan dog tillade frysning på slagteriet af kød fra slagteriets egne slagtninger, når slagteriet råder over de fornødne faciliteter.
§ 29.
Stk. 1. Bedømmelsen af de enkelte lidelser skal foretages i overensstemmelse med bilag 1 i dette cirkulære.
§ 30.
Stk. 1. Ved godkendelse til udbening (GU) fjernes alle synlige patologiske forandringer i efterkontrollen. Det sikres, at slagtekroppen på begge halvdele er forsynet med entydig mærkning. Såfremt de tilhørende organer ønskes bevaret for mulig godkendelse, skal disse ligeledes forsynes med entydig mærkning. Opmærkningen skal registreres af embedsdyrlægen.
Stk. 2. Udbening skal ske i henhold til godkendt egenkontrolprogram. Embedsdyrlægen skal instruere det personale, der foretager udbening.
Stk. 3. Såfremt der ved slagteriets egenkontrol ikke findes yderligere forandringer, kan slagtekrop og eventuelle organer anvendes uden videre. Der skal af slagteriet foretages registrering af disse slagtekroppe og organer.
Stk. 4. I tilfælde, hvor der findes yderligere forandringer, skal embedsdyrlægen foretage ny bedømmelse af slagtekroppen og eventuelle organer i henhold til de generelle bedømmelsesregler. Embedsdyrlægen skal foretage registrering af disse slagtekroppe og organer.
Stk. 5. Embedsdyrlægen skal ved kontrol af egne og slagteriets registreringer kontrollere, at alle slagtekroppe med tilhørende organer, som er godkendt til udbening, underkastes korrekt behandling. Ikrafttræden m.m.
§ 31.
Stk. 1. Dette cirkulære træder i kraft den 1. september 2003.
Stk. 2. Samtidig ophæves følgende regler: 1) Cirkulære af 6. maj 1996 om udøvelse af kødkontrol. 2) Skrivelse af 24. februar 1978 om indsendelse af materiale ved fund af svulster og tuberkuløse forandringer hos kreaturer. 3) Skrivelse af 13. oktober 1980 om tuberkulose.
Underskrift 1
Fødevaredirektoratet, den 21. maj 2003 Per H. Kristiansen /Camilla Bjerre Søndergaard
Bilag 1
Bilag 1 Bedømmelsesregler De patologiske forandringer/sygdomme er anført efter følgende inddeling: Generelle fund: 1.1 - 1.11 Topografisk inddeling: 2.1 - 2.16 Ætiologisk inddeling: 3.1 - 3.8 Den angivne bedømmelse af krop og organer kan i nogle tilfælde kun være vejledende, og den endelige bedømmelse skal foretages som en afvejning af de ved kontrollen i øvrigt fundne patologiske forandringer. Det betragtes f.eks. som en skærpende omstændighed, såfremt en lidelse er kompliceret med generelle fund, herunder forstyrret almenbefindende ved det levende syn. Forkortelser: UG = Ubetinget godkendelse TK = Total kassation LK = Lokal kassation, herunder af regionale lymfeknuder GU = Godkendelse til udbening GF = Godkendelse til forarbejdning BG = Betinget godkendelse Ordforklaringer: Pyæmi: opståen af purulente processer som følge af generaliseret hæmatogen spredning af pyogene bakterier Komplikationer: Ved lidelser, der er af lokal natur, kan der i visse tilfælde være udviklet komplikationer. Komplikationer skal altid ses i relation til primær lidelsen. Komplikationer kan være kliniske tegn observeret ved ante mortem undersøgelsen som tegn på feber, forstyrret almenbefindende eller nedsatte almene funktioner. Komplikationer konstateret ved post mortem kan være fund af forandringer i parenkymatøse organer (herunder forandringer i form, farve og konsistens), unormal lugt (eks. urinøs, fækal eller putrid lugt), afmagring ( serøs fedtatrofi (kakeksi)) eller tegn på cirkulationsforstyrrelser (herunder udbredte ødemer). I bilaget under bemærkninger er der under visse punkter, hvor der skal udvises særlig opmærksomhed, henvist til bedømmelse ved komplikationer.
Sygdomme, patologiske tilstande eller abnormiteter UG LK TK Bemærkninger
1 Generelle fund
1.1 Feber, eller andre kliniske tegn på akutte generaliserede infektiøse sygdomme. X Der skal tages særlige forholdsregler under slagtningen for at undgå risiko for smittespredning til mennesker og dyr. Ved mistanke om smitsomme husdyrsygdomme skal bestemmelser for bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme m.v. følges. Ved afvigende temperatur skal det vurderes, om årsagen er sygelige tilstande eller ydre påvirkninger.
1.2 Ophidsede (uvane, herunder ”kuller”), svækkede eller stærkt udmattede dyr, uden tegn på akutte lidelser. Slagtningen bør udsættes, jf. bekendtgørelse om fersk kød m.v., og fornyet undersøgelse foretages før slagtning. Der skal ske undersøgelse og bedømmelse i overensstemmelse med 1.10, medmindre den fornyede undersøgelse udviser normale forhold. Undersøgelsen kan resultere i aflivning, jf. dyreværnsloven, § 20, og henvisning af dyret direkte til destruktion.
1.3 Selvdøde og moribunde dyr, herunder dyr døde som følge af ulykkestilfælde. X Sådanne dyr må ikke slagtemæssigt behandles, men skal henvises direkte til destruktion.
1.4 Anæmi, hydræmi, vattersot eller afmagring (serøs fedtatrofi). X I tvivlstilfælde betragtes foderstanden som en afgørende faktor. Afmagring i patologisk anatomisk betydning indebærer serøs atrofi af fedtvæv,; fortrinsvis fedt omkring koronarkar, led og i knoglemarven
1.5 Septikæmi, pyæmi, toxinæmi eller viræmi. X Ved pyæmi se dog under de specifikke lokalisationer
1.6 Abnorm lugt, smag, farve, konsistens eller ufuldstændig afblødning. X Ved forsinket exviceration udvises særlig opmærksomhed på abnorm lugt. Hvis ufuldstændig afblødning skyldes ikke-patologiske tilstande kan der evt. foretages LK. Såfremt der foreligger oplysning om, at afvigelsen er fodringsbetinget, kan kødet godkendes til dyrefoder, jf. dog ikterus, ketonæmi, urinøs lugt. Ved abnorm lugt og farve kan bedømmelsen evt. udskydes ca. 24 timer.
1.7 Kønslugt
a) Kød med udtalt kønslugt. X Kødet kan godkendes til dyrefoder.
b) Kød af orner til avlsbrug samt af kryptorkide svin og hermafroditiske/han-pseudohermafroditiske svin. X Kødet skal ornestemples. For hermafroditiske svin, jf. dog også 1.6.
c) Kød af ukastrerede svin. X Kød af ukastrerede svin, hvis slagtekroppe vejer over 80 kg, skal ornestemples. Dog kan ornestempling undlades, såfremt det ved undersøgelse ved skatolmetoden eller en anden af Fødevaredirektoratet godkendt objektiv metode eller ved koge- eller stegeprøve er fundet, at kødet ikke har udtalt kønslig lugt. Kød af ukastrerede svin, hvis slagtekroppe vejer 80 kg eller derunder, skal ornestemples, hvis der ved undersøgelse med skatolmetoden konstateres skatolværdier på over 0,25 ppm, eller det ved koge- eller stegeprøve er fundet, at kødet har udtalt kønslig lugt. Slagteaffald fra ukastrerede svin kan undlades ornestemplet.
1.8 Nylig overstået fødsel eller kastning. X Ved komplikationer TK.
1.9 Fostre (herunder udskårne eller ufuldbårne dyr) og nyfødte dyr. X Embedsdyrlægen kan tillade udtagning af foetalblod til teknisk brug. Nyfødte dyr, hvis kød ikke er ødematøst UG.
1.10 Nødslagtede dyr. Der skal foretages undersøgelse for rester af antibiotika og kemoterapeutika inden eventuel godkendelse, undtagen i tilfælde af nødslagtning på grund af ulykkestilfælde. Krop og organer bedømmes i øvrigt ud fra fundene. Ved UG rundstemples krop og organer.
1.11 Forsøgsdyr, som har deltaget i forsøg, som indebærer, at det ikke kan udelukkes, at kødet kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for dyr og mennesker. Der skal indhentes tilladelse fra Fødevaredirektoratet i hvert enkelt tilfælde ved slagtning af dyr, der har været i sådanne forsøg. Fødevaredirektoratet fastsætter betingelserne for slagtningen og bedømmelsen.
2 Topografisk inddeling
2.1 Akut navleinfektion hos spæde dyr. X
2.2 Sygdomme i nervesystemet.
a) Akut hjerne-, hjernehinde- og rygmarvsbetændelse. X
b) Kronisk betændelse i hjerne eller rygmarv samt i de dertil hørende hinder. X X Jf. dog 1.1 og 1.2.
c) Kronisk hjerneabsces. X X Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer uden komplikationer, som led i pyæmi GU.
2.3 Sygdomme i hjertesæk, hjerte og kar.
a) Pericarditis.
1) Akut ekssudativ pericarditis. X
2) Kronisk ekssudativ pericarditis. X X Ved komplikationer TK.
3) Traumatisk pericarditis, ledsaget af ekssudatansamlinger, cirkulationsforstyrrelser afmagring eller andre komplikationer. X
4) Kronisk fibrøs pericarditis. X X
b) Endocarditis.
1) Tromboserende endocarditis (ulcerativ eller verucøs). X
2) Afhelet endocarditis. X X Ved komplikationer TK.
c) Hjertelidelser af ikke infektiøs natur (misdannelser o.l.). X X Ved komplikationer TK.
d) Infektiøs, tromboserende endarteriitis og endophlebitis. X Opmærksomhed skal specielt henledes på a. pulmonalis og v. cava caudalis hos kvæg.
e) Parasitrelateret trombose. X X Ved ødem, infarktdannelse eller blødninger i muskulaturen kasseres de pågældende dele. I tilfælde, som er komplicerede med akut peritonitis, cirkulationsforstyrrelser eller almenlidelse, dog TK.
2.4 Sygdomme i luftveje og lunger.
a) Sinuitis eller rhinitis. X X Ved tilfælde med almenlidelse og andre komplikationer, jf. bl.a. 1.1, bedømmes i overensstemmelse hermed.
b) Atrofisk rhinitis. X X Ved ukompliceret conchaatrofi godkendes også hovedet.
c) Kronisk kataralsk, mukopurulent eller purulent bronchopneumoni. X X Ved komplikationer TK.
d) Fibrinonekrotiserende bronchopneumoni (ondartet lungesyge) hos svin. Jf. 1.1.
1) Perakutte tilfælde uanset udbredelsens størrelse og akutte tilfælde med mere end 25 % udbredelse eller komplikationer. X Ved flere tilfælde fra samme leverandør underrettes denne om fundene.
2) Akutte tilfælde med mindre end 25 % udbredelse og andre tilfælde. X X Ved flere tilfælde fra samme leverandør underrettes denne om fundene.
e) Akut og subakut pneumoni (fibrinøs pneumoni, bronchopneumoni, aspirationspneumoni, lungenekrose). X X Ved en udbredelse i mere end 25 % af lungevævet, eller ved komplikationer TK.
f) Indkapslede nekroser og abscesser i lungerne af ærogen oprindelse. X X
g) Nekroser og abscesser i lungerne af pyæmisk oprindelse. X Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer uden komplikationer GU.
h) Tracheitis og bronchitis. X X
i) Atelektase, emfysem, pigmentation, blødninger samt aspiration af blod, skoldevand eller foder i forbindelse med slagtningen. X X Lunger kan godkendes til dyrefoder.
2.5 Sygdomme i brysthinden.
a) Fibrinøs, serofibrinøs, suppurativ eller putrid pleuritis. X Ved en udbredelse af fibrinøs eller serofibrinøs pleuritis på mindre end 25 % af lungernes eller brystvæggenes overflader og uden komplikationer dog UG og LK af afficerede områder.
b) Kronisk fibrøs pleuritis. X X
2.6 Sygdomme i mave og tarm.
a) Akut gastritis eller enteritis hos voksne dyr. X X Ved komplikationer TK.
b) Akut fibrinøs, nekrotiserende, difteritisk eller hæmoragisk enteritis. X
c) Gastritis eller enteritis hos spæde dyr. X
d) Kronisk gastritis eller enteritis. X X Ved komplikationer TK.
e) Kronisk fibrinøs, nekrotiserende, difteritisk eller hæmoragisk enteritis. X X Ved komplikationer TK.
f) Forstoppelse og lejeforandringer.
1) Akutte tilfælde af ileus, torsion, invagination eller inkarceration. X
2) Stortarms- eller blindtarmsforstoppelse hos hest, og broktilstande hos alle dyr. X X Ved komplikationer TK.
g) Vindkolik og trommesyge. X X Ved komplikationer TK.
h) Mesenterialemfysem (hos svin). X X
i) Universel tarmblødning (hos svin). X X Ved komplikationer TK.
j) Rectalprolaps. X X Ved komplikationer TK. Jf. 2.6.b).
2.7 Sygdomme i bughinden.
a) Akut, suppurativ eller fibrinøs, diffus peritonitis. X
b) Akut, supurativ eller fibrinøs peritonitis af begrænset og lokal natur i relation til dens opståen. X X
c) Kronisk peritonitis, herunder lokale, afgrænsede og kroniske abscesser. X X
2.8 Sygdomme i leveren.
a) Kapillærektasier (teleangiektasier), cystedannelse og galdesten. X X
b) Lokale fedtinfiltrationer (tensionssteatose). X X
c) Diffus fedtinfiltration. X X Ved komplikationer TK.
d) Hepatitis, herunder nekroser.
1) Diffuse, multifokale eller zonalt udbredte akutte og subakutte tilfælde. X Ved zonal udbredte forandringer ses øget lobulær tegning.
2) Enkelte akutte eller subakutte levernekroser. X X
3) Kroniske, herunder parasitære (fibrøse og granulomatøse) tilfælde. X X Ved komplikationer TK.
e) Levercirrose (end-stage lever). X X Ved komplikationer TK.
f) Leverabscesser.
1) Akutte og subakutte leverabscesser. X X Ved multipel forekomst eller som led i en pyæmi, dog TK.
2) Kroniske leverabscesser. X X Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU.
3) Miliære levernekroser hos kalve. X Jf. 3.3.h).
2.9 Sygdomme i milten.
a) Milttorsion, aseptisk nekrose (miltinfarkt) og ruptur X X Ved komplikationer TK.
b) Lienitis (splenitis). X Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU.
c) Traumatisk lienitis (splenitis). X Ved kroniske, afgrænsede tilfælde uden komplikationer UG og LK.
2.10 Sygdomme i bugspytkirtlen.
a) Pankreatitis og cirkulationsforstyrrelser (ødem) i pankreas. X X
b) Konkrement-ansamlinger. X X
2.11 Sygdomme i urinvejene.
a) Nyrekonkrementer, cystedannelse, hydronefrose og pigmentation (herunder slagteblødninger). X X Ved komplikationer TK.
b) Akut infektiøs glomerulonefritis og interstitiel nefritis. X
c) Nefritis (glomerulonefritis og interstitiel nefritis). X X Ved komplikationer TK. Ved dissemineret interstitiel nefritis hos spædkalve TK.
d) Leuko-lymfocytær pyelonefritis hos svin. X X Ved komplikationer TK.
e) Amyloidose. X X Ved komplikationer TK.
f) Nefrose. X X Ved komplikationer TK.
g) Renal kortikal nekrose og papil / medulla nekrose. X X Ved komplikationer TK.
h) Embolisk nefritis, herunder nyreinfarkter. X Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU.
i) Infektiøs, ascenderende pyelonefritis. X X Ved komplikationer TK.
j) Urocystitis. X X Ved komplikationer TK.
k) Ruptur af urinblæren eller urinrøret og urinflegmoner. X X Ved komplikationer TK.
2.12 Sygdomme i kønsorganerne.
a) Børbetændelse.
1) Akut endometritis, herunder fibrinøs, difteroid, nekroti~serende og septisk endometritis. X
2) Kronisk endometritis, herunder pyometra, eller tilstedeværelse af macererede/putridt henflydende eller mumificerede fostre. X X Ved komplikationer TK.
b) Tilbageholdt efterbyrd. X X Ved komplikationer TK. Ved brucellose, se 3.3.l).
c) Ufuldbyrdet forløsning. X X Ved komplikationer TK.
d) Uterusprolaps, uterustorsion og ruptur af uterus. X X Ved komplikationer TK.
e) Børvattersot. X X Ved komplikationer TK.
f) Orchitis og epididymitis. X X Ved komplikationer TK. Ved brucellose, se 3.3.l).
2.13 Sygdomme i yveret.
a) Mastitis.
1) Septisk og akut nekrotiserende mastitis. X
2) Akut, kataralsk eller purulent mastitis. X X Ved komplikationer TK.
3) Kronisk, kataralsk, purulent, nekrotiserende eller apostematøs masttis. X X Ved komplikationer TK.
b) Pigmentation af mælkekirtlerne hos svin. X X
c) Yverødem. X X
2.14 Sygdomme i knogler, led og seneskeder.
a) Knoglefrakturer.
1) Åbne frakturer, ældre end 6 timer. X
2) Inficerede frakturer. X Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer eventuelt opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU.
3) Ikke inficerede, akutte eller helende og helede frakturer. X X Åbne frakturer opstået inden for 6 timer betragtes som akutte frakturer.
b) Osteomyelitis.
1) Akut, embolisk osteomyelitis som led i pyæmisk tilstand. X
2) Kronisk, embolisk, osteomyelitis som led i pyæmisk tilstand. X Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU.
3) Lokal osteomyelitis opstået ved overgriben eller lokal spredning. X X
c) Mellemørebetændelse. X X
d) Pigmentaflejringer i knogler og periost. X X GU. Enten lokal udrensning eller kassation af samtlige knogler afhængigt af pigmentationens udbredelse.
e) Ledbetændelse, herunder seneskedebetændelse.
1) Akut infektiøs ledbetændelse. X
2) Ikke infektiøs og kronisk infektiøs ledbetændelse. X X Kronisk ledbetændelse hos svin, jf. 3.3.i).1).
f) Artrose. X X
2.15 Sygdomme i muskulaturen.
a) Aseptiske muskelnekroser. X X
b) Muskelforandringerne PSE og DFD.
1) Hos svin ved højgradig forandring af hele muskulaturen. X
2) Hos svin ved begrænset udbredelse af høj- eller lavgradig forandring. X X Kan efter udbening godkendes helt eller delvist til forarbejdning (GF). Den endelige bedømmelse kan foretages efter ca. 24 timer. Dele med højgradig forandring udrenses. Dele med lavgradig forandring kan godkendes til forarbejdning. Uforandrede dele godkendes.
c) Muskelforandringer i form af afvigende tekstur og farve. X Ved forandringer med begrænset udbredelse UG og LK.
d) Eosinofil myositis. X Ved begrænset udbredelse UG og LK.
2.16 Sygdomme i hud m.v.
a) Sår, herunder inficerede sår, flegmoner, granulerende sår og ar. X X Ved komplikationer TK.
b) Kontusioner og lacerationer. X X Ved komplikationer eller såfremt der ikke kan foretages fuldstændig udrensning TK.
c) Forbrændinger og røgskader. Akutte brandsår skal betragtes som en akut lidelse. Opmærksomheden henledes på røglugt fra kødet og røgforgiftning med udvikling af lungeødem, organforandringer, pseudomembranøs tracheobronchitis, bronchopneumoni evt. efter latenstid. Opmærksomheden henledes på undersøgelse for rester af A/K. Hvis oplysning om behandling med A/K ikke kan fremskaffes, foretages undersøgelse herfor.
1) Akutte brandsår af overfladisk karakter. X X Ved komplikationer TK.
2) Akutte brandsår med dybere læsioner (2. og 3. grad). X X Ved større udbredelse (mere end ca. 5 % af huden) TK.
d) Hagludslæt hos svin (hypotrichosis cystica). X X
e) Kronisk dermatitis, herunder eksem. X X Ved skab se 3.1.k). Ved ringorm se 3.1.l).
f) Huderythem (forfrysning, solskoldning og ætsninger). X X Ved komplikationer TK. Ved rødsyge se 3.3.i).
g) Forkalkning af doglappen hos kvæg. X X
3 Ætiologisk inddeling
3.1 Parasit betingede lidelser.
a) Trikiner (Trichinella spp.). X
b) Oksetinter (Cysticercus bovis).
1) Ved fund af mere end 10 levende eller døde tinter. X
2) Ved fund af indtil 10 levende eller døde tinter. UG af maver, tarme og talg. BG af krop og organer. Krop og organer skal underkastes frysning ved en temperatur ikke over ÷10°C i mindst 10 døgn. Krop og organer undersøges i henhold til § 21 Fra tintede dyr kasseres altid hoved, hjerte, mellemgulv, spiserør og tintede organer samt tungen, såfremt den er opbladet ved undersøgelsen. Tinter i kroppen bortskæres. Ved fund af indtil 10 døde tinter hos kvæg over 2 år (dvs. mindst 1 bred tand), dog UG (men rund-stempel).
c) Svinetinter (Cysticercus cellulosae). X
d) Parafilaria bovicola. X X
e) Cysticercus tenuicollis, ekinokokblærer (Echinococcus spp.) og kvæser (Coenurus cerebralis). X X Hel eller delvis kassation af det angrebne organ efter parasitternes antal og udbredelse.
f) Kroniske parasitrelaterede fibroseringer/granulomer i tarme og subserøst (ormeknuder). X X Hel eller delvis kassation af tarm efter lidelsens grad.
g) Lunge- og mave-tarmstrongylose samt bændelorm og andre parasitter i fordøjelseskanalen. X X Ved komplikationer TK.
h) Subserøse strongyluslarver hos hest. X X
i) Ikter. X X Hel eller delvis kassation af leveren efter lidelsens grad.
j) Bremselarver.
1) Hos kvæg. X X Udrensning af de parasitangrebne dele (rygmuskulatur, rygmarvskanal, spiserør).
2) Hos hest. X X Ved tilstedeværelse af larver i svælget, bortskæres dette.
3) Hos får. X X LK af hovedet.
k) Skab.
1) Sarkoptesskab hos svin. X X Ved komplikationer TK.
2) Psoroptesskab hos får. X X Ved komplikationer TK.
3) Skab hos andre dyr. X X
l) Ringorm (dermatophytose). X X
3.2 Protozo-betingede lidelser.
a) Sarkosporidiose (sarcocystose). X X Se 2.14.d). Såfremt fuldstændig udrensning ikke er mulig TK.
b) Tarmcoccidiose (eimeriose, isosporose og cryptosporidiose). X X
c) Piroplasmose (babesiose). X X
3.3 Bakterielle infektionssygdomme.
a) Miltbrand. X
b) Miltbrandsemfysem (Clostridium chauvoei). X
c) Malignt ødem (Clostridium septicum m.fl.). X
d) Tetanus (Clostridium tetani). X
e) Tuberkulose. Se § 27 vedr. indsendelse af materiale.
1) Generaliseret tuberkulose. X Miliærtuberkulose i organerne (inkl. lungerne) bedømmes som akut generalisation, jf. dog 3.3.e).2).
2) Portogen tuberkulose i leveren hos svin. X X
3) Serosatuberkulose. X
4) Lokal, velafgrænset tuberkulose i form af primærkompleksforandring i et organ og dettes lymfeknude. X X
5) Kaseøs lymfadenitis i Lnn. mandibulares eller mesenteriales hos svin. X X
f) Paratuberkulose (Mycobacterium avium subsp. paratuberculosis). X X TK ved 1.4.
g) Actinomykose, actinobacillose og botryomykose (Actinomyces bovis, Actinobacillus lignieresii og Staphylococcus aureus).
1) Ved generalisering. X Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU.
2) Ved lokal overgriben/metastasering. X X TK ved 1.4.
h) Salmonellose. X Jf. 2.6 og 2.8.f).3).
i) Rødsyge (Erysipelothrix rhusiopathiae).
1) Akut rødsyge med hud-, led- eller endocardieforandringer. X
2) Kronisk ledbetændelse. X X Ved komplikationer TK.
j) Snive (Malleus) (Burkholderia mallei). X
k) Kværke (Streptococcus equi subsp. equi).
1) Akutte tilfælde. X
2) Kroniske, afgrænsede abscesser i lymfeknuder. X X Ved komplikationer TK.
l) Brucellose (Brucella spp.).
1)Akutte tilfælde. X
2) Kroniske tilfælde. X X
m) Bovin genital campylobacteriosis (vibriosis) (Campylobacter fetus subsp. venerealis). X X
n) Kalvedifteroid (Fusobacterium necrophorum). X
o) Fårets ondartede klovsyge (Dichelobacter nodosus). X X TK ved 1.1 eller 1.4.
p) Leptospirose (Leptospira interrogans).
1) Akut. X
2) Kronisk, lokaliseret. X X
q) Oksens ondartede lungesyge (Mycoplasma mycoides). X
3.4 Virusinfektioner
a) Vesiculære lidelser.
1) Mund- og klovesyge. X
2) Swine Vesicular Disease. X
3) Fårekopper. X
b) Kvægsygdomme.
1) Kvægpest (rinderpest). X
2) Oksens ondartede kataralfeber. X
c) Svinesygdomme.
1) Klassisk svinepest. X
2) Afrikansk svinepest. X
3) Smitsom svinelammelse (Teschen Disease). Bedømmes i forhold til det kødkontrolmæssige fund.
4) Aujeszky's sygdom. Bedømmes i forhold til det kødkontrolmæssige fund.
d) Hestesygdomme.
1) Virus arteriitis. X X
2) Infektiøs anæmi hos hest (akut eller kronisk). X
e) Rabies. X
3.5 Svulstsygdomme.
a) Maligne neoplasmer. X
b) Benigne neoplasmer. X X Ved komplikationer TK.
3.6 Stofskifte-, mangel- og intoksikationssygdomme.
a) Kronisk indigestion hos kvæg (Acetonæmi). X
b) Hæmoglobinuri hos hest. X
c) Hæmoglobinuri hos kalv ("Bronzekalve"). X UG ved ikke kendelig misfarvning.
d) Kælvningsfeber. X
e) Eklampsi. X
f) "Fedtlever" hos kvæg (rejsesyge- eller graviditetstoksikose). X X Ved komplikationer TK.
g) Puerperal hæmoglobinuri hos kvæg. X
h) Græstetani. X
i) Akut vomacidose (roeforgiftning). X
j) Ikterus.
1) Infektiøs eller toksisk. X
2) Opstået i tilslutning til akutte eller kroniske leverlidelser. X
3) Fysiologisk hos nyfødte dyr eller opstået i tilslutning til større blødninger (benbrud, milttorsion eller lign.).
A) Hvis misfarvning er synlig 24 timer efter slagtning. X
B) Hvis misfarvning forsvinder inden for 24 timer efter slagt~ning. X X
k) Pletvis melanose hos kalv. X X Såfremt fuldstændig udrensning ikke er mulig TK.
l) Rachitis, osteomalaci, osteodystrofi. X X Ved komplikationer TK.
m) Forgiftninger. X
n) Botulisme. X
3.7 Dyr, om hvilke det vides eller formodes, at de indeholder rester af medicin eller andre stoffer, der kan indebære en risiko for menneskers sundhed ved forbrug af kød og andre produkter fra dyrene. X Ved mistanke eller viden om at et slagtedyr indeholder rester af medicin eller andre stoffer, skal embedsdyrlægen lade foretage relevante laboratoriemæssige undersøgelser. Prøveudtagning, forsendelse og bedømmelse af resultatet skal foretages som beskrevet i bilag 4. Såfremt der ønskes foretaget andre laboratoriemæssige undersøgelser kontaktes Fødevaredirektoratet.
3.8 Mykotoksiner.
a) Porcin nefropathi (mugnefrose). X X LK af nyrer og lever. Ved flere tilfælde fra samme leverandør underrettes denne om fundene.
b) Aflatoxikose. X
c) Zearalenontoxikose. X
Bilag 2
Bilag 2
Vejledning til visse punkter i cirkulæret Vedr. pyæmi: Ved pyæmi forstås opståen af purulente processer som følge af generaliseret hæmatogen spredning af pyogene bakterier. Ved pyæmi er der således tale om en tilstand, hvor der skal være sket generaliseret hæmatogen spredning . Det er derfor vigtigt at der foretages en korrekt pyæmiundersøgelse for at afgøre, om der er tale om en pyæmisk tilstand. Ved purulente processer uden et erkendeligt primær fokus i andre lokalisationer (organer, knoglemarv m.m.) bør der være tegn på en hæmatogent spredt forekomst af processerne. Der bør yderligere ske en gennemskæring af processerne med henblik på at undersøge, om der er pus i processerne. Det bemærkes, at der i lungerne hos svin er risiko for forveksling af forekomst af fibroplasier. Akut pyæmi er kendetegnet ved, at processerne ikke er makroskopisk afgrænselige til omgivelserne. (F.eks. ved akutte processer i lungerne med hæmoragi og netop erkendbart fast centrum). Kronisk pyæmi er kendetegnet ved, at processerne er makroskopisk afgrænselige ved bindevævsdannelse til omgivelserne. Det skal bemærkes, at kroniske processer beliggende i eller op til chondroidt væv eventuelt ikke er afgrænselige. For at kunne afgøre dette, er det en forudsætning, at der foretages en gennemsavning af det afficerede område. Disse processer vil ofte være makroskopisk afgrænsede ved bindevævsdannelse mod det osteoide væv, mens der ikke er mulighed for erkendbare afgrænsninger i det chondroide væv. Specielt skal man være opmærksom på fænomenet lokal spredning . Ved lokal spredning er der tale om spredning til andre lokalisationer, uden at der har været tale om en generaliseret spredning i organismen. Dette kan specielt ses ved halelæsioner, hvor der hæmatogent, lymfogent eller lymfohæmatogent kan ske spredning til knoglerne og omkringliggende væv med tilhørende lymfeknuder helt frem til og med sakralleddet. Spredning til leveren fra tarmkanalen via portåreblodet er ligeledes et eksempel på en lokal spredning. Ved indsnit som led i pyæmiundersøgelse bør opmærksomheden være henledt på injektionsskader pga. risiko for restkoncentrationer, jf. vejledning om kontrol med lægemidler til dyr og restindhold i fødevarer. Vedr. ”unge dyr”, jf. §§ 11-13: Ved unge dyr forstås pattegrise, lam og føl på op til 4 uger. Vedr. skelnen mellem benigne og maligne tumorer pkt. 3.5: Egenskab Benign Malign Differentiering God Ofte dårlig Invasiv vækst Ingen Ofte i omkringliggende væv Væksthastighed Ofte lav Ofte høj Metastaser Aldrig Ofte Effekt på vært Ofte ingen Ofte påvirket
I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at lave en histologisk undersøgelse for at afgøre, om der er tale om en benign eller en malign tumor.
Bilag 3
Bilag 3
Procedure for udtagning og forsendelse af prøvemateriale til bakteriologisk undersøgelse (BU) af slagtedyr, samt en kort beskrivelse af bedømmelsen af laboratorieresultaterne Udtagning og håndtering af prøvemateriale Der skal udtages: 1. Et stykke muskulatur (underarmens strækkemuskel) omgivet af fascie 2. Den ubeskadigede milt 3. Eventuelt supplerende materiale 4. En nyre til undersøgelse for restkoncentrationer af antibiotika og kemoterapeutika. 5. Verifikationsmateriale: den anden nyre, mindst 100 g ren muskulatur (f.eks. mellemgulvspille eller skank) samt et stykke lever på mindst 100 g. Materialet mærkes med tilstrækkelig identifikation, nedfryses straks og opbevares på slagteriet ved ÷18 °C under veterinærkontrollens ansvar indtil undersøgelsen er endeligt afsluttet. Ad 5) Materialet skal benyttes til verifikation og eventuel kvantificering af positive eller tvivlsomme resultater ved den første undersøgelse for antibiotika/kemoterapeutika For at undgå krydskontamination mellem de forskellige prøvedele, holdes disse adskilt fra hinanden. Hvis prøvematerialet er udtaget på et slagteri med eget godkendt laboratorium, skal prøven anbringes på køl ved 0-5 °C, med mindre undersøgelsen indledes inden 1 time efter prøveudtagning. Forsendelse til eksternt laboratorium Før forsendelse skal prøverne køles ned til 0-5 °C. Hver prøvedel pakkes særskilt, inden de anbringes i en fælles yderpakning, der mærkes med prøvens/dyrets identitet. Prøverne og tilhørende følgebrev sendes til laboratoriet i kølet, men ikke frosset stand (f.eks. i isolerende materiale med fryseelement(er) ilagt, uden direkte kontakt med prøverne). Op til weekends og helligdage kontaktes laboratoriet inden indsendelse af prøver. Følgebrev Af medfølgende følgebrev skal så vidt muligt fremgå 1. Dyreart, se nedenfor 2. Slagtested: slagteriets navn og autorisationsnummer 3. Slagtedato 4. Identifikation af slagtedyr (f.eks. slagtenr., veterinær-kontrolnr., CKR-nr. for kvæg, leverandør- nr. m.v.) 5. Eventuelle symptomer før slagtning (ved nødslagtning skal kopi af slagteattest medfølge med oplysning om symptomer og evt. behandling med antibiotika/kemoterapeutika) 6. Kødkontrolfund samt ønske til undersøgelse (BU, pH-undersøgelse, kun A/K). Som dyreart anføres en af følgende betegnelser: svin, so eller orne, kalv, ungkreatur (under 2 år), ko eller tyr, lam eller får, ged, unghest (under 2 år) eller hest Bedømmelse Ved ringe forekomst forstås 5-10 kolonier pr. plade. Ved rigelig forekomst forstås flere end 10 kolonier pr. plade. Ved TK forstås total kassation. Ved G forstås, at den bakteriologiske undersøgelse ikke forhindrer godkendelse. Specifik infektion a) Forekomst af flere end 3-4 patogene bakterier i muskelprøven: TK b) Rigelig forekomst af patogene bakterier i milt: TK c) Ringe forekomst af patogene bakterier i milt: G, men kassation af lunger, lever og nyrer.
d) Forekomst af clostridier (mere end én) i muskel eller milt: TK Uspecifik infektion a) Rigelig forekomst af uspecifikke kolonier i muskel: TK. b) Rigelig forekomst af uspecifikke kolonier i milt: G, men kassation af lunger, lever og nyrer. pH bestemmelse i muskulatur pH-måling foretages som supplerende parameter efter embedsdyrlægens vurdering. pH bestemmelse må tidligst foretages 24 timer efter slagtningen. Målingen foretages med justeret pH-meter. pH-måling kan foretages enten på slagtegangen med et spyd-pH-meter i de store muskelgrupper eller på laboratoriet. pH værdier større end 6,5 kan betyde reduceret holdbarhed af slagtekroppen. Endelig bedømmelse af slagtekroppen Såfremt de laboratoriemæssige undersøgelser ikke i sig selv betinger kassation af slagtekrop eller organer, foretages fornyet grundig inspektion inden den endelige bedømmelse af kødet. Embedsdyrlægen skal her lægge vægt på kødets udseende, lugt og friskhedstilstand, specielt hvis en pH-måling viser forhøjet pH.
Bilag 4
Bilag 4 ved mistanke om restkoncentrationer af antibiotika og kemoterapeutika Udtagning og håndtering af prøvemateriale 1. Begge nyrer udtages fra slagtekroppen. Den ene nyre anvendes til screenings~under~søgelse, og den anden nyre nedfryses til verifikation. 2. Til verifikation udtages tillige supplerende materiale på mindst 100 g ren muskulatur f.eks. fra mellemgulvpille eller skank og et stykke lever på 100 g. 3. Såfremt der er på~vist injektionssted udtages der materiale herfra så intakt som muligt (750-1000 g, dog således, at der er mindst 300 g ren muskulatur til analysen) og om muligt hele vejen rundt om injektionsstedet. Verifikationsmaterialet opbevares på slagteriet ved ÷18 °C under veteri~nær~~kontrollens ansvar. På prøveudtagningsskemaet skal der noteres, hvilken musku~latur, der er udtaget. Hvis prøvematerialet er udtaget på et slagteri med eget ~laboratorium, skal prøverne køles ned til 0-5 °C, hvis undersøgelsen ikke indledes inden 1 time efter prøvetagning. Undersøgelses~metoden er beskrevet i Fødevaredirektoratets Mikrobiologiske og Kemiske Metodesamling. Forsendelse til eksternt laboratorium Nyren og evt. injektionssted Før forsendelse skal prøverne køles ned til 0–5°C. Hver prøvedel pakkes særskilt, inden de anbringes i en fælles yderpakning, der mærkes med dyrets identitet. Prøve med tilhørende følgebrev sendes til laboratoriet. Ved forsendelsen bør som yderemballage anvendes hele, tætte, stærke og isolerende materialer. Prøverne sendes kølet (f. eks i isoleret emballage med køleelement). Efterfølgende forsendelse af verifikationsmateriale Prøverne pakkes som ovenfor beskrevet. Det frosne materiale sendes dybfrosset. Op til week-ends og helligdage kontaktes laboratoriet. Følgebrev Af medfølgende følgebrev skal fremgå: Dyreart, se nedenfor Slagtested: slagteriets navn og autorisationsnummer Slagtedato Identifikation af slagtedyret: slagtenr., veterinærkontrolnr., CHR nr, CKR nr. for kvæg, leverandørnr. m.v. Ved nødslagtning medsendes kopi af slagteattest med evt. oplysninger om diagnose og/eller behandling med antibiotika/kemoterapeutika. Som dyreart anføres en af følgende betegnelser: svin, so eller orne, kalv, ungkreatur (under 2 år), ko eller tyr, lam eller får, ged, unghest (under 2 år) eller hest Ved senere fremsendelse af verifikationsmateriale, skal kopi af det oprindelige følgebrev medsendes for identifikation af prøven. Bedømmelse Procedure når resultatet meddeles kontrollen på slagtestedet a) Hvis screeningsprøven (4-plademetoden) er negativ kan slagtekroppen, organer og verifi~ka~~tions~~materiale frigives. b) Hvis screeningsprøven er positiv og den efterfølgende verifikationen viser restindhold af antibiotika / kemoterapeutika under grænseværdien (MRL) kan slagtekroppen, organer og verifikationsmateriale frigives. c) Hvis screeningsprøven er positiv og den efterfølgende verifikationen viser restindhold af antibiotika / kemoterapeutika over grænseværdien, eller hvis prøven indeholder et ikke tilladt stof, skal slagtekroppen med tilhørende organer og evt. resterende verifikationsmateriale kasseres.