Cirkulære om ændring af praksis og genoptagelse af sager vedrørende fradrag for vedligeholdelse efter procentreglen for nyerhvervede udlejningsejendomme, som anvendes til blandet beboelse og erhverv eller rent erhverv
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/2004/101@2004-11-17/da
Indhold
1. For at få en praktisk arbejdsregel for nyerhvervede ejendomme i de første 3 ejerår er det fastsat af Ligningsrådet, at der i almindelighed kun kan anerkendes fradrag for istandsættelsesudgifter inden for 35 pct. af den årlige lejeindtægt - eksl. eventuelt varmebidrag - for udlejede en- og tofamilieshuse og 25 pct. for udlejningsejendomme.
2. Efter praksis som bl.a. støttede sig til landsskatteretskendelse af 23. november 1999, offentliggjort som TfS2000.190 og nævnt i LV E.K. 2.5, kunne der ikke godkendes fradrag efter ovennævnte procentregel for nyerhvervede ejendomme, som var blandet benyttet.
Denne praksis er nu ændret som følge af en konkret sag ved Landsskatteretten.
3. Landsskatteretten har i kendelse af 17. september 2004, offentliggjort i SKM2004.429.LSR bestemt, at procentreglen også kan anvendes for nyerhvervede ejendomme i forbindelse med blandet benyttede ejendomme.
I begrundelsen for afgørelsen nævnes, at procentreglen også må finde anvendelse på udlejningsejendomme til såvel beboelse som erhverv, da formålet med anvisningen ses at gælde alle udlejningsejendomme, idet hensigten hermed er at lette sondringen mellem vedligeholdelse og forbedring i de første ejerår.
4. Den ændrede praksis betyder, at procentreglen gælder både for udlejningsejendomme til beboelse og til erhverv.
Stk. 1. 5. I henhold til skattestyrelseslovens § 34, stk. 2 kan der ske genoptagelse, hvis anmodning herom fremsættes senest den 1. maj i det 4. år efter udløbet af det pågældende indkomstår.
Stk. 2. Er den skattepligtiges indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 6.
Stk. 1. 5. I henhold til skattestyrelseslovens § 34, stk. 2 kan der ske genoptagelse, hvis anmodning herom fremsættes senest den 1. maj i det 4. år efter udløbet af det pågældende indkomstår.
Stk. 2. Er den skattepligtiges indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 6.
Underskrift 1
Told- og Skattestyrelsen, den 12. november 2004 Ole Kjær /Carsten Vesterø Jensen