Cirkulære om ændring af cirkulære om førelse af personregistrene i de sønderjyske landsdele
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/2004/32@2004-04-23/da
Indhold
§ 1
I cirkulære nr. 29 af 1. marts 1982 om førelse af personregistrene i de sønderjyske landsdele, som senest ændret ved cirkulære nr. 50 af 13. juni 2002, foretages følgende ændringer:
1. § 13, stk. 1 , affattes således:
»Faderskabet til et barn født af en ugift kvinde kan registreres i forbindelse med registrering af barnets fødsel, hvis fødselsanmeldelsen er vedlagt en omsorgs- og ansvarserklæring, en erklæring om registrering af faderskab eller dokumentation for anerkendelse af faderskabet over for statsamtet. Dokumentets art og dato noteres i anmærkningsrubrikken. Er faderskabet anerkendt over for statsamtet, noterer personregisterføreren desuden statsamtets journalnummer i anmærkningsrubrikken.«
2. § 39, stk. 1, 3. pkt. , affattes således:
»Dette gælder ligeledes for omsorgs- og ansvarserklæringer, erklæringer om registrering af faderskab samt dokumentation for anerkendelse af faderskab over for statsamtet.«
§ 2
Cirkulæret træder i kraft den 1. maj 2004.
Underskrift 1
Justitsministeriet, den 22. april 2004 Lene Espersen /Michael Jørgensen