Gelex

Cirkulæreskrivelse om regulering for 2006 af gebyr for sygesikringsbevis efter lov om offentlig sygesikring\n(Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd m.fl.)

OphævetVersion 2005-10-13fra 2005-10-13 til 2006-11-20
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/2005/84@2005-10-13/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

(Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd m.fl.)

I medfør af § 5, stk. 3, i lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 509 af 1. juli 1998, kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om opkrævning af gebyr for sygesikringsbeviser. Regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 198 af 21. marts 2003 om valgfri indplacering i sygesikringsgrupper, udstedelse af sygesikringsbeviser mv.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 13, stk. 2, at gebyret reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og afrundes til det nærmeste med 5 delelige beløb.

For 2006 er satsreguleringsprocenten 2,0, jf. bekendtgørelse nr. 793 af 17. august 2005 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2006. Under henvisning hertil skal Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddele, at gebyret for udstedelse af sygesikringsbeviser efter sygesikringslovens § 5, stk. 3, med virkning for 2006 udgør 155 kr.

Underskrift 1

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 13. oktober 2005 Jane Andersen

Versioner

  1. 2005-10-13 · til 2006-11-20