Gelex

Cirkulære om statsligt, aktivitetsafhængigt tilskud i 2007 til strålebehandling på kræftområdet i regionernes sygehusvæsen m.v.\n(Til alle regionsråd)

OphævetVersion 2007-05-07fra 2007-05-07 til 2009-01-19
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/2007/26@2007-05-07/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Kapitel 1 Tilskudsramme og fordeling
    1. § 1.
    2. § 2.
  3. Kapitel 2 Aktivitet, der udløser tilskud
    1. § 3.
    2. § 4.
  4. Kapitel 3 Beregning af baseline
    1. § 5.
  5. Kapitel 4 Indberetning og dokumentation af aktivitet
    1. § 6.
  6. Kapitel 5 Beregning og udbetaling af tilskud
    1. § 7.
    2. § 8.
  7. Kapitel 6 Revision og dokumentation m.v.
    1. § 9.
    2. § 10.
    3. § 11.
  8. Underskrift 1
  9. Bilag 1
  10. Bilag 2

(Til alle regionsråd)

I medfør af § 13, stk. 3, og § 15 i lov nr. 543 af 24. juni 2005 om regionernes finansiering og Finanslov 2007, ad § 16.51.71. Meraktivitetspulje til strålebehandling, jf. aktstykke nr. 99 tiltrådt af Folketingets Finansudvalg 29. marts 2007, fastsættes:

Kapitel 1 Tilskudsramme og fordeling

§ 1.

Stk. 1. Indenrigs- og Sundhedsministeriet udbetaler for 2007 efter bestemmelserne i dette cirkulære tilskud til regionerne til finansiering af strålebehandling på kræftområdet i sygehusvæsenet inden for en ramme på i alt 76,0 mio. kr.

Stk. 2. Tilskudsrammen efter stk. 1 kan ændres pr. 20. marts 2007, hvis der som følge af ændringer fra 2006 til 2007 i de i § 3, stk. 2, anførte takster sker ændringer i fordelingen for 2006, opgjort pr. 1. marts 2007, mellem henholdsvis regionernes samlede forbrug efter § 4 og værdien af den samlede, aktivitetsbestemte, kommunale medfinansiering på sundhedsområdet i henhold til ministeriets cirkulære nr. 114 af 24. november 2006. Indenrigs- og sundhedsministeren træffer i givet fald afgørelse herom.

Stk. 3. Tilskuddet efter stk. 1-2 udbetales til bopælsregionen på grundlag af borgerens bopæl på behandlingstidspunktet.

§ 2.

Stk. 1. Tilskudsrammen efter § 1, stk. 1, fordeles mellem regionerne på grundlag af deres andel af det statslige tilskud for 2007 på sundhedsområdet i henhold til ministeriets bekendtgørelse nr. 715 af 28. juni 2006 om opgørelse og afregning af tilskud og bidrag for 2007 i henhold til lov om regionernes finansiering. Tilskudsrammen efter 1. pkt. udgør: Region Hovedstaden: 23.902.984 kr. Region Sjælland: 11.698.433 kr. Region Syddanmark: 16.321.048 kr. Region Midtjylland: 16.089.065 kr. Region Nordjylland: 7.988.469 kr.

Stk. 2. Ændringen af tilskudsrammen efter § 1, stk. 2, fordeles mellem regionerne efter samme fordelingsnøgle som tilskudsrammen efter § 1, stk. 1.

Stk. 3. Den samlede tilskudsramme for hver region opgøres endeligt pr. 20. marts 2007 som summen af tilskudsrammen efter stk. 1-2.

Kapitel 2 Aktivitet, der udløser tilskud

§ 3.

Stk. 1. Tilskud efter dette cirkulære ydes i det omfang, værdien af det samlede forbrug af ydelser, der er omfattet af tilskuddet, i en region i 2007 overstiger et i henhold til § 5 beregnet forbrugsniveau (baseline).

Stk. 2. Værdien af regionernes forbrug efter stk. 1, opgøres på baggrund af DRG- og DAGS-takster (diagnoserelaterede grupper og dansk ambulant grupperingssystem) i henhold til reglerne i Sundhedsstyrelsens Takstsystem 2007 Vejledning, Budgettakster for 2007 udmeldt af Sundhedsstyrelsen samt takster for 2007 med udgangspunkt i sygesikringsoverenskomsten.

Stk. 3. Taksterne efter stk. 2 udformes således, at regionernes tilskud, opgjort inkl. tilskud fra kommunerne efter cirkulære nr. 114 af 24. november 2006 om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet, ikke for den enkelte ydelse kan overstige det i § 8, stk. 5, anførte tilskudsgrundlag.

§ 4.

Stk. 1. Tilskuddet omfatter al strålebehandling for kræftsygdomme, der foregår ambulant eller under indlæggelse på sygehus, og som finansieres af en region ved egne eller fremmede sygehuse, klinikker m.v. i medfør af sundhedslovens afsnit VI, jf. denne lovs §§ 74-75. Følgende grupper fra DRG-systemet 2007 indgår i opgørelsen efter 1. pkt.: Planlægning/forberedelse 2720 Kompleks stråleplanlægning 2721 Konventionel stråleplanlægning Behandling 2703 Kompleks strålebehandling >= 5 fraktioner 2704 Kompleks strålebehandling 3-4 fraktioner 2705 Kompleks strålebehandling 2 fraktioner 2706 Kompleks strålebehandling 1 fraktion 2707 Konventionel strålebehandling >= 5 fraktioner 2708 Konventionel strålebehandling 3-4 fraktioner 2709 Konventionel strålebehandling 2 fraktioner 2710 Konventionel strålebehandling 1 fraktion

Stk. 2. Behandlinger, hvortil udgifterne afholdes af staten, herunder højt specialiseret behandling i udlandet, indgår ikke i opgørelsen efter stk. 1.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren træffer i tvivlstilfælde afgørelse om afgrænsningen efter stk. 1-2.

Kapitel 3 Beregning af baseline

§ 5.

Stk. 1. For hver region beregnes et forbrugsniveau for 2007 (baseline), der er udgangspunkt for beregningen af regionens aktivitet, der udløser tilskud efter dette cirkulære.

Stk. 2. Baseline udgør for regionerne under ét 517 mio. kr. med de korrektioner, der følger af stk. 3.

Stk. 3. Baseline efter stk. 2 korrigeres for regionerne under ét pr. 20. marts 2007 for følgende forhold; 1) Værdien, opgjort pr. 1. marts 2007, af regionernes samlede forbrug efter § 4 for 2006, opgjort i de i § 3, stk. 2 anførte takster for 2007, fratrukket 543 mio. kr. Korrektionen efter 1. pkt. tillægges 1,9 pct. Summen af korrektionen efter 1-2. pkt. kan reduceres, hvis amtskommunernes samlede udgifter for 2006 på sygehusområdet, opgjort pr. 1. marts 2007 i 2007 pris- og lønniveau, overstiger det niveau, der ligger til grund for ”Aftale mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi for 2007” af 10. juni 2006. Indenrigs- og sundhedsministeren træffer i givet fald afgørelse herom.

Stk. 4. Baseline baseret på det i stk. 2 anførte beløb på 517 mio. kr. fordeles foreløbigt pr. 1. januar 2007 mellem regionerne på grundlag af et skøn for værdien for 2006 af regionernes samlede forbrug efter § 4, opgjort i de i § 3, stk. 2 anførte takster for 2007.

Stk. 5. Baseline efter stk. 2 med de i stk. 3 anførte korrektioner fordeles endeligt pr. 20. marts 2007 mellem regionerne på grundlag af værdien for 2006 af deres samlede forbrug efter § 4, opgjort pr. 1. marts 2007 i de i § 3, stk. 2 anførte takster for 2007.

Kapitel 4 Indberetning og dokumentation af aktivitet

§ 6.

Stk. 1. Forbrug efter § 4, stk. 1, på sygehuse, der i henhold til ”Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter” indberettes obligatorisk til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister, dokumenteres gennem dette register.

Stk. 2. Regionsrådene sikrer, at øvrigt forbrug efter § 4, herunder behandling i udlandet, indberettes på individniveau ved anvendelse af oplysninger til gruppering i DRG- eller DAGS-grupper, blandt andet ICD10-koder og nordiske operationskoder, til Sundhedsstyrelsen på særligt modul på internettet og dokumenteres herigennem.

Stk. 3. Indberetning af ambulant aktivitet på sygehus efter stk. 1 og 2 sker på baggrund af aktionsdiagnosen på patientens behandlingstidspunkt. Sundhedsstyrelsen indhenter oplysninger herom fra regionerne.

Stk. 4. Regionsrådene meddeler i henhold til reglerne i §§ 195 og 227-229 i sundhedsloven Indenrigs- og Sundhedsministeriet alle nødvendige, herunder personhenførbare, oplysninger om opgørelse og registrering af den aktivitet, der indberettes i henhold til stk. 1-3.

Kapitel 5 Beregning og udbetaling af tilskud

§ 7.

Stk. 1. Indenrigs- og Sundhedsministeriet udbetaler pr. 1. januar 2007 et foreløbigt tilskud på 76,0 mio. kr. fordelt til hver region svarende til regionens tilskudsramme efter § 2, stk. 1. Pr. 1. april 2007 udbetales til eller opkræves fra hver region den ændrede, foreløbige tilskudsramme efter § 2, stk. 2.

Stk. 2. Regionsrådene anviser konto i pengeinstitut, hvortil tilskud skal indbetales. Regionsrådene anviser CVR-nummer til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

§ 8.

Stk. 1. Indenrigs- og Sundhedsministeriet beregner på grundlag af den indberettede aktivitet med fradrag af den beregnede baseline, jf. §§ 5-6, værdien af hver regions aktivitet for 2007 opgjort i de i § 3, stk. 2-3, anførte takster, jf. § 3.

Stk. 2. Den samlede værdi efter stk. 1 korrigeres efter forhandling med regionerne for kodeændringer og/eller ny registreringspraksis pr. 1. januar 2007, der har betydning for regionernes aktivitet over baseline. De i 1. pkt. anførte korrektioner forhøjes med 1,9 pct. for forudsat produktivitetsstigning.

Stk. 3. Den samlede værdi efter stk. 1, inklusiv et evt. tillæg eller fradrag efter stk. 2, korrigeres for strukturændringer på sygehusområdet omfattet af bilag 2. De i 1. pkt. anførte korrektioner forhøjes med 1,9 pct. for forudsat produktivitetsstigning.

Stk. 4. Aktiviteten efter stk. 1-3 kan indeholde en vækst i den gennemsnitlige værdi pr. kontakt (indlæggelse eller ambulante besøg) i regionen på indtil 1,5 pct. i forhold til 2006. Til beregning af den gennemsnitlige værdi pr. kontakt efter 1. pkt. benyttes den i bilag 1 anførte metode.

Stk. 5. Som grundlag for administration udgør tilskuddet efter ordningen 100 pct. af værdien af aktiviteten efter stk. 1-4.

Stk. 6. Tilskuddet efter stk. 5 kan ikke overstige regionens samlede tilskudsramme, jf. § 2, stk. 3.

Stk. 7. Afregning vedrørende det samlede tilskud sker pr. 20. marts 2008 på grundlag af aktivitet, der er indberettet senest den 1. marts 2008.

Stk. 8. Indenrigs- og sundhedsministeren kan kræve for meget udbetalt tilskud tilbagebetalt.

Kapitel 6 Revision og dokumentation m.v.

§ 9.

Stk. 1. Indenrigs- og sundhedsministeren udsteder en særlig revisionsinstruks til brug for regionsrådenes dokumentation af aktivitet efter § 4, der finansieres gennem ordningen.

§ 10.

Stk. 1. Regionsrådene afgiver senest 1. september 2008 til indenrigs- og sundhedsministeren en revisionspåtegnet redegørelse for aktiviteten efter § 6. Redegørelsen afgives som en del af regionsrådets redegørelse i henhold til § 14 i cirkulære nr. 114 af 24. november 2006 om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet.

§ 11.

Stk. 1. Indenrigs- og sundhedsministeren kan bestemme, at den enkelte region skal indgå i en evaluering af den af cirkulæret omhandlede ordning. Evalueringen kan bl.a. omfatte produktion, ventetid, produktivitet og effektivitet, styre- og afregningsformer, arbejdstilrettelæggelse, kvalitet og service m.v.

Underskrift 1

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 30. april 2007 Lars Løkke Rasmussen /Svend Særkjær

Bilag 1

Bilag 1

Beregning af ændring i værdi pr. kontakt i meraktivitetsmodellen for 2007 på stråleområdet I dette notat beskrives fremgangsmetoden til beregning af udvikling for værdi pr. kontakt fra 2006 til 2007. Vækst i værdi pr. kontakt indtil 1½ pct. kan indgå i den tilskudsberettigede aktivitet. Stigninger pr. kontakt udover 1½ pct. afvises. Beregningsmetode Beregningsmæssigt opgøres ændring i værdi pr. kontakt ved at sammenholde den gennemsnitlige værdi pr. kontakt i perioden fra 1. januar 2006 til 31. december 2006 med værdien pr. kontakt for den tilsvarende periode i 2007. Ændringen i værdi pr. kontakt betragtes således som merværdi pr. kontakt i 2007 i forhold til 2006. Al tilskudsberettiget sygehusaktivitet, som indgår i Landspatientregisteret, medgår i beregningen. Korrektioner som følge af nye koder og/eller ændret registreringspraksis Der indføres i 2007-grupperingen nye koder samt DRG- og DAGS-grupper, der kan påvirke registreringspraksis i en sådan grad, at værdien af den registrerede aktivitet ikke kan opgøres ensartet i 2006 og i 2007. Her er der også tale om oprettelse af grupper med allerede eksisterende koder, hvor det ikke kan udelukkes, at de nye grupper vil medføre så store ændringer i forhold til tidligere registreringspraksis, at det vil være nødvendigt at foretage korrektioner. Hvis der i løbet af året bliver foretaget korrektioner herfor i beregningen af aktivitet over baseline, vil der også blive foretaget modsvarende korrektioner i beregningen af merværdi pr. kontakt. Eventuelle budgettakster vil være et supplement til det årlige takstkatalog til beskrivelse af nye behandlinger eller behandlingsmetoder af væsentligt omfang og betydning. Budgettakster kan både beskrive ambulant og stationært aktivitet og vil overvejende blive beskrevet ved hjælp af nye koder. Aktivitet, som beskrives ved hjælp af budgettakster i 2007, skal ikke medtages i grundlaget for beregning af ændring i værdi pr. kontakt i 2006 og 2007. Aktiviteten afgrænses ved: 2006 Aktivitet med de nye koder beskrivende den ny behandling 2007 Aktivitet grupperet til gruppen hvortil der er lavet en budgettakst Korrektioner som følge af ændring i behandlingsregime Specifikke behandlinger, der omlægges fra stationær til ambulant regi, kan holdes ude af beregningen af ændring i værdi pr. kontakt. Det er op til den enkelte region at redegøre for, hvilke behandlinger beskrevet ved hjælp af de gældende SKS-koder der omlægges fra stationær til ambulant regi på hvilke afdelinger. Ændringerne skal være af et væsentligt omfang samt kunne dokumenteres via Landspatientregisteret.

Den aktivitet, der ikke medtages i grundlaget for beregning af ændring i værdi pr. kontakt i 2006 og 2007, er: 2006 Den stationære aktivitet med de af amtet udpegede koder på de specifikke afdelinger 2007 Den ambulante aktivitet med de af amtet udpegede koder på de specifikke afdelinger Udvikling i værdi pr. kontakt. Værdien pr. kontakt opgøres som den samlede produktionsværdi pr. kontakt, hvor produktionsværdien opgøres fra hhv. det ambulante og stationære område. Det vil sige, at for hver region opgøres: Værdien pr. kontakt kan da opgøres som: hvor det samlede antal kontakter bliver fastsat som: hvor Gnsn.DAGS 2007 betegner den gennemsnitlige værdi pr. ambulante besøg i 2007 og Gnsn.DRG 2007 betegner den gennemsnitlige værdi pr. sygehusudskrivning i 2007. Ændring i værdi pr. kontakt opgøres endeligt som forholdet mellem værdi pr. kontakt i 2007 i forhold til den samlede værdi pr. kontakt i hele 2006. Regulering for udvikling i værdi pr. kontakt udover 1½ pct. Den samlede værdi af hver regions somatiske sygehusbehandling, der foregår ambulant eller under indlæggelse, med de ovenfor anførte korrektioner, justeres med den faktor, som ændringen i værdi pr. kontakt ligger udover 1½ pct.

Bilag 2

Bilag 2 Retningslinjer for korrektion af regionernes aktivitetsopgørelser for 2007 på stråleområdet i forbindelse med strukturomlægninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på baggrund af økonomiaftalerne for 2004 og 2005 mellem regeringen og Amtsrådsforeningen fastlagt principper for korrektioner af amternes baselines i 2005 og de kommende år i forbindelse med strukturomlægninger i amterne. Retningslinjerne omfatter endvidere H:S og Bornholms Kommune. Retningslinjerne videreføres indholdsmæssigt uændret for 2007 og skal understøtte regionernes tilskyndelse til fortsatte strukturrationaliseringer i sygehusvæsenet. Regionernes aktivitetstilskud for 2007 korrigeres for strukturændringer inden for sygehusområdet efter følgende retningslinjer: 1. Ved sammenlægning/lukning af sygehuse eller afdelinger korrigeres for hidtidige overflytninger mellem de to enheder. Aktivitetsopgørelsen korrigeres med summen af de laveste takster af de sammenhængende forløb. 2. Ved omlægning eller effektivisering af behandlingsforløb på sygehusene, oprettelse af et ambulatorium til erstatning for indlæggelse på et heldøgnsafsnit m.v. korrigeres for værdiforskellen mellem den ambulante og den stationære takst for de berørte patienter. Korrektionen beregnes ved at sammenligne den registrerede aktivitet i Landspatientregisteret før og efter behandlingsomlægningen. Det er en forudsætning, at ændringerne er såvel omkostnings- som behandlingsneutrale. Herved forstås, at omkostningerne ved det nye behandlingsregime vedvarende er de samme som ved det tidligere, men at dette ikke afspejles af taksten for den nye behandling, samt at antallet af patienter i regionen, som gennemgår sygehusbehandling for den berørte lidelse, skal være uændret. 3. Der kan som en supplerende mulighed foretages korrektion for omlægninger efter pkt. 2 i tilfælde, hvor omkostningerne ved det nye behandlingsregime på kort sigt er de samme som ved det tidligere, da der er omkostninger forbundet med opstarten af den nye behandling. Korrektioner af denne type opgøres som under pkt. 2, men falder bort ét år efter omlægningen. 4. Der korrigeres for godtgjorte registreringsfejl i tilskudsperioden. 5. Regionerne har mulighed for gennem Danske Regioner eller individuelt at rejse nye og væsentlige typer af problemstillinger over for indenrigs- og sundhedsministeren, det ikke har været muligt at forudse på nuværende tidspunkt, og som derfor ikke er beskrevet i nærværende retningslinjer. Ændringerne efter pkt. 1-5 skal kunne dokumenteres via Landspatientregisteret, ligesom Sundhedsstyrelsen kan indhente dokumentation fra regionerne til brug for beregningen af korrektionernes størrelse m.v. Der korrigeres for ændringer af struktur eller forløb m.v., der indebærer såvel lavere som højere DRG-værdier. Eventuelle justeringer af aktiviteten sker efter konkret drøftelse med de enkelte regioner. Det er op til den enkelte region at godtgøre konkrete behov for korrektion af aktiviteten i overensstemmelse med de udmeldte principper. Ansøgninger om justeringer af aktivitetsopgørelsen for 2007 fremsendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest den 1. marts 2008. Sundhedsstyrelsen vil i samarbejde med regionerne – som supplement til det årlige takstkatalog - udmelde særlige budgettakster for nye behandlingsmetoder m.v., herunder introduktion af ny medicin, af væsentligt omfang og betydning, som den årlige takstberegning i DRG-systemet ikke umiddelbart tager højde for. Udmeldte budgettakster indgår i 2007 på linje med taksterne i takstkataloget i opgørelsen af regionernes aktivitet.

Særligt om beregningen af vækst i den gennemsnitlige værdi pr. kontakt (creep): Specifikke behandlinger af væsentligt omfang, der omlægges fra stationært til ambulant regi, samt behandlinger, der har fået tilknyttet en budgettakst, holdes ude af creepberegningerne i henhold til cirkulærets § 8, stk. 4. Kravene til dokumentation følger ovenstående retningslinjer.

Versioner

  1. 2007-05-07 · til 2009-01-19