Cirkulæreskrivelse om regulering for 2008 af gebyr for sundhedskort efter sundhedsloven\n(Til samtlige kommunalbestyrelser, regioner m.fl.)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/2007/69@2007-12-08/da
Indhold
Cirkulæreskrivelse om regulering for 2008 af gebyr for sundhedskort efter sundhedsloven (Til samtlige kommunalbestyrelser, regioner m.fl.)
I medfør af §§ 12 og 58 i sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni 2005 fastsætter ministeren for sundhed og forebyggelse regler om opkrævning af gebyr for sundhedskort. Regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 1113 af 1. november 2006 om valgfri indplacering i sikringsgrupper, udstedelse af sundhedskort m.v. Det fremgår af bekendtgørelsens § 13, at gebyret for sundhedskort eller særligt sundhedskort reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste med 5 delelige kronebeløb. For 2008 er satsreguleringsprocenten fastsat til 2,9, jf. bekendtgørelse nr. 1021 af 21. august 2007 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2008. Under henvisning hertil skal Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse meddele, at gebyret for udstedelse af sundhedskort efter §§ 12 og 58 i sundhedsloven for 2008 udgør 160 kr.