Cirkulære om statsligt tilskud i 2008 til regionernes sygehusvæsen m.v.\n(Til alle regionsråd)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/2008/40@2008-07-11/da
Cirkulære om statsligt tilskud i 2008 til regionernes sygehusvæsen m.v. (Til alle regionsråd)
I medfør af § 13, stk. 3, og § 15 i lov nr. 543 af 24. juni 2005 om regionernes finansiering, Finanslov 2008, ad § 16.51.72. Pulje til at øge behandlingskapaciteten i sundhedsvæsenet, § 195 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008, og bloktilskudsaktstykke nr. 190 af 19. juni 2008 fastsættes:
Kapitel 1 Tilskudsramme og fordeling
§ 1.
Stk. 1. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udbetaler for 2008 efter bestemmelserne i dette cirkulære tilskud til regionerne til finansiering af aktivitet i sygehusvæsenet inden for en ramme på i alt 2.286,9 mio. kr.
Stk. 2. Tilskudsrammen efter stk. 1 forhøjes pr. 1. april 2008 med den samlede værdi af regionernes uudnyttede tilskudsrammer i henhold til cirkulære nr. 27 af 9. maj 2007 om statsligt, aktivitetsafhængigt tilskud i 2007 til regionernes sygehusvæsen m.v.
§ 2.
Stk. 1. Tilskudsrammen efter § 1, stk. 1, fordeles mellem regionerne på grundlag af deres andel af det statslige tilskud for 2008 på sundhedsområdet i henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 741 af 27. juni 2007 om opgørelse og afregning af tilskud og bidrag til regionerne for 2008. Tilskudsrammen efter 1. pkt. udgør: Region Nordjylland: 242.304.563 kr. Region Syddanmark: 491.589.675 kr. Region Sjælland: 352.062.919 kr. Region Midtjylland: 485.048.928 kr. Region Hovedstaden: 715.893.915 kr.
Stk. 2. Tilskudsrammen efter § 1, stk. 2, fordeles endeligt pr. 1. april 2008 mellem regionerne, således at halvdelen af hver regions uudnyttede tilskudsramme for 2007 tillægges regionens tilskudsramme for 2008, mens summen af de resterende dele af regionernes uudnyttede tilskudsrammer fordeles mellem regionerne efter samme fordelingsnøgle som tilskudsrammen efter § 1, stk. 1.
Kapitel 2 Udbetaling af tilskud
§ 3.
Stk. 1. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har i januar 2008 udbetalt et foreløbigt tilskud på 2.286,9 mio. kr. fordelt til hver region svarende til regionens tilskudsramme efter § 2, stk. 1. Med virkning fra den 1. april 2008 udbetales til eller opkræves fra hver region den ændrede tilskudsramme efter § 2, stk. 2.
Stk. 2. Regionsrådene anviser konto i pengeinstitut, hvortil tilskud skal indbetales. Regionsrådene anviser CVR-nummer til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
Kapitel 3 Dokumentation m.v.
§ 4.
Stk. 1. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan bestemme, at den enkelte region skal indgå i en evaluering af den af cirkulæret omhandlede ordning. Evalueringen kan bl.a. omfatte produktion, ventetid, produktivitet og effektivitet, styre- og afregningsformer, arbejdstilrettelæggelse, kvalitet og service m.v.
Kapitel 4 Ikrafttrædelse og virkning
§ 5.
Stk. 1. Cirkulæret træder i kraft den 12. juli 2008 og har virkning for tilskud udbetalt fra og med 1. januar 2008.