Gelex

Cirkulæreskrivelse om indkomstoversigt for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag i 2012

OphævetVersion 2011-12-16fra 2011-12-16 til 2011-12-27
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/2011/101@2011-12-16/da

Indhold
  1. Indledning

Cirkulæreskrivelse om indkomstoversigt for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag i 2012

1. Indledning Som det fremgår af Familiestyrelsens vejledning om børne- og ægtefællebidrag, udsender styrelsen hvert år en indkomstoversigt for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag i det kommende år. Familiestyrelsen har i denne oversigt for 2012 fastsat nedenstående vejledende indkomstbeløb. Oversigten indeholder også for 2012 oplysninger om størrelsen af de fleste bidrag, der kan fastsættes efter lov om børns forsørgelse. For yderligere information om regler og praksis for fastsættelse af bidrag læs også Familiestyrelsens vejledning om børne- og ægtefællebidrag – navnlig pkt. 6.1. om vejledende retningslinjer for fastsættelse af børnebidrag og pkt. 7.1. om vejledende retningslinjer for fastsættelse af ægtefællebidrag. 2. Børnebidrag 2.1. Normalbidraget Social- og Integrationsministeriet har for 2012 fastsat størrelsen af normalbidraget til 1.228 kr. om måneden. Normalbidraget består af et grundbeløb og et tillæg, der i 2012 er følgende: - Grundbeløbet: 13.044 kr. årligt (6.522 kr. halvårligt og 1.087 kr. om måneden). - Tillægget: 1.692 kr. årligt (846 kr. halvårligt og 141 kr. om måneden). Læs også pkt. 6.1.1.1. i Familiestyrelsens vejledning om børne- og ægtefællebidrag. 2.2. Forhøjet børnebidrag Af nedenstående skema fremgår de vejledende indkomstbeløb, der anvendes til fastsættelse af forhøjet børnebidrag. Som læsevejledning til skemaet kan gives følgende eksempler. Hvis en bidragsbetaler med forsørgelsespligt over for et barn eksempelvis har en årlig indkomst på ca. 600.000 kr., vil bidraget som udgangspunkt blive fastsat til normalbidraget + 200 %. Hvis en bidragsbetaler med forsørgelsespligt over for et barn har en årlig indkomst på ca. 550.000 kr., vil bidraget som udgangspunkt blive fastsat til normalbidraget + 100 %. Det er fordi, indkomsten er højere end de ca. 450.000 kr., som er angivet i skemaet, men under de ca. 600.000 kr., som fremgår af næste indkomstbeløb. Børnebidrag: Vejledende indkomstbeløb for 2012 Normalbidraget + Et barn To børn Tre børn Fire børn Fem børn 25 % 390.000 kr. 420.000 kr. 450.000 kr. 510.000 kr. 580.000 kr. 50 % 420.000 kr. 450.000 kr. 510.000 kr. 580.000 kr. 660.000 kr. 100 % 450.000 kr. 510.000 kr. 580.000 kr. 660.000 kr. 790.000 kr. 200 % 600.000 kr. 800.000 kr. 900.000 kr. 1,0 mio. kr. 1,1 mio. kr. 300 % 1,1 mio. kr. 1,4 mio. kr. 1,6 mio. kr. 1,8 mio. kr. 2,0 mio. kr. Læs også pkt. 6.1.1.2. i Familiestyrelsens vejledning om børne- og ægtefællebidrag. 2.3. Uddannelsesbidrag Af nedenstående skema fremgår de vejledende indkomstbeløb, der anvendes til fastsættelse af uddannelsesbidrag, herunder også forhøjet bidrag. Som læsevejledning til skemaet kan gives følgende eksempler. Hvis en bidragsbetaler med forsørgelsespligt over for et barn eksempelvis har en årlig indkomst på ca. 340.000 kr., vil bidraget som udgangspunkt blive fastsat til normalbidragets grundbeløb. Hvis en bidragsbetaler med forsørgelsespligt over for et barn har en årlig indkomst ca. 600.000 kr., vil bidraget som udgangspunkt blive fastsat til normalbidragets grundbeløb + 50 %. Det er fordi, indkomsten er højere end de ca. 500.000 kr., som er angivet i skemaet, men under de ca. 800.000 kr., som fremgår af næste indkomstbeløb. Uddannelsesbidrag: Vejledende indkomstbeløb for 2012 Normalbidragets grundbeløb Et barn To børn Tre børn Fire børn Fem børn + 25 % 340.000 kr. 390.000 kr. 450.000 kr. 530.000 kr. 630.000 kr. + 50 % 500.000 kr. 600.000 kr. 700.000 kr. 800.000 kr. 1,0 mio. kr. + 100 % 800.000 kr. 1,0 mio. kr. 1,1 mio. kr. 1,3 mio. kr. 1,5 mio. kr. Læs også pkt. 6.1.2. i Familiestyrelsens vejledning om børne- og ægtefællebidrag. 2.4. Konfirmations- og beklædningsbidrag I 2012 er det normale konfirmationsbidrags- og beklædningsbidrag 3.261 kr. (3 gange normalbidragets grundbeløb). De forhøjede bidrag er 4.348 kr. (4 gange normalbidragets grundbeløb) og 5.435 kr. (5 gange normalbidragets grundbeløb). Læs også pkt. 6.1.3. i Familiestyrelsens vejledning om børne- og ægtefællebidrag. 2.5. Fødselsbidrag og barselsbidrag Social- og Integrationsministeriet har for 2012 fastsat størrelsen af fødselsbidraget til 746 kr. Størrelsen af barselsbidraget er fastsat til 1.301 kr. om måneden. Læs også pkt. 6.1.4. i Familiestyrelsens vejledning om børne- og ægtefællebidrag. 2.6. Dåbs- og navngivningsbidrag I 2012 er et dåbs- og navngivningsbidrag 1.087 kr. Læs også pkt. 6.1.5. i Familiestyrelsens vejledning om børne- og ægtefællebidrag. 2.7. Barnets indkomst Er barnets indkomst i 2012 ca. 5.000 kr. om måneden, kan et børne- eller uddannelsesbidrag, der er fastsat til normalbidraget bortfalde. Hvis et bidrag er fastsat højere end normalbidraget, kan bidraget blive nedsat, hvis barnet har en indkomst, der er ca. 4.000 kr. om måneden. Er et bidrag fastsat højere end normalbidraget, kan bidraget efter en konkret vurdering normalt kun bortfalde, hvis barnet har en indkomst, der er væsentligt overstiger ca. 5.000 kr. om måneden. Læs også pkt. 6.1.6. i Familiestyrelsens vejledning om børne- og ægtefællebidrag. 3. Ægtefællebidrag 3.1. Lav indkomst hos bidragsbetaleren Hvis bidragsbetaleren har en lav indkomst, vil statsforvaltningen normalt ikke fastsætte et bidrag, da bidragsbetaleren skal have mulighed for at forsørge sig selv. Overstiger bidragsbetalerens årlige indkomst i 2012 ikke ca. 260.000 kr., bør der ikke fastsættes bidrag. Er bidragsbetalerens indkomst i 2012 mellem ca. 260.000 kr. og ca. 280.000 kr. om året, fastsætter statsforvaltningen skønsmæssigt bidraget til et mindre beløb end ellers. Statsforvaltningen vil som udgangspunkt ikke fastsætte et bidrag så højt, at bidragsbetalerens bruttoindkomst – efter fradrag af ægtefællebidrag samt bidrags- og forsørgelsespligter over for børn – bringes ned under ca. 260.000 kr. om året. Læs også pkt. 7.1.2. i Familiestyrelsens vejledning om børne- og ægtefællebidrag. 3.2. Bidragsmodtagerens behov for bidrag (”bidragsloftet”) 3.2.1. Bidragsmodtagerens indkomst Hvis bidragsmodtageren i 2012 har en årlig indkomst på ca. 270.000 kr. til ca. 310.000 kr. eller derover, anses bidragsmodtagerens økonomiske forhold for at være så gode, at bidragsmodtageren ikke har et rimeligt behov for bidrag. Statsforvaltningen vil i en sådan situation normalt afslå at fastsætte bidrag. Læs også pkt. 7.1.3.1. i Familiestyrelsens vejledning om børne- og ægtefællebidrag. 3.2.2. Betydningen af bidragsbetalerens indkomst Hvis der er grundlag for at fastsætte bidrag, og hvis bidragsbetalerens indkomst i 2012 er under ca. 700.000 kr. om året, fastsætter statsforvaltningen normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ligger i den nedre halvdel af intervallet – det vil sige ca. 270.000 kr. til ca. 290.000 kr. om året. Overstiger bidragsbetalerens indkomst ca. 700.000 kr. om året, fastsætter statsforvaltningen normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ligger i den øvre halvdel af intervallet – det vil sige ca. 290.000 kr. til ca. 310.000 kr. om året. Har bidragsbetaleren en meget høj indkomst, kan der være grundlag for at fastsætte bidrag, selvom bidragsmodtagerens samlede indkomst derved overstiger ca. 310.000 kr. om året. Overstiger bidragsbetalerens indkomst ca. 1,2 mio. kr. om året, fastsætter statsforvaltningen normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag er ca. 310.000 kr. til ca. 330.000 kr. om året. Har bidragsbetaleren en væsentlig højere indkomst, kan statsforvaltningen efter en konkret vurdering fastsætte bidrag sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag overstiger ca. 330.000 kr. om året. Læs også pkt. 7.1.4. i Familiestyrelsens vejledning om børne- og ægtefællebidrag. 3.3. Lav indkomst hos bidragsmodtageren Familiestyrelsen har for 2012 fastsat en fiktiv indkomst til ca. 120.000 kr. om året (10.000 kr. om måneden). Eksempel på anvendelse af fiktiv indkomst og ”bidragsloftet” Bidragsbetaleren har en årlig indkomst på ca. 1,4 mio. kr., og bidragsmodtageren har en indkomst på ca. 95.000 kr. om året. I forhold til beregningen af størrelsen af bidraget, anses bidragsmodtageren dog fiktivt for at have en indkomst på ca. 120.000 kr. om året. Beregning med fiktiv indkomst: 1,4 mio. kr. minus 120.000 kr. = 1.280.000 kr. 1/5 af 1.280.000 kr. = 256.000 kr. 256.000 kr. divideret med 12 = 21.333,33 kr. Det vil sige, at bidraget uden hensyntagen til ”bidragsloftet” skønsmæssigt vil kunne fastsættes til 21.000 kr. om måneden, svarende til 252.000 kr. om året. Dette ville medføre, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ville blive ca. 347.000 kr. om året. Betydningen af ”bidragsloftet”: På grund af ”bidragsloftet” og bidragsbetalerens årlige indkomst bør bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ligge i intervallet ca. 310.000 kr. til ca. 330.000 kr. om året. Da bidragsmodtageren selv har en indkomst på ca. 95.000 kr. om året, vil bidraget i forhold til ”bidragsloftet” skønsmæssigt kunne fastsættes til 19.000 kr. om måneden sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag bliver ca. 323.000 kr. om året. Det vil sige, at den fiktive indkomst på ca. 120.000 kr. om året ikke bliver brugt ved vurderingen af betydningen af ”bidragsloftet”. Læs også pkt. 7.1.6. i Familiestyrelsens vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

Versioner

  1. 2011-12-16 · til 2011-12-27