Gelex

Cirkulæreskrivelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

OphævetVersion 2012-01-11fra 2012-01-11 til 2013-09-03
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/2012/2@2012-01-11/da

Indhold
  1. Indledning

Cirkulæreskrivelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Undervisningsministeren har ved cirkulæreskrivelse nr. 15 af 1. marts 2011 fastsat bestemmelser om overførsel af opgaver til Uddannelsesstyrelsen og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 og kongelig resolution af 5. oktober 2011 er overført en række områder fra Ministeriet for Børn og Undervisning til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Kulturministeriet. Ministeriet for Børn og Undervisning har samtidig fået overført opgaver fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, Social- og Integrationsministeriet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Ministeriet for Børn og Undervisning har på den baggrund besluttet at samle ministeriets varetagelse af en række opgaver i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen varetager herefter følgende områder: 1) Alle Ministeriet for Børn og Undervisnings opgaver, herunder afgørelse af sager, gennemførelse af tilsyn samt udfærdigelse af generelle forskrifter efter lovgivningen om – afholdelse af danske prøver og eksaminer i udlandet, – Arbejdsgivernes Elevrefusion, – betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., – Danmarks Evalueringsinstitut, – danskuddannelse til voksne udlændinge, – depositum ved ungdomsuddannelser, – efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), – elevplaner og kvalitetsrapporter i folkeskolen, – friskoler og private grundskoler m.v., – gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v., – godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, – private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), – tilskud til specialundervisning og/eller specialpædagogisk støtte til frie grundskoler, frie kostskoler, ungdomsuddannelser og arbejdsmarkedsmarkedsuddannelser og – åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. 2) I henhold til øvrig lovgivning bortset fra lovgivningen om dagtilbud på Ministeriet for Børn og Undervisnings område opgaver, herunder afgørelse af sager og udfærdigelse af generelle forskrifter, om – erstatningsordninger for elever og kursister, – gennemgang af regnskaber for uddannelsesinstitutioner m.fl., – handicapområdet, herunder repræsentation i Det tværministerielle embedsmandsudvalg om handicapspørgsmål og lignende, – kvalitetsudvikling og resultatvurdering, – prøver og eksamen, samt nationale test i folkeskolen, – sekretariatsbetjening af Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, Tvistighedsnævnet, Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder og Markedsføringsnævnet for åben uddannelse, – tilskudsforvaltning, herunder momskompensation, – tilsyn og – vedtægter. 3) Opgaver med specialpædagogiske støtte, støtteordninger og tilskudsforvaltning m.v., der fra andet ministerområde er henlagt til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. 4) Departementschefen i Ministeriet for Børn og Undervisning kan henlægge andre opgaver til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.

Sekretariaterne henhører i forhold, der er undergivet nævnets faglige kompetence, umiddelbart under nævnet. I andre forhold, herunder organisatoriske og personalemæssige forhold, hører sekretariaterne under Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, hvis direktør i sådanne sager refererer til departementschefen i Ministeriet for Børn og Undervisning.

Direktøren for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen refererer til departementschefen i Ministeriet for Børn og Undervisning i sager om udfærdigelse af generelle forskrifter samt andre afgørelser, der har større principiel betydning, eller som må antages at medføre ikke uvæsentlige økonomiske konsekvenser, eller som i øvrigt stiller krav om en samlet vurdering, i hvilken der i væsentligt omfang skal inddrages synspunkter og hensyn, der normalt varetages af departementet eller andre myndigheder end styrelsen. Direktøren for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen står i øvrigt i sit embede umiddelbart under børne- og undervisningsministeren. For så vidt opgaver omfattet af afsnit A, pkt. 3, ovenfor refererer direktøren for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen tilsvarende til det pågældende ministeriums departementschef eller minister, medmindre andet følger af lovgivningen eller fastsættes af det pågældende ministerium efter aftale med Ministeriet for Børn og Undervisning.

Denne cirkulæreskrivelse træder i kraft den 5. januar 2012. Samtidig ophæves cirkulæreskrivelse nr. 15 af 1. marts 2011 om Uddannelsesstyrelsen og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.

Versioner

  1. 2012-01-11 · til 2013-09-03