Gelex

Cirkulære angående udtalelser om selvdøde dyrs sygdom og dødsårsag

OphævetVersion 1960-10-21fra 1960-10-21 til 2022-04-09
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1960/13015@1960-10-21/da

Indhold
  1. Indledning

(Til samtlige destruktionsanstalter).

Ifølge indberetning fra veterinærdirektoratet er det konstateret, at en destruktionsanstalt efter anmodning fra ejere af selvdøde dyr, der leveres til anstalten, udtaler sig til ejerne om dyrenes sygdom og dødsårsag på grundlag af de ved anstalten beskæftigede slagteres skøn herom. Det er endvidere konstateret, at slagternes skøn i en række tilfælde har været forkert.

Da oplysninger om selvdøde dyrs sygdom og dødsårsag af hensyn bl.a. til bekæmpelsen af husdyrsygdommene bør gives på det sagligt mest betryggende grundlag, og da det må anses for uforsvarligt og uforeneligt med autorisationen, at en herfra autoriseret virksomhed udtaler sig om et dyrs sygdom og formentlige dødsårsag på grundlag af en lægmands skøn, pålægges det herved destruktionsanstalterne at undlade at udtale sig om de modtagne dyrs sygdom eller dødsårsag, medmindre udtalelsen afgives i form af eller på grundlag af en af en dyrlæge udstedt erklæring.

Landbrugsministeriet, en 21. oktober 1960.

P.M.V.

Vald. Hornslet

/J. Jensen

Versioner

  1. 1960-10-21, til 2022-04-09