Cirkulære om udstedelse af pas. (Til rigspolitichefen, politidirektøren og samtlige politimestre).
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1963/102@1963-05-21/da
§ 1.
Stk. 1. Pas udstedes af politiet i den politikreds, i hvilken den passøgende er hjemmehørende. Begæring om pas skal indgives på en af justitsministeriet godkendt blanket.
Stk. 2. Til søfolk, der godtgør at være påmønstret danske skibe, samt i øvrigt i ganske særlige tilfælde, hvor det må anses for nødvendigt, at et pas udstedes omgående, kan dette udstedes af politiet i en anden politikreds end den, hvor den passøgende er hjemmehørende. I sådanne tilfælde skal der såvidt muligt indhentes oplysninger om den passøgende hos politiet på hans hjemsted, hvortil der endvidere skal sendes kartotekskort vedrørende pasudstedelsen. Dansk indfødsret.
§ 2.
Stk. 1. Pas må kun udstedes til personer, der har dansk indfødsret, jfr. dog § 42.
Stk. 2. Det er i almindelighed tilstrækkeligt bevis for dansk indfødsret, at den passøgende ifølge et efter den 1. oktober 1949 udstedt pas eller ifølge dåbs- eller navneattest (fødselsattest ved fødsel i de sønderjyske landsdele) er født i Danmark, medmindre særlige omstændigheder, f.eks. den passøgendes navn eller hans øvrige oplysninger, tyder på, at han ikke er født af danske forældre.
Stk. 3. Såfremt den passøgende ikke ved fødsel har erhvervet dansk indfødsret, eller hvis han har mistet sin danske indfødsret, skal der forevises dokumentation for, at han senere har erhvervet eller generhvervet dansk indfødsret, f.eks. indfødsretsbevis eller for kvinders vedkommende vielsesattest, hvoraf fremgår, at ægteskabet er indgået før den 1. januar 1951, i forbindelse med sædvanlig dokumentation for, at ægtemanden har dansk indfødsret.
Stk. 4. Ved udstedelse af pas til personer, der hævder at have erhvervet dansk indfødsret i medfør af lov nr. 474 af 5. september 1920 om erhvervelse af dansk indfødsret i anledning af de sønderjyske landsdeles indlemmelse i Danmark, jfr. lov nr. 247 af 12. juni 1922, bør de tilvejebragte bevisligheder for ansøgerens indfødsret, identitet og bopæl sammenholdes med den i vedkommende politikreds førte fortegnelse over udlændinge.
§ 3.
Stk. 1. Dansk pas kan udstedes til danske statsborgere, der tillige er statsborgere i et andet land. De pågældendes udenlandske pas må ikke i den anledning inddrages eller annulleres.
§ 4.
Stk. 1. Såfremt der er tvivl om, hvorvidt den passøgende er dansk statsborger, bør han afhøres nærmere til oplysning herom, og der bør rettes henvendelse til rigspolitichefen, tilsynet med udlændinge. Identitet, titel og navn.
§ 5.
Stk. 1. Samtidig med pasbegæringen skal den passøgende indlevere følgende:
1. Et vellignende fotografi af den passøgende (brystbillede og uden hovedbeklædning). Fotografiet, der skal være holdbart og kopieret på almindeligt tyndt fotografipapir, må ikke være forsynet med ældre stempler og skal være tilklippet i størrelse 4,5 x 6 cm.
2. Det sidst udstedte pas.
3. Dåbs-, navne- eller fødselsattest og for kvinder, der er eller har været gift, tillige vielsesattest eller separations- eller skilsmissebevilling (-dom), samt eventuelt navnebevis eller dokumentation for anmeldelse til vielsesmyndigheden eller folkeregistret, jfr. §§ 8 og 9. Disse bevisligheder er dog ufornødne, såfremt der vedlægges et efter den 1. oktober 1949 udstedt pas, hvoraf den passøgendes identitet og nu anvendte navn tydeligt fremgår.
Stk. 2. Politiet bør endvidere forlange forevist et eller flere legitimationspapirer, f.eks. førerbevis til motorkøretøj, militærpapirer, søfartsbog, jagttegn, skattebillet, fagforeningsbog eller sygekassebog. Denne bestemmelse gælder dog ikke i tilfælde, hvor politiet kender den passøgende, eller hvor dennes identitet fremgår af et efter den 1. oktober 1949 udstedt pas.
§ 6.
Stk. 1. Angiver den passøgende at have en stillingsbetegnelse eller en titel, der er lovbeskyttet, eller som det af hensyn til stillingens eller titlens art er ønskeligt at beskytte mod misbrug, bør der, hvis der er tvivl om den passøgendes adkomst til stillingsbetegnelsen eller titlen, kræves dokumentation for, at den passøgende med rette anvender den opgivne stillingsbetegnelse eller titel.
§ 7.
Stk. 1. Gifte (fraseparerede) kvinder, fraskilte kvinder, ugifte mødre og andre ugifte kvinder over 18 år kan i passet anføres med betegnelsen frue.
§ 8.
Stk. 1. For gifte (fraseparerede) kvinder udstedes passet med de i stk. 2, 3 og 4 nævnte undtagelser lydende på mandens slægtsnavn.
Stk. 2. For gifte (fraseparerede) kvinder, der efter den 1. januar 1962, men forinden vielsen, overfor vielsesmyndigheden har afgivet erklæring om, at de ønsker at bære det navn, de bar før ægteskabet, udstedes passet lydende på dette navn.
Stk. 3. For gifte (fraseparerede) kvinder, der før den 1. januar 1962 har anmeldt til folkeregistret, at de agter at benytte deres pigenavn, udstedes passet lydende på dette navn.
Stk. 4. For gifte (fraseparerede) kvinder, der ifølge navnebevis fører andet slægtsnavn end mandens, udstedes passet lydende på dette navn.
Stk. 5. Kvinder, der fører mandens slægtsnavn, kan i passet få optaget deres pigenavn foran slægtsnavnet.
§ 9.
Stk. 1. For fraskilte kvinder og enker, der under ægteskabet har båret mandens slægtsnavn, men som ved anmeldelse til vielsesmyndigheden har genantaget deres pigenavn, eller som i tiden før den 1. januar 1962 har foretaget sådan anmeldelse herom til folkeregistret, udstedes passet lydende på pigenavnet.
Stk. 2. For fraskilte kvinder, der ved navnebevis i medfør af § 5 i lov nr. 89 af 22. april 1904 om navneforandring har genantaget deres pigenavn, udstedes passet lydende på dette navn.
§ 10.
Stk. 1. En pasindehaver, der dokumenterer, at han efter passets udstedelse på lovlig måde har skiftet navn, er berettiget til at få passet forsynet med påtegning om det nu benyttede navn.
Stk. 2. Den pasudstedende myndighed skal rette navnet på passets side 1 og lade pasindehaveren skrive sin underskrift med det nu benyttede navn under fotografiet på side 4, samt ved dateret påtegning på samme side angive grundlaget for rettelsen, f.eks. »Navnet ændret ved ægteskab«.
Stk. 3. Pasindehaveren kan dog i stedet for rettelse i passet få udstedt nyt pas mod sædvanligt gebyr. Ældre pas.
§ 11.
Stk. 1. Har den passøgende tidligere fået udstedt dansk pas, skal dette, forinden det nye pas udstedes, annulleres ved overstempling af siderne og gennemhulning samt afklipning af det øverste venstre hjørne.
Stk. 2. Annullering af sider, på hvilke der findes viseringer, som fortsat er gyldige, kan dog undlades, såfremt den passøgende sandsynliggør, at han har en væsentlig interesse i fortsat at kunne benytte de pågældende viseringer. Siderne forsynes da med en henvisning til det nye pas med angivelse af dettes nummer samt tid og sted for dets udstedelse.
§ 12.
Stk. 1. Er der til den passøgende tidligere udstedt pas, der oplyses at være bortkommet eller tilintetgjort, bør der afkræves ham en redegørelse herom.
Stk. 2. Var passet ikke udløbet, da det bortkom, bør der, forinden nyt pas udstedes, om fornødent foretages en politimæssig undersøgelse til oplysning om, hvorledes passet er bortkommet, herunder om der er sket misbrug med hensyn til passet, ligesom det bortkomne pas skal efterlyses i D.P.E. Nægtelse af pas.
§ 13.
Stk. 1. Forinden pas udstedes, skal politiet - bortset fra tilfælde, hvor politiet ved, at der ikke er politimæssige hindringer for den pågældendes udrejse - undersøge, om den passøgende er efterlyst i D.P.E., herunder alimentant- og værnepligtsfortegnelsen, og der skal rettes forespørgsel til rigsregistraturen. Endvidere skal paskartoteket efterses til konstatering af, om den passøgende tidligere har fået udstedt pas, der endnu kan være gyldigt.
§ 14.
Stk. 1. Ifølge § 2 i lov nr. 223 af 7. juni 1952 om pas til danske statsborgere m.v. kan politiet nægte at udstede pas til en dansk statsborger eller inddrage et allerede udstedt pas:
1. Når der er rejst sigtelse mod den pågældende for et strafbart forhold, som kan antages at medføre frihedsstraf, og der på grund af sagens beskaffenhed eller den sigtedes forhold er føje til at antage, at han vil unddrage sig ansvaret ved udrejse af landet eller forbliven i udlandet,
2. når den pågældende er idømt frihedsstraf, som ikke er afsonet, eller er pålagt bødestraf eller konfiskation, som ikke er erlagt, eller for hvilken sikkerhed ikke foreligger, og der på grund af sagens beskaffenhed eller den sigtedes forhold er føje til at antage, at han vil unddrage sig ansvaret ved udrejse af landet eller forbliven i udlandet,
3. når den pågældendes udrejse ville stride imod bestemmelser i lovgivningen, der har til formål at sikre en persons tilstedeværelse her i landet, indtil han har opfyldt ham påhvilende forpligtelser overfor det offentlige eller overfor private.
Stk. 2. I de under stk. 1, nr. 1, nævnte tilfælde træffes bestemmelse om, hvorvidt pas kan udstedes, af politimesteren (politidirektøren) i den politikreds, hvor der er rejst sigtelse imod den passøgende, og i de under stk. 1, nr. 2, nævnte tilfælde af den politimester, hvem det påhviler at iværksætte straffuldbyrdelsen.
Stk. 3. Er den passøgende ved prøveløsladelse eller betinget benådning løsladt under tilsyn, kan pas kun udstedes efter forhandling med tilsynsmyndigheden.
Stk. 4. Er den passøgende idømt bødestraf eller konfiskation, bør pas i almindelighed ikke nægtes, når det på betryggende måde er konstateret, at den pågældende ikke ejer midler, hvori der kan søges dækning for statskassens krav.
Stk. 5. Med hjemmel i den i stk. 1, nr. 3, nævnte bestemmelse kan pasudstedelse bl.a. nægtes overfor personer, der er politiet bekendt som alimentanter, og som påtænker at forlade Danmark for bestandig eller på ubestemt tid, forinden de opfylder deres forpligtelser i henhold til lov nr. 150 af 24. april 1963 § 19. Der vil dog i almindelighed ikke være noget til hinder for, at der udstedes pas til alimentanter, der agter at søge hyre på skib i udenrigsfart.
Stk. 6. Den i stk. 1, nr. 3, nævnte bestemmelse kan ikke bringes til anvendelse overfor alimentanter, der opholder sig i udlandet.
§ 15.
Stk. 1. Såfremt en begæring om udstedelse af pas afslås, eller et allerede udstedt pas inddrages, skal politiet i medfør af § 2, stk. 2, i lov nr. 223 af 7. juni 1952 om pas til danske statsborgere m.v. på begæring omgående indbringe afgørelsen for den efter lovens § 2, stk. 3, kompetente ret.
Stk. 2. Politiet skal gøre den pågældende bekendt med hans ret til at få afgørelsen indbragt for domstolene.
Stk.3. Opholder vedkommende sig i udlandet, skal politiet søge rettens godkendelse, inden inddragelse kan ske. Personer under 18 år.
§ 16.
Stk. 1. Børn kan få udstedt selvstændigt pas.
Stk. 2. Såfremt den passøgende er under 18 år og ugift, skal forældremyndighedens indehaver eller indehavere ved underskrift på pasbegæringen meddele samtykke til pasudstedelsen.
Stk. 3. Tilkommer forældremyndigheden forældrene i forening, er samtykke fra den ene dog tilstrækkeligt, hvis den anden ved fraværelse, sygdom eller af andre grunde er forhindret i at samtykke.
§ 17.
Stk. 1. Børn under 15 år kan udrejse af landet og indrejse hertil uden at være i besiddelse af eget pas, såfremt de rejser sammen med deres forældre, plejeforældre eller andre dem nærstående personer, i hvis pas de er optaget.
Stk. 2. Hvis et barn ønskes optaget i den ene af forældrenes pas, og den anden er medindehaver af forældremyndigheden, kræves dennes samtykke, medmindre den pågældende ved fraværelse, sygdom eller af andre grunde er forhindret i at samtykke.
Stk. 3. Ønskes barnet i øvrigt optaget i en nærstående persons pas, finder bestemmelserne i § 16, stk. 2 og 3, om samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller indehavere tilsvarende anvendelse.
§ 18.
Stk. 1. Der er intet til hinder for, at et barn er optaget i flere personers pas.
Stk. 2. Forinden optagelse i passet forevises barnets dåbs-, navne- eller fødselsattest, eller et tidligere udstedt pas, hvori barnet er optaget.
Stk. 3. Der kræves ikke fotografi af barnet i passet. Pasblankettens udfyldelse.
§ 19.
Stk. 1. Pas må kun udfærdiges på de af justitsministeriet godkendte pasblanketter.
Stk. 2. Til pas, der udstedes til personer, som er fyldt 18 år, anvendes pasblanketter med grønt omslag, medens der til pas, der udstedes til personer under den nævnte alder, anvendes pasblanketter med gråt omslag.
§ 20.
Stk. 1. Pas må - bortset fra de i §§ 17 og 18 nævnte tilfælde - kun lyde på en enkelt person.
Stk. 2. Pasindehaverens fulde navn skal anføres på passets side 1 med kaldenavnet understreget.
Stk. 3. For kvinder, der er eller har været gift, og som benytter mandens slægtsnavn, skal pigenavnet anføres umiddelbart efter efternavnet.
§ 21.
Stk. 1. Pas udstedes for personer, som er fyldt 18 år, med en gyldighed i 10 år.
Stk. 2. Såfremt den passøgende er mellem 5 og 18 år, udstedes passet med en gyldighed på ikke over 5 år.
Stk. 3. For børn under 5 år udestedes pas med en gyldighed, der normalt ikke bør overstige 2 år.
Stk. 4. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan der fastsættes en kortere gyldighed end anført i stk. 1-3.
§ 22.
Stk. 1. Forlængelse af gyldigheden kan ikke finde sted, og der må ikke indsættes nye blade i passet.
§ 23.
Stk. 1. Før passets udfærdigelse skal der foretages en nøjagtig måling af den passøgende uden hovedbeklædning, men med fodtøj.
§ 24.
Stk. 1. Den passøgendes hår- og øjenfarve skal angives i passet ved understregning både af den danske tekst og oversættelserne og kan om fornødent angives ved understregning af 2 af de anførte farver.
§ 25.
Stk. 1. Fotografiet limes ind i passet på side 4, således at kanten følger den der anbragte ramme. Der skal hertil anvendes en særlig lim, som rekvireres hos rigspolitichefen. Når limen er tør, anbringes der en ring gennem fotografiets øverste højre hjørne. Fotografiet stemples med embedets stempel, således at dette aftrykkes delvis på fotografiet, delvis udenfor dette. Hvor tørstempel haves, bør dette anvendes.
Stk. 2. Pasblanketten skal udfyldes med tydelig håndskrift og uden rettelse. Pasindehaverens navn skal skrives med blokbogstaver.
§ 26.
Stk. 1. Pas må kun underskrives af politimesteren, en politifuldmægtig eller en dertil af politimesteren bemyndiget politikommissær (i København af en af politidirektøren dertil bemyndiget tjenestemand).
§ 27.
Stk. 1. Forinden passet udleveres, skal det i politiets nærværelse underskrives af den passøgende. Regnskabsførelsen.
§ 28.
Stk. 1. Samtlige udstedte pas indføres i særlige pasprotokoller, der autoriseres af politimesteren, således at grønne og grå pas føres i hver sin protokol.
Stk. 2. Pasprotokollerne benyttes som bikassebøger.
Stk. 3. Pasblanketterne skal anvendes i nummerfølge.
§ 29.
Stk. 1. For pas, der udstedes til personer, som er fyldt 18 år, betales et gebyr på 20 kr.
Stk. 2. For pas, der udstedes til personer under 18 år, betales et gebyr på 10 kr.
§ 30.
Stk. 1. Pas kan udstedes uden gebyr, hvis den pågældende er uformuende, og det af hensyn til udøvelsen af hans erhverv eller af andre særlige grunde er nødvendigt, at han er i besiddelse af pas.
Stk. 2. Såfremt politiet nærer tvivl om, hvorvidt en person, der andrager om gebyrfrit pas, er uformuende, bør der afkræves ham sædvanlig uformuenhedsattest.
Stk. 3. Gebyrfri pas skal under den udstedende myndigheds underskrift forsynes med påtegning: »gebyrfri«. På pasbegæringsblanketten skal der i den rubrik, der er forbeholdt politiets bemærkninger, anføres grunden til, at passet er udstedt uden gebyr.
§ 31.
Stk. 1. Pasudstedelsen kan henlægges til en særlig kontorafdeling (politistation). Pasblanketterne tilstilles da afdelingen, ledsaget af en fortegnelse i 2 eksemplarer over numrene på de fremsendte blanketter.
Stk. 2. Det ene eksemplar af fortegnelsen skal forblive hos vedkommende afdeling. Det andet eksemplar tilbagesendes til politimesteren med kontorlederens kvittering og opbevares som bilag til hovedkontorets pasprotokol.
§ 32.
Stk. 1. Pasblanketterne skal opbevares på omhyggelig måde, udenfor kontortiden under forsvarlig lås og lukke.
§ 33.
Stk. 1. I forbindelse med regnskabsaflæggelsen vedrørende gebyrer for udstedelse af pas anføres i de dertil indrettede specifikationsrubrikker på regnskabsoversigten oplysning om numrene på de pas, som er anvendt i den måned, som regnskabsoversigten angår.
Stk. 2. Såfremt pasudstedelsen foruden til politikredsens hovedkontor er henlagt til en særlig afdeling, anføres tillige oplysning om numrene på den del af de ikke anvendte pasblanketter, hvis numre er lavere end det højeste anvendte pasnummer.
Stk. 3. Såfremt der i månedens løb er makuleret pasblanketter, indsendes disse med regnskabsoversigten til 3. revisionsdepartement. Endvidere skal der, såfremt der i månedens løb er udstedt gebyrfri pas, vedlægges en opgørelse over disse pas, forsynet med attestation af en til underskrift af pas bemyndiget tjenestemand. Paskartoteket.
§ 34.
Stk. 1. De modtagne pasbegæringer påtegnes ved passets udfærdigelse med passets løbenummer og den passøgendes signalement.
Stk. 2. Pasbegæringerne henlægges derefter i nummerfølge i særlige arkivkasser og opbevares indtil udgangen af det kalenderår, hvori passets gyldighed udløber.
§ 35.
Stk. 1. Ved hvert embede føres et kartotek over samtlige ved embedet udstedte pas.
Stk. 2. Kartotekskortene udfyldes straks ved pasudstedelsen med maskinskrift og nedsættes i kartoteket, der indrettes som navnekartotek.
Stk. 3. Kartotekskortene opbevares i samme tidsrum som pasbegæringerne. Fællespas.
§ 36.
Stk. 1. Fællespas kan udstedes for en enkelt rejse til udlandet: 1) til elever og lærere ved universiteter, læreanstalter, skoler, seminarier, højskoler eller lignende institutioner, såfremt rejsen er organiseret af vedkommende læreanstalts eller institutions ledelse, 2) til medlemmer af en forening, institution eller lignende og medlemmernes nærmeste pårørende, medmindre det på grund af rejsens formål, ledernes personlige forhold eller af andre grunde findes betænkeligt at udstede fællespas, 3) i andre tilfælde med rigspolitichefens samtykke.
Stk. 2. Rejselederen skal være i besiddelse af almindeligt dansk pas.
§ 37.
Stk. 1. Begæring om udstedelse af fællespas skal indeholde oplysning om rejsens bestemmelsessted og formål og skal være ledsaget af en fortegnelse i 4 eksemplarer over samtlige personer, der ønskes optaget i passet, med angivelse af disses fulde navn (for gifte kvinder tillige pigenavn), bopæl, fødselsdag og -år, fødested og statsborgerlige forhold.
Stk. 2. De i begæringen indeholdte oplysninger om deltagernes identitet og statsborgerlige forhold skal under strafansvar efter straffelovens § 163 bekræftes af rejselederen.
§ 38.
Stk. 1. Fællespas kan kun udstedes for danske statsborgere.
Stk. 2. Fællespas udstedes af politimesteren (politidirektøren) i den politikreds, hvor størstedelen af rejsedeltagerne bor. Det bør sædvanligvis kun udfærdiges for mindst 5 og højst 50 personer, og det skal indeholde de i § 37, stk. 1, nævnte oplysninger for samtlige rejsedeltagere samt oplysning om rejsens bestemmelsessted og formål. Det kan udfærdiges ved politiets påtegning på den i § 37, stk. 1, nævnte fortegnelse.
Stk. 3. Det skal af fællespasset fremgå, at det er gyldigt for tilbagerejse til Danmark, ligesom tid og sted for ud- og tilbagerejse skal angives.
§ 39.
Stk. 1. Forinden fællespas udstedes, skal eftersyn af registre finde sted efter de ovenfor fastsatte regler. Eftersyn af paskartoteket er dog ufornødent.
§ 40.
Stk. 1. Fællespas indføres i et særligt afsnit i en af pasprotokollerne.
Stk. 2. For fællespas betales et gebyr på 20 kr.
Stk. 3. Gebyret føres til indtægt efter de for almindelige pas gældende regler bortset fra § 33.
§ 41.
Stk. 1. Ved udstedelse af fællespas skal den tjenestemand, der underskriver passet, sikre sig, at dette er indført i pasprotokollen, idet han samtidig med underskriften sætter sit mærke i protokollen i gebyrrubrikken. Fremmedpas m.v.
§ 42.
Stk. 1. For personer, der ikke er danske statsborgere, kan der efter tilladelse af rigspolitichefen i hvert enkelt tilfælde udstedes særlige paslegitimationer (fremmedpas, flygtningepas og pas til statsløse).
Stk. 2. Gyldigheden af sådanne pas kan forlænges af rigspolitichefen, dog ikke ud over 5 år.
Stk. 3. Ansøgninger om udstedelse eller forlængelse af sådanne pas skal indsendes til rigspolitichefen gennem politimesteren (politidirektøren) i den politikreds, hvor andrageren er bosat eller opholder sig.
Stk. 4. I alle tilfælde, hvor gyldigheden af et pas forlænges, vil der fra rigspolitichefen tilgå den politikreds, i hvilken passet er udstedt, underretning om den meddelte forlængelse, der vil være at indføre i pasprotokollen i tilslutning til den deri indførte bemærkning om passets udstedelse.
Stk. 5. Sådanne pas skal indføres i en særlig protokol eller i en afdeling af en af pasprotokollerne for danske statsborgere. Bestemmelsen i § 41 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Med hensyn til gebyr fælder i øvrigt samme regler som for pas til danske statsborgere. Forlængelser af gyldighedstiden meddeles gebyrfrit. Forskellige bestemmelser.
§ 43.
Stk. 1. Pasblanketter, pasbegæringsblanketter og pasprotokoller rekvireres hos statens trykningskontor, Frederiksholms Kanal 26, København K.
Stk. 2. Trykningskontoret fremsender pasblanketterne med en følgeskrivelse, hvori det angives, hvor mange pasblanketter forsendelsen indeholder, og pasblanketternes numre. Samtidig hermed tilstiller trykningskontoret 3. revisionsdepartement 2 genparter af denne skrivelse. Den ene genpart videresendes på begæring justitsministeriets kasseinspektion ved politimesterembederne.
Stk. 3. Oplysning om, hvilken politikreds der har udstedt et pas, kan fås hos statens trykningskontor ved angivelse af passets nummer og eventuelle bogstav.
Stk. 4. De i § 25 omhandlede ringe samt ringmaskiner rekvireres hos rigspolitichefen.
§ 44.
Stk. 1. Justitsministeriets cirkulærer nr. 213 af 22. december 1952, nr. 125 af 18. juli 1955 og nr. 53 af 11. marts 1957 ophæves.
Underskrift 1
Justitsministeriet, den 21. maj 1963. Hans Hækkerup. /Peter Christensen.