Gelex

Cirkulære til samtlige autoriserede mælkekonservesvirksomheder. (Tilladelse til at tilvirke modermælkserstatninger med større indhold af vegetabilsk fedt)

OphævetVersion 1978-09-21fra 1978-09-21 til 2018-06-18
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1978/13145@1978-09-21/da

Indhold
  1. Indledning

CIRKULÆRE til samtlige autoriserede mælkekonservesvirksomheder.

Efter bemyndigelse fra Landbrugsministeriet og i henhold til bestemmelsen i § 7 i lov nr. 186 af 30. marts 1973 om tilvirkning og forhandling en gros m.m. af mejeriprodukter samt uanset bestemmelsen i § 7 i bekendtgørelse nr. 119 af 19. marts 1971 om modermælkserstatninger meddeles herved, at virksomhederne af statskontrollen kan få tilladelse til at tilvirke modermælkserstatninger, hvori vegetabilsk fedt i større omfang end anført i sidstnævnte bestemmelse erstatter mælkens naturlige fedtindhold.

Sådanne tilladelser vil bl.a. blive gjort betinget af,

at tilvirkningen af produkterne foregår tidsmæssigt adskilt fra tilvirkningen af »mælkekonserves«, og at sammenblanding med »mælkekonserves« iøvrigt ikke finder sted,

at opbevaring af mælkefremmed fedt, som skal anvendes til formålet, opbevares i lokaler, der er adskilt fra råvarer til tilvirkningen af »mælkekonserves«, samt

at tilvirkning, mærkning og forhandling m.v. af produkterne sker i overensstemmelse med tilsvarende retningslinier, som er fastsat i bestemmelserne i fornævnte bekendtgørelse og bekendtgørelse nr. 617 af 15. december 1977 om mælkekonserves med de modifikationer, der følger af produktets karakter af ikke at være »mælkekonserves« i formel forstand.

I overensstemmelse med, hvad der er foreskrevet i § 11, stk. 1, i nævnte bekendtgørelse om modermælkserstatninger gælder bl.a. bestemmelserne i mælkekonservesbekendtgørelsens § 2, stk. 2, § 19 og § 23 ikke for produkter, der vil blive omfattet af fornævnte tilladelser.

Opmærksomheden henledes på, at produkterne formelt set også er at betragte som ermol, jfr. bekendtgørelse nr. 169 af 2. juni 1931 om tilvirkning og forhandling af ermol (fedtemulsioner) m.m., og som sådan skal de opfylde bestemmelserne i denne bekendtgørelse. Dog vil der for produkter, som er emballeret i detailpakninger, kunne opnås dispensation fra visse bestemmelser i denne bekendtgørelse, specielt vedrørende påkrævet indhold af sesamolie og varernes mærkning med ermolangivelsen.

H. Metz

Versioner

  1. 1978-09-21 · til 2018-06-18