Cirkulære om samarbejde mellem AF og de anerkendte arbejdsløshedskasser, der har opnået ret til anvisning af/henvisning til arbejde af ledige medlemmer. (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1978/3045@1978-06-23/da
Indhold
Arbejdsformidlingskontorerne.
De statsanerkendte arbejdsløshedskasser.
1. I henhold til arbejdsløshedslovens § 24, således som denne er affattet ved lov nr. 160 af 12. april 1978, er der åbnet adgang for anerkendte arbejdsløshedskasser til efter ansøgning at foretage anvisning af/henvisning til arbejde af ledige medlemmer, idet dog AF fortsat udøver styringen af og har ansvaret for den samlede formidlingsvirksomhed på arbejdsmarkedet. AF gennemfører den nødvendige kontrol, som er grundlaget for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge. I medfør af § 24, stk. 2, har arbejdsministeriet ved bekendtgørelse af 11. maj 1978 fastlagt de nærmere regler for denne virksomhed.
2. I tilslutning hertil har arbejdsdirektoratet efter forhandling med landsarbejdsnævnet fastsat følgende:
2.1. Når en anerkendt arbejdsløshedskasse har opnået tilladelse i medfør af ovennævnte bekendtgørelse, meddeler arbejdsdirektoratet AF, hvilken arbejdsløshedskasse, afdelinger af sådanne eller enkelte medlemsgrupper der herefter som bistand til AF's formidlingsvirksomhed vil kunne foretage anvisning af eller henvisning til arbejde af ledige medlemmer.
2.2. De for AF gældende forskrifter om anvisnings- og henvisningsvirksomhed, herunder forskrifter fastsat af arbejdsmarkedsnævnene, finder tilsvarende anvendelse for en kasses virksomhed inden for det pågældende geografiske område. Anerkendte arbejdsløshedskasser, der har opnået tilladelse til anvisnings- og henvisningsvirksomhed, skal i denne virksomhed følge regler i: Cirkulære vedrørende anvisning m.v. AF-cirkl.nr. 374/72 af 17/11 1972 Cirkulære vedrørende lønoplysninger AF-cirkl.nr. 257/72 af 14/7 1972 Cirkulære vedrørende anvisning af langvarigt ledige AF-cirkl.nr. 238/76 af 20/8 1976 Cirkulære vedrørende anvisning af arbejde til personer, der har vanskeligt ved at få deres børn passet AF-cirkl.nr. 30/78 af 9/2 1978 Cirkulære vedrørende henvisning til samtale AF-cirkl.nr. 159/78 af 23/6 1978 Cirkulære vedrørende samarbejde mellem AF og de anerkendte arbejdsløshedskasser AF-cirkl.nr. 162/78 af 23/6 1978 Cirkulære vedrørende oplysningspligt til en arbejdssøgende om, at en virksomhed ikke ønsker at beskæftige pågældende AF-cirkl.nr. 63/77 af 17/2 1977 Endvidere de til enhver tid for denne virksomhed gennem fremtidige cirkulærer fastsatte regler.
2.3 Til brug for arbejdsløshedskassernes anvisnings- og henvisningsvirksomhed skal de pågældende arbejdsløshedskasser anvende et blanketmateriale svarende til det af AF anvendte. Arbejdsløshedskasserne skal som følge heraf have direktoratets godkendelse af blanketmateriale, forinden sådant tages i brug. I forbindelse med meddelelse af tilladelse til anvisning/henvisning vil kasserne blive gjort bekendt med det af AF anvendte blanketmateriale.
3. I henhold til bekendtgørelsens § 6 skal arbejdsløshedskassen omgående, d.v.s. telefonisk og/eller ved indsendelse af ordrekopi, underrette AF om følgende forhold:
3.1 Meddelelse om tilbudte job, som kassen straks besætter, således af AF ikke foretager eventuel anvisning/henvisning.
3.2 Meddelelse om tilbudte job, som kassen ikke umiddelbart eller i løbet af ganske få dage mener at kunne besætte. I disse tilfælde skal AF og kassen gensidigt holde hinanden underrettet om, hvilke videre formidlingsbestræbelser der udfoldes med henblik på besættelse af jobtilbuddet.
3.3 Kassen giver AF meddelelse om alle foretagne anvisninger og henvisninger med angivelse af resultatet heraf.
3.4 Kassen giver AF meddelelse om indgåede job og foretagne anvisninger og henvisninger i forbindelse hermed på henholdsvis ordrekopier og kopier af anvisningskort. Materialet indsendes til AF i det område, hvor vedkommende arbejdsgivers virksomhed er beliggende. Er den pågældende ledige tilmeldt et andet AF-kontor end det AF-kontor, i hvis område arbejdsgivers virksomhed er beliggende, skal begge AF-kontorer have underretning om foretagne anvisninger/henvisninger.
4. Arbejdsløshedskassen giver AF meddelelse om afbrudte arbejdsforhold samt eventuelle forsikringsmæssige konsekvenser heraf.
5. AF skal som led i arbejdsdirektørens tilsyn med arbejdsløshedskassernes anvisnings- og henvisningsvirksomhed indberette til arbejdsdirektoratet sådanne forhold, som strider mod de herfor fastsatte regler.
6. For samarbejdet mellem AF og de arbejdsløshedskasser, der har opnået tilladelse til anvisnings- og henvisningsvirksomhed, gælder fremdeles de i medfør af arbejdsløshedslovens § 10 til enhver tid fastsatte regler om samarbejde mellem AF og statsanerkendte arbejdsløshedskasser.
Kaj Westergård
/Annemarie Koch
kt. chef.