Gelex

Cirkulære vedrørende den praktiske administration af reglerne om varsling m.v. i forbindelse med foretagelse af afskedigelser af større omfang (a-lovens § 23c) (* 1)

OphævetVersion 1978-07-21fra 1978-07-21 til 1997-11-27
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1978/3057@1978-07-21/da

Indhold
  1. Indledning

Arbejdsmarkedsnævnene.

Arbejdsformidlingskontorerne.

Man skal herved meddele, at direktoratet har foretaget følgende ændringer i det ved AF-cirkulære nr. 3/78 af 5. januar 1978 udsendte standardmateriale til brug for administrationen af reglerne om varsling.

1) Skema B (oplysning fra arbejdsgiver om varsling af afskedigelser) udgår

2) Standardskrivelse fra arbejdsmarkedsnævn til virksomheder, der i henhold til arbejdsløshedslovens § 23 c, stk. 1, skriftligt har meddelt arbejdsmarkedsnævnet, at der agtes foretaget afskedigelser (2.brev), er ændret, idet virksomhederne heri anmodes om at give nogle af de oplysninger, som tidligere indgik i skema B. Endvidere er der tilføjet et nyt afsnit vedrørende virksomhedernes mulighed for at give de ønskede oplysninger i anden form, f.eks. ved EDB-udskrift.

Eksemplarer af det således ændrede materiale fremsendes vedlagt.

P.D.V.

Annemarie Koch

kontorchef

/E. Lambæk

fm.

Standardskrivelse fra arbejdsmarkedsnævn til virksomheder, der i henhold til lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring § 23 c, stk. 1, skriftligt har meddelt arbejdsmarkedsnævnet,at der agtes foretaget afskedigelser.

(2.brev).

Ved brev af ..........har De meddelt, at Deres virksomhed agter at foretage afskedigelser, der falder ind under arbejdsløshedslovens bestemmelser som varsling af afskedigelser af større omfang.

I denne anledning skal man henlede Deres opmærksomhed på, at De i henhold til § 23 c, stk. 3, i ovennævnte lov snarest muligt og senest den ..........skal give arbejdsmarkedsnævnet underretning om, hvilke personer der vil være omfattet af afskedigelserne.

Til brug herfor vedlægges et antal skemaer (A), som bedes udfyldt (et skema for hver person omfattet af afskedigelsen) og indsendt hertil senest den .......... .

Det tilføjes, at såfremt virksomheden finder det hensigtsmæssigt, kan de ønskede oplysninger gives i anden form, f.eks. ved EDB-udskrift.

Samtlige oplysninger vil være af væsentlig betydning for nævnets muligeheder for at sikre de afskedigede medarbejdere anden beskæftigelse m.v., og nævnet vil derfor sætte stor pris på, at oplysningerne gives så nøjagtigt som muligt, og at de indsendes til nævnet senest inden .......... .

Samtidigt skal man anmode Dem om at oplyse følgende:

1) virksomhedens branche-tilhørsforhold,

2) antallet af medarbejdere, der normalt beskæftiges på virksomheden,

3) om virksomhedsindskrænkningen er definitiv eller midlertidig.

Versioner

  1. 1978-07-21 · til 1997-11-27