Codan aktielivordning - forsikringsfradrag
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1980/5@1980-01-21/da
Indhold
I en landsskatteretskendelse offentliggjort i Landsskatterettens Meddelelser 1978 I som nr. 49 blev det statueret, at en forsikring, der indgår som led i en Codan aktielivordning, omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I, således at der er fuld fradragsret for forsikringspræmierne.
Denne sag blev indbragt for domstolene, og som følge heraf meddelte statsskattedirektoratet i Ligningsvejledningen 1978 (afsnit 1.2.2.6., side 90), at fradrag for præmier betalt til en sådan forsikring kun kunne indrømmes under 3.000 kr.'s grænsen, indtil endelig afgørelse i sagen forelå.
Sagen er nu hævet af skattedepartementet, således at landsskatterettens kendelse, hvorefter der er fuld fradragsret, står ved magt.
De skattelignende myndigheder anmodes herefter om at foranledige indkomstansættelserne nedsat med den ikke godkendte del af præmien til en sådan forsikring, når den skattepligtige fremsætter anmodning herom, eller forholdet er skattemyndighederne bekendt og der ikke er forløbet mere end tre år fra udløbet af det pågældende indkomstår.
Hans Westerberg M.O. Østergaard