Gelex

Cirkulærskrivelse om eksekutor- og proklamabevillinger

OphævetVersion 1981-01-06fra 1981-01-06 til 1996-11-08
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1981/11029@1981-01-06/da

Indhold
  1. Indledning

Efter lov nr. 501 af 26. november 1980 om ophævelse af lov om ændring af gebyrerne for kongelige bevillinger m.v. skal der fra den 1. januar 1981 ikke betales gebyr for udfærdigelse af proklama- og eksekutorbevillinger, og regnskab efter justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 23. april 1974 skal ikke udfærdiges for så vidt angår bevillinger udfærdiget efter 1. januar 1981.

Eksekutor- og proklamabevillinger udfærdiges for fremtiden på blanket ju.00-122, eller - indtil oplaget hos Statens Indkøb af blanket ju.00-123 er opbrugt - på denne blanket med fornøden rettelse.

Man skal endelig anmode om, at sædvanligt regnskab for bevillinger udstedt i tiden indtil 31. december 1980 indsendes til rigsrevisionen, og at der herunder foretages en optælling af restbeholdningen af blanket ju.00-123 pr. 31. december 1980.

P.M.V.

E.B.

Peter Rhedin

Cirkulæreskrivelse til overøvrighederne.

Versioner

  1. 1981-01-06 · til 1996-11-08