Gelex

Cirkulærskrivelse om anvendelse af flere anvisningsmuligheder for at få et dansk eller udenlandsk adoptivbarn.

OphævetVersion 1981-05-18fra 1981-05-18 til 2014-10-07
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1981/11249@1981-05-18/da

Indhold
  1. Indledning

Adoptionsnævnet skal herved meddele følgende retningslinier for behandlingen af sager, hvor ansøgere ønsker anvendt flere anvisningsmuligheder for at få et dansk eller udenlandsk adoptivbarn:

1. Nævnet har ikke indvendinger imod, at ansøgere eventuelt ønsker at forbedre deres muligheder for anvisning af et barn ved samtidig at søge barn gennem flere kanaler.

Det er imidlertid en afgørende forudsætning, at fremgangsmåden ikke kommer i konflikt med hensynet til de børn, der kan blive tale om at bringe i forslag til bortadoption eller med de generelle hensyn til udenlandske adoptionsforbindelser.

2. Der er intet til hinder for, at ansøgere samtidig er optaget på venteliste til anonym adoption af dansk barn og er tilmeldt en - eller flere - af de formidlende organisationer med henblik på adoption af et udenlandsk barn.

3. Det er heller ikke udelukket, at ansøgere samtidig forundersøges med henblik på adoption af såvel dansk som udenlandsk barn, men ansøgerne må inden samrådsbehandlingen træffe bestemmelse om, hvorvidt de ved denne ønsker godkendelse til dansk eller udenlandsk barn. Godkendelsen kan således kun vedrøre enten dansk eller udenlandsk barn.

4. Ansøgere, der er godkendt til udenlandsk barn, afgør selv efter godkendelsen, hvilken organisation deres ansøgning ønskes fremsendt til med henblik på anvisning. Det må ikke forekomme, at en sag samtidig er til anvisning hos mere end en organisation. Dette må ansøgerne tidligst muligt gøres bekendt med.

5. Ønsker ansøgerne sagen fremsendt til en ny kontakt, efter at sagen er sendt til anvisning andetsteds, må fremsendelsen til den ny kontakt afvente sagens tilbagekomst fra det første anvisningssted, og ved fremsendelse til den ny kontakt underrettes denne om sagens hidtidige ekspedition.

P.N.V.

Hornslet

Samtlige socialcentre

Versioner

  1. 1981-05-18 · til 2014-10-07